Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-663 og 679

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-663 og 679

Resumé

Dansk Avis Omdeling klagede over ”21 Søndag” på DR1.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Udsendelserne ”21 Søndag” den 9., 16. og 30. marts 2008 indeholder en række udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Dansk Avis Omdeling, og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Med hensyn til spørgsmålet, om Dansk Avis Omdeling ved administrationen af Østaftalens krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer har været berettiget til at anvende et gennemsnit over en periode på 12 uger, finder Pressenævnet, at det i udsendelserne på tilstrækkelig tydelig måde er kommet frem, at der foreligger forskellige oplysninger og vurderinger herom.

[G] fik således mulighed for under et interview at redegøre for den mailkorrespondance, som Dansk Avis Omdeling havde med Udlændingeservice i 2006.

På den baggrund og på baggrund af de oplysninger og vurderinger, der fremgår af Udlændingeservices brev af 28. februar 2008 og udtalelser til udsendelsen den 30. marts 2008, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR i udsendelserne fremstillede Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen således, at Dansk Avis Omdeling ikke overholdt kravet om en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at DR navnlig i udsendelsen den 16. marts 2008 gav udtryk for, at der ikke er overensstemmelse mellem på den ene side det job offer m.v., som blev underskrevet af budene i Rumænien, og på den anden side de ansættelsesvilkår, budene blev præsenteret for ved ankomsten til Danmark.

Nævnet lægger herved vægt på, at det i job offer m.v. nævnes, at der er mindst 30 timers arbejde pr. uge, uden at der redegøres for, at lønnen i starten af ansættelsesforholdet muligt ikke vil være af en størrelse svarende til mindst 30 timer pr. uge, fordi Dansk Avis Omdeling anvender et gennemsnit over 12 uger.

Dermed efterlades budene med et indtryk af, at de allerede fra den første uge er tilsikret en indtjening svarende til mindst 30 timers løn.

Navnlig i udsendelsen den 16. marts 2008 omtales det, at Dansk Avis Omdeling har underbetalt budene.

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i indslaget til grund, at Dansk Avis Omdeling ikke beskyldes for at aflønne budene for normaltimer med en lavere timeløn end den overenskomstmæssige, men at budene ikke aflønnes korrekt for arbejde om natten og om morgenen.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om dette er korrekt.

Det fremgår af udsendelserne, at Dansk Avis Omdeling oplyser, at man følger reglerne og betaler budene løn i overensstemmelse med Bud­over­ens­komsten mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Nævnet udtaler på den baggrund ikke kritik.

Nævnet har herved også tillagt det betydning, at DR den 16. marts 2008 bragte kommentaren ”Dansk Avis Omdeling har ikke ønsket at udtale sig til kamera om sagen, men skriver i en mail, at alle avisbudene fra Silkeborg, efter selskabets opfattelse, har fået den rigtige løn.

Efter at vi i sidste uge bragte historien om de underbetalte rumænske avisbude, valgte Dansk Avis Omdeling at klage over vores indslag.

En klage som DR har behandlet og efterfølgende afvist.

Både klagen og DR’s svar kan læses på vores hjemmeside dr.dk/21soendag.”.

Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det over for Dansk Avis Omdeling ved [G] blev oplyst, at et båndet interview kunne gennemføres forud for udsendelserne 16. og 30. marts 2008.

Pressenævnet finder, at DR i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at forelægge kritikpunkterne for Dansk Avis Omdeling inden offentliggørelsen ved at give Dansk Avis Omdeling mulighed for at kommentere disse i et interview.

Dansk Avis Omdeling var bekendt med, at udsendelserne kunne være kritiske over for klagers dispositioner, men afslog imidlertid at deltage i et interview.

Under disse omstændigheder giver omtalen af kritikpunkterne uden yderligere forelæggelse for Dansk Avis Omdeling ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke har tilsidesat god presseskik i relation til Dansk Avis Omdelings øvrige klagepunkter.

Pressenævnet finder, at klagers genmæletekst af 11. marts 2008 er i overensstemmelse med medieansvarsloven § 38, stk. 1, og spørgsmålet om afslag på genmæle behandles derfor.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det foran anførte, er DR’s oplysninger om Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen og om Dansk Avis Omdelings undladelse af at udbetale overenskomstmæssig løn til budene ikke af utvivlsom rigtighed.

Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er Dansk Avis Omdeling som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle.

Pressenævnet finder imidlertid, at klagers genmæletekst blot er en gentagelse af de synspunkter, som Dansk Avis Omdeling fremkom med i udsendelserne.

Dansk Avis Omdeling er således i udsendelserne citeret for, at Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen er i overensstemmelse med Udlændingeservices tilkendegivelse i mailkorrespondancen fra 2006, og at budene aflønnes i overensstemmelse med Budoverenskomsten mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Pressenævnet finder derfor ikke, at Dansk Avis Omdeling er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

Dansk Avis Omdeling har ved bestyrelsesformand [A] klaget til Pressenævnet over tre udsendelser i Danmarks Radio den 9., 16. og 30. marts 2008, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1.

Sagsfremstilling

Danmarks Radio sendte den 9. marts 2008 kl. 21.00 udsendelsen ”21 Søndag” , hvoraf følgende indslag bl.a. følgende

”Studievært (introduktion til udsendelsen): … I aften bl.a. om underbetaling af arbejdskraft fra Østeuropa.

At gå med aviser er et surt slid og ikke specielt godt betalt, og så er det jo ekstra surt, når man ikke engang får den løn, man har krav på.

[B], Tidl. avisbud, Dansk Avis Omdeling

Den første måned fik jeg omkring 2.000 kroner.

Studievært

Der bliver blæst på overenskomsten og set stort på den såkaldte Østaftale, når rumænske bude går med aviser her i Danmark.

Mere om det lige om lidt.

…

Studievært (selve indslaget)

Så glad her var [C], da han havde fået job som avisbud i Danmark [fotografi vises].

Billedet er taget i den rumænske hovedstad, Bukarest, efter at den unge mand havde været til jobsamtale og blev bragt i Jyllands-Posten, hvor han og andre unge rumænere fortæller om drømmen om et bedre liv som dansk avisbud.

Men virkeligheden viste sig at være en ganske anden.

[C], Avisbud, Dansk Avis Omdeling

Jeg vil gerne arbejde, men ikke for ingenting.

Knud Åge Rasmussen, Transport, Logistik & Byg, 3F Århus

Det er simpelthen bondefangeri af nogle mennesker, som i forvejen har det svært.

Speak

Det er lørdag, klokken er halv tre om natten i det centrale Århus.

[C] på 21 år fra Rumænien arbejder som avisbud.

[C]

Vi søger en fremtid.

Vi er her for at tjene penge og få en bedre fremtid.

Speak

Om natten i alt slags vejr, 6 dage om ugen, deler [C] aviser ud til husstande i Århus.

[C] er en af mange hundrede rumænske løsarbejdere, der er kommet til Danmark de seneste måneder for at søge en bedre fremtid.

Mange af dem som avisbude med udsigt til gode lønninger.

[C]

Mange fra mit land må rejse ud, f.eks. fordi deres mor er syg, eller deres far er død, eller deres brødre har pengeproblemer.

Derfor kommer de her for at arbejde og sende penge hjem.

Speak

Hjemme i Rumænien tjente [C] godt 4.000 kroner om måneden som lastbilchauffør, men en dag faldt han over en annonce fra et rekrutteringsbureau, der kunne garantere et velbetalt job i Danmark som avisbud.

[C]

De sagde, at jeg ville tjene 2.000 euro efter skat osv.

Speak

Det er det danske selskab Dansk Avis Omdeling, der kan tilbyde det vellønnede job.

Selskabet står bl.a. for omdelingen af Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

Og selskabets charmeoffensiv i Rumænien har tilsyneladende virket.

Ifølge 21 Søndags oplysninger havde rigtig mange rumænere kommet til Danmark de seneste måneder for at arbejde som avisbude.

[C]

Selskabet kommer til Rumænien hver 2. eller 3. uge og afholder jobsamtaler med en masse ansøgere.

Speak

[C] fik denne kontrakt, inden han forlod Rumænien.

I den står der, at hvis han arbejder hårdt nok, kan han tjene mindst 105 kroner i timen, samtidig er han garanteret en arbejdsuge på 30 timer.

Altså en mindsteløn på hvad der svarer til 12.600 kr. om måneden.

Det er en løn, der er garanteret i den såkaldte Østaftale, og den overenskomst der gælder for avisbude i Danmark.

[C]

Jeg har hørt, at Danmark er et godt land med gode love.

Så jeg er spændt på at se, hvilke love, der gælder her.

Og hvad landet vil gøre for os.

Speak

[C] og de andre rumænske avisbude, 21 Søndag talte med, er nemlig blevet klogere, meget klogere.

Da de ankom til Danmark, viste det sig, at der skal arbejdes hårdt i op til flere måneder, før de kan komme op på mindstelønnen 12-13.000 kr. om måneden.

For [C] betød det, at første lønseddel så sådan ud. [lønseddel vises, beløbet kr. 2.779,65 fremhævet]. 9 dages arbejde, 2.799 kr.

Lidt hovedregning giver en månedsløn på 7.600 kr., altså 5.000 kr. mindre end den overenskomstgaranterede løn.

[C]

Jeg er ikke særlig tilfreds.

Jeg kom hertil for at tjene penge og skabe mig en fremtid.

Men sådan blev det ikke.

Man får ikke noget ud af det, selv om man arbejder som en gal.

Speak

Heller ikke fagforeningen 3F, der har indgået overenskomsten med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, mener, at [C] har fået de penge, han har krav på.

Knud Åge Rasmussen, Transport, Logistik & Byg, 3F Århus

Jamen, det kan man ikke, det her.

Altså, en ting er, at de mennesker kan komme til os, det er klart overenskomststridigt, men det er også i fuldstændig strid med udlængestyrelsens regler omkring, at en udlændig skal jo have minimum 30 timers løn i Danmark.

Speak

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet er enig og mener også, at der er noget galt med de rumænske lønsedler, 21 Søndag viste ham.

Søren Kaj Andersen, Arbejdsmarkedsforsker, FAOS, Københavns Universitet

Enten har de ikke timer nok, for de skal have 30 timer om ugen.

Det er et element i vores politiske Østaftale, eller også, hvis de rent faktisk arbejder 30 timer, jamen så får de ikke det, der ellers er mindstebetalingen for området.

Så der er noget, der ikke hænger sammen på den ene eller anden led.

Interviewer

Og der er heller ikke noget at diskutere med overenskomsten?

Søren Kaj Andersen

Nej, altså det er overenskomstdækket arbejde det her.

Speak

[C]s historie er ikke enestående. 21 Søndag har interviewet disse 8 rumænske avisbude og set flere af deres kontrakter og lønsedler igennem.

[B], Tidl. avisbud, Dansk Avis Omdeling

Den første måned fik jeg omkring 2.000 kr.

Interviewer

For hvor meget arbejde?

[B]

For en måneds arbejde.

Interviewer

40 timer om ugen?

[B]

Ja, noget i den retning.

[D], Tidl. avisbud, Dansk Avis Omdeling

Den første måned tjente jeg 2.600 eller deromkring.

Den anden måned fik jeg 5.800.

[E], Avisbud, Dansk Avis Omdeling

Det nettobeløb, vi fik på kontoen, var omkring 6.000 kr.

Interviewer

For hvor meget arbejde?

[E]

Vi fik den første løn efter 1½ måned.

Speak

Igen og igen er historien den samme.

De rumænske avisbude havde regnet med langt højere lønninger, end de reelt får udbetalt.

Flere avisbude kan endda vise kontrakter, der lover en arbejdsuge på 40 timer.

Det vil altså sige, at der er blevet stillet en månedsløn på mere end 16.000 kr. i udsigt.

[C]

Jeg vil gerne sige, at vi ikke har problemer med at gå med aviser.

Men vi vil have den løn, de lovede.

Speak

Et andet fællestræk for de rumænske avisbude, 21 Søndag har interviewet, er, at de fleste har betalt for at komme til samtale som avisbude i Danmark.

[D]

Jeg betalte 2.000 euro for at komme til Danmark.

Interviewer

Hvor meget betalte du i alt?

[F], Tidl. avisbud, Dansk Avis Omdeling

1.000-1.200 euro.

Interviewer

For at komme til Danmark?

[F]

Ja, jeg måtte sælge min bil.

Interviewer

Hvor meget betalte du for at komme i kontakt med de personer?

[B]

Næsten 2.000 euro.

Interviewer

Du betalte altså 2.000 euro for at komme til jobsamtale.

Speak

Rumænerne kan da også fremvise kvitteringer, der viser, at de hver især har betalt rekrutteringsbureauer penge.

Denne kvittering viser, at der er betalt, hvad der svarer til 5.000 danske kroner for bare at komme til jobsamtale med Dansk Avis Omdeling.

Søren Kaj Andersen, Arbejdsmarkedsforsker, FAOS, Københavns Universitet

Der har vi altså, ja egentlige mellemhandlere som laver penge på at bringe arbejdskraft fra Østeuropa til Vesteuropa.

Og det er jo også her, der er nogen der bruger begrebet ”trafficking”.

Det kender vi normalt fra handel med kvinder, prostitution, men her er der måske nærmest tale om direkte handel med arbejdskraft.

Knud Åge Rasmussen

Det her er noget svineri.

Altså, det, jeg har set i dag, er noget svineri.

Hvor vi troede, der var ved at blive ryddet op.

Bedre kan jeg vel ikke udtrykke det.

Det er jo lige før, man kan snakke om menneskehandel.

Altså, hvad er det, der foregår.

Studievært

Og hvem er det så, der har store problemer med at forstå og efterleve de danske regler.

Ja, umiddelbart skulle man jo tro, at det var et nystartet, lidt for smart firma, der havde set muligheden for at tjene nogle hurtige penge, da gratisaviserne holdt deres indtog.

Men det er det ikke.

Distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling ejes af to af vores største mediehuse.

Mediehuse, der ejer og udgiver bl.a.

JydskeVestkysten, Politiken og Jyllands-Posten.

Og det er ikke første gang, der er problemer.

Så sent som sidste søndag fortalte vi i TV Avisen, at der var rod med lønnen til en større gruppe polske avisbude.

Det beklagede den ansvarlige chef og bedyrede så, at den slags problemer nu hørte fortiden til.

[G], Logistikchef, JP/Politikens Hus

I dag er oprydningen sådan set stort set gennemført.

I dag får avisbudene den løn, de skal have.

Abonnenterne får deres aviser, og vi har en god og kompetent ledelse i Århus i dag.

Studievært

Men som vi lige har set, er der stadig alvorlige problemer både med at overholde overenskomsten og med at leve op til Østaftalen.

Speak

De rumænske avisbude har altså krav på at få mindst 30 timers arbejde om ugen, og dermed burde de kunne tjene 12-13.000 kr. om måneden.

Men som vi lige har fortalt, forholder virkeligheden sig noget anderledes.

Dansk Avis Omdeling mener nemlig ikke, at avisbudene har krav på mindst 30 timers arbejde om ugen, selvom det står klart og tydeligt i kontrakterne.

[G]

Vi har et brev fra Udlændingestyrelsen, der siger, at man i en introduktionsperiode godt kan acceptere, at de arbejder mindre end 30 timer om ugen.

Speak

Vi møder den ansvarlige chef her i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

[G] er logistikchef i distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling, og samtidig er han medlem af bestyrelsen i de to store morgenaviser Jyllands-Posten og Politiken, der jo tilsammen ejer en stor del af Dansk Avis Omdeling.

Ifølge [G] arbejder flere af de rumænske avisbude mindre end 30 timer om ugen de første tre måneder, og det forklarer de lave lønninger.

Men ifølge dette dokument fra Integrationsministeriet [Udlændingeservices brev af 28. februar 2008 til 3F, se nedenfor] er det forbudt.

Avisbudene fra Rumænien skal have mindst 30 timer om ugen allerede i første måned.

Og dermed skal de have mindstebetalingen på 12-13.000 kr.

Da 21 Søndag viste [G] dokumentet var hans reaktion

[G]

Hvis der kommer en melding til os fra denne myndighed, så retter vi omgående ind efter det.

Sådan er det.

Det er et spørgsmål.

Interviewer

Det her er jo myndighedens papir, jeg sidder her.

[G]

Jamen, nu har jeg ikke set det her før, at vi har haft det her indslag, vel?

Og det betyder jo, at jeg har jo ikke kunnet rette ind med tilbagevirkende kraft, så det må vi selvfølgelig gøre det i det øjeblik, vi har papiret.

Så vil vi rette ind, naturligvis vil vi det.

Speak

Præsenteret for dette dokument er [G] altså klar til med tilbagevirkende kraft at betale de rumænske avisbude, hvad de har krav på.

Og at de har et krav, er der ifølge Udlændingeservice ingen tvivl om.

Morten Bo Larsen, Informationschef, Udlændingeservice

Reglen om, at det skal være 30 timer, mindst 30 timer, jamen det er jo selvfølgelig for at sikre, at der er det fornødne forsørgelsesgrundlag.

Speak

Og med den betaling de rumænske avisbude har fået, er det at forsørge sig selv et meget nærværende problem.

For [C] betyder det, at han har fået udbetalt 478 kr. efter at han har betalt husleje.

Huslejen bliver trukket fra hans løn af Dansk Avis Omdeling, der stiller et værelse til rådighed.

[C]

Jeg er ikke tilfreds.

Hvordan kan jeg leve for 400 kroner om måneden?

Det er meget svært.

Speak

Vi spurgte igen den ansvarlige chef i JP/Politikens bestyrelse, hvordan det er lykkedes dem at overse en ellers meget klar regel.

[G], Logistikchef, JP/Politikens Hus

Hvis disse bude skal have 30 timer fra dag ét efter de regler, jeg får at vide, at de har fået at vide ved at spørge via 3F i, øh.

Interviewer

Ja, det er Integrationsministeriet og 3 eksperter, vi har spurgt.

[G]

Ja.

Hvis.

Hvis, at vi får det, så vil det jo også rette den sag, du har ind her.

Interviewer

Så det vil I ændre, det her?

[G]

Det vil jo automatisk ændre det her.

Speak

Og der er mere, der skal ændres, selvom Dansk Avis Omdeling har afbrudt samarbejdet med ét af de rumænske rekrutteringsbureauer, kan 21 Søndag vise, at der stadig er mange avisbude, der betaler store summer bare for at komme til samtale om jobbet.

Interviewer

Er det normalt at I benytter jer af avisbude, der finder til Danmark på denne her måde?

[G]

Nej, det er det ikke.

Altså, vi har i forbindelse med researchen til det her, der har vi også hørt de her ting, så nu har vi indkaldt både de her rumænske bude fra andet kuld [budene kommer til Danmark ca. hvert halve eller hele år] til at spørge, om det er rigtigt det her, eller det ikke er rigtigt.

Det tager vi fat på i næste uge.

Studievært

Og der i det hele taget nok at tage fat på.

Ikke mindst, hvis man i JP/Politikens Hus vil leve op til egne ord.

På lederplads i Jyllands-Posten kunne man sidste år læse følgende bandbulle mod underbetaling af udenlandsk arbejdskraft

”Det er slet og ret underlødigt, umoralsk og uværdigt i Danmark.

I stedet for at lade grådigheden råde, burde det være en selvfølge, at enhver form for udenlandsk arbejdskraft behandles efter danske regler”.”

Danmarks Radio bragte den 16. marts 2008 i udsendelsen ” 21 Søndag” , hvoraf følgende bl.a. fremgik

”Studievært

Rumænske avisbude i Danmark bliver groft underbetalt, det mener Fagforbundet 3F, der nu vil rejse en stribe faglige sager mod Dansk Avis Omdeling.

Sagerne kommer efter, at vi i søndags kunne fortælle om adskillige rumænske avisbude, der føler sig snydt på lønnen.

Speak

Fagforbundet 3F rejser nu en sag mod avisernes distributionsselskab Dansk Avis Omdeling for at have underbetalt 4 rumænske avisbude i Silkeborg.

Det sker efter, at 7 rumænske avisbude er gået til fagforbundet for at få undersøgt deres lønseddel.

Bo Magnussen, Faglig sekretær, 3F

Jeg kan konstatere, at de er blevet underbetalt i forhold til den mindstebetaling, der er for at arbejde om natten og om morgenen.

Og det er så en underbetaling, der svinger mellem 1.400 kroner, fra 1.400 kroner om ugen og ned til ca. 400 kroner om ugen.

Speak

Avisbudene omdeler bl.a.

Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

De 4 avisbude har ifølge 3F lønsedler, der afslører en overtrædelse af den overenskomst, der gælder for avisbude i Danmark.

Speak

Hernede bag mig i en feriebolig bor de 4 avisbude, som fagforeningen 3F mener, er blevet underbetalt. 21 Søndag har været i kontakt med dem, men ingen af dem ønsker at kommentere det, så længe deres sager behandles.

Speak

Men det gør Bo Magnussen her fra 3F i Silkeborg.

Han har nu indkaldt Dansk Avis Omdelings ledelse til et fagligt møde.

Bo Magnussen

Jamen, jeg synes, at denne her form for underbetaling er grov.

Det er aldeles uanstændigt, og det er ualmindelig uanstændigt, at når man så bliver grebet med bukserne nede om hælene, at man så i det mindste ikke bare erkender, at man har lavet en fejl, men også gør noget ved at rette det.

Speak

Sagen fra Silkeborg er blevet rejst efter, at 21 Søndag for en uge siden kunne fortælle, hvordan 8 rumænske mænd var kommet til Danmark efter at blevet ansat som avisbude hos Dansk Avis Omdeling i Århus.

[C], Avisbud, Dansk Avis Omdeling

Jeg er ikke så glad, for jeg kom for at tjene penge.

Jeg er ung og vil have en fremtid.

Speak

Da vi viste tre konkrete lønsedler til arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet, var hans reaktion.

Søren Kaj Andersen, Arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Når man sådan umiddelbart kigger på, hvad de får udbetalt for det arbejde, de laver, så kan man enten sige, enten har de ikke timer nok, for de skal have 30 timer om ugen.

Det er element i vores politiske Østaftale.

Eller også, hvis de rent faktisk arbejder 30 timer, jamen så får de ikke det, der ellers er mind­ste­betaling for området.

Speak

Lønnen var ifølge flere avisbude så dårlig, at halvdelen af de 8 rumænske mænd, 21 Søndag talte med, havde nægtet at underskrive den nye kontrakt, som de først blev præsenteret for i Danmark.

Kontrakten er nemlig væsentlig anderledes end denne kontrakt fra Dansk Avis Omdeling, som de oprindelig havde underskrevet i Rumænien, da de blev ansat.

Bo Magnussen

Det er altså uvidenhed og nød, som de store danske dagblade spekulerer i.

Groft ved at udnytte nogen unge, naive mennesker fra Østlandene.

Speak

Fagforbundet 3F tilbyder nu at gennemgå samtlige sager for de rumænske avisbude, der ikke mener, de har fået den løn, de har krav på.

Studievært

Dansk Avis Omdeling har ikke ønsket at udtale sig til kamera om sagen, men skriver i en mail, at alle avisbudene fra Silkeborg, efter selskabets opfattelse, har fået den rigtige løn.

Efter at vi i sidste uge bragte historien om de underbetalte rumænske avisbude, valgte Dansk Avis Omdeling at klage over vores indslag.

En klage som DR har behandlet og efterfølgende afvist.

Både klagen og DRs svar kan læses på vores hjemmeside dr.dk/21soendag.”

Danmarks Radio bragte den 30. marts 2008 udsendelsen ” 21 Søndag” , hvoraf bl.a. følgende fremgik

”Peter Skaarup, DF (introduktion til udsendelsen)

Hvis ikke aviserne af sig selv retter ind og selv beklager dette her forløb, så må vi have ministeren ind i sagen.

Det tror jeg, der er behov for.

Studievært

Flere politikere er oprørte over, hvad der ligner en bevidst omgåelse af reglerne, når Dansk Avis Omdeling underbetaler avisbude fra Rumænien.

Og på baggrund af 21 Søndags oplysninger vil udlændigemyndighederne nu kigge distributionsselskabet efter i sømmene.

…

Studievært

Vi begynder med sagen om de underbetalte østeuropæiske avisbude, der er hentet til Danmark for bl.a. at uddele de store morgenaviser Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende.

Nu viser det sig, at underbetalingen er langt mere omfattende en hidtil kendt.

Avisbudenes arbejdsgiver, Dansk Avis Omdeling, har nemlig underbetalt budene mindst 1½ år, og udlændingemyndighederne overvejer nu at anmelde selskabet til politiet for brud på udlændingeloven.

Morten Bo Laursen, Informationschef, Udlændingeservice

Vi undersøger det yderligere, og når vi har undersøgt det yderligere, vil vi tage stilling til, hvad der skal ske.

Speak

Kan det betyde politianmeldelse?

Morten Bo Laursen

Altså, jeg vil helst ikke gå for langt ind i, hvad det er, det kan betyde, men det er da en af mulighederne, det er klart.

Studievært

Sagen har også vakt forargelse på Christiansborg, hvor flere politikere nu vil have integrationsministeren til at gribe ind.

Morten Østergaard, Udlændingeordfører, Rad .

V .

Jeg kan næsten ikke finde ord for min frustration i, hvor dårligt jeg synes, det er på vegne af hele branchen, at avisdistributionen på denne her måde, udnytter reglerne, udnytter medarbejderne, og at det vil føre til en politisag.

Peter Skaarup, Udlændingeordfører, Dansk Folkeparti

Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der er regler, som er lagt fast, fordi man skal undgå det, man kan kalde menneskehandel, og så overholder de danske aviser ikke de basale regler, som der er tale om.

Studievært

Sagen begyndte, da 21 Søndag for tre uger siden fortalte om, at rumænske avisbude var kommet til Danmark i håb om en bedre tilværelse.

Et håb der hurtigt blev gjort til skamme.

[C], Avisbud

Jeg vil gerne arbejde, men ikke for ingenting.

Speak

21 Søndag kunne før påske fortælle historien om 21-årige [C] og hans 7 andre kammerater fra Rumænien, der var kommet til Danmark i håbet om en god løn som avisbud.

[C]

Vi er her, fordi vi vil tjene penge og skabe os en fremtid.

Speak

Det er det danske selskab, Dansk Avis Omdeling, der kunne tilbyde det vellønnede job.

Selskabet står bl.a. for omdelingen af Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, men virkeligheden viste sig at være en helt anden.

[C]

Jeg er ikke særlig tilfreds, for jeg kom for at tjene penge og skabe mig en fremtid, men sådan blev det ikke.

Man får ikke noget ud af det, selv om man arbejder som en gal.

Speak

[C] fik en kontrakt, inden han forlod Rumænien.

I den står der, at hvis han arbejder hårdt nok kan han tjene mindst 105 kr. i timen.

Samtidig er han garanteret en arbejdsuge på 30 timer, dvs. en mindsteløn på 12.600 kroner om måneden.

Det er en løn, der er garanteret af Østaftalen og den overenskomst, der gælder for avisbude i Danmark.

Søren Kaj Andersen

Enten har de ikke timer nok, for de skal have 30 timer om ugen, det er et element i vores politiske Østaftale eller også, hvis de rent faktisk arbejder 30 timer, jamen så får de ikke det, der ellers er mindstebetalingen for området.

Så der er noget, der ikke hænger sammen på den ene eller den anden led.

Speak

Og [C] var ikke den eneste rumæner, der følte sig snydt.

[B], rumænsk avisbud

Den første måned fik jeg omkring 2.000 kr.

Interviewer

For hvor meget arbejde?

[B]

For en måneds arbejde.

[D], rumænsk avisbud

Den første måned fik jeg omkring 2.600 eller noget i den stil.

Den anden måned fik jeg 5.800.

[E], rumænsk avisbud

Dette nettobeløb, vi fik ind på kontoen, var ca. 6.000 kr.

Interviewer

For hvor meget arbejde?

[E]

Vi fik den første løn efter 1½ måned.

Speak

Fagforeningen 3F var heller ikke just begejstret.

Knud Åge Rasmussen, 3F i Århus

Det her noget svineri.

Altså det jeg har set i dag, det er noget svineri.

Hvor vi troede, der var ved at blive ryddet op.

Bedre kan jeg vel ikke udtrykke det.

Det er lige før, man kan snakke om menneskehandel.

Altså, hvad er det, der foregår.

Speak

For [C] betød det, at første lønseddel så sådan ud. 9 dages arbejde, 2.779 kroner.

Lidt hovedregning giver en månedsløn på 7.600 kroner, altså 5.000 kroner mindre end den overenskomstgaranterede løn.

[C]

Danmark er et godt land med mange gode love.

Så jeg er spændt på at se, hvilke love, der gælder her.

Og hvad landet vil gøre for os.

Speak

Dansk Avis Omdeling afviste dengang anklagerne om underbetaling af avisbudene.

Logistikchef [G] sagde, at Dansk Avis Omdeling havde fået tilladelse af Udlændingeservice til at dispensere fra 30-timers reglen.

[G], Logistikchef JP/Politikens Hus

Vi har et brev fra Udlændingestyrelsen, der siger, at man i en introduktionsperiode godt kan acceptere, at de arbejder mindre end 30 timer om ugen.

Studievært

Østaftalen som det her i høj grad handler om, blev vedtaget i Folketinget, da EU blev udvidet med en række af de tidligere Østlande.

Målet med aftalen var at sikre, at borgerne fra de nye EU-lande fik ordentlige vilkår på det danske arbejdsmarked, ikke mindst en ordentlig løn.

Det skulle samtidig sikre Danmark imod at blive oversvømmet af billig arbejdskraft, som på sigt ikke kunne klare sig selv, og derfor ville komme til at ligge samfundet til last.

Reglen om, at en polak eller rumæner skal have mindst 30 timers arbejde om ugen, er indført netop for at arbejdere, der kommer hertil fra Østeuropa, skal kunne forsørge sig selv.

Men Dansk Avis Omdeling har, altså ifølge Udlændingemyndighederne overtrådt denne regel i mindst 1½ år, og risikerer nu at blive politianmeldt.

Og ikke nok med det, sagen har også skabt vrede på Christiansborg, hvor flere politikere nu kræver, at der bliver grebet ind.

Speak

Det handler altså om, at de østeuropæiske avisbude skal have mindst 30 timers arbejde om ugen for at kunne tjene penge nok til at kunne leve et anstændigt liv i Danmark.

Sådan har politikerne bestemt det i den såkaldte Østaftale.

Peter Skaarup

Vi har lavet en Østaftale.

Der efter et bredt flertal i Folketinget.

Der selvfølgelig indeholder nogle regler, der skal overholdes.

Speak

Altså minimum 30 timer til en ordentlig overenskomstdækket løn, sådan står det skrevet i udlændingeloven, og det er der ingen tvivl om.

Det siger denne mand, der tidligere har været ansat i Dansk Avis Omdeling.

Han havde bl.a. til opgave at administrere 30-timers reglen.

[H], tidl .

medarbejder, Dansk Avis Omdeling

Reglerne er klokkeklare: 30 timer gange mindsteløn efter dansk overenskomst.

Speak

Dansk Avis Omdeling har altså længe vidst, at loven kræver minimum 30 timers løn om ugen til de østeuropæiske avisbude.

Alligevel har flere bude oplevet at få tilbudt langt færre timer og dermed også en langt lavere månedsløn end de knap 13.000 kroner, de har krav på.

[G], Koncernlogistikdirektør, JP/Politikens Hus

Vi har et brev fra Udlændingestyrelsen, der siger, at man i en introduktionsperiode godt kan acceptere, de arbejder mindre end 30 timer om ugen.

Speak

Sådan sagde koncernlogistikdirektøren som sagt for tre uger siden til 21 Søndag.

Ifølge ham havde myndighederne altså godkendt i en mail, at avisbudene fik tilbudt færre timer om ugen end de lovfæstede 30.

Men det er direkte forkert, siger Udlændingeservice efter at have gennemgået korrespondancen.

Morten Bo Laursen, Informationschef, Udlændingeservice

Den korrespondance vi har haft, giver ikke den dispensation.

Loven er klar. 30 timer.

Og det kan vi ikke dispensere fra, og det har vi heller ikke gjort.

Speak

Så den her mail er på ingen måde en fravigelse fra, at de kan arbejde mindre en 30 timer?

Morten Bo Laursen

Nej, det er det ikke.

Speak

Men lad os lige høre igen, hvad det helt præcist var, koncernlogistikdirektøren sagde for tre uger siden.

[G]

Vi har et brev fra Udlændingestyrelsen, der siger, at man i en introduktionsperiode godt kan acceptere, at de arbejder mindre en 30 timer om ugen.

Speak

Men det, siger Udlændingeservice altså, er forkert, og dermed står det klart, at Dansk Avis Omdeling har brudt udlændingeloven igennem det seneste 1½ år.

Og det burde måske ikke komme så meget bag på Dansk Avis Omdeling.

Forud for korrespondancen med udlændingemyndighederne var selskabet nemlig blevet orienteret om reglerne af deres arbejdsgiverforening.

I dette brev til Dansk Avis Omdeling skriver Danske Mediers Arbejdsgiverforening ”beskæftigelseskravet på minimum 30 timer pr. uge i henhold til Østaftalen II skal overholdes fra første ansættelsesdag”, og senere i brevet hedder det ”der skal derfor allerede fra første ansættelsesdag ydes løn for minimum 30 løntimer pr. uge uanset om medarbejderen rent faktisk yder arbejde til en værdi af 30 løntimer.” Denne besked fik Dansk Avis Omdeling altså for 1½ år siden af deres egen arbejdsgiverforening.

Men alligevel fortsatte de med at give deres østeuropæiske avisbude mindre end 30 timer om ugen.

For tre uger siden sagde koncernlogistikdirektør, [G], at det var første gang, han hørte, at loven krævede, at hans østeuropæiske avisbude fik mindst 30 timers arbejde om ugen inden udgangen af første måned.

[G]

Nu har jeg ikke set det fordi i øjeblikket.

Interviewer

Du kan få lov at se det her.

[G]

Så sidder du med det.

Interviewer

Du kan få lov at se det der.

[G]

Jamen altså, jeg vil selvfølgelig læse det her igennem, men nu sidder jeg her med det for allerførste gang, og hvis, at der står her, at de skal have de her penge, så vil jeg rådføre mig med vores arbejdsgiverforening om det, og hvis at de også er af den opfattelse, så er der jo ingen tvivl.

Sådan er det.

Vi følger de love, der er her i landet.

Speak

Men Danske Mediers Arbejdsgiverforening havde jo allerede fortalt Dansk Avis Omdeling, hvordan brevene skulle fortolkes 1½ år tidligere, men det vælger [G] at se bort fra i denne interne mailkorrespondance med følgende begrundelse: ”som I ser, er det spild af penge at betale de nyansatte bude for 30 timer fra dag 1, når de ikke udfører arbejde for det”.

Samme besked fik den tidligere medarbejder fra Dansk Avis Omdeling, der jo var sat til administrere 30 timers-reglen.

En regel, som ifølge den øverst ansvarlige chef, ikke nødvendigvis skulle overholdes.

[H], Tidl. medarbejder, Dansk Avis Omdeling

Ifølge en udtalelse fra Hans P.

Nissen var det ikke nødvendigt.

Det fik vi på mail alle sammen.

Jeg svarede, at det passede ikke.

Han skrev igen, så jeg fortalte, at ånden i loven er, at når man kommer til Danmark, skal man kunne ernære sig selv.

Speak

Udlændingeservice er nu gået i gang med at undersøge sagen til bunds, og det kan resultere i, at Dansk Avis Omdeling bliver meldt til politiet for brud på udlændingeloven.

Morten Bo Laursen, Informationschef, Udlændingeservice

Vi vil undersøge det yderligere.

Og når vi har undersøgt det yderligere, så vil vi tage stilling til, hvad der skal ske.

Speak

Kan det betyde politianmeldelse?

Morten Bo Laursen

Altså, jeg vil helst ikke gå for langt ind i, hvad det er, det kan betyde.

Men det er da en af mulighederne, det er da klart.

Speak

Men ikke nok med, at Dansk Avis Omdeling risikerer en politianmeldelse.

På Christiansborg, hvor 30-timers-reglen blev vedtaget, har sagen vakt harme.

Morten Østergaard, Arbejdsmarkedsordfører, Rad.V.

Jeg kan næsten ikke finde ord for min frustration i, hvor dårligt jeg synes, det er.

På vegne af hele mediebranchen, at avisdistributionen på den her måde udnytter reglerne, udnytter medarbejderne, og jeg håber, at det vil føre til en politisag, så i hvert fald andre arbejdsgivere kan se, at vi finder os ikke i, at de her regler bliver overtrådt.

Peter Skaarup, Integrationsordfører, Dansk Folkeparti

Det siger sig selv, at vi selvfølgelig ikke kan leve med, at der er regler som er lagt fast, fordi man skal undgå det, man kan kalde menneskehandel, og så overholder de danske aviser ikke de basale regler, som der er tale om.

Så hvis ikke aviserne af sig selv retter ind, og selv beklager det forløb, så må vi have ministeren ind i sagen.

Det tror jeg, der er behov for.

Studievært

Trods gentagne invitationer har ledelsen i Dansk Avis Omdeling ikke ønsket at stille op til interview efter de nye anklager.”

Yderligere oplysninger i sagen

Af [H]s e-mail af 29. november 2006 til [I] i Udlændingeservice fremgik bl.a. følgende

”Jeg havde dagens dato ringet til Erhvervskontoret [i Udlændingeservice] og spurgte på Jyllands-Postens Distributions vegne, om det var i orden, at i en introduktionsperiode nye medarbejdere startede med mindre mængde arbejde som de indhentede senere – således at i gennemsnit ville deres arbejdstid komme på de 30 timer.

Her nævnte jeg et gennemsnit fra 4 arbejdsuger svarende til 24 arbejdsdage – og spurgte om det kunne eventuelt udregnes efter 12 uger.

Damen, jeg havde snakket med, fortalte, at hun konsulterede sig med dig og at svaret lød således

”Man kan godt i en kort introduktionsperiode administrere 30-timers reglen således, at medarbejdere starter med mindre antal timer og indhenter det senere således at gennemsnit over denne periode kommer på 30 timer.

Der er ikke fast regel, hvor længe introduktionsperioden varer, og det er en skønssag.”

Kunne jeg så anmode om en bekræftelse af, at min opfattelse er korrekt?”

[I], Udlændingeservice, svarede

”Det er fuldstændig korrekt”.

Af e-mails af 30. marts 2007 fra Bladkompagniets daværende direktør, [G], til selskabets distributører fremgik følgende

”Til jeres orientering er det lykkedes for Jyllands-Posten Distribution A/S at få udlændingemyndighedernes accept af, at udenlandske medarbejdere ved tiltræden først skal opnå 30 timers beskæftigelse over en periode som f.eks. 12 uger.

Som I kan se af min korrespondance med DMA [Dansk Mediers Arbejdsgiverforening] om sagen, er man nu i DMA ved at undersøge det nærmere, men Udlændingeservice har som I ser nederst i brevet skriftligt bekræftet, at fortolkningen ikke er så stram, som den ellers er meddelt.

Jeg har ringet og talt med udlændingeservices ”telefonhenvendelseskontor”.

Her bekræfter de venlige medarbejdere den løsere tolkning, men siger også (som der også står på skrift) at der ikke er fastsat nogen præcis grænse for hvor lang tid et nyt bud skal være om at komme op på de 30 timer, men at det ”nok afhænger af hvor lang tid et bud normalt er om at blive lært op”.

Som I ser nederst er der angivet navne m.v. som der kan henvises til hos Udlændingeservice.

DMA undersøger som nævnt nu sagen nærmere – det har ikke været muligt for mig at få afklaret hvordan DMA er nået frem til den stramme tolkning men,… som I ser er det spild af penge at betale de nyansatte bude for 30 timer fra dag 1, når de ikke udfører arbejde for det…”

Dansk Avis Omdeling har oplyst, at kontakten til de udenlandske bude typisk sker via rekrutteringsbureauer etableret i de pågældende lande.

Når kontakten er skabt, visiterer Dansk Avis Omdeling de potentielle bude i deres hjemlande, hvorefter de kvalificerede kandidater tilbydes job i Danmark.

Dette sker ved underskrivelse af et såkaldt ”job offer”, der ikke er en egentlig ansættelseskontrakt.

Det lokale rekrutteringsbureau udskriver herudover en anvisningskontrakt, der forpligter Dansk Avis Omdeling til at ansætte kandidaterne på de skitserede vilkår.

Ved ankomsten til Danmark underskriver budene et ordinært ansættelsesbevis.

Af [C]s ”job offer” fremgår bl.a.

”Hours per week

Min. 30 hours

6 days a week

…

Salary

This job is paid as piecework with a normal salary according to collective bargaining agreement of

105,15 DKK , which is gross depending on where you work.

If you fulfil certain criteria you need to pay around 10 % in taxes.

It will be only 10 % taxes if the employee will bring the certificate of the tax residence and a bill having the same name and same address as it is specified in the certificate.

Additional money for an extra district.”

Af et supplerende bilag fremgår bl.a. følgende

” Working hours

According to which distributor who employed you, the number of hours will vary.

The total hours on a weekly basis will however, be a minimum of 30 hours and typically up to 37 hours.

In general you will have to work 6 days a week.

…

Wages

The wages are, by the current collective bargaining agreement between the trade union (called 3F) and the employers’ association (called DMA) fixed.”

…

If you work as you are to, your gross weekly pay before taxes will be between DKK 3,500 (at 30 hours a week) and 4,500 (at 37 hours work weekly).”

Muligheden af at opfylde tilsagnet om mindst 30 timers arbejde pr. uge ved at anvende et gennemsnit over en periode på flere uger omtales hverken i ”job offer” eller i det supplerende bilag.

I den danske ansættelsesaftale mellem [C] og Dansk Avis Omdeling er det ikke angivet, at der er mindst 30 timers arbejde pr. uge.

Der er henvist til Budoverenskomsten mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Af brev af 28. februar 2008 fra Udlændingeservice til 3F fremgik bl.a. følgende

”Efter udlændingelovens § 9a, stk. 5, kan statsborgere fra de nye EU-lande gives opholdstilladelse med henblik på ordinær beskæftigelse, hvis der er tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen, og en række yderligere betingelser er opfyldt, jf. nr. 1-3 og § 9a, stk. 6-8.

30-timers reglen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 532 af 8. juni 2006.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a.

”Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

Dvs. at en udlænding kan være ansat til 2 ugers arbejde fordelt på 25 timer en uge og 35 timer en uge”.

Bemærkningerne er ikke udtømmende med hensyn til, hvorledes en ugentlig arbejdstid på 30 timer kan fordeles over en given periode.

Integrationsministeriet lægger til grund, at den periode, som ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige arbejdstid, normalt ikke kan overstige en måned.

Integrationsministeriet finder på denne baggrund, at en arbejdsuge f.eks. i en introduktions- og oplæringsperiode, som er sædvanligt i en given branche, kan være kortere end 30 timer, hvis blot den gennemsnitlige arbejdstid inden for en måned er på mindst 30 timer.”

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen oplyste ved e-mail af 19. marts 2008 til [G], JP/Politikens Hus, at hans udtalelse i Danmarks Radio var bedømt på følgende

”Det jeg forholdt mig til i det nævnte indslag i DR var [C]s samt vist nok 4-5 andre lønsedler.

Jeg tog i min kommentar udgangspunkt i, at han – som du også nævner – fik 2779,65 kr. for 9 arbejdsdage.

Går vi ud fra, at han skal have 106 kr. i timen, ligger der her – som du også skriver – 26 timers arbejde.

Det giver 2,9 arbejdstime per dag.

Jeg har fået oplyst, at budene arbejder 6 dage om ugen.

Det betyder, at [C] på basis af den pågældende lønseddel har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 17,4 time.

Jeg så andre lønsedler, der viste et lignende mønster.

Du har naturligvis fuldstændig ret i, at det hedder i forarbejderne til loven, at en udlænding kan være ansat, så arbejdet fordeler sig med ’25 timer den ene uge og 35 den næste’.

Og der er en praksis, hvor det hedder, at 30 timer i snit skal være nået på fire uger.

Med andre ord har [C], eller nogen af de andre bude, jeg har set lønsedler for, hen over fire uger faktisk nået et gennemsnit på 30 timer per uge (og ligger på den rigtige side af mindstelønsbetalingen), så er reglerne overholdt.”

Dansk Avis Omdeling anmodede ved brev af 11. marts 2008 Danmarks Radio om at få bragt følgende genmæle

”DR 21-Søndag bragte 9. marts 2008 et indslag om rumænske avisbudes løn- og arbejdsforhold i virksomheden Dansk Avis Omdeling.

Indslaget indeholdt en række faktuelle fejl, navnlig

at Dansk Avis Omdeling underbetaler budene,

at Dansk Avis Omdeling ikke følger myndighedernes anvisninger vedrørende Østaftalens 30 timers regel, og

at de rumænske bude møder en helt anden virkelighed i Danmark end ved visiteringen i Rumænien for så vidt angår løn- og arbejdsforhold.

Disse oplysninger var ikke korrekte

Dansk Avis Omdeling aflønner alle sine bude, såvel rumænske som danske, efter gældende overenskomst mellem fagforbundet 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Dansk Avis Omdeling følger fuldt ud Udlændingeservices regler vedrørende oplæring af avisbude under Østaftalen.

Dansk Avis Omdeling har ved ansættelsessamtaler i Rumænien oplyst alle rumænske bude om de faktiske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår i Danmark.”

Danmarks Radio afviste ved brev af 16. marts 2008 at bringe et genmæle vedrørende udsendelsen af 9. marts 2008.

Forud for indslaget i Danmarks Radio den 16. marts 2008 sendte [G] den 15. marts 2008 et brev til DR, hvoraf følgende bl.a. fremgik

”Du [Danmarks Radio] har bedt om Dansk Avis Omdelings kommentar til, at 3F i Silkeborg har startet sag imod os angående underbetaling af rumænske bude i Silkeborg.

Da vi har en verserende sag og DR endnu ikke har besvaret vores klage over indslag i 21 Søndag bragt 9. marts 2008, - hvor vi bl.a. klager over, at vores svar enten blev manipuleret eller helt udeladt, - ønsker vi ikke at stille op til kamera.

Vi tillader os dog at gå ud fra, at DR i henhold til virksomhedens etiske regelsæt vil bringe nedenstående kommentar fra os og oplyse, hvorfor vi ikke har ønsket at medvirke.

…”

Forud for indslaget i Danmarks Radio den 30. marts 2008 sendte Dansk Avis Omdeling den 28. marts 2008 svar på en række spørgsmål, som DR havde stillet.

Af svaret fremgik bl.a.

”I.

Hvad er jeres kommentar til, at Udlændingeservice meddeler, at jeres dispensation fra november 2006 ikke er gyldig, og at flere politikere mener, at integrationsministeren må gå ind i sagen.

Lad os slå fast.

Det er IKKE nogen dispensation.

Der kan IKKE dispenseres fra kravet om de 30 timer.

Det er vi alle enige om – og det er en betingelse, vi stiller til budene allerede i udlandet.

Mindstekravet ER 30 timer – ingen tvivl om det.

Spørgsmålet er, hvor lang en periode, de 30 timer må ses over, idet udlændingeloven åbner mulighed for, at mindre arbejde i en periode kan modsvares af merarbejde i en anden periode, således at de 30 timer er holdt over den samlede periode.

Må denne periode være 4 uger – 8 uger eller 12 uger? – det er her, de forskellige svar er dukket op.

At vi skulle være politianmeldt undrer os.

Det er noget overraskende af flere grunde.

For det første henholder vi os til det svar, vi har fået den 29/11.2006 direkte fra Udlændingeservice, der sagde, at vi måtte se perioden over 12 uger.

For det andet har vi gentagne gange erklæret, at vi straks vil følge eventuelle andre anvisninger, såfremt myndighederne meddeler os disse.

For det 3. har vi været i kontakt med Udlændingeservice og Integrationsministeriet flere gange om denne sag, første gang straks efter indslaget den 9. marts og vi har fortalt om vores procedurer flere gange, og der har ikke været antydninger af politianmeldelse – og vi har talt med Udlændingeservice EFTER jeres kontakt til mig, og her bekræfter Udlændingeservice, at der IKKE er en politianmeldelse på vej.

For det 4. har vi aftalt at mødes med Udlændingeservice og drøfte sagen den 9/4.2008 og på det møde aftale den mest hensigtsmæssige løsning.

For det 5. har vi rent faktisk udbetalt lønforskud til samtlige af de bude (det var kun 14 i alt !!! af Dansk Avis Omdelings 2200 bude) som ikke er nået op på i gennemsnit 30 timers indtjening.

Rent faktisk har vi også tidligere udbetalt lønforskud, men da gjorde vi det kontant til buddet.

Således har samtlige fire bude i indslaget den 9. marts modtaget forskud og samtlige 6 bude i Silkeborg har modtaget forskud og derfor reelt fået mere udbetalt end det fremgår af deres lønsedler og dermed af DRs indslag.

Nu bliver disse forskud udbetalt direkte på budenes lønsedler, så man tydeligere kan se, at ingen ”østbude” får udbetalt mindre end, hvad der svarer til gennemsnit 30 arbejdstimer om ugen i den periode, buddet har arbejdet.

Denne procedure har været gældende siden den lønperiode, der startede den 16/2.2008 og er derfor fuldt implementeret nu.

Med denne procedureændring bliver det ligegyldigt, om gennemsnitsperioden er lang eller kort, da vi således udligner perioden.”

Af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations brev af 31. marts 2008 til [G] fremgik bl.a. følgende

”Ved e-post af 10. marts 2008 til Integrationsministeriet har De spurgt til administrationen af 30-timers reglen i udlændingelovens § 9a, stk. 5.

Integrationsministeriet kan i den anledning henholde sig til sit brev af 28. februar 2008 til Henrik Forchhammer, 3F, idet det bemærkes, at den periode, der ligger til grund for beretningen af den gennemsnitlige arbejdstid, normalt ikke kan overstige en måned.

Perioden kan være længere end en måned, hvis der foreligger særlige omstændigheder…

En arbejdsuge i en introduktions- og oplæringsperiode kan således være kortere end 30 timer, hvis den gennemsnitlige arbejdstid inden for en nærmere periode – som udgangspunkt en måned – er på mindst 30 timer.

Det er Udlændingeservice, der i 1. instans træffer afgørelse om, hvorvidt 30-timers reglen i Udlændingelovens § 9a, stk. 5, i en given sag er opfyldt.”

Dansk Avis Omdeling anmodede ved brev af 3. april 2008 Danmarks Radio om at bringe et genmæle for udsendelserne af 16. og 30. marts 2008.

Genmæleteksten var i det væsentlige identisk med anmodningen af 11. marts 2008.

Danmarks Radio afviste anmodningen ved brev af 11. april 2008.

2.

Parternes synspunkter

2.1.

Dansk Avis Omdelings synspunkter

Dansk Avis Omdeling har anført, at Danmarks Radio har manipuleret og fordrejet oplysninger.

Til de 3 udsendelser har Dansk Avis Omdeling anført følgende

Til indslaget den 9. marts 2008

- DR præsenterer 8 unge mænd som avisbude, men kun 2 er aktive avisbude, 2 er blevet fyret pga. mange fejl, og de resterende 4 har aldrig omdelt aviser.

- DR lader de unge mænd komme med en række specifikke og konkrete påstande om løn, lønudbetaling, ansættelsesperioder mv., uden at Dansk Avis Omdeling får mulighed for at gendrive disse påstande, hvorved DR får det til at se ud, som om budene ikke får den overenskomstmæssige løn for arbejdet og i øvrigt har en ringere økonomisk situation, end de reelt har.

DR undlader at oplyse, at samtlige 4 (egentlige) bude har fået betydelige beløb i lønforskud.

- DR interviewer 8. marts 2008 [G], Dansk Avis Omdeling, om Udlændingeservices accept fra november 2006, hvor Udlændingeservice godkender, at nye bude kan arbejde mindre de 4 første uger imod at arbejde mere de efterfølgende 8 uger, så gennemsnittet er nået efter 12 uger.

[G] svarer gentagne gange, at efter 12 uger vil budene have fået i gennemsnit 30 timer, men DR bringer kun den del af udtalelsen, der siger at budene tjener mindre i begyndelsen.

Ved således at undlade de efterfølgende sætninger får seerne det indtryk, at Dansk Avis Omdeling mener at have tilladelse til at undlade at opfylde 30 timers reglen.

Midt under interviewet præsenterer DR [G] for en mail fra Integrationsministeriet til 3F, hvor udligningsperioden ikke er 12 uger, men ”normalt en måned”.

[G] svarer gentagne gange, at det reelt kun giver en mindre forskel, om budene udlignes over en måned eller over 12 uger.

Budene ender i begge tilfælde med at have fået arbejde og løn på gennemsnit 30 timer om ugen.

Denne problemstilling holdes fuldstændig skjult for seerne, der efterlades med det indtryk, at loven ikke overholdes.

- Inden indslaget har [G] fået tre personers (herunder [C]s) konkrete løndata til gennemsyn og kommentering, men præsenteres ikke for hverken budenes eller 3Fs konkrete anklager og har således ikke mulighed for at kommentere disse anklager.

- I et kort glimt vises et ”job offer” til avisbuddet [C], og der speakes, at [C] bliver tilbudt en ganske anden kontrakt i Danmark.

Der er imidlertid fuld overensstemmelse mellem det viste ”job offer” og den kontrakt, [C] har indgået i Danmark.

Til indslaget den 16. marts 2008

- DR vælger at genbruge store dele af indslaget fra den 9. marts 2008 uden at berigtige de påviste fejl.

- DR fremfører konkrete påstande fra 3F i Silkeborg om underbetaling af budene, uden at Dansk Avis Omdeling forinden har fået lejlighed til at kommentere disse konkrete påstande.

DR forlagde ikke forinden de konkrete anklager for Dansk Avis Omdeling, men bad i stedet Dansk Avis Omdeling om en generel kommentar.

Dansk Avis Omdeling ønskede på grund af manipulationerne fra 9. marts at besvare de spørgsmål, DR ville stille, skriftligt.

Der er derfor ukorrekt, når DR siger, at Dansk Avis Omdeling ikke ville svare.

Af svaret af 15. marts 2008 fremgår det, at DR havde fået alle relevante og berigtigende oplysninger inden indslaget.

- DR påstår i indslaget, at 3F Silkeborg kører en sag mod Dansk Avis Omdeling vedrørende de rumænske bude fra Silkeborg.

Dette er ikke korrekt.

Dansk Avis Omdeling havde bedt om et orienteringsmøde, som 3F desværre ikke kunne afse til før efter tv-indslaget, men ved et efterfølgende orienteringsmøde den 31. marts 2008 måtte 3F erkende, at der ikke er problemer med de rumænske bude i Silkeborg, der alle har timer nok og får den korrekte løn.

Til indslaget den 30. marts 2008

- DR vælger at gentage anklagerne fra den 9. og 16. marts 2008 uden at rette fejlene og siger tilmed i præsentationen, at DR nu har fundet ud af, at underbetalingen er langt værre end tidligere troet, idet den har stået på siden november 2006.

Det er alene et spørgsmål om udligningsperiodens længde.

Dansk Avis Omdeling svarer skriftligt den 28. marts 2008, hvorfor DR inden indslaget vidste, at de bragte oplysninger var fejlbehæftede.

Problemstillingen ”en måned” eller ”12 uger” er end ikke nævnt.

Seerne efterlades med det indtryk, at budene ikke får de lovpligtige timer.

DR nævnte ikke over for seerne, at Dansk Avis Omdeling havde svaret.

- DR ”opfinder” en påstand om, at Dansk Avis Omdeling skulle hævde at have dispensation fra reglen.

DR forelægger den manipulerede historie dels for Udlændingeservice, der naturligvis ikke kan se nogen dispensation, og dels for to politikere.

- DR viser i indslaget [H], der i en periode havde til opgave at sikre udligningen af bude i Dansk Avis Omdeling.

DR får ved en sammenklipning af to mails, hvoraf den ene omfatter instrukser i et helt andet selskab, Bladkompagniet, til at fremstå, som om der er givet ordre til, at 30 timers reglen ikke skulle overholdes, mens en gennemgang af de i indslaget citerede mails viser det modsatte.

Oplysningerne om de to mails og udtalelserne fra [H] holdes skjult fra Dansk Avis Omdeling, og Dansk Avis Omdeling fortsætter med kun at blive bedt om generelle kommentarer, herunder til en politianmeldelse, der er på vej.

Dansk Avis Omdeling har herudover anført, at selskabet på baggrund af ovennævnte klagepunkter, er berettiget til at få bragt et genmæle over for følgende ukorrekte oplysninger

1.

Dansk Avis Omdeling underbetaler sine rumænske bude.

Dansk Avis Omdeling har henvist til udsagnene ”Der bliver blæst på overenskomsten”, ”grove overtrædelser” og ”grov underbetaling”.

DR har ud fra lønsedler fra budenes første 9-11 dage konkluderet, at budene underbetales.

Dansk Avis Omdeling aflønner alle sine bude efter gældende Budoverenskomst mellem fagforbundet 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (mindst kr. 105,15 i timen før 1. marts 2008 og kr. 108,20 efter).

2.

Dansk Avis Omdeling følger ikke myndighedernes anvisninger vedrørende Østaftalens 30 timers regel.

Dansk Avis Omdeling følger fuldt ud Udlændingeservices regler vedrørende ansættelse af avisbude under Østaftalen.

3.

De rumænske bude bliver mødt med andre løn- og arbejdsforhold i Danmark, end de er blevet lovet ved ansættelsessamtalerne i Rumænien.

Der er ingen indholdsmæssig forskel på det ”job offer” budene modtager i Rumænien, og den ansættelseskontrakt, der underskrives i Danmark.

Indslagene er skadelige for Dansk Avis Omdelings omdømme i almindelighed og for Dansk Avis Omdelings indsats for at tiltrække kvalificerede bude i særdeleshed.

2.2.

Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har afvist, at udsendelserne er forvanskede.

Til udsendelserne har mediet anført følgende

Til indslaget den 9. marts 2008

- Seks af budene fremviste lønsedler, hvoraf det fremgik, at de havde tjent mindre end de 13.000 kroner om måneden, som udgør mindstebetalingen.

Mediet har fremlagt to lønsedler fra Dansk Avis Omdeling til [J], hvor den ferieberettigede løn var henholdsvis kr. 6.506,70 og 7.808,85 i de to måneder.

- Det fremgik af indslaget, at [E] omtalte sin nettoløn.

Buddet oplyste ikke, at han havde fået et lønforskud.

Forskuddet fremgik heller ikke af den lønseddel, mediet fik forevist.

- Under interviewet med [G] fik han forelagt oplysninger om samtlige otte rumænere og mulighed for at kommentere oplysningerne om budene.

Han blev endvidere forelagt en af [C]s lønsedler, der viste, at buddet i løbet af sine første ni arbejdsdage tjente 2.779 kr., hvilket er i strid med Østaftalen.

[G] blev spurgt, om det var muligt for [C] at udligne inden for en måned.

Logistikchefen afviste under henvisning til, at Dansk Avis Omdeling havde 12 uger til at udligne timerne.

- Avisbudene har krav på 30 timers arbejde om ugen til en overenskomstdækket løn på minimum 108,20 kr. pr. 1. marts 2008.

Det var denne løn, avisbudene var stillet i udsigt i job offer’et.

Til indslaget den 16. marts 2008

- DR var i kontakt med [G] op til udsendelsen orienterede ham om sagens indhold.

Det fremgår bl.a. af spørgsmålet ”Hvad er jeres kommentar til, at 3F har rejst sag om underbetaling af rumænske avisbude i Silkeborg?”.

[G] afviste at give en kommentar, og det blev korrekt oplyst i udsendelsen, at klager ikke ønskede at udtale sig til kamera.

Danmarks Radio er ikke forpligtet til uredigeret at bringe skriftlige svar.

Det centrale budskab i Dansk Avis Omdelings svar blev bragt med udsagnet ”alle avisbudene, efter selskabets opfattelse, har fået den rigtige løn”.

- 3F oplyste, at fagforbundet ville rejse sag mod Dansk Avis Omdeling for underbetaling, hvorfor der var dækning for udsagnet ”rejse sag”.

Til indslaget den 30. marts 2008

- [G] blev grundigt orienteret om indslagets indhold, som han afviste at kommentere.

- Informationschef Morten Bo Laursen fra Udlændingeservice oplyser, at der ikke er givet tilladelse til at udligne over 12 uger.

Det er derfor korrekt, at underbetalingen har stået på siden november 2006.

- Den tidligere Dansk Avis Omdeling-medarbejder, [H], blev sågar citeret for at sige, at 30-timers-reglen ikke nødvendigvis skulle overholdes.

[G]s e-mail af 30. marts 2007 betegnes i indslaget som en intern mail, idet Dansk Avis Omdeling og Bladkompagniet bliver drevet af samme selskab og har samme ejerkreds.

Dansk Avis Omdeling afviste et interview, og mediet bragte på denne baggrund oplysningerne uden klagers kommentar.

Danmarks Radio har principalt påstået anmodningen om genmæle afvist, idet klagers genmæletekst ikke lever op til medieansvarslovens regler.

Teksten er ikke begrænset til nødvendige faktiske oplysninger, men giver klager en ekstra mulighed for at komme til orde med faktuelle oplysninger.

Til de enkelte påstande har Danmarks Radio subsidiært anført, at der som anført er bragt korrekte oplysninger.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Lene Sarup og Bodil Mørkøv Ullerup.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Udsendelserne ”21 Søndag” den 9., 16. og 30. marts 2008 indeholder en række udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Dansk Avis Omdeling, og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Med hensyn til spørgsmålet, om Dansk Avis Omdeling ved administrationen af Østaftalens krav om en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer har været berettiget til at anvende et gennemsnit over en periode på 12 uger, finder Pressenævnet, at det i udsendelserne på tilstrækkelig tydelig måde er kommet frem, at der foreligger forskellige oplysninger og vurderinger herom.

[G] fik således mulighed for under et interview at redegøre for den mailkorrespondance, som Dansk Avis Omdeling havde med Udlændingeservice i 2006.

På den baggrund og på baggrund af de oplysninger og vurderinger, der fremgår af Udlændingeservices brev af 28. februar 2008 og udtalelser til udsendelsen den 30. marts 2008, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR i udsendelserne fremstillede Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen således, at Dansk Avis Omdeling ikke overholdt kravet om en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at DR navnlig i udsendelsen den 16. marts 2008 gav udtryk for, at der ikke er overensstemmelse mellem på den ene side det job offer m.v., som blev underskrevet af budene i Rumænien, og på den anden side de ansættelsesvilkår, budene blev præsenteret for ved ankomsten til Danmark.

Nævnet lægger herved vægt på, at det i job offer m.v. nævnes, at der er mindst 30 timers arbejde pr. uge, uden at der redegøres for, at lønnen i starten af ansættelsesforholdet muligt ikke vil være af en størrelse svarende til mindst 30 timer pr. uge, fordi Dansk Avis Omdeling anvender et gennemsnit over 12 uger.

Dermed efterlades budene med et indtryk af, at de allerede fra den første uge er tilsikret en indtjening svarende til mindst 30 timers løn.

Navnlig i udsendelsen den 16. marts 2008 omtales det, at Dansk Avis Omdeling har underbetalt budene.

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i indslaget til grund, at Dansk Avis Omdeling ikke beskyldes for at aflønne budene for normaltimer med en lavere timeløn end den overenskomstmæssige, men at budene ikke aflønnes korrekt for arbejde om natten og om morgenen.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om dette er korrekt.

Det fremgår af udsendelserne, at Dansk Avis Omdeling oplyser, at man følger reglerne og betaler budene løn i overensstemmelse med Bud­over­ens­komsten mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Nævnet udtaler på den baggrund ikke kritik.

Nævnet har herved også tillagt det betydning, at DR den 16. marts 2008 bragte kommentaren ”Dansk Avis Omdeling har ikke ønsket at udtale sig til kamera om sagen, men skriver i en mail, at alle avisbudene fra Silkeborg, efter selskabets opfattelse, har fået den rigtige løn.

Efter at vi i sidste uge bragte historien om de underbetalte rumænske avisbude, valgte Dansk Avis Omdeling at klage over vores indslag.

En klage som DR har behandlet og efterfølgende afvist.

Både klagen og DR’s svar kan læses på vores hjemmeside dr.dk/21soendag.”.

Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det over for Dansk Avis Omdeling ved [G] blev oplyst, at et båndet interview kunne gennemføres forud for udsendelserne 16. og 30. marts 2008.

Pressenævnet finder, at DR i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at forelægge kritikpunkterne for Dansk Avis Omdeling inden offentliggørelsen ved at give Dansk Avis Omdeling mulighed for at kommentere disse i et interview.

Dansk Avis Omdeling var bekendt med, at udsendelserne kunne være kritiske over for klagers dispositioner, men afslog imidlertid at deltage i et interview.

Under disse omstændigheder giver omtalen af kritikpunkterne uden yderligere forelæggelse for Dansk Avis Omdeling ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke har tilsidesat god presseskik i relation til Dansk Avis Omdelings øvrige klagepunkter.

Pressenævnet finder, at klagers genmæletekst af 11. marts 2008 er i overensstemmelse med medieansvarsloven § 38, stk. 1, og spørgsmålet om afslag på genmæle behandles derfor.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det foran anførte, er DR’s oplysninger om Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen og om Dansk Avis Omdelings undladelse af at udbetale overenskomstmæssig løn til budene ikke af utvivlsom rigtighed.

Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er Dansk Avis Omdeling som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle.

Pressenævnet finder imidlertid, at klagers genmæletekst blot er en gentagelse af de synspunkter, som Dansk Avis Omdeling fremkom med i udsendelserne.

Dansk Avis Omdeling er således i udsendelserne citeret for, at Dansk Avis Omdelings administration af Østaftalen er i overensstemmelse med Udlændingeservices tilkendegivelse i mailkorrespondancen fra 2006, og at budene aflønnes i overensstemmelse med Budoverenskomsten mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Pressenævnet finder derfor ikke, at Dansk Avis Omdeling er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

Afgjort den 28. maj 2008