Legislator Case Law & Legislation
W20080903425 DK

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-627

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 9034 Valid

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-627

KEN#LOKDOK23 2008 9034 Valid

Resumé

2 klagere klagede over en udsendelse på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

På baggrund af Danmarks Radios brev af 7. marts 2006 lægger Pressenævnet til grund, at Danmarks Radio forud for udsendelsen rettede henvendelse til [K1] og [K2] på baggrund af radioprogrammet ” Ravsøstrene ”, der omtalte overfaldet på klagerne den 20. december 2000.

Klagerne indvilligede på denne baggrund i at medvirke i tv-udsendelsen.

Pressenævnet finder, at klagerne på baggrund af Danmarks Radios brev af 7. marts 2006 og ved at besvare spørgsmål vedrørende overfaldet må have været klar over, at Danmarks Radio kunne fokusere på overfaldet i udsendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik af Danmarks Radio for at lade udsendelsen fremstå som en kriminalgåde.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Danmarks Radio berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved ikke at medtage alle optagelser af søstrenes liv.

Nævnet finder videre, det ligger inden for redigeringsretten at medtage oplysninger om eventuelle forbindelser mellem overfaldet og forbrydere i Østeuropa.

Næv­net bemærker, at [K2] selv henviste til en østeuropæisk forbindelse bag overfaldet, ligesom det fremgik af udsendelsen, at søstrene afviste at have haft forbindelser til ravmafiaen.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

KEN#LOKDOK23 2008 9034 Valid

[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 28. november 2007, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

Danmarks Radio sendte den 28. november 2007 DR Dokumentaren ”Ravsøstrene”.

Tv-udsendelsen fokuserede på motivet og teorierne bag et overfald på tvillingesøstrene [K1] og [K2] den 20. december 2000.

Af udsendelsen fremgik det, at tvillingesøstrene havde startet deres erhvervsmæssige karriere med at drive en kjoleforretning, men at de tidligt var gået over til salg af smykker.

De havde grundlagt og drevet en succesfuld ravsmykkeforretning i 35 år.

Udsendelsen indledtes med klip fra en rekonstruktion af det brutale overfald i december 2000.

Af skærmbilledet fremgik med gul skrift ”Historien om en uløst kriminalgåde …”.

I udsendelsen klippes mellem rekonstruktionen af overfaldet, søstrenes beskrivelse af overfaldet og de mulige motiver bag overfaldet samt søstrenes dagligdag (bl.a. følger seeren dem under besøg i ravbutikker, under produktion af smykker, til generalforsamling, i kirke samt på salgsturné ved Vesterhavet).

Vedrørende overfaldet oplystes det, at et armbåndsur var det eneste, der blev stjålet.

[A] fra Københavns Politi udtalte, at overfaldet lignede en direkte afstraffelse, ikke et overfald med røverisk hensigt.

Tidsmæssigt havde gerningsmændene haft mulighed for at medtage flere af de genstande, der var tilgængelige i lejligheden, men de stjal alene et armbåndsur.

[A] fortalte videre, at da 80 % af det rav, der blev solgt i Danmark kom fra Østeuropa, havde politiets efterforskning også været vendt i den retning.

Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende interviewsekvens vedrørende overfaldet

” Speak

Efter mange besøg og interviews overrasker søstrene os med at fortælle, at de ved, hvem, der står bag overfaldet.

[K2]

Det er én, der har bestilt det.

Én som har formuer.

Som i det hele taget har magt over tingene.

Men, æh, han kunne aldrig selv finde på at gå ud og begynde at slå på os.

Det ville også være alt for farligt i den position, han havde.

Men så har han nogle håndlangere, og så har han råd til at betale dem.

Det er da også meget lettere.

Jeg hørte jo én tale litauisk, det er jeg sikker på, det var.

Og jeg mener, de er vel over alle bjerge, altså allerede dagen efter.

Så det bliver nok aldrig opklaret.

Det skal jo kunne bevises.

Speak

Søstrene vil ikke fortælle, hvem han er.

Blot at det er en forretningsmand, de har kendt i mange år.

Politiet har tjekket ham.

…

Speak

Så politiet tror altså ikke, det er den person, søstrene har talt om, der står bag overfaldet.

De hælder mere til, at forklaringen skal findes i ravbranchen.”

