Dagpenge med urette, tilbagebetaling og karantæne for svig, arbejde contra ulønnet arbejde, medlemmet har oplyst over for a-kassen, at hun ved hun skal tilbagebetale, retsforlig vedr. løn

Dagpenge med urette, tilbagebetaling og karantæne for svig, arbejde contra ulønnet arbejde, medlemmet har oplyst over for a-kassen, at hun ved hun skal tilbagebetale, retsforlig vedr. løn

Resumé

Medlemmet arbejdede som praktikant i perioden den 25. november til den 6. januar 2005 (Uge 48/04 til uge 1/05) i en kosmetolog virksomhed.

Medlemmet arbejdede 122 timer i perioden samtidig med, at hun modtog henholdsvis aktiveringsydelse og dagpenge.

Medlemmet havde ikke oplyst om førnævnte arbejde på sine dagpengekort/ydelseskort for perioden.

Medlemmet henvendte sig til sin a-kasse den 20. december 2005 og bad om at få en bekræftelse på, at hun i november og december 2004 samt januar 2005 havde modtaget ydelser fra a-kassen.

Disse oplysninger skulle anvendes i en retssag mod arbejdsgiveren, der ikke havde udbetalt løn for udført arbejde.

Det er i forbindelse med denne henvendelse at medlemmet oplyste, at hun

– har arbejdet i en kosmetolog virksomhed fra den 25. november 2004 til den 6. januar 2005,

– samtidig hermed modtog ydelser fra a-kassen,

– ikke har noteret timerne på ydelseskortene for perioden, og

– er klar over, at hun skal betale dagpenge tilbage.

For så vidt angår medlemmets ret til ydelser fandt nævnet, at medlemmet havde modtaget dagpenge og aktiveringsydelse med urette i perioden fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet arbejdede som praktikant i 122 timer fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 i kosmetolog virksomheden, samtidig med at hun modtog dagpenge og aktiveringsydelse i hele perioden.

Desuden fandt nævnet, at uanset at der var tale om en ulønnet praktikant stilling, kunne dette ikke føre til en ændret stillingtagen til sagen, idet alt arbejde medfører fradrag i ydelserne også ulønnet praktik.

Angående tilbagebetalingsspørgsmålet fandt nævnet, at medlemmet skulle tilbagebetale de ydelser, som hun havde modtaget med urette.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke oplyste om de 122 timer, hun var tilknyttet frisørakademiet i kosmetolog virksomheden på ydelseskortene, selvom det fremgik af ydelseskortene, at alt arbejde skulle anføres, herunder alt ulønnet arbejde.

Nævnet lagde desuden vægt på, at medlemmet – i forbindelse med sin henvendelse til a-kassen den 20. december 2005 – over for a-kassen oplyste, at hun godt var klar over, at hun skulle betale ydelser tilbage.

For så vidt angår spørgsmålet om pålæggelse af sanktion fandt nævnet at medlemmet havde gjort sig skyldig i svig over for a-kassen.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke oplyste om de 122 timer, hun var tilknyttet frisørakademiet i kosmetolog virksomheden den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 på ydelseskortene, at det fremgik af ydelseskortene, at et medlem har pligt til at oplyse, om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, at alt arbejde skal oplyses, herunder ulønnet arbejde, og at medlemmet på tro og love skrev under på, at oplysningerne på ydelseskortene var korrekte.

Det var derfor nævnets opfattelse, at det må have stået medlemmet klart, at de 122 timer hun var praktikant havde indflydelse på hendes ret til ydelser.

Dette blev understøttet af, at medlemmet i forbindelse med sin henvendelse til a-kassen den 20. december 2005 over for a-kassen oplyste, at hun godt var klar over, at hun skulle betale ydelser tilbage, samt at medlemmet over for sin advokat havde oplyst, at de ydelser som hun i den aktuelle periode modtog fra a-kassen, kunne betragtes som et lån.

Det var endvidere nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsspørgsmålet var tale om svig, og ikke som Arbejdsdirektoratet, at der for fejludbetalingen vedr. de timer som relaterede sig til mindsteudbetalingsreglen var tale om uagtsomhed.

Da nævnets sekretariat ikke havde oplyst hende om nævnets mulighed for at skærpe sanktionen, ville nævnet ikke i den konkrete sag skærpe direktoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet X’s klage på møde den 6. marts 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

X har modtaget ydelser med urette, og hun skal derfor tilbagebetale det uretmæssigt udbetalte beløb.

Af a-kassen opgjort til 9.201 kr. (før skat).

X anses for at have handlet svigagtigt over for a-kassen.

X skal som følge heraf gennemgå en karantæne på 181 timer for svig.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 9. februar 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Retten til ydelser

Efter reglerne medfører arbejde og indtægter fradrag i dagpenge og aktiveringsydelser, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Nævnet finder, at X har modtaget dagpenge og aktiveringsydelse med urette i perioden fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005.

Nævnet har lagt vægt på, at X arbejdede som praktikant i 122 timer fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 i en kosmetolog virksomhed, samtidig med at hun modtog dagpenge og aktiveringsydelse i hele perioden.

De har i klagen anført, at X alene har udført ulønnet arbejde i en kosmetolog virksomhed.

Spørgsmålet om hvorvidt X har udført lønnet eller ulønnet arbejde har ikke betydning for afgørelsen af sagen, da både lønnet og ulønnet arbejde efter reglerne skal anføres på ydelseskortene.

De har endvidere anført, at X alene var tilknyttet frisørakademiet hos kosmetolog til og med den 27. december 2004.

Det oplyste kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

De har ved brev af 20. april 2005 til a-kassen oplyst, at X blev opsagt den 6. januar 2005.

Denne oplysning blev understøttet af den vedlagte timeoversigt udarbejdet af X.

De har ikke fremlagt dokumentation for at X alene var tilknyttet kosmetolog virksomheden frem til den 27. december 2004.

Nævnet finder på ovennævnte baggrund, at det må lægges til grund, at tilknytningen først ophørte den 6. januar 2005.

Det anførte om, at der alene var tale om en ulønnet praktikantstilling kan heller ikke føre til en ændret stillingtagen til sagen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at alt arbejde medfører fradrag i ydelserne, og således også ulønnet praktik.

Tilbagebetaling

Efter reglerne skal et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde indse, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Nævnet finder, at X skal tilbagebetale de ydelser, som hun har modtaget med urette.

Nævnet har lagt vægt på, at X ikke oplyste om de 122 timer, hun var tilknyttet frisørakademiet på ydelseskortene, selvom det fremgik af ydelseskortene, at alt arbejde skulle anføres, herunder alt ulønnet arbejde.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at X – i forbindelse med sin henvendelse til a-kassen den 20. december 2005 – over for a-kassen oplyste, at hun godt var klar over, at hun skulle betale ydelser tilbage.

Det er således nævnets opfattelse, at X i perioden fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 modtog ydelser fra a-kassen, samtidig med at hun var i praktik i kosmetolog virksomheden.

Sanktion

Ifølge reglerne skal et medlem, der har gjort sig skyldig i svig over for a-kassen gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, finder nævnet, at X har handlet svigagtigt over for a-kassen.

Nævnet har lagt vægt på, at X ikke oplyste om de 122 timer, hun var tilknyttet frisørakademiet fra den 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 på ydelseskortene.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at det fremgik af ydelseskortene, at et medlem har pligt til at oplyse, om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, at alt arbejde skal oplyses, herunder ulønnet arbejde, og at X på tro og love skrev under på, at oplysningerne på ydelseskortene var korrekte.

Det er derfor nævnets opfattelse, at det må have stået X klart, at de 122 timer hun var praktikant på ydelseskortene, havde indflydelse på hendes ret til ydelser.

Dette understøttes af, at X i forbindelse med sin henvendelse til a-kassen den 20. december 2005 over for a-kassen oplyste, at hun godt var klar over, at hun skulle betale ydelser tilbage, samt at X over for Dem oplyste, at de ydelser som hun i den aktuelle periode modtog fra a-kassen, kunne betragtes som et lån.

De har på vegne af Deres klient X anført, at X ikke bevist har vildledt sin a-kasse, idet der var tale om praktik uden løn, hvorfor hun ikke har været opmærksom på at anføre timerne på ydelseskortene.

Nævnet finder det ikke sandsynligt, at X ikke vidste at hun skulle oplyse om sin praktikplads på ydelseskortene.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af vejledning på ydelseskortene, at alt arbejde skal anføres, herunder ulønnet arbejde, samt at De senest ved brev af 11. juli 2006 oplyste over for a-kassen, at der var anlagt sag med krav om løn for et vist antal arbejdstimer.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at X helt frem til den 11. oktober 2006, hvor der blev indgået forlig med ejerne af kosmetolog virksomheden, forventede at modtage løn for sin indsats.

De oplyste først den 31. oktober 2006 – efter der var indgået forlig, og efter at a-kassen havde truffet afgørelse i sagen – at der var tale om et ulønnet praktikophold, og at X derfor ikke var klar over at timerne skulle anføres på ydelseskortene.

De har yderligere gjort gældende, at X i forbindelse med udfyldningen af ydelseskortene blot fulgte a-kassens vejledning, idet X efter at have indgået en aftale med kosmetolog virksomheden straks forhørte sig i sin a-kasse om, hvordan hun skulle forholde sig til den nye situation.

De har desuden anført, at X straks efter indgåelsen af aftalen med kosmetolog virksomheden søgte vejledning i sin a-kasse.

A-kassen har oplyst til sagen, at a-kassen ikke har registreret en henvendelse fra X i november 2004 med et sådant indhold, og at a-kassens standardvejledning til sine medlemmer altid er, at forhold der kan have konsekvenser for udbetaling af ydelser fra a-kassen, altid skal noteres på ydelseskortene.

Nævnet finder det derfor ikke godtgjort, at X straks efter indgåelsen af aftalen med kosmetolog virksomheden søgte vejledning i sin a-kasse.

Arbejdsdirektoratet har fundet at fejludbetalingen vedr. de timer som relaterer sig til mindsteudbetalingsreglen er uagtsomhed, og fejludbetalingen vedr. de resterende timer er svig.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsspørgsmålet er tale om svig, fordi X undlod at oplyse a-kassen om de 122 timer, og at fejludbetalingen udspringer af det samme forhold nemlig X’s manglende oplysninger om de faktiske omstændigheder.

Denne undladelse medførte, at X fik udbetalt ydelser, som hun ikke havde ret til.

Idet nævnets sekretariat ikke har oplyst Dem om nævnets mulighed for at skærpe sanktionen, vil nævnet ikke i den konkrete sag skærpe direktoratets afgørelse.

De anses derfor fortsat for at have handlet uagtsomt for så vidt angår de timer der vedrører mindsteudbetalingsreglen.

Nævnet skal endelig gøre opmærksom på, at et medlem slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det seneste forhold.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler 1

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 58.

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Kapitel 1

Fradrag i ydelser

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser

Kapitel 2

§ 2.

Ved arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 2.

Arbejde, der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 1, medfører fradrag.

Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område.

Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog §§ 4 og 16.

Stk. 3.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Ret til supplerende dagpenge

§ 1.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Belægning af dagpengekort

§ 7.

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Stk. 3.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

Direktoratet kan give en a-kasse tilladelse til, at den inden for bestemte faglige områder kan belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning).

Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 3.

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.

Stk. 2.

En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3.

En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4.

Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.

Stk. 5.

Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først.

En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.

Svig

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Gentagelsestilfælde

§ 6.

Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

Uagtsomhed

§ 7.

Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Kapitel 1

Generelle pligter

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

–

X arbejdede som praktikant fra den 25. november 2004 til den 6. januar 2005,

–

X arbejdede 122 timer i førnævnte periode,

–

X samtidig hermed modtog aktiveringsydelser og dagpenge,

–

X på ydelseskortene for perioden 25. november 2004 til og med den 6. januar 2005 skrev ”0” i feltet vedr. arbejde og intet oplyste om sin praktikplads.

–

§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 1 og § 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.,

–

§ 1 og § 7, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§ 3, stk. 1, § 5, § 6 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktioner til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og

–

§ 1og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

1)

udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge for et medlem,

a)

som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c)

ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

1)

Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2)

Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler.

3)

Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov.

4)

Orlovsydelse til børnepasning, der udbetales efter lov om børnepasningsorlov.

Arbejde

1)

Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

2)

der er tale om arbejde efter overenskomst, og

3)

lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner.