Aktiveringsydelse kan ikke medføre fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 4.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Aktiveringsydelse kan ikke medføre fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 4.
Resumé
Aktiveringsydelse kan ikke medføre fradrag efter ferielovens § 34 b, stk. 4.
Lønmodtageren havde søgt om udbetaling af feriegodtgørelse for 16,5 feriedage optjent i 2005 til afholdelse i ferieåret 2006/2007.
Arbejdsdirektoratet havde lagt til grund for afgørelsen efter lovens § 34 b, stk. 2, jf. stk. 4, at lønmodtageren havde fået arbejdsløshedsdagpenge i flere end 16,5 dage i ferieåret.
I forbindelse med klagen kom andre oplysninger frem og nævnet lagde til grund, at lønmodtageren havde fået arbejdsløshedsdagpenge i 5 dage og derudover aktiveringsydelse.
Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at udbetaling af aktiveringsydelse efter ferielovens § 34 b, stk. 4 ikke medfører fradrag i feriegodtgørelsen.
Lønmodtageren kunne derfor få udbetalt feriegodtgørelse for 11,5 dage.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 6. februar 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De kan få udbetalt feriegodtgørelse for 11,5 dage optjent i 2005 efter ferielovens § 34 b, stk. 2, jf. stk. 4.
De kan ikke få udbetalt uhævet feriegodtgørelse for 5 dage optjent i 2005 efter ferielovens § 34 b, stk. 2, jf. stk. 4.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 30. august 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Efter ferielovens § 34 b, stk. 2 kan De få udbetalt uhævet feriegodtgørelse, som er optjent i et ansættelsesforhold, og hvor ansættelsesforholdet er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, det vil sige den 30. april 2007.
Det er dog en betingelse for at få udbetalt feriegodtgørelsen efter denne bestemmelse, at De ikke har modtaget kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser efter lov om børnepasningsorlov i flere dage, end den uhævede feriegodtgørelse svarer til.
Ankenævnet finder, at De ikke kan få udbetalt feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, stk. 4 for 5 dage, fordi De har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i uge 37 i 2006.
Aktiveringsydelse er ikke nævnt i ferielovens § 34 b, stk. 4, og udbetalingen af aktiveringsydelse fra og med uge 38 og resten af ferieåret er derfor ikke en hindring for, at De kan få udbetalt uhævet feriegodtgørelse efter lovens § 34 b, stk. 4.
De har derfor ret til at få udbetalt feriegodtgørelse svarende til 11,5 dage.
Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.
Det fremgår af ferielovens § 38.
De har oplyst, at De var sygemeldt og modtog sygedagpenge til og med den 8. september 2006.
I resten af ferieåret - bortset fra en uge - har De deltaget på Diakonhøjskolen med udbetaling af aktiveringsydelse.
De har endvidere oplyst, at Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at Deres deltagelse på Diakonhøjskolen ikke kunne anses som en feriehindring, og at De den 10. januar 2008 har klaget over den afgørelse.
De vil høre nærmere fra Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariatet i den forbindelse.
–
De har uhævet feriegodtgørelse svarende til 16,5 feriedage fra optjeningsåret 2005
–
feriegodtgørelsen stammer fra et ansættelsesforhold, som var ophørt den 30. april 2007
–
De har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en uge (uge 37 i 2006) i ferieåret, der løber fra 1. maj 2006 til og med 30. april 2007
–
De har modtaget aktiveringsydelse fra uge 38 i 2006 og resten af ferieåret, der løber fra 1. maj 2006 til og med 30. april 2007
R E G L E R
Ankenævnet henviser til § 34 b, stk. 2 og 4, § 38, § 41, stk. 1 og § 44, stk. 5 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Regler
Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004
…
–
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.
Kapitel 5 a
Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb
…
§ 34 b.
…
Stk. 2.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.
Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.
Stk. 3.
…
Stk. 4.
Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.
Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til.
Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, Ferie Konto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.
Stk. 5.
…
Kapitel 6
Forældelse og modregning
…
§ 38.
Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.
…
Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser
…
§ 41.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38, stk. 1.
Stk. 2.
…
Kapitel 8
Kompetence og klageadgang
§ 44.
…
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 4, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.
Stk. 6.
…