Det var i Østeuropa, søstrene opkøbte rav.

Vedrørende ravbranchen fremgik følgende interviewsekvens med søstrene

” [K2]

Vi begyndte ganske naivt, fordi vi godt kunne lide rav.

Vi syntes, det var dejligt at handle med, og at det så er blevet så hårdt og uhyggeligt i dag, det var vi ikke med til.

[K1]

Nej.

[K2]

Vi har oplevet nogle rigtige dejlige år.

Interviewer

Men det er jo en kendt sag, at mafiaen spiller en stor rolle i ravbranchen?

[K1]

Ja, det har vi hørt, men altså vi har ikke været med i det der.

[K2]

Nej.

[K1]

Men alle steder, hvor der er mulighed for at tjene penge, der er de jo, ikke.

[K2]

Jo.

[K1]

Det er jo indenfor alt.

Interviewer

Så I har aldrig handlet med mafiaen direkte?

[K1]

Nej.

[K2]

Nej, vi har aldrig.

Det er først flere år efter, vi holdt op, at vi har hørt, om det der med en ravmafia, eller en mafia.

Det aner vi ikke noget om.

Det har vi slet ikke forstand på.

[K1]

Nej.

…

[K2]

Jeg går aldrig og spekulerer på forbrydelser og eller noget.

Det har vi da ikke tænkt på.

Interviewer

Men fik I ikke nogle tilbud af nogen, som ville vise jer nogle genveje til?

[K2]

Nej, de vidste, vi havde en flot forretning på Strøget, og det respekterede de, og det var to ordentlige damer, og de betalte det, de havde bestilt, og det de fik og i det hele taget.

Der var aldrig noget, altså, lusk eller urent eller noget.

Overhovedet ikke.”

I slutningen af udsendelsen vistes Danmarks Radios reportere i Østeuropa (Gdansk i Polen og Kaliningrad i Rusland) for at søge en forklaring på overfaldet på søstrene.

Det blev fortalt, hvordan rav blev smuglet ud af minerne og omsat på et illegalt marked, der blev styret af en ravmafia.

Forskellige personer interviewedes – herunder fortalte embedsmænd i Østeuropa, at der var store problemer med det illegale ravmarked.

En dansk opkøber fortalte om mafiaens brutale arbejdsmetoder, og en dansk ravsliber fortalte om en ravmafia i Danmark.

Søstrene blev spurgt om teorierne for overfaldet.

Af udsendelsen fremgik følgende

” Interviewer

Der verserer jo en del rygter og forklaringer i branchen om, hvorfor I skulle overfaldes.

Ét af dem går på, at I skyldte penge til nogle leverandører.

[K1]

Det gjorde vi ikke.

[K2]

Ikke en krone.

Interviewer

Så er der en forklaring, der går på, at I har nægtet at betale for et parti rav, som I havde modtaget, men som ikke levede op til den kvalitet, I havde bestilt.

[K1]

Ej, hvor er det interessant, var?

Nej.

[K2]

Aldrig.

Interviewer

Har I nogensinde nægtet at betale et parti, som?

[K1]

Nej.

[K2]

Nej.

Interviewer

Så er der et tredje bud, der går på, at I på et tidspunkt har opsagt samarbejdet med en leverandør i Østeuropa, og det så skulle have udløst overfaldet.

[K2]

Nej.

[K1]

Aldrig.

Hvor er det interessant at høre, ikke?

[K2]

Jo.

[K1]

Og hvad mere kan De finde på?

Interviewer

Så har I heller ikke skiftet leverandør i den her periode.

Omlagt jeres måde at handle på?

[K1]

Nej.

[K2]

Nej.”

Programmet konkluderer ikke noget vedrørende motivet på overfaldet i december 2000.

Forud for udsendelsens offentliggørelse indgav [K1] og [K2] anmodning til Fogedretten i København om forbud mod offentliggørelse.

Under retsmødet den 27. november 2007 blev udsendelsen afspillet, hvorefter forbudsbegæringen blev tilbagekaldt af søstrene.

Af Københavns Byrets retsbog af 27. november 2007 fremgik det, at Danmarks Radio bekræftede, at udsendelsen blev vist i den version, der skulle offentliggøres dagen efter.

Om baggrunden for klagernes medvirken til udsendelsen

Danmarks Radio, DR-Dokumentar, rettede ved brev af 7. marts 2006 henvendelse til [K1] og [K2] vedrørende produktionen af tv-programmet ” Ravsøstrene ”.

Af brevet fremgik bl.a. følgende

”Det var med stor fornøjelse, at jeg [Danmarks Radios tilrettelægger] netop har lyttet til radioprogrammet ”Ravsøstrene”.

Det var meget interessant og tankevækkende, på den måde at få et indblik i jeres spændende liv.

I fremstår – på alle måder – som et par stærke og bemærkelsesværdige kvinder.

Samtidig er I også et par meget dygtige fortællere, der reflekterer over mange ting.

Den samme begejstring for programmet – og for jer – deler min redaktør.

Vi er sikre på, at der vil kunne komme et meget spændende, lærerigt og vedkommende tv-program ud af jeres historie…

Så jeg vil spørge, om I tror, at jeg kan overtale jer til at medvirke i et dokumentarprogram?

Det er meningen, at programmet på mange måder skal bygges op som radioprogrammet ”Ravsøstrene”.”

Danmarks Radios P1 sendte den 3. december 2005 kl. 14.30 radioprogrammet ” Ravsøstrene ”.

Af omtalen på Danmarks Radios hjemmeside fremgik følgende

”Den 20. december 2000 kl. 19.33 slog tvillingesøstrene [K2] og [K1] alarmen fra i deres store lejlighed på Vester Søgade i København.

De to, dengang 67-årige damer, havde haft en lang arbejdsdag i deres ravforretning på Strøget.

[1] gik på toilettet, mens [K2] gik ind i stuen og drejede af mod køkkenet.

Der stod en mand derude.

En høj maskeret mand med en pistol.

I første omgang blev hun ikke bange for ham.

Han var ikke nogen rockertype.

Så slog han hende første gang.

Hun råbte om hjælp.

Så slog han hende igen.

Hendes søster var i mellemtiden blevet slået ned af en anden mand, en mand, som ingen af kvinderne har set.

Den høje maskerede mand havde forsøgt at binde [K2] med tape, men hun fik vristet sig fri og kom ud på altanen, hvor hun tilkaldte hjælp fra forbipasserende.

Overfaldsmændene tog flugten.

[1] fik kraniebrud og tilbragte seks dage i koma på hospitalet, før hun vågnede op.

Sagen er stadig uopklaret og er nu henlagt som uopklaret.

Alle politiets teorier er endt blindt.

Hvis voldsmændene var ude efter penge, hvorfor tog de næsten ingen ting med sig fra stedet?

En anden teori går på en østeuropæisk forbindelse – kvinderne handlede rav i Østeuropa og måske har de skaffet sig fjender der.

Søstrene selv er ikke i tvivl – det var ”det onde mod det gode”.

I deres verden er det onde konkret.

Og det kom for at udfordre dem.

Men de vandt – for som [K2] siger

Det er da det mest spændende, jeg har oplevet i mit liv.

En montage om et brutalt overfald, styrken ved at være to og den himmelske retfærdighed.”

Efter et møde i klagernes hjem med Danmarks Radios tilrettelægger accepterede klagerne at medvirke i tv-udsendelsen.

2.

Parternes synspunkter

2.2.

[K1] og [K2]s synspunkter

[K1] og [K2] har anført, at udsendelsen ikke indeholdt det aftalte.

Danmarks Radios journalist lod klagerne forstå, at udsendelsen skulle handle om deres liv, og hvordan de havde det efter overfaldet i december 2000.

Det blev på intet tidspunkt nævnt, at udsendelsen skulle være en kombination af et portrætprogram og en kriminalgåde.

Journalisten oplyste, at han havde talt med efterforskningslederen fra politiet, da det ville være en god idé med en rekonstruktion af overfaldet.

Søstrene stillede således op til optagelser igennem længere tid - herunder til optagelser i Blåvands Huk, Tivoli, kjoleforretning, på Grønttorvet mv.

I oktober 2007 blev klagerne forevist optagelsen.

Til klagernes store overraskelse fremtrådte udsendelsen som en kriminalgåde omhandlende overfaldet.

På dette tidspunkt var udsendelsen endnu ikke tekstet, hvorfor det ikke var muligt at udlede, hvad optagelserne fra Kaliningrad og Østeuropa handlede om, eftersom optagelserne indeholdt russisk og polsk.

Klagerne opfattede dog ordet ”mafia” og bad efterfølgende om at blive klippet ud af ”mafia-udsendelsen”.

De ønskede ikke at lægge navn til en udsendelse, der i det væsentligste handlede om ravmafiaen.

Klagerne har henvist til, at bl.a. følgende ord i udsendelsen ikke har noget at gøre med deres liv; hemmeligt, illegalt, mafiaen, smuglet rav, illegalt marked i Kaliningrad.

Klagerne nedlagde ved fogedretten påstand om forbud mod visning af udsendelsen.

Under retsmødet i fogedretten blev en mindre ”mørk” version af udsendelsen forevist, selvom udsendelsen stadig handlede meget om mafiaen.

Klagerne har herudover anført, at det var vanskeligt for dem som to almindelige mennesker at vide, man skulle tage forbehold om at se den færdige udsendelse for enten at godkende den eller få rettet udsendelsen til.

2.2.

Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har anført, at klagerne blev landskendt, da de i december 2000 blev udsat for et groft overfald i deres lejlighed.

Klagerne udtalte sig i detaljer til medierne, som desuden beskæftigede sig med motivet bag overfaldet.

I februar 2001 nævnte Ekstra Bladet, at klagernes østeuropæiske forbindelser indgik i politiets undersøgelser af overfaldet.

Danmarks Radio har afvist at have forholdt klagerne oplysninger om præmisserne for programmet eller at have haft en anden dagsorden end den, der var blevet præsenteret for klagerne ved brevet 7. marts 2006.

Tv-udsendelsen er bygget op om radioprogrammet ” Ravsøstrene ”.

Radioudsendelsen omtalte overfaldet og motivet herfor, og det nævntes blandt andet, at klagerne havde skaffet sig fjender i Østeuropa.

Tv-udsendelsen indeholdt på samme måde som radioprogrammet en kombination af et portræt af søstrene og en indgående behandling af overfaldet og de motiver, der måtte ligge bag.

Udsendelsen udbyggede det mulige motiv bag overfaldet og fulgte i den forbindelse ravets vej fra minen i Kaliningrad til forhandlerne i Danmark.

Det forekom oplagt, at klagerne som medievante personer ikke kunne anse det for udelukket, at tv-udsendelsen ville beskæftige sig med motivet bag overfaldet.

Udsendelsen konkluderede ikke, at klagerne har eller har haft forbindelser til ravmafiaen.

Danmarks Radio har herudover anført, at klagerne fortalte detaljeret om overfaldet i udsendelsen, kommenterede politiets udtalelser om opklaringsarbejdet, og desuden deltog aktivt i dele af rekonstruktionen af overfaldet.

Danmarks Radio har endelig anført, at den version af udsendelsen, som klagerne blev forevist i deres hjem den 25. oktober 2007, var den færdigredigerede udgave og identisk med den version, der blev forevist i Fogedretten og offentliggjort den 28. november 2007.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

På baggrund af Danmarks Radios brev af 7. marts 2006 lægger Pressenævnet til grund, at Danmarks Radio forud for udsendelsen rettede henvendelse til [K1] og [K2] på baggrund af radioprogrammet ” Ravsøstrene ”, der omtalte overfaldet på klagerne den 20. december 2000.

Klagerne indvilligede på denne baggrund i at medvirke i tv-udsendelsen.

Pressenævnet finder, at klagerne på baggrund af Danmarks Radios brev af 7. marts 2006 og ved at besvare spørgsmål vedrørende overfaldet må have været klar over, at Danmarks Radio kunne fokusere på overfaldet i udsendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik af Danmarks Radio for at lade udsendelsen fremstå som en kriminalgåde.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Danmarks Radio berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved ikke at medtage alle optagelser af søstrenes liv.

Nævnet finder videre, det ligger inden for redigeringsretten at medtage oplysninger om eventuelle forbindelser mellem overfaldet og forbrydere i Østeuropa.

Næv­net bemærker, at [K2] selv henviste til en østeuropæisk forbindelse bag overfaldet, ligesom det fremgik af udsendelsen, at søstrene afviste at have haft forbindelser til ravmafiaen.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 20. februar 2008

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →