EØS, rådighed, bopæl og ophold, lovvalgsregler, fejlforsikring, retmæssigt medlem, opfyldelse af medlemskrav og beskæftigelseskrav, dispensation

EØS, rådighed, bopæl og ophold, lovvalgsregler, fejlforsikring, retmæssigt medlem, opfyldelse af medlemskrav og beskæftigelseskrav, dispensation

Resumé

Klager meldte sig ledig i a-kassen den 2. august 2001 efter arbejde og ophold i Belgien.

Den 12. oktober 2001 frameldte han sig som ledig igen.

I perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006 arbejdede klager for en dansk arbejdsgiver med arbejdsplads i forskellige lande, herunder flere EØS-lande.

A-kassen forsøgte flere gange uden held at få klager til nærmere at redegøre for arbejdsforholdet og hans bopælsforhold for at klarlægge, hvorvidt han var retmæssigt medlem af a-kassen.

Klager meldte sig på ny ledig i a-kassen den 13. februar 2006.

Klager havde fra 1999 til 31. januar 2006 været registreret med adresse i Belgien, men med c/o adresse i Danmark.

Fra 1. februar 2006 var han igen tilmeldt folkeregistret med adresse i Danmark.

Ankenævnet fandt modsat direktoratet, at det ikke kunne afvises, at klager havde haft ophold i Danmark i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001, og at han havde haft sit sædvanlige opholdssted på sin c/o adresse i Danmark.

Han fandtes derfor også at have haft bopæl i Danmark i perioden, hvorfor han ansås at have stået til rådighed, såfremt han opfyldte de øvrige betingelser herfor.

Ankenævnet fandt dog ligesom direktoratet, at klager ikke havde ret til dagpenge fra 13. februar 2006.

Eftersom der ikke forelå dokumentation for, at dansk lovgivning om social sikring skulle finde anvendelse, måtte klager anses for at have været fejlforsikret i perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006.

Hans medlemskab i perioden skulle derfor annulleres.

Eftersom fejlforsikringsperioden ikke oversteg 5 år, var han dog igen retmæssigt medlem af a-kassen pr. 1. februar 2006.

Imidlertid opfyldte han ikke medlemskravet og beskæftigelseskravet ved sin ledigmeldelse, hvorfor han ikke var berettiget til dagpenge.

Ankenævnet fandt videre ikke, at der kunne se bort fra fejlforsikringsperioden.

Ankenævnet lagde herved vægt på klagers egne oplysninger om, at han havde bedt sin arbejdsgiver om ikke at etablere en belgisk forsikringsordning under ansættelsen, da han ønskede at fortsætte sit danske a-kassemedlemskab.

Han havde endvidere ikke været a-kassen behjælpelig med at oplyse sagen tilstrækkeligt, så a-kassen kunne have oplyst ham om, at han ikke kunne være forsikret i Danmark.

Ankenævnet tiltrådte således delvist direktoratets afgørelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet YY Forenings klage på møde den 14. februar 2008.

Ankenævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XX anses for at have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001 og var derfor berettiget til ydelser i denne periode, såfremt han opfyldte de øvrige betingelser herfor.

XX havde ikke ret til dagpenge den 13. februar 2006, da han blev ledig.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at dispensere for perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006, hvor XX anses for at have været fejlforsikret i a-kassen.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30. juni 2006 og tiltræder direktoratets afgørelse af 1. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

XX ifølge bopælsattest fra CC Kommune var registreret med bopæl i Belgien på adressen xxxxx i perioden 3. november 1999 til 1. februar 2006, herunder i denne periode stod med c/o adresse på adressen xxxxx i Danmark,

–

XX var ansat hos en dansk arbejdsgiver i perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006,

–

der ikke foreligger nogen attest E 101 DK dækkende perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006, og

–

direktoratet har truffet afgørelse om, at XX blev korrekt genoptaget som medlem af a-kassen den 1. august 2001.

Rådighed

Efter reglerne skal et medlem have bopæl og ophold i Danmark for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Ankenævnet finder ikke, at det kan afvises, at XX i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001 havde ophold i Danmark.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på XXs oplysninger i brev af 3. september 2001 om, at hans beskæftigelse og ophold i Belgien afsluttedes slut juli 2001, herunder at det ikke findes godtgjort, at det modsatte var tilfældet.

Ankenævnet finder ligeledes, uanset det forhold, at XX ifølge bopælsattest fra CC Kommune var registreret med bopæl i Belgien i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001, at XX kan anses for at have haft sin egentlige bopæl i Danmark i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at XX anses for at have haft sit sædvanlige opholdssted på sin c/o adresse xxxxx, når han var i Danmark, herunder også i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001.

XX anses således for at have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked i perioden 2. august 2001 til 12. oktober 2001 og var derfor berettiget til ydelser, såfremt han opfyldte de øvrige betingelser herfor.

Dagpenge pr. 13. februar 2006

Eftersom en person alene kan være undergivet lovgivningen i ét medlemsland, er der i forordning (EØF) nr. 1408/71, opregnet en række lovvalgsregler, som angiver hvilket medlemslands lovgivning, der skal finde anvendelse.

Efter lovvalgsreglerne er udgangspunktet, at en lønmodtager skal være socialt sikret i det land, hvor denne udfører sit arbejde.

Som undtagelse hertil, skal en lønmodtager, som er udstationeret af en arbejdsgiver fra et medlemsland til arbejde i et andet medlemsland, være socialt sikret i det land, hvor denne er udstationeret fra.

Ligeledes skal en lønmodtager, som udfører sit arbejde i 2 eller flere medlemslande, være socialt sikret i sit bopælsland, såfremt en del af arbejdet udføres på dette område.

Er dette ikke tilfældet, skal lønmodtageren være socialt sikret i det medlemsland, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

I begge undtagelsessituationer skal der foreligge en attest E 101 DK for, at medlemmet kan anses for at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Det fremgår i den forbindelse af forordning nr. 574/72 (EØF) med bilag, at Den Sociale Sikringsstyrelse er den kompetente institution i Danmark til at træffe afgørelse om anvendelsen af lovvalgsreglerne, herunder afgøre om dansk lovgivning finder anvendelse bl.a. ved udstedelse af attest E 101 DK.

Der foreligger ikke i sagen dokumentation for, herunder nogen attest E 101 DK eller anden tilkendegivelse fra Den Sociale Sikringsstyrelse om, at XX var omfattet af dansk lovgivning om social sikring i perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006.

Ydermere fremgår det af sagen, at den kompetente institution i Belgien anså XX for at være omfattet af belgisk lovgivning om social sikring under ansættelsen hos dansk arbejdsgiver.

Det må herefter lægges til grund for afgørelsen, at XX ikke har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring i perioden 15. oktober 2001 til 31. januar 2006.

Efter reglerne har et medlem været uretmæssigt medlem af en a-kasse, når medlemmet skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land.

Medlemmet har i denne situation været fejlforsikret i a-kassen.

Medlemskabet annulleres i perioder, hvor et medlem har været fejlforsikret.

Eftersom XX ikke anses for at have været retmæssigt forsikret i Danmark i ovennævnte periode og således har været fejlforsikret i a-kassen, skal hans medlemskab efter reglerne annulleres.

Efter reglerne, er et medlem, som har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, igen retmæssigt medlem fra det tidspunkt, hvor det seneste arbejdsforhold, som forårsagede fejlforsikringen, ophørte.

Eftersom perioden med fejlforsikring ikke overstiger 5 år, var XX igen retsmæssigt medlem af a-kassen fra 1. februar 2006.

Efter reglerne er retten til dagpenge ved ledighed betinget af, at ansøger har været medlem af a-kassen i et år (medlemskravet), samt at ansøger har arbejdet 1924 timer inden for de sidste 3 år (beskæftigelseskravet).

Perioder med fejlforsikring og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til at opfylde kravet om medlemsperiode og beskæftigelsesperiode.

Såfremt ansøger har været retmæssigt medlem af a-kassen uafbrudt i mindst et år forud for perioden med fejlforsikring, anses denne for at opfylde medlemskravet uanset perioden med fejlforsikring.

Eftersom XX ikke har været retmæssigt medlem af a-kassen uafbrudt i mindst et år forud for perioden med fejlforsikring, og han ikke kan medregne arbejdstimer fra sin ansættelse hos dansk arbejdsgiver, opfylder han hverken medlemskravet eller beskæftigelseskravet.

XX kunne derfor ikke modtage dagpenge, da han meldte sig ledig den 13. februar 2006.

Dispensation for fejlforsikring

Der kan efter reglerne i særlige tilfælde ses bort fra, at et medlem har været fejlforsikret med den virkning, at medlemmet i fejlforsikringsperioden anses for retmæssigt medlem af a-kassen.

Det fremgår af sagen, at den kompetente institution i Belgien i juni 2003 henvendte sig til XXs danske arbejdsgiver med henblik på at gøre denne i stand til at opfylde sine forpligtelser som arbejdsgiver for belgisk forsikringspligtigt personale.

Ifølge XXs oplysninger til a-kassen, bad han selv arbejdsgiver om ikke at foretage sig yderligere for at etablere en belgisk forsikring for ham, da han ønskede at fortsætte sit danske a-kassemedlemskab.

Det forhold, at arbejdsgiver herefter ikke opfyldte sin forpligtelse til at etablere en forsikringsordning for XX i Belgien, finder ankenævnet ikke kan få afgørende betydning for sagens resultat, idet arbejdsgivers manglende opfyldelse skyldtes XXs egen anmodning herom.

Endvidere ses a-kassen ved flere henvendelser til XX under hans ansættelse hos dansk arbejdsgiver at have søgt sagen oplyst, herunder flere gange har rykket ham for manglende indsendelse af kopi af attest E 101.

Det fremgår herunder, at a-kassen ligeledes kontaktede Den Sociale Sikringsstyrelse, for at få oplyst, hvorvidt XX var omfattet af det danske sociale sikringssystem.

Det er derfor ankenævnets opfattelse, at XXs fejlforsikring i Danmark væsentligt skyldes forhold, forårsaget af XX selv.

XX anses således selv for at måtte bære skylden for fejlforsikringen.

Ankenævnet finder heller ikke, at det forhold, at XX aldrig måtte have haft intention om at udnytte det danske sociale sikringssystem, og at konsekvenserne af fejlforsikringsperioden ikke står i proportion med XXs adfærd, herunder får afgørende betydning for hans ret til efterløn, kan føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at XXs egen adfærd har afstedkommet fejlforsikringsperioden.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

YY Forening har i sin klage anført, at det er opfattelsen, at XX i perioden 1. august 2001 og frem har været bosat i Danmark og har haft arbejde for en dansk arbejdsgiver, hvorfor han derfor også er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. art. 13 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Der er herunder henvist til, at XX er skattepligtig i Danmark og har fast ejendom i Danmark.

Endvidere, at han erlægger en del af sin arbejdskraft i Danmark, og at det er i Danmark, at han har sin livsinteresse.

YY Forening har videre anført, at såfremt ovenstående ikke kan tages til efterretning, er det opfattelsen, at XX er omfattet af undtagelserne til art. 13, herunder art. 14.2.b.ii, hvorefter lovgivningen benyttes i det land, hvor arbejdsgiver har hjemsted, såfremt arbejdstager ikke er bosat i en af de medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde.

Endvidere har YY Forening anført, såfremt ingen af ovennævnte anbringender kan tilsluttes, at det er opfattelsen, at reglerne på området er af en karakter, hvorved arbejdskraftens fri bevægelighed synes besværliggjort i en sådan grad, at de ikke lever op til formålet bag forordning (EØF) nr. 1408/71.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet ikke har kompetence til at vurdere lovvalget i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71.

Som nævnt i begrundelsen for afgørelsen, er det alene Den Sociale Sikringsstyrelse, der kan træffe afgørelse om anvendelsen af lovvalgsreglerne, herunder afgøre om dansk lovgivning finder anvendelse.

Det er derfor ikke muligt for ankenævnet at tage stilling til hvilke lovvalgsregler, der var gældende for XX i fejlforsikringsperioden.

Ankenævnet skal yderligere bemærke, at såfremt YY Forening mener, at de danske regler strider mod EU-retten, skal ankenævnet henvise YY Forening til at klage til Europa-Kommissionen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 53, stk. 1 og 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 62, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000,

–

§ 3, stk. 1, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, og

§ 11, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 1, stk. 3 og stk. 5, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

Ankenævnet henviser endvidere til

–

Artikel 13-14 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

–

Artikel, 4, litra 10, med bilag 10 D, nr. 1 og artikel 12 a i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 14. juni 1971 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a)

at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

a)

har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

b)

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c)

har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 4.

Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

…

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 62.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1)

som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på institution, eller

5)

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 3.

Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

§ 10.

Et medlem kan bevare medlemskabet under arbejde i et andet EØS-land, hvis medlemmet er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter forordning (EØF) nr. 1408/71 eller Nordisk Konvention af 15. juni 1992.

Stk. 2.

Et medlem kan bevare medlemskabet under arbejde i et andet EØS-land, hvis medlemmet ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler.

Stk. 3.

Et medlem, der ikke er omfattet af forordningen eller konventionen, kan bevare medlemskabet.

Stk. 4.

Et medlem, der arbejder uden for EØS, kan bevare medlemskabet.

Stk. 5.

Lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed i det andet land kan regnes med til § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

§ 11.

Et medlem har været uretmæssigt medlem af a-kassen, når medlemmet

1)

skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (fejlforsikring), jf. § 12, eller

2)

samtidig retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (dobbeltforsikring), jf. § 13.

§ 12.

Medlemskabet annulleres i perioder, hvor et medlem har været fejlforsikret, jf. dog stk. 6.

Perioder med fejlforsikring og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53 i loven.

Stk. 2.

Et medlem, som ikke har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, skal optages som nyt medlem af a-kassen efter reglerne i lovens § 41.

Stk. 3.

Et medlem, som har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, er igen retmæssigt medlem fra det tidspunkt, hvor det seneste arbejdsforhold i det andet EØS-land er ophørt.

Stk. 4.

Et medlem, som ikke har været retmæssigt medlem af a-kassen uafbrudt i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, skal opfylde kravet om medlemsperiode i lovens § 53, stk. 1, på ny.

Stk. 5.

Et medlem, som har været retmæssigt medlem af a-kassen uafbrudt i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, anses for at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven uanset perioden med fejlforsikring.

Stk. 6.

Direktoratet kan i særlige tilfælde se bort fra, at et medlem har været fejlforsikret.

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

AFSNIT II

BESTEMMELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Artikel 13

Almindelige regler

1.

Med forbehold af artikel 14c og 14f er der personer, der er omfattet af denne forordning, alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat.

Spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.

2.

Med forbehold af artikel 14 til 17

a)

er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område

b)

er en person, der har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område

c)

er en person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning

d)

er tjenestemænd og dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskæftiget

e)

er en person, der er indkaldt eller genindkaldt til militærtjeneste eller civilt arbejde i en medlemsstat, omfattet af denne stats lovgivning.

Såfremt retten til ydelser efter denne lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder før indkaldelsen eller genindkaldelsen til militærtjeneste eller civilt arbejde eller efter hjemsendelsen fra en sådan tjeneste eller et sådant arbejde, skal forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, i fornødent omfang medregnes, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den førstnævnte stats lovgivning.

En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er indkaldt eller genindkaldt til militærtjeneste eller civilt arbejde, anses fortsat som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende

f)

er en person, som ophører med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, uden at han bliver omfattet af en anden medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med en af reglerne i ovenstående litra eller med en af de i artikel 14 til 17 omhandlede undtagelser eller særlige regler, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lovgivning alene.

Artikel 14

Særlige regler, der finder anvendelse på personer, bortset fra søfolk, som har lønnet beskæftigelse

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler

a)

en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for dér at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige ét år, og at han ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet

b)

såfremt varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudselige omstændigheder bliver længere end oprindeligt forudsat og kommer til at overstige ét år, er de pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, til hvis område den pågældende er udsendt, eller det af denne myndighed udpegede organ har meddelt samtykke hertil; begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første etårs-periode.

Samtykke kan ikke meddeles for længere tid end ét år.

For en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere Medlemsstaters område, afgøres spørgsmålet om, hvilken lovgivning han er omfattet af, efter følgende regler

en person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som for andres eller for egen regning foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er omfattet af sidstnævnte stats lovgivning med følgende begrænsninger

i)

en person, der er beskæftiget af en filial eller af en fast repræsentation, som den pågældende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den nævnte filial eller faste repræsentation er beliggende

ii)

en person, der overvejende er beskæftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskæftiget, hverken har sit hjemsted, en filial eller en fast repræsentation på dette område

andre personer end de under litra a) omhandlede er omfattet

i)

af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige Medlemsstaters område

ii)

af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller sin bopæl, såfremt han ikke er bosat i en af de Medlemsstater, hvor han udfører sit arbejde.

En person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område i en virksomhed, som har sit hjemsted på en anden medlemsstats område, er, såfremt de to Medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende virksomhed har sit hjemsted.

Artikel 14a

Særlige regler, der finder anvendelse på personer, bortset fra søfolk, som har selvstændig beskæftigelse

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra b), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler

a)

En person, der normalt har selvstændig beskæftigelse på en medlemsstats område, og som udfører et arbejde på en anden medlemsstats område, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige ét år.

b)

Såfremt varigheden af det arbejde, der skal udføres, på grund af uforudselige omstændigheder bliver længere end oprindeligt forudsat og kommer til at overstige et år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den medlemsstat, til hvis område den pågældende er rejst for at udføre nævnte arbejde, eller det af denne myndighed udpegede organ har givet sit samtykke hertil; begæring om et sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første étårsperiode; samtykke kan ikke meddeles for længere tid end ét år.

En person, der normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere Medlemsstaters område, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, hvis han udøver en del af sin virksomhed på denne medlemsstats område, eller, såfremt han ikke udøver virksomhed på den medlemsstats område, hvor han er bosat, af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har sin hovedbeskæftigelse.

Kriterierne for nærmere bestemmelse af hovedbeskæftigelsen fastsættes i den i artikel 98 omhandlede forordning.

En person, der har selvstændig beskæftigelse i en virksomhed, som har sit hjemsted på en medlemsstats område, er, såfremt to Medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende virksomhed har sit hjemsted.

Såfremt den lovgivning, en person skulle være omfattet af i henhold til stk. 2 og 3, ikke giver den pågældende mulighed for endog som frivilligt forsikret at blive optaget i en alderdomsforsikringsordning, er den pågældende omfattet af den anden medlemsstats lovgivning, som ville være gældende for ham, hvis ikke disse bestemmelser fandtes, eller, såfremt lovgivningen i to eller flere Medlemsstater således ville være gældende, af den lovgivning, der bestemmes ved fælles aftale mellem disse Medlemsstater eller deres kompetente myndigheder.

Artikel 14b

Særlige regler for søfolk

Reglen i artikel 13, stk. 2, litra c), finder anvendelse under iagttagelse af følgende undtagelser og særregler

1)

En person, som på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af nævnte virksomhed udsendes for at udføre et arbejde for dennes regning om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14, nr. 1, fastsatte betingelser.

2)

En person, som normalt har selvstændig beskæftigelse enten på en medlemsstats område eller om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for egen regning udfører et arbejde om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, er fortsat omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat på de i artikel 14a, nr. 1, fastsatte betingelser.

3)

En person, som ikke sædvanligvis har sin erhvervsmæssige beskæftigelse til søs, men udfører et arbejde i en medlemsstats territorialfarvand eller havn om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, og som befinder sig i dette territorialfarvand eller denne havn, uden at tilhøre skibets besætning, er omfattet af lovgivningen i førstnævnte medlemsstat.

4)

En person, som har lønnet beskæftigelse om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, og som for denne beskæftigelse aflønnes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område, er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat, såfremt han er bosat på dens område; den virksomhed eller den person, der udbetaler lønnen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af nævnte lovgivning.

Artikel 14c

Særlige regler, der finder anvendelse på personer, som samtidig har lønnet beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse på forskellige Medlemsstaters område

En person, der samtidigt har lønnet beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse på forskellige Medlemsstaters område, er

a)

med forbehold af litra b) omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område vedkommende har lønnet beskæftigelse, eller hvis vedkommende har sådan beskæftigelse på to eller flere Medlemsstaters område, af den lovgivning, som fastsættes i henhold til artikel 14, nr. 2 eller 3.

b)

i de i bilag VII omhandlede tilfælde omfattet af

–

lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område vedkommende har lønnet beskæftigelse, idet denne lovgivning fastsættes i overensstemmelse med artikel 14, nr. 2 eller 3, hvis vedkommende har en sådan beskæftigelse på to eller flere Medlemsstaters område, og af

–

lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område vedkommende har selvstændig beskæftigelse, idet denne lovgivning fastsættes i overensstemmelse med artikel 14a, nr. 2, 3 eller 4, hvis vedkommende har sådan beskæftigelse på to eller flere Medlemsstaters område.

Artikel 14d

Diverse bestemmelser

1.

Den person, der omhandles i artikel 14, nr. 2 og 3, artikel 14a, nr. 2, 3 og 4, artikel 14c, litra a), og artikel 14e, behandles for så vidt angår anvendelse af den lovgivning, der fastlægges i overensstemmelse med disse bestemmelser, som om vedkommende havde hele sin erhvervsmæssige beskæftigelse på den pågældende medlemsstats område.

2.

Den i forordningens artikel 14c, litra b), omhandlede person anses med henblik på fastsættelse af satsen for bidrag fra selvstændige erhvervsdrivende i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende har selvstændig beskæftigelse, som om vedkommende havde sin lønnede beskæftigelse på samme medlemsstats område.

3.

Bestemmelserne i en medlemsstats lovgivning, hvorefter en pensionist eller rentemodtager, der er erhvervsmæssigt beskæftiget, ikke i kraft af denne beskæftigelse er omfattet af den tvungne forsikring, finder ligeledes anvendelse på en pensionist eller rentemodtager, hvis ret til pension eller rente er erhvervet efter en anden medlemsstats lovgivning, medmindre den pågældende udtrykkeligt indgiver anmodning om at blive omfattet af den tvungne forsikring til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i førstnævnte medlemsstat, og som er anført i bilag 10 til den i artikel 98 omhandlede forordning.

Artikel 14e

Særlige regler for personer, der er forsikret under en særlig ordning for tjenestemænd, og som samtidig er arbejdstagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende på en eller flere andre Medlemsstaters område

En person, som er ansat som tjenestemand eller dermed ligestillet og forsikret under en særlig ordning for tjenestemænd i en medlemsstat og samtidig er arbejdstager og/eller selvstændig erhvervsdrivende på en eller flere andre Medlemsstaters område, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommende er forsikret under en særlig ordning for tjenestemænd.

Artikel 14f

Særlige regler for tjenestemænd som samtidig er ansat i mere end en medlemsstat, og som er forsikret i en af disse stater under en særlig ordning

En person, som samtidig er ansat i to eller flere Medlemsstater som tjenestemand eller dermed ligestillet og forsikret i mindst en af disse Medlemsstater under en særlig ordning for tjenestemænd, er omfattet af lovgivningen i hver af disse Medlemsstater.

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 14. juni 1971 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

Artikel 4

Bilag

1.

Bilag 1 angiver den eller de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater.

2.

Bilag 2 angiver de kompetente institutioner i de enkelte medlemsstater.

3.

Bilag 3 angiver bopælsstedets og opholdsstedets institutioner i de enkelte medlemsstater.

4.

Bilag 4 angiver de kontaktorganer, der er udpeget i medfør af gennemførelsesforordningens artikel 3, stk. 1.

5.

Bilag 5 angiver de bestemmelser, som omhandles i gennemførelsesforordningens artikel 5, artikel 53, stk. 3, artikel 104, artikel 105, stk. 2, artikel 116 og artikel 121.

6.

Bilag 6 angiver den fremgangsmåde ved betaling af ydelser, der i medfør af gennemførelsesforordningens artikel 53, stk. 1, er valgt af de forpligtede institutioner i de enkelte medlemsstater.

7.

Bilag 7 angiver navn og hjemsted for de i gennemførelsesforordningens artikel 55, stk. 1, nævnte banker.

8.

Bilag 8 angiver de medlemsstater, på hvis gensidige forhold gennemførelsesforordningens artikel 10a, stk. 1, litra d), finder anvendelse.

9.

Bilag 9 angiver de ordninger, der skal tages i betragtning ved beregningen af de gennemsnitlige årlige udgifter til naturalydelser i medfør af gennemførelsesforordningens artikel 94, stk. 3, litra a), og artikel 95, stk. 3, litra a).

10.

Bilag 10 angiver de institutioner eller organer, der er udpeget af de kompetente myndigheder, navnlig i medfør af følgende bestemmelser

a)

forordningen: artikel 14c, artikel 14d, stk. 3, og artikel 17

b)

gennemførelsesforordningen: artikel 6, stk. 1, artikel 8, artikel 10b, artikel 11, stk. 1, artikel 11a, stk. 1, artikel 12a, artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 14, stk. 1, 2 og 3, artikel 38, stk. 1, artikel 70, stk. 1, artikel 80, stk. 2, artikel 81, artikel 82, stk. 2, artikel 85, stk. 2, artikel 86, stk. 2, artikel 89, stk. 1, artikel 91, stk. 2, artikel 102, stk. 2, artikel 109, artikel 110 og artikel 113, stk. 2.

………

BILAG 10 (A) (B) (2) (3) (7) (8) (9) (12) (13) (14) (15)

INSTITUTIONER OG ORGANER UDPEGET AF DE KOMPETENTE

MYNDIGHEDER (Gennemførelsesforordningens artikel 4, stk. 10)

D.

DANMARK

1.

Ved anvendelse af artikel 10c, artikel 11, stk. 1, artikel 11a, stk. 1, artikel 12a, artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 14, stk. 1, 2 og 3, i gennemførelsesforordningen

Den Sociale Sikringsstyrelse, København

2.

Ved anvendelse af forordningens artikel 14, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a), artikel 14a, stk. 1, litra b), og artikel 14 b, stk. 1 og 2

Den Sociale Sikringsstyrelse, København

3.

Ved anvendelse af forordningens artikel 17 og gennemførelsesforordningens artikel 10b

Den Sociale Sikringsstyrelse, København

6.…

…

d)

ydelser i henhold til afsnit III, kapitel 6, i forordningen

Arbejdsdirektoratet, København

Artikel 12a

Bestemmelser vedrørende de i forordningens artikel 14, stk. 2 og 3, artikel 14a, stk. 2, 3 og 4, og artikel 14c omhandlede personer, som normalt har lønnet eller selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område

Ved anvendelsen af forordningens artikel 14, stk. 2 og 3, artikel 14a, stk. 2, 3 og 4, og artikel 14c gælder følgende regler

1.

a)

En person, som normalt udfører sit arbejde på to eller flere medlemsstaters område eller i en virksomhed, som har sit hjemsted eller forretningssted på en medlemsstats område, og hvor to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, eller som samtidig har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område og selvstændig beskæftigelse på en anden medlemsstats område, i henhold til bestemmelserne i denne artikel skal underrette den institution herom, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

b)

Såfremt lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende er bosat, ikke finder anvendelse på ham, skal den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i denne medlemsstat, underrette den institution herom, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse.

1a.

a) Hvis en person, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i en virksomhed, som foretager international befordring, jf. forordningens artikel 14, stk. 2, litra a), er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område virksomhedens hjemsted eller den filial eller faste repræsentation, hvor vedkommende er beskæftiget, befinder sig, eller hvor vedkommende er bosat og overvejende beskæftiget, udsteder den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den berørte stat, en attest til denne person, hvori det bekræftes, at vedkommende er omfattet af denne lovgivning.

2.

a)

Såfremt en person, som normalt har lønnet eller selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, og som udfører en del af sit arbejde i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, litra b), nr. i), eller artikel 14a, stk. 2, første punktum, er omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i denne medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat

i)

på hvis område den pågældende person udfører en del af sit arbejde, og/eller

ii)

på hvis område en virksomhed eller en arbejdsgiver, hvortil han er knyttet, har sit hjemsted eller sit forretningssted, for så vidt det drejer sig om en arbejdstager.

b)

Sidstnævnte institution skal i fornødent omfang til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, fremsende de nødvendige oplysninger til fastsættelse af bidrag, som arbejdsgiveren eller arbejdsgiverne og/eller den pågældende er pligtig til at indbetale i henhold til denne lovgivning.

3.

a)

Såfremt en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område i en virksomhed, som har sit hjemsted eller forretningssted på en anden medlemsstats område, og hvor de to medlemsstaters fælles grænse går igennem virksomheden, eller som er selvstændig erhvervsdrivende i en sådan virksomhed, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 3, eller artikel 14a, stk. 3, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende virksomhed har sit hjemsted eller forretningssted, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat

i)

på hvis område den pågældende har lønnet eller selvstændig beskæftigelse

ii)

på hvis område den pågældende er bosat.

b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.

4.

a)

Såfremt en arbejdstager, som ikke er bosat på en af de medlemsstaters områder, hvor han udfører sit arbejde, i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, litra b), nr. ii), er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskæftiger ham, har sit hjemsted eller forretningssted, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, arbejdstageren en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat

i)

på hvis område arbejdstageren udfører en del af sit arbejde

ii)

på hvis område arbejdstageren er bosat.

b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.

5.

a)

Såfremt en person, der normalt har selvstændig beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, men som ikke udøver virksomhed på den medlemsstats område, hvor han er bosat, i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2, andet punktum, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har sin hovedbeskæftigelse, underretter den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, de institutioner herom, der er udpeget af de kompetente myndigheder i de andre berørte medlemsstater.

b)

De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater eller de institutioner, der er udpeget af disse kompetente myndigheder, fastsætter ved fælles aftale og under hensyn til bestemmelserne i litra d) og i forordningens artikel 14a, stk. 4, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på den pågældende, inden for en periode på højst seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en af de berørte institutioner blev underrettet om den pågældende situation.

c)

Den institution, som administrerer den lovgivning, som skal finde anvendelse på den pågældende, skal udlevere den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne lovgivning, og sende en kopi af denne attest til de andre berørte institutioner.

d)

Ved bestemmelse af den pågældende persons hovedbeskæftigelse i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2, tredje punktum, skal der først og fremmest tages hensyn til det sted, hvorfra den pågældende person udøver sin virksomhed.

Såfremt dette ikke er muligt, skal der tages hensyn til kriterier såsom den sædvanlige karakter eller varigheden af virksomheden, antallet af udførte tjenesteydelser og indtægter i forbindelse med denne virksomhed.

e)

De berørte institutioner udveksler alle oplysninger, der er påkrævet for fastsættelse af både den pågældendes hovedbeskæftigelse og de bidrag, der skal indbetales efter den lovgivning, som er blevet fastsat som værende gældende for ham.

6.

a)

Hvis den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse i henhold til forordningens artikel 14a, stk. 2 eller 3, fastslår, at nævnte artikels stk. 4 finder anvendelse på den pågældende, skal denne institution, med forbehold af nærværende forordnings stk. 5 og navnlig stk. 5, litra b), underrette de kompetente myndigheder i de andre berørte medlemsstater eller de institutioner, der er udpeget af disse myndigheder, herom; den lovgivning, der skal finde anvendelse på den pågældende, fastsættes om fornødent efter fælles aftale.

b) De i stk. 2, litra b), omhandlede oplysninger sendes af de andre berørte institutioner til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning skal finde anvendelse.

7.

a) Såfremt en person, som samtidig har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område og selvstændig beskæftigelse på en anden medlemsstats område, i henhold til forordningens artikel 14c, litra a), er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han har lønnet beskæftigelse, udleverer den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, den pågældende en attest, der bekræfter, at han er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og sender en kopi af denne attest til den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat

i)

på hvis område den pågældende har selvstændig beskæftigelse

ii)

på hvis område den pågældende er bosat.

b) Stk. 2, litra b), ovenfor finder tilsvarende anvendelse.

8.

Såfremt en person, som samtidig har lønnet beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse på forskellige medlemsstaters område i henhold til forordningens artikel 14c, litra b), er omfattet af lovgivningen i to medlemsstater, finder bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 4, for så vidt angår den lønnede beskæftigelse, og i stk. 1, 2, 3, 5 og 6, for så vidt angår den selvstændige beskæftigelse, tilsvarende anvendelse.

De institutioner, der er udpeget af de kompetente myndigheder i de to medlemsstater, hvis lovgivning endeligt finder anvendelse, underretter gensidigt hinanden herom.

Ændret 5/5 2005 ved 647/2005/EF.