Ophør og vægring, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, kamelklapper, medlemmets nedsættende bemærkninger om borger, Afskedigelsesnævnet, selvforskyldt ledig

Ophør og vægring, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, kamelklapper, medlemmets nedsættende bemærkninger om borger, Afskedigelsesnævnet, selvforskyldt ledig

Resumé

Et medlem havde været ansat i 25 år i en kommune.

Hun arbejdede med udbetaling af børnebidrag.

En dag kontaktede medlemmet telefonisk en borger.

Borgeren tog ikke telefonen og ved en betjeningsfejl blev medlemmets efterfølgende udtalelser til en kollega optaget på borgerens telefonsvarer.

Her betegnede medlemmet borgerens mand som kamelklapper og udtalte, at borgeren kunne lade være med at få unger med sådan én.

Hændelsen førte til, at kommunen afskedigede medlemmet, idet ledelsen i kommunen ikke havde den fornødne tillid til, at samarbejdet kunne fungere tilfredsstillende i fremtiden.

Hændelsen kunne efter ledelsens opfattelse ikke forenes med ansættelse i kommunen.

Medlemmets fagforening indbragte afskedigelsen for afskedigelsesnævnet, der frifandt kommunen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet væsentligst selv var skyld i afskedigelsen.

Herved stadfæstede nævnet direktoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 7. februar 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig den 1. juli 2007.

De skal derfor have en effektiv karantæne på 3 uger.

De har overskydende timer, som De skal afvikle inden De kan få dagpenge.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 14. september 2007 om selvforskyldt ledighed og overskydende timer.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De havde været ansat i XX Kommune i 25 år,

–

De den 1. november 2006 ringede op til en borger i en sag om børnebidrag.

De traf ikke den pågældende hjemme.

De indtalte en besked på borgerens telefonsvarer.

Da De troede, at De havde lagt på, omtalte De borgerens tidligere ægtefælle som en kamelklapper og sagde, at borgeren kunne lade være med at få unger med sådan én,

–

De den 2. november 2006 blev fritaget for tjeneste,

–

der blev gennemført tjenstlig samtale, høring og forhandling mellem XX Kommune og Deres fagforening, YY,

–

De ved brev af 20. december 2006 blev opsagt til fratræden ved udgangen af juni 2007, De blev fritstillet og fik en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneder,

–

det af begrundelse for afskedigelsen bl.a. fremgår, at ledelsen ikke havde den fornødne tillid til, at samarbejdet kunne fungere tilfredsstillende i fremtiden.

Dette var affødt af hændelsen den 1. november 2006.

Hændelsen kunne efter ledelsens opfattelse ikke forenes med ansættelse i XX Kommune,

–

YY anlagde sag ved Afskedigelsesnævnet med henblik på tilkendelse af godtgørelse fordi opsigelsen ikke var rimeligt begrundet i Deres eller kommunens forhold,

–

Afskedigelsesnævnet den 28. december 2007 ved opmanden afsagde kendelse om, at XX Kommune blev frifundet.

Kommunen havde således haft føje til at anse forholdet uforeneligt med fortsat ansættelse,

–

De i XX Kommune arbejdede på fuld tid, 37 timer om ugen, og

–

De i april, maj og juni 2006 arbejdede i alt 40,5 timer i ZZ.

Selvforskyldt ledighed og karantæne

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldtes medlemmet.

Ifølge reglerne om selvforskyldt ledighed er et medlem også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver opsagt af en grund, der væsentligst skyldtes medlemmet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XX Kommune på baggrund af Deres udtalelser den 1. november 2006 om borgeren og om dennes tidligere ægtefælle afskedigede Dem, idet kommunen fandt Deres udtalelser uforenelig med fortsat ansættelse i kommunen.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på den af Afskedigelsesnævnet den 28. december 2007 ved opmanden afsagte kendelse samt begrundelsen herfor.

Det fremgår af kendelsen, at det efter karakteren og alvoren af det begåede brud, er opmandens bedømmelse, at XX Kommune havde haft føje til at anse forholdet uforeneligt med fortsat ansættelse.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De væsentligst selv er skyld i afskedigelsen.

Overskydende timer

Hvis et medlem har haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dette fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Efter bekendtgørelsen om overskydende timer skal der opgøres overskydende timer, når et medlem bliver ledigt, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge.

Ved opgørelsen af overskydende timer medregnes alt lønarbejde.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De udover Deres ansættelse på fuld tid i XX Kommune også har arbejdet i ZZ i april, maj og juni 2006,

De har derfor haft overskydende timer, som skal afvikles inden De kan få dagpenge.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

-

§ 63, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

-

§ 6, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

-

§ 1, stk. 1, nr. 1, § 4, § 10, stk. 1, nr. 1, og § 15, stk. 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres e-mail af 20. januar med afgørelse af 28. december 2007 fra Afskedigelsesnævnet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

….

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

1)

at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2)

at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3)

at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4)

at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryd er en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Kapitel 2

Afskedigelse m.v.

§ 6.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Dette gælder også, hvis

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

1)

medlemmet bliver afskediget fra et tilbud efter en jobplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet,

2)

et uddannelsessted afbryder medlemmets uddannelse efter en jobplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, eller

3)

medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Generelt

§ 1.

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3.

Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

…

Hvornår opgøres overskydende timer

§ 4.

Der skal opgøres overskydende timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge.

Timeopgørelse

§ 10.

Ved opgørelsen af overskydende timer medregnes

…

1)

alt lønnet arbejde,

2)

offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, der betragtes som arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode,

3)

indtægter, som ikke hidrører fra offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, og som medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, og

4)

timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have haft arbejde.

Afvikling af overskydende timer

§ 15.

…

Stk. 5.

Overskydende timer skal afvikles før perioder, hvor medlemmet afvikler karantæne efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, § 78, stk. 6-8 eller § 87.