Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-607

Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-607

Resumé

Klager – en virksomhed – klagede over en artikel i Ekstra Bladet og en identisk artikel på www.ekstrabladet.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

På baggrund af klagers oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [B] fik overført en konto hos [K] til sit navn og var derved kunde hos klager.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder imidlertid, at den sammenblanding, der i dette tilfælde er sket mellem [B]s personlige økonomiske interesser og faktuelt forkerte oplysninger om den, satiren var møntet på, ligger uden for rammerne for satiriske gengivelser og kommentarer, og nævnet udtaler sin kritik.

[K] har ved administrerende direktør [A] klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 19. oktober 2007 og en identisk artikel på www.ekstra­bla­det.dk, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

[K] har endvidere klaget over, at avisen ikke har bragt et genmæle.

1.

Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 19. oktober 2007 en bagsideartikel under overskriften ”[B]

Tragikomiske [K]” og underoverskriften ”[B] har oplevet noget ganske bizart”.

Af artiklen fremgik følgende

”- [K], du taler med Ida.

- Jeg hedder [B], jeg vil gerne tale lidt med dig om en regning, jeg har fået.

Kære læser, du har aldrig set noget som det, jeg nu vil præsentere dig for.

Du får lyst til at invitere kunderådgiverne fra TDC med til dit bryllup, når du læser det her.

Ida har fået min kærestes kontonummer og har slået regningen op.

- I skal betale 699 kroner, fordi I ikke har afleveret vores router tilbage.

- Hvordan ser den ud?

- Det er en sort firkantet boks, fortæller hun.

Vi er ikke kunder

- Interessant.

Ser du, for seks måneder siden begyndte jeg at få regninger og rykkere fra jer.

Da jeg havde fået 150 rykkere per sms og brev på under tre måneder og sendt jer et hav af mails og breve retur og ringet til jer for at fortælle, at I måtte have lavet en fejl, fik jeg fat i jeres direktør, [A].

Han erkendte, at I havde lavet en fejl, og jeg fik et brev om, at jeg ikke ville høre mere fra jer.

Derfor undrer det mig, at I nu er begyndt igen.

Min kæreste og jeg er ikke kunder, har aldrig været kunder og går heller ikke og overvejer et medlemskab.

- Et øjeblik, siger hun og sætter mig på hold.

Og ja, det er [K], der siger i reklamerne, at man bruger 123 dage om året på at vente for rødt lys.

Det er en spændende virksomhed lavet af dem, der også lavede Cybercity.

De regner med snart at sælge og tjene kassen.

Og det skal være dem vel undt.

Bekymrede sig om mig

Direktøren [A] er i hvert fald så rar, at jeg efter at have interviewet ham om de bizarre 150 rykkere med tilhørende vanvittige gebyrer undlod at trykke artiklen her på bagsiden.

Det er aldrig sket før.

Men han var også virkelig en guttermand, og jeg fik det dårligt over at skulle skrive noget, der måske kunne ødelægge det, der skulle redde hans fremtid.

Han havde i øvrigt et interessant svar på de 150 rykkere.

Det var af ren og skær venlighed, de sendte en hver dag.

Fordi de bekymrede sig om lille mig.

Ida er tilbage.

Hun er i det spydige hjørne.

- Jeg kan se her, at I siden 13. oktober 2006 har betalt otte regninger, så det undrer mig lidt, at du siger, I aldrig har været kunder.

- Det kommer bag på mig.

Sidst jeg sloges med jer, fortalte I, at vi havde været kunder siden marts!

- Det er også rigtigt, I har haft abonnementet siden den 28. marts 2007.

- Er der ikke noget, der ikke hænger helt sammen der?

Er der ikke en lille klokke, der ringer, Ida?

Ida vil ikke snakke med mig mere.

Jeg skal i stedet snakke med Anders, der siger, at vi har overtaget abonnementet fra en anden.

Kig godt efter den router

- Og vi krediterede jer for tre måneder siden for at være flinke.

Så jeg skal altså være taknemmelig for, at jeg slap for at betale for noget, jeg ikke havde bestilt.

- Og nu synes jeg, du skal kigge godt rundt i hjørnerne efter den router og aflevere den tilbage.

- Men Anders, jeg bor der ikke og har aldrig boet der, så det er lidt svært at kigge rundt i hjørnerne.

- Okay, men vi skal have dækket den udgift.

Blomster til [K]

Og her sker der noget utrolig interessant.

Anders er nu i besiddelse af en kontrakt mellem en person, der har boet på adressen, hvor routeren skulle befinde sig, og min kæreste.

Han sender den til mig på en e-mail.

Og her bliver det helt absurd.

For jo, min kærestes navn står virkelig på kontrakten, men skriften er fuldstændig identisk med den, som har lavet hele dokumentet, og som tydeligvis ikke er min kæreste.

Jeg betaler.

På netbank nu.

Og jeg sender en buket blomster fra avisen.

En lille en.

Det har de fortjent.

For den ekstraordinære indsats.

Og til alle jer kære læsere vil jeg gerne henlede opmærksomheden på TDC, som har leveret bredbånd til min kæreste i de sidste mange år.

De er billige, og der er aldrig noget brok.”

En identisk artikel blev bragt på www.ekstrabladet.dk.

[K] har ved e-mail af 14. december 2007 frafaldet klagen til Pressenævnet vedrørende genmæle.

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K]’ synspunkter

[K] har anført, at Ekstra Bladets journalist, [B], selv har en personlig økonomisk interesse i at bringe artiklen.

Han anvender sin position som meningsdanner i det offentlige rum til at opnå en personlig økonomisk gevinst.

Avisens ledelse undlader at leve op til sit redaktionelle ansvar ved at se gennem fingre med adfærden.

[K] har videre anført, at artiklen fremstiller [K] som en virksomhed, der benytter ulovlige forretningsmetoder.

Følgende udsagn er ukorrekte

- ”Da jeg havde fået 150 rykkere per sms og brev på under tre måneder”.

Der er fremsendt 17 meddelelser, hvoraf nogle er relateret til manglende betalinger, mens resten er driftsmeddelelser, som brugerne selv kan beslutte, om de vil modtage.

- ”… fik jeg fat i jeres direktør, [A].

Han erkendte, at I havde lavet en fejl…”.

Ekstra Bladets journalist, [B], ringede i februar 2007 og oplyste, at han skrev på en artikel om, hvordan [K] systematisk begår svindel over for kunder ved at fakturere for ydelser, som ikke er bestilt af slutbrugeren.

[A] gjorde det klart for journalisten, at det var en forkert opfattelse, hvorefter man ikke hørte mere fra journalisten.

[B] opretholdt herefter aftalen ved pr. e-mail af 13. april 2007 at få overført bredbåndsforbindelsen til sit eget navn fra kæresten med virkning fra 1. maj 2007.

Efterfølgende indledte klager en inkassosag mod [B]s kæreste, der prompte betalte.

Det udestående, som [B] baserer artiklen på, vedrører manglende returnering af udstyr, som [K] stiller til rådighed som en del af abonnementet.

Udstyret er [K]s ejendom og ved manglende returnering opkræves brugeren for udstyret.

Klager er derfor uforstående over for, hvorfor [B] i artiklen skriver

”Så jeg skal altså være taknemmelig for, at jeg slap for at betale for noget, jeg ikke havde bestilt.”.

[K] har videre anført, at anvendelsen af ordene ”blodsuger”, ”bizarre 150 rykkere” og ”vanvittige gebyrer” har til hensigt at krænke firmaets navn og rygte i offentlighedens øjne.

Sprogbrugen er unødig krænkende.

Det er endvidere usandt, når han i artiklen skriver

”Jeg betaler.

På netbank nu.

Og jeg sender en buket blomster fra avisen.

En lille en.

Det har de fortjent.

For den ekstraordinære indsats.”.

[B] har hverken betalt, og [K] har ikke modtaget blomsterne.

Journalisten lader bevidst en spydig kommentar fremstå i samme skrifttype og sprogtone som resten af artiklen, hvorfor kommentarerne fremstår som faktiske oplysninger.

2.2.

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk’s synspunkter

Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dk har anført, at [B]s bagside udspiller sig i et særligt univers, hvor han selv er hovedpersonen.

I dette univers må satire ikke forveksles med faktiske oplysninger, og humoristiske bemærkninger skal ikke tages alvorligt.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Bodil Mørkøv Ullerup.

På baggrund af klagers oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [B] fik overført en konto hos [K] til sit navn og var derved kunde hos klager.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Pressenævnet finder imidlertid, at den sammenblanding, der i dette tilfælde er sket mellem [B]s personlige økonomiske interesser og faktuelt forkerte oplysninger om den, satiren var møntet på, ligger uden for rammerne for satiriske gengivelser og kommentarer, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og www.ekstrabla­det.dk at offentliggøre følgende

”Kritik fra Pressenævnet

Ekstra Bladet bragte den 19. oktober 2007 en satirisk artikel på avisens bagside omhandlende teleselskabet [K], hvor journalisten bl.a. skrev, at han ikke var kunde og alligevel modtog rykkere.

Www.ekstrabladet.dk bragte en identisk artikel.

[K] har klaget til Pressenævnet over artiklen, som selskabet mener på en række punkter strider mod god presseskik.

Af Pressenævnets sag fremgik det, at journalisten var kunde hos [K].

Pressenævnet finder, at avisen har tilsidesat god presseskik ved i artiklen at sammenblande journalistens personlige økonomiske interesser og faktuelt forkerte oplysninger om [K], og Pressenævnet udtaler derfor kritik af avisen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 16. januar 2008.