Legislator Case Law & Legislation
W20071125625 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 11256 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2007 11256 Valid

J.nr. 2007-4407

En arbejdsgiver kunne ikke løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvinde ikke var begrundet i hendes barselsorlov.

Kvinden tilkendt en godtgørelse på 230.000 kr.

En kvinde påbegyndte arbejde som "madmor" i et revisionsfirma den 16. september 2002.

Hendes arbejdsopgave var ifølge hendes kontrakt at varetage kantinefunktionen.

Hun blev på grund af sin graviditet sygemeldt den 19. maj 2006.

Den 23. august 2006 havde hun første barselsdag, med forventet tilbagekomst den 9. august 2007.

Den 9. juli 2007 modtog hun en mundtlig opsigelse, og den 15. august 2007 blev denne bekræftet ved en skriftlig opsigelse.

Under hendes barselsorlov blev der ansat en barselsvikar.

Da firmaet var meget tilfreds med dennes varetagelse af kantinedriften, blev barselsvikaren ansat i stedet for kvinden.

Hun gjorde gældende, at hendes opsigelse var i strid med ligebehandlingsloven, idet opsigelsen blev meddelt hende under hendes barsel, og at stillingen ikke blev nedlagt, men at barselsvikaren blev ansat i stedet, med en anden stillingsbetegnelse, men med de samme arbejdsopgaver.

Endvidere gjorde hun gældende, at hun aldrig havde fået kritik af sin varetagelse af kantinefunktionen.

Revisionsfirmaet gjorde gældende, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet, men i et ønske om at kantinedriften skulle håndteres på en anden måde.

Med barselsvikaren oplevede de netop den opkvalificering af driften, de ønskede, og de valgte derfor at ansætte barselsvikaren på grund af dennes bedre kvalifikationer.

Nævnet fandt ikke, at revisionsfirmaet havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes barsel.

KEN#LOKDOK23 2007 11256 Valid

Sagen drejer sig om afskedigelse af en kvinde på forældreorlov.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Indklagede tilpligtes inden 14 dage at betale en godtgørelse til klageren på 230.000 kr. med procesrente fra den 15. august 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, påbegyndte arbejde som "madmor" hos indklagede, en revisionsvirksomhed, den 16. september 2002.

Den 1. november 2002 blev klageren ansat ved ansættelseskontrakt.

Hendes arbejdsopgaver var ifølge kontrakten at varetage kantinefunktionen, omfattende samtlige opgaver i forbindelse med tilvirkning af den daglige frokost til medarbejderne, og lejlighedsvise frokoster til klienter og forretningsforbindelser etc.;

sekundært at assistere med funktioner som f.

eks.

klargøring og afrydning ved møder.

Klageren oppebar ifølge lønsedler fra før orloven en månedsløn på 26.200 kr. ¬¬Klageren blev sygemeldt på grund af sin graviditet den 19. maj 2006.

Den 23. august 2006 havde klageren 1. barselsdag, med forventet tilbagekomst til arbejdspladsen den 9. august 2007.

¬¬Den 3. juli 2007 besøgte klageren firmaet, hvor hun holdt møde med indklagedes lønmedarbejder angående hendes tilbagevenden efter endt barsel.

Den 9. juli 2007 ringede klageren til den administrerende direktør for at få aftalen bekræftet, og modtog ved denne lejlighed en mundtlig opsigelse.

¬¬Da klageren endnu ikke havde modtaget en skriftlig opsigelse den 7. august 2007, skrev hun en mail til den administrerende direktør, der dog ikke svarede da hun var på ferie.

¬¬Den 13. august 2007 skrev klager en mail til en af firmaets partnere angående den manglende opsigelse.

Den 15. august 2007 modtog klageren den skriftlige opsigelse pr. anbefalet brev.

Det fremgår af opsigelsen, at indklagede havde valgt at håndtere kantinefunktionen på anden vis.

¬¬Efterfølgende blev det klageren bekendt, at vedkommende, der havde fungeret som barselsvikar under hendes fravær, var blevet fastansat med de samme opgaver som klageren havde varetaget under sin ansættelse, dog under en anden stillingsbetegnelse.

¬¬Klageren har indbragt sagen for nævnet ved brev af 15. august 2007.

¬¬ Parternes påstande: ¬¬ Klageren har påstået at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse, idet opsigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet eller barsel, og derfor ikke er i strid med ligebehandlingsloven.

¬¬ Parternes argumentation : ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende at hendes opsigelse blev meddelt hende mens hun endnu var på orlov efter sin barsel, og at barselsvikaren blev ansat i hendes stilling med en anden stillingsbetegnelse, men med de samme arbejdsopgaver, som klageren havde varetaget under sin ansættelse.

Hun har aldrig modtaget klager over varetagelsen af funktionen hos indklagede, tværtimod har hun ved de årlige samtaler fået oplyst, at de var glade for hende og hendes mad.

¬¬Hun har selv været opmærksom på behovet for opkvalificering i form af f.eks. hygiejne kurser, og foreslået dette til indklagede, men hun havde ikke inden sin graviditet fundet tid til dette.

¬¬Opsigelsen af hende var derfor begrundet i hendes graviditet og barsel, og det er i strid med ligebehandlingsloven.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at afskedigelsen af klageren ikke var begrundet i dennes graviditet, men i et ønske om at kantinedriften skulle håndteres på en anden måde.

¬¬Indklagede gør gældende, at de i forbindelse med vikaransættelsen af en kok med 12 års erfaring netop oplevede den opkvalificering af kantinedriften ved en fagligt funderet tilgang, som indklagede længe havde ønsket ¬¬Det bestrides ikke at der har været en generel tilfredshed med klagerens håndtering af madlavningen.

Indklagede gør dog gældende at der tidligere havde været problemer med at klageren ikke altid ryddede op efter frokosten, og der jævnligt stod snavset service fremme til den efterfølgende dag.

Dette har været påtalt overfor klageren.

¬¬Indklagede valgte derfor, på baggrund af barselsvikarens bedre kvalifikationer at ansætte vedkommende, hvorefter det job som klager udfyldte ikke længere eksisterede.

¬¬Indklagede gør således gældende at afskedigelsen af klageren var begrundet i en omstrukturering af kantinedriften, og ikke i klagerens graviditet eller barsel.

Til støtte for dette henviser indklagede til at klager først blev afskediget hen imod slutningen af sin barsel, og at såfremt indklagede havde ønsket at undgå generne ved klagerens orlov, var hun blevet afskediget i begyndelsen af barslen, frem for indenfor den sidste måned af orloven.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller udnyttelse af retten til barselsorlov.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet den bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet har herved lagt vægt på, at opsigelsen fandt sted, før klageren vendte tilbage til arbejdspladsen efter endt orlov efter barsel.

Det lægges til grund, at klageren ikke før sin graviditet er blevet gjort bekendt med, at indklagede ønskede en opgradering samt omorganisering af kantinedriften, og at der ikke før klagerens graviditet og barsel, var taget skridt til en sådan ændring.

¬¬Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens stilling ikke er blevet nedlagt, men at en anden er blevet ansat til at varetage de samme opgaver, som klageren varetog under sin ansættelse.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Herefter tilkommer der klageren en godtgørelse, jf. lovens § 16, stk. 2, der fastsættes til et rundt beløb svarende til 9 måneders løn.

Godtgørelsen fastsættes herefter til 230.000 kr. med procesrente fra 15. august 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet.

¬¬ <2007-4407>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →