Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-638

Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-638

Resumé

Klagerne – 3 personer – klagede over en artikel i Ugeavisen Slotsbyerne.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I de tilfælde, hvor den berørte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af afdøde [D] og [C].

Klagerne er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen.

Klagerne er, efter det oplyste, børn af [D] og [C] og derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis under visse omstændigheder, kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Klagen vedrører en vandrehistorie.

Nævnet finder, at artiklen ikke overskrider de vide rammer, der må gælde for sådanne artikler, og nævnet udtaler ikke kritik.

[K1], [K2] og [K3] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ugeavisen Slotsbyerne den 6. februar 2008, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

Ugeavisen Slotsbyerne bragte den 6. februar 2008 en artikel under overskriften ” Tærske [B] og krofatter [C] ” og underoverskriften ” SPØRGSMÅL OG MINDER.

Et postkort med et billede af købemandsfløjen på den første St.

Lyngby Kro har på samme tid gjort samleren [A] nysgerrig og sat gang i barndomserindringen”.

Af artiklen fremgik følgende

”»Lokalhistorisk Forening i Skævinge har ikke kunnet hjælpe mig.

Måske kan Slotsbyernes læsere.

Hvem var Tærske [B]?«

Vi giver hermed spørgsmålet videre fra [A] fra Meløse.

Han er en ivrig samler af gamle postkort og kender lidt til historien bag det her, der viser en del af den oprindelige St.

Lyngby Kro

”Den nedbrændte først i 1920’erne, så billedet er gammelt.

På det ser man købmand J.

A.

Jensens forretning, som dengang holdt til i gavlen af kroen.

Og en af de to herrer på trappen ind til butikken er så åbenbart Tærske [B], idet der på bagsiden af postkortet blandt andet står »Kan du kende Tærske [B]?«.

Ingen smiley

Efter branden byggede man i øvrigt en ny St.

Lyngby Kro.

Den stod i mange år og forfaldt for til sidst at blive revet ned for en halv snes år siden.

I stedet blev der bygget parcelhuse og anlagt vej til kvarteret Krohaven

»Den sidste udgave af de to kroer er nok mest kendt for kroejer [C].

Ud over kroen havde han et ishus.

Da jeg som barn i 70’erne var på besøg hos min mormor i St.

Lyngby, var vi unger tit nede hos [C] og købe slik.

Dengang var tiden og hygiejnen en anden.

Jeg mener – i dag ville [C] med garanti ikke kunne få en glad smiley, eftersom han med sorte negle og fingre gravede hånden ned i lakridserne og talte op for en krone«, erindrer [A].

Dagens ret

Hæmorider

Han husker også en historie, han har fået fortalt, om dengang kroen fungerede som krostue med menukort

”En dag var et københavnsk ægtepar inde for at spise.

[C] havde lidt kløe i bagperronen og holdt sig ikke tilbage for at stikke hånden bagud og klø, mens københavnerne skulle bestille mad.

Herren spurgte [C]

”Har de hæmorider?”

[C] sagde

”Et øjeblik”, gik hen og åbnede lugen til køkkenet og sagde til konen ”Mor har vi nogen hæmorider i dag?”

Københavnerparret delte ikke [C]s humor og forlod stedet uden at spise.”

Til artiklen var indsat et billede af en dreng, en kvinde og to mænd, der står i døren til ”J.

A.

Jensen Købmandsforretning”.

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K1], [K2] og [K3]’s synspunkter

Klagerne har oplyst, at de er børn af afdøde [D] og [C], der er omtalt som ”krofatter [C]” og ”mor” i artiklen.

Klagerne har anført, at den fiktive anekdote under afsnittet ”Dagens ret

Hæmorider” er krænkende for dem og deres forældre samt usandfærdig.

Anekdoten ville måske være morsom, hvis den var placeret under rubrikken ”vittigheder”.

Den er imidlertid fortalt som en historie fra det virkelige liv, hvilket er i strid med god presseskik.

2.2.

Ugeavisen Slotsbyernes synspunkter

Ugeavisen Slotsbyerne har beklaget, at klagerne har følt sig krænket.

Det var ikke hensigten.

Ugeavisen har anført, at artiklen var del af en serie af artikler om det gamle Hillerød.

Anekdoten om hæmoriden og detaljerne om de sorte negle, har avisen fået fra en af deres læsere.

Det fremgik klart af artiklen, at anekdoten var læserens subjektive opfattelse af egne barndomserindringer fra tidligere tider.

Videre har avisen anført, at det ikke har været muligt at efterprøve oplysningerne, idet de omtalte personer var døde.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I de tilfælde, hvor den berørte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af afdøde [D] og [C].

Klagerne er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen.

Klagerne er, efter det oplyste, børn af [D] og [C] og derfor omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis under visse omstændigheder, kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Klagen vedrører en vandrehistorie.

Nævnet finder, at artiklen ikke overskrider de vide rammer, der må gælde for sådanne artikler, og nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 30. april 2008