Legislator Case Law & Legislation
W20080932025 DK

Tilladelse – tilbagekaldelse – betydelig forfalden gæld

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9320 Valid

Tilladelse – tilbagekaldelse – betydelig forfalden gæld

KEN#LOKDOK23 2008 9320 Valid

Advokat A har på dine vegne den 13. februar 2008 klaget over Spillemyndighedens afgørelse af ..., hvori Spillemyndigheden har tilbagekaldt dine tilladelser til opstilling og drift af spilleautomater på følgende adresser

...

...

...

...

Spillenævnet har på sit møde den 11. juni 2008 truffet afgørelse i sagen og besluttet at fastholde Spillemyndighedens afgørelse.

Efter lov om gevinstgivende spilleautomater § 13, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26. juni 2006, kan en tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater tilbagekaldes, hvis indehaveren af tilladelsen har forfalden gæld fra virksomheden med spilleautomater, der væsentligt overstiger den sikkerhed, der er stillet efter lovens § 22 eller har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Betydelig gæld til det offentlige er efter lovbemærkningerne gæld i størrelsesordenen 100.000 kr.

Det fremgår af skrivelse fra Skattecenter ..., at dine restancer til SKAT den 15. november 2007 udgjorde 787.794,19 kr.

Du havde således i november 2007 - og har fortsat - en gæld til det offentlige, der væsentligt overstiger 100.000 kr.

Det er derfor i overensstemmelse med spilleautomatloven, at Spillemyndigheden har tilbagekaldt spilletilladelserne.

Denne afgørelse er en endelig administrativ afgørelse.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden for 3 måneder.

Fristen regnes fra, at du har modtaget denne skrivelse.

Kopi af denne skrivelse er sendt til advokat A.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →