Legislator Case Law & Legislation
W20080947625 DK

Selvforskyldt ledig, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, arbejdets udførelse, manglende opbakning fra forbundet, manglende evner

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9476 Valid

Selvforskyldt ledig, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, arbejdets udførelse, manglende opbakning fra forbundet, manglende evner

KEN#LOKDOK23 2008 9476 Valid

Resumé

Et medlem havde været ansat i en boligforening som varmemester i ca. 4 år.

Han havde flere gange modtaget skriftlig og mundtlig advarsel om mangler ved udførelsen af arbejdet.

A-kassen og direktoratet havde fundet, at han væsentligst selv var skyld i afskedigelsen og havde derfor vurderet, at medlemmet var selvforskyldt ledigt og skulle have en karantæne.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet var selvforskyldt ledigt.

Ankenævnet vurderede, at medlemmet i ansættelsesforholdet løbende havde haft problemer med at løse sine arbejdsopgaver på en for boligforeningen tilfredsstillende måde.

Han evnede således ikke selv at strukturere og udføre arbejdet tilfredsstillende.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet ved ikke at kunne leve op til boligforeningens forventninger, kunne anses for væsentligst selv at være skyld i afskedigelsen.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2008 9476 Valid

A F G Ø R E L S E

De er ikke selvforskyldt ledig den 1. november 2006.

De skal derfor ikke have en effektiv karantæne på 3 uger.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. februar 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De den 1. juli 2002 blev ansat som varmemester i en andelsboligforening,

–

boligforeningen og Deres fagforening har oplyst, at De flere gange har fået mundtlig advarsel om mangler ved udførelsen af Deres arbejde i boligforeningen,

–

det af skriftlig advarsel af 15. juni 2005 fremgår, at De ved brev af 19. august 2002 havde fået en advarsel, idet De ikke havde varetaget Deres arbejdsopgaver på en for boligforeningen tilfredsstillende måde,

–

det fremgår, at De havde meget svært ved at få gennemført det aftalte arbejde.

Boligforeningen gav Dem en tidsbestemt advarsel på 6 måneder for ikke at varetage Deres arbejdsopgaver på en for boligforeningen tilfredsstillende måde,

–

boligforeningen ved brev af 22. juni 2006 opsagde Dem med overenskomstmæssigt varsel på 4 måneder til fratræden den 31. oktober 2006.

Der er i opsigelsen redegjort for, at De stadig ikke formåede at udføre Deres arbejdsopgaver på en tilfredsstillende måde,

–

der blev afholdt møde i sagen den 3. juli 2006.

I mødet deltog Deres overordnede, inspektør XX og formanden for Deres fagforening, YY og Dem.

YY gjorde Dem opmærksom på, at boligforeningen var i sin fulde ret til at sige Dem op.

De oplyste, at De ikke kunne nå Deres arbejdsopgaver, at der var for mange, der bestemte i afdelingen, og at grunden til, at trappevasken ikke var i orden, var forkerte rengøringsmidler,

–

De meldte Dem ledig fra den 1. november 2006,

–

De i udateret brev, modtaget i a-kassen den 21. november 2006 har redegjort for Deres synspunkter.

De anfører bl.a., at det var et stort problem for Dem, hvem der havde været Deres arbejdsgiver.

De finder at baggrunden for Deres fyring var boligforeningens utilfredshed med en aftale om, at 120 timer skulle dække alt overarbejde mv.

De oplyser, at De har gjort, hvad De kunne,

–

YY ved brev af 29. november 2006 oplyste, at boligforeningen i 2005 havde mest lyst til at fyre Dem, da der var møgbeskidt i Deres område.

Fyringen blev forhindret, ved at YY lovede at hjælpe Dem, så det hele blev nået.

I efteråret 2005 stoppede YY med at komme i afdelingen, da han mente, at De selv skulle kunne klare arbejdet, og

–

det fremgår af brevet, at YY i juni 2006 igen fik henvendelse fra boligforeningen, og han konstaterede, at der igen så frygteligt ud i boligforeningen.

YY sagde til Dem, at De måtte se at få ryddet op, ellers var der store chancer for, at De blev fyret.

De mente bare, at De kunne få en advarsel igen.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

De har i klagen anført, at De i hele ansættelsesperioden følte, at De havde gjort Deres bedste.

De synes, at det er uretfærdigt, at De bliver straffet selvom ingen kan være forpligtet udover sine evner.

Videre oplyser De, at De intet kender til, at fagforeningen skulle have forhindret en fyring i 2005.

Ankenævnet vurderer, at De i ansættelsesforholdet løbende har haft problemer med at løse Deres arbejdsopgaver på en for boligforeningen tilfredsstillende måde.

De evnede således ikke selv at strukturere og udføre arbejdet tilfredsstillende.

Ankenævnet finder ikke, De ved ikke at kunne leve op til boligforeningens forventninger, kan anses for væsentligst selv at være skyld i afskedigelsen.

Da arbejdsophøret ikke er selvforskyldt, skal De ikke have en karantæne på tre uger.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 63, stk. 1, nr. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§§ 6, stk. 1, 36, stk. 1, og 37, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selv forskyldt ledighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

…

3)

at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

….

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Opsigelse af arbejde

§ 6.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Dette gælder også, hvis

1)

medlemmet bliver afskediget fra et tilbud efter en jobplan af en grund, der væsentligst skyldtes medlemmet,

….

Sanktioner

Karantænen

§ 36 .

Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

…

Placering af karantænen

§ 37 .

En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan, jf. dog stk. 3-5.

Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

…

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →