Legislator Case Law & Legislation
W20080970925 DK

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-702

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9709 Valid

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-702

KEN#LOKDOK23 2008 9709 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over en artikel i SE og HØR og på seoghoer.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Internetmediet seoghoer.dk, hvori en del af de påklagede af artikler blev bragt, er anmeldt til Pressenævnet den 22. september 2008 efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, hvorfor mediet efter denne dato er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 7. juli 2008 – før anmeldelsen af hjemmesiden.

Da mediet således ikke var anmeldt til Pressenævnet på tidspunktet for klagens modtagelse, afvises denne del af klagen.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold efter kapitel 3 (herunder §§ 12 og 14) henhører under domstolene, og nævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt [C] kan holdes ansvarlig for citaterne fra seoghoer.dk.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår artiklen i SE og HØR den 3. juli 2008.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette punkt behandles derfor ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

På baggrund af mailkorrespondancen af 30. juni 2008 mellem SE og HØR og NATO lægger Pressenævnet til grund, at delegationsmedlemmerne skulle udtale sig under møderne eller indskrive sig på mødelister for at blive registreret som deltagere, men at dette ikke var et krav for deltagelse, og listerne derfor ikke kan anses for en fuldstændig oversigt over deltagere.

[K] indskrev sig ikke på mødelisterne.

[K] blev den 24. maj 2008 set af SE og HØRs medarbejder på et tidspunkt, hvor han efter dagsordenen – og egne oplysninger – skulle have deltaget i et møde.

Pressenævnet finder herefter, at oplysningerne om, at klager ikke optræder på listerne over delegationsdeltagere er korrekte.

Nævnet finder videre, at overskrifterne ”Kærlighedsferie betalt af skatteyderne” og ”… sendte regningen til de danske borgere” er SE og HØRs vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke kritik af overskrifternes formulering.

Oplysningerne om klagers manglende deltagelse i det officielle program kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K].

SE og HØR forelagde oplysningerne for [K], og hans kommentarer fremgik af artiklen, og nævnet udtaler ikke sin kritik af SE og HØR for ikke at forelægge oplysningerne.

Pressenævnet finder, at SE og HØR heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

KEN#LOKDOK23 2008 9709 Valid

Advokat Morten Erritzøe Christensen har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel på seoghoer.dk den 1. juli 2008 og i SE og HØR den 3. juli 2008, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Offentliggjorte artikler

seoghoer.dk bragte den 1. juli 2008 kl. 10.23 under overskriften ” [K]

Kærlighedsferie betalt af skatteyderne ” og underoverskriften ” Den radikale politiker og TV-værten hyggede sig i Berlin og sendte regningen til de danske borgere ” en artikel skrevet af journalist [A].

Af artiklen fremgik følgende

”…

Gratis overnatning til [B]

Mens de andre delegationsmedlemmer svedte ved de officielle arrangementer i dagtimerne, slentrede [K] og [B] hånd i hånd gennem Berlin.

Især var den hotte cafégade, Simon Dach Strasse, et yndet udflugtsmål efter deres hede nætter på byens natklubber på det af skatteborgerne betalte hotel, hvor [B] også boede – uden selv at skulle betale sin sengeplads.

...”

Samme dag blev artiklen på seoghoer.dk redigeret, således at ovennævnte afsnit ikke længere fremgik af hjemmesiden.

Det fremgik ikke af artiklen, at den var ændret.

Papirudgaven SE og HØR bragte en artikel den 3. juli 2008 under overskrifterne ”Statsbetalt elskovsferie” og ”[K] og [B] i Berlin på skatteydernes regning ” og underoverskriften ”Da det nyforelskede par tog til den tyske hovedstad, var der egentlig tale om en officiel delegationsrejse for den radikale politiker.

Men han droppede møderne for at være sammen med kæresten” .

Af artiklen fremgik følgende

”[K] lod NATO være NATO, da han for nylig var i Berlin for skatteydernes penge.

I stedet nød han den tyske hovedstad med sin nye kæreste, [B].

Formålet med rejsen var ellers en række NATO-møder, som [K] skulle deltage i sammen med fem andre medlemmer af Folketinget.

Men de eneste møder, [K] dukkede op til, var stævnemøderne med [B].

I hvert fald optræder han ikke på de lister over delegationsmedlemmer, der var med til møderne.

Det oplyser NATOs parlamentarisk hovedkvarter i Bruxelles.

- Han har ikke skrevet sig på nogen lister, han optræder ingen steder på listen over delegationsmedlemmer, som rent faktisk var til stede, skriver Valérie Geffroy fra NATO i en mail til SE og HØR.

Med til middag

[K] viste sig dog med sikkerhed én gang i NATO-sammenhæng, nemlig til en middag på den danske ambassade fredag aften.

[B] landede samme aften kl. 21.05.

Derefter så de andre mødedeltagere meget lidt til den radikale politiker.

Rejsen til Berlin fandt sted den 23. til 27. maj.

Anledningen var noget så knastørt som det årlige forårsmøde i NATOs parlamentariske forsamling.

En række danske politikere fra forskellige partier er med i forsamlingen, og de skulle hver dag tidligt op, da møderne begyndte allerede klokken otte og ni om morgenen.

På Euphoria

Det kan have været svært for [K] at komme op så tidligt, når han gav den gas på de berlinske in-steder om natten.

Bl.a. nød natklubben Euphoria godt af [K]s og [B]s selskab søndag nat.

Og mens de andre delegationsmedlemmer svedte ved de officielle arrangementer i dagtimerne, slentrede [K] og [B] hånd i hånd gennem Berlin.

Især var den hotte cafégade, Simon Dach Strasse, et yndet udflugtsmål efter deres hede nætter og formiddage.

[K]s fravær gik ikke ubemærket hen.

- Det var ikke meget, vi så til [K], siger en af de folketingspolitikere, som var med i Berlin.

Festaben [K] er kendt og berygtet på de københavnske værtshuse og natklubber, og i 2005 kårede SE og HØR ham til ’Årets brandert’.

Bliver den næste hæderstitel ’Besoffen in Berlin?’”

Til artiklen var indsat følgende billedtekster

”Hvor var [K]?

- Vi så ikke meget til ham, fortæller en af de danske folketingspolitikere, som modsat [K] deltog i turens officielle program.”

Og

”Fredag aften klokken 21.05 landede et Sterling-fly i Berlin med [B] om bord.

Og så var det slut med [K]s deltagelse i NATO-arrangement.”

I forlængelse af artiklen bragte SE og HØR under overskriften ” Rystet [K]

- Jeg har skam været til møder ” følgende interview

”Det er en noget hakkende og stammende [K], SE og HØR fanger på telefonen.

- Du deltog ikke i de officielle møder under forårsmødet i NATOs parlamentariske forsamling i Berlin.

I stedet brugte du tiden sammen med [B]?

- Øh … Nå.

- Har du en kommentar til det?

- Jeg har været til møder i Berlin … og … øh …

- Fra officiel NATO-side fremgår det ellers, at du ikke var til stede?

- Jeg ved bare, at jeg har været til møder.

Hvor har du det fra, at jeg ikke var til stede?

- Fra NATO-kontoret i Bruxelles.

Du figurerer ikke på de officielle mødelister.

- Nej, jeg har ikke skrevet på nogen lister.

Det er ikke noget, man gør.

- NATO fortæller mig ellers, at deltagerne skal skrive sig ind på en liste, så det derved registreres, at de fysisk var til stede.

- Det behøver man ikke.

- Det vil sige, at man bare kan vade ind til et NATO-møde uden at blive registreret?

- Jeg kan kun sige, at jeg har været til møder i Berlin.

Vi når ikke mere nu.

- Men der er altså ikke noget på skrift, der beviser, at du deltog?

- Nej.

- Hvem af de andre danske deltagere var ellers til de møder?

- Det kan jeg ikke huske.

- Lige et sidste spørgsmål.

Du festede en del i det berlinske natteliv, bl.a. var du søndag nat på natklubben Euphoria.

Hvad er din kommentar til det?

- Det kan jeg ikke huske.

Og det vil jeg ikke kommentere.

Jeg kommenterer kun politik og ikke mit privatliv.

- Men her er der jo tale om en sammenblanding …

- Vi når ikke mere.

Hej, Hej.”

I forlængelse af interviewet var under overskriften ” Bland jer uden om ” indsat følgende tekstboks

”SE og HØR bad [K] oplyse skriftligt, hvilke NATO-møder han deltog i under rejsen til Berlin.

Det ønskede han ikke, men sendte kort før deadline denne mail

‘Jeg står med tryghed til ansvar overfor mine vælgere og Folketinget, ikke andre.

Med venlig hilsen

[K]’”

På siden var bl.a. indsat følgende billedtekst

”SE og HØR var først med historien om, at TV-værten nu danner par med [K].

Vi fandt dem i Berlin, hvor [K] skulkede fra møderne og i stedet udforskede byen arm i arm med [B].”

Andre medier, herunder ekstrabladet.dk og politiken.dk, citerede den 1. juli 2008 seoghoer.dk’s historie.

I forlængelse af artiklerne bragte nyhederne.tv2.dk kl. 15:29 under overskriften ”Nato

Se og Hør er forkert på den” en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgik

”[K] (R) kræver dementi af Se og Hørs historie om, at han brugte skattekroner på en kærlighedstur til Berlin med sin kæreste.

Han får opbakning fra en talsmand fra Nato.

‘Se & Hørs historie om [K] er ikke korrekt,’ siger en talsmand for NATO’s parlamentariske forsamling til TV 2.

Seoghoer.dk skriver, at [K] brugte en mødetur i Berlin til at hygge sig med sin kæreste i stedet for at deltage i møderne.

Som dokumentation angiver Se og Hør, at [K]s navn ikke optræder på listerne over mødedeltagerne.

‘Men deltagerlisterne kan ikke bruges til at konkludere, hvem der deltog i møderne,’ siger vicegeneralsekretær for eksterne relationer, Andrea Cellino.

‘Vi har absolut ingen mulighed for at tjekke, om alle deltagere er til stede.

Vi indførte disse lister til at få et svagt overblik over, hvor mange der deltager i hvert møde, men der er ingen forpligtelse til at skrive sig på,’ siger han til TV 2|Nyhederne.

”SE og HØR fejlciterede”

Andrea Cellino tilføjer, at disse oplysninger fremgår i den mail, som en sekretær sendte til SE og HØR.

…

Socialdemokrat så [K]

[K] afviser, at [B] overnattede gratis på hans hotel, at han ikke deltog i møderne i Natos parlamentariske forsamling, samt at hans fravær på de officielle deltagerlister skyldes fravær.

[K] forklarer, at han slet ikke var klar over, at man skriver sig på sådanne lister.

Socialdemokraternes forsvarspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, som selv deltog i Natos parlamentariske forsamling, afviser også, at [K] ikke deltog i møderne.

‘Jeg mødte [K] i løbet af weekenden til møderne i Nato-komitéerne.

Vi sidder ikke i de samme komitéer, men [K] kom op til et af møderne i min komité, ligesom jeg mødte ham til et møde i hans egen komite’, siger John Dyrby Paulsen til Ritzau.”

Forløbet forud for artiklernes offentliggørelse

Af mødeprogrammet for ”NATO Parliamentary Assembly” fremgik følgende dagsorden for lørdag den 24. maj 2008

”8.00-9.00 Meetings of the political groups

- Conservative, Christian Democrats and Associates (3N001)

- Alliance of Liberals and Democrates (3S001)

- Socialist (2M001)

9.15-13.00 Committee Meetings

- Political Committee (2M001)

- Economics and Security Committee (3S001)

- Science and Technology Committee (3N001)

13.00 Break for lunch

14.30-18.00 Resumption of committee meetings (same rooms)

20.00 Dinner …”

Af en mailkorrespondance af 30. juni 2008 mellem journalist [A] fra SE og HØR og Valérie Geffroy fra NATO’s parlamentariske sekretariat vedrørende [K]s deltagelse fremgik bl.a. følgende

”[Kl. 11.42

Fra SE og HØR til NATO]

Did the delegation member [K] participate in any of the meetings at the Spring session?”

”[Kl. 11.54

Fra NATO til SE og HØR]

I’m sure he did, but members either have to sign the register in each committee room, or intervene during the debates.

Otherwise, we cannot guess their attendance!

So I’m sure Mr [K] attended meetings, because I remember seeing him in Berlin.”

”[Kl. 11.56

Fra SE og HØR til NATO]

I know he was in Berlin, but can you tell me, which meetings he attended?

Which registers did Mr.

[K] sign in on in the committee rooms ?”

”[Kl. 12.03

Fra NATO til SE og HØR]

I don’t know, it’s precisely what I told you in my previous email: as he hasn’t signed any register, he doesn’t appear on any list of participants.”

I forlængelse af korrespondancen sendte Andrea Cellino fra NATO samme dag kl. 16.51 følgende mail til [A]

”Further to my colleague Valérie Geffroy’s email, I would like to confirm that lists of participants from the committee meetings on sessions are not necessarily complete, and are certainly not a record of the effective participation of members in the meetings.

In fact, members sometimes do not pay attention to sign these lists.”

Af en udateret telefonsamtale mellem journalist [A] og [K] fremgår bl.a. følgende

” [A]

Kan du fortælle mig, hvilke møder du har været med til så?

[K]

Men det kan jeg.

Der var møde i Political Committee i løbet af lørdagen, hvor jeg deltog.

For nu at tage det som eksempel.”

[A], SE og HØR, sendte samme dag kl. 17.32 under emnet ”Forårsmøde i Berlin” følgende mail til [K]

”Jeg har netop modtaget en mail fra Andrea Cellino, Deputy to the Secretary General.

I den forbindelse vil jeg bede dig at maile mig oplysninger om helt præcis hvilke møder du deltog i fra den 23. til den 27. maj 2008 i Berlin.”

[K] svarede samme dag kl. 21.34 følgende

”Jeg står med tryghed til ansvar over for mine vælgere og Folketinget, ikke andre.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Advokat Morten Erritzøe Christensen har anført, at artiklen på seoghoer.dk indeholder en sigtelse mod [K] for misbrug af offentlige midler, og artiklen udgør en overtrædelse af straffelovens § 267.

Artiklerne på seoghoer.dk har dannet grundlag for artikler i andre medier, herunder på ekstrabladet.dk og politiken.dk.

SE og HØRs anvendelse af internettet til kommunikation af artikler må tages som udtryk for en stiltiende accept af, at artiklerne på seoghoer.dk viderebringes af andre medier.

I så fald står chefredaktør [C] til ansvar for artiklerne og oplysningerne, når disse videregives af andre massemedier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 12, jf. § 14.

Oplysningen i netartiklen er ikke korrekt.

Det samme er tilfældet med udsagnet i den trykte udgave om, at [K] ”viste sig dog med sikkerhed én gang i NATO-sammenhæng, nemlig til en middag fredag aften.

Derefter så de andre mødedeltagere meget lidt til den radikale politiker”.

Oplysningen er usand og udokumenteret samt i modstrid med de oplysninger, SE og HØR før bladets offentliggørelse havde modtaget fra NATO, hvilket også fremgik af TV 2’s hjemmeside.

Af tv2.dk fremgik det tillige, at medarbejderen fra NATO var fejlciteret, og at Socialdemokraternes forsvarspolitiske ordfører John Dyrby Paulsen havde set klager til møderne.

Advokaten har under henvisning til ovennævnte anført, at der ikke er belæg for overskrifterne i SE og HØR ”[K] og [B] i Berlin på skatteydernes regning” og ”Statsbetalt elskovsferie”.

2.2 SE og HØR og seoghoer.dk’s synspunkter

SE og HØR har anført, at ansvaret for gengivelse af indholdet af artikler bragt navngiven i et andet massemedie påhviler den redaktør – herunder ekstrabladet.dk’s og politiken.dk’s redaktører - der vælger at gengive de pågældende oplysninger, jf. medieansvarsloven § 12.

Medieansvarslovens § 14 finder ikke anvendelse på det foreliggende faktum i sagen.

Andre mediers omtale af oplysninger bragt af SE og HØR kan ikke give anledning til sanktioner i forhold til bladet.

Bladet har fremlagt fotografier af [K] og [B] taget lørdag den 24. maj 2008 kl. 12.56 og oplyst, at billederne er taget ca. 20 minutter efter, at fotografen første gang observerede parret.

På dette tidspunkt skulle klager i henhold til den officielle mødeplan have siddet i møde i NATOs Political Committee, fra 9.15 til 18.00, afbrudt af en frokostpause fra 13.00 til 14.30.

NATOs medarbejder, Valérie Geffroy, bekræftede, at klager ikke figurerede på deltagerlisterne for møderne i den pågældende weekend.

Ved e-mail af 30. juni 2008 blev SE og HØR gjort opmærksom på, at deltagerlisterne ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af, hvem der har deltaget i de enkelte møder, hvilket der heller ikke i artiklerne gives udtryk for.

NATO har ikke bekræftet, at klager skulle have deltaget i møder henover weekenden.

Af mailkorrespondancen fremgår det imidlertid blot, at Valérie Geffroy husker at have set klager i Berlin.

John Dyrby Paulsens udtalelser om at have set klager til ”møder henover weekenden” er ikke uforenelige med, at klager kan have undladt at deltage i andre møder den pågældende weekend, herunder mødet i NATOs politiske komité lørdag.

Udtalelserne på tv2.dk er herudover fremkommet efter SE og HØRs deadline den 1. juli 2008 kl. 13.00.

SE og HØR forelagde omstændighederne for klager, der udtalte, at han havde deltaget i møder fredag, lørdag og søndag.

Han præciserede i telefonsamtalen med [A], at han havde deltaget i et møde i NATOs politiske komité lørdag.

Bladet bad klager oplyse, hvilke møder han deltog i fra 23.-27. maj 2008 i Berlin, hvortil klager svarede

”Jeg står med tryghed til ansvar over for mine vælgere og Folketinget, ikke andre”.

SE og HØR har forsøgt at afdække, hvorvidt oplysningerne om klagers færden i Berlin var korrekte.

Overskrifterne har dækning i artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Bodil Mørkøv Ullerup.

Internetmediet seoghoer.dk, hvori en del af de påklagede af artikler blev bragt, er anmeldt til Pressenævnet den 22. september 2008 efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, hvorfor mediet efter denne dato er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet den 7. juli 2008 – før anmeldelsen af hjemmesiden.

Da mediet således ikke var anmeldt til Pressenævnet på tidspunktet for klagens modtagelse, afvises denne del af klagen.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold efter kapitel 3 (herunder §§ 12 og 14) henhører under domstolene, og nævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt [C] kan holdes ansvarlig for citaterne fra seoghoer.dk.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår artiklen i SE og HØR den 3. juli 2008.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette punkt behandles derfor ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

På baggrund af mailkorrespondancen af 30. juni 2008 mellem SE og HØR og NATO lægger Pressenævnet til grund, at delegationsmedlemmerne skulle udtale sig under møderne eller indskrive sig på mødelister for at blive registreret som deltagere, men at dette ikke var et krav for deltagelse, og listerne derfor ikke kan anses for en fuldstændig oversigt over deltagere.

[K] indskrev sig ikke på mødelisterne.

[K] blev den 24. maj 2008 set af SE og HØRs medarbejder på et tidspunkt, hvor han efter dagsordenen – og egne oplysninger – skulle have deltaget i et møde.

Pressenævnet finder herefter, at oplysningerne om, at klager ikke optræder på listerne over delegationsdeltagere er korrekte.

Nævnet finder videre, at overskrifterne ”Kærlighedsferie betalt af skatteyderne” og ”… sendte regningen til de danske borgere” er SE og HØRs vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke kritik af overskrifternes formulering.

Oplysningerne om klagers manglende deltagelse i det officielle program kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K].

SE og HØR forelagde oplysningerne for [K], og hans kommentarer fremgik af artiklen, og nævnet udtaler ikke sin kritik af SE og HØR for ikke at forelægge oplysningerne.

Pressenævnet finder, at SE og HØR heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 28. oktober 2008

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →