Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-2765
Arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at en beslutning om ikke at forlænge kvindes tidsbegrænsede ansættelse ikke var begrundet i hendes graviditet.
En kvinde blev ansat som lærer hos et CVU center i efteråret 2005 i en tidsbegrænset stilling, der udløb 31. januar 2007.
Den 8. november 2006 oplyste hun overfor CVU centeret, at hun var gravid.
Den 1. februar 2007 ansatte CVU centeret en anden timelærer uden forudgående stillingsopslag.
Kvinden blev ikke genansat.
Tidligere mailkorrespondance viste, at kvinden var tænkt ind i planlægningen i foråret 2007, hvilket også var meddelt hende.
Kvinden gjorde gældende, at beslutningen om ikke at genansætte hende, var begrundet i hendes graviditet.
CVU centeret gjorde gældende, at det på grund af en økonomisk nedgang forårsaget af et markant lavere antal studerende, var nødvendigt at afskedige en af de to timeansatte lærere, og at de havde beholdt den lærer, der var bedst kvalificeret.
Nævnet fandt det godtgjort, at kvindens manglende genansættelse skyldtes økonomisk nedgang og ikke kvindens graviditet.
Endvidere fandt nævnet ikke grund til at tilsidesætte CVU centerets forklaring om, at ansættelse af den anden timelærer skyldtes dennes bedre kvalifikationer.
Sagen drejer sig om manglende forlængelse af et en gravid kvindes tidsbegrænsede ansættelsesforhold.
¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren var ansat som lærer ved et CVU center fra efteråret 2005 til 31. januar 2007, hvor hendes ansættelse i henhold til ansættelseskontrakten udløb.
¬¬Den 8. november 2006 orienterede klageren indklagede om, at hun var gravid med forventet termin i april 2007.
¬¬Pr. 1. februar 2007 ansatte indklagede – uden forudgående stillingsopslag - en anden timelærer til at varetage nogle af de opgaver, som klageren havde varetaget.
¬¬Det fremgår af den medsendte mailkorrespondance i sagen, at klageren var tænkt ind i planlægningen af undervisningen i foråret 2007 til bl.a. at varetage undervisningstimer, samt en koordinatorfunktion.
Imidlertid viste det sig, at der kun var 11 tilmeldte til de pågældende kurser i 2007 i modsætning til 26 kursister i 2006.
¬¬Klagen er indbragt for Ligestillingsnævnet af klagerens faglige organisation ved brev af 9. maj 2007.
¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren finder, at den manglende annoncering af timer efter 1. februar 2007, samt den manglende forlængelse af hendes tidsbegrænsede ansættelse skyldes hendes graviditet, og at disse forhold er i strid med Ligebehandlingsloven, og hun påstår sig tilkendt en godtgørelse herfor.
¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.
¬¬ Parternes argumentation.
¬ Klageren mener at grunden til, at stillingen som timelærer på kurset Forberedelse af Indvandrere og Flygtninge (FIF) efter den 1. februar 2007 ikke blev slået op, og at hun ikke fik den tilbudt, var hendes graviditet.
Hun påpeger, at det af den mailkontakt hun havde med indklagede i løbet af efteråret 2006, fremgik, at hun var tiltænkt en adjunktstilling i det kommende semesters skema.
Helt frem til november 2006 var der således tale om, at hun skulle varetage timer på seminariet på kurset Forberedelse af Indvandrere og Flygtninge, og der var tale om at hun måske skulle fastansættes.
Derudover var der tale om, at hun skulle have en koordinatorfunktion på uddannelsesstedet, da en anden ansat søgte uddannelsesorlov.
¬¬Efter at hun havde orienteret rektor om sin graviditet, fik en kollega – uden forudgående opslag – forlænget sin ansættelse som timelærer pr. 1. februar 2007 til at undervise på FIF, mens klageren ikke fik forlænget sin ansættelse ud over denne dato.
¬¬Det bestrides, at omfanget af koordinatorstillingen viste sig at være lavere end antaget i efteråret 2006, idet det allerede af mail af 11. oktober 2006 fremgår, at den anden ansatte søger om uddannelsesorlov i 296 timer, hvilket svarer til det antal timer kollegaen rent faktisk var fraværende.
¬¬ Indklagede afviser, at den manglende forsættelse af klagerens ansættelse som timelærer på FIF skyldes hendes graviditet.
Indklagede har været tilfreds med hendes indsats og havde som det fremgik af mailkorrespondancen fra efteråret påregnet at hun skulle have timer også i forårssemesteret 2007.
Imidlertid viste det sig, at der skete en halvering i antallet af elever på FIF.
Af optagelsesindberetninger vedlagt som bilag til brev af 12. juni 2007, fremgår det, at der ved studiestart i februar 2006 var optaget i alt 25 kursister, mens der ved studiestart i februar 2007 kun var optaget 11 kursister.
¬¬Når uddannelseslederen frem til november 2006 havde klageren med i planerne, skyldtes det, at planlægningen var nødt til at begynde, før seminaret reelt ved, hvilke kurser, der skal oprettes.
Det var først, da budgettet blev endeligt behandlet i SU den 14. november 2006, at det blev fuldstændig klart, at der skulle være færre medarbejdere i 2007 end i 2006.
Det var også grunden til, at det af mailen af 7. november 2006 fra indklagede til klageren fremgår, at udmeldingen om den påtænkte ansættelse i foråret 2007 skete ”med alle mulige forbehold”.
¬¬Når en anden timelærer blev tilbudt forsat ansættelse ud over den 1. februar 2007, skyldtes det, at hun var langt bedre kvalificeret, idet hun har længere tids erfaring på et sprogcenter, dels at hun har større gennemslagskraft og indføling med FIF-kursisterne, noget som er af stor betydning for undervisningen og resultaterne på dette kursus.
¬¬Og når ansættelsen af den anden timelærer skete uden stillingsopslag, skyldtes det, at der ikke var tale om en ny stilling, men blot en fortsættelse af ansættelsen som løst ansat timelærer, - en stilling vedkommende havde haft siden 2004, hvorimod klageren først var blevet ansat i februar 2005.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lov nr. 734 af 28. juni 2006).
¬¬Nævnet lægger til grund, at beslutningen om ikke at genansætte klageren, er sket under hendes graviditet.
¬¬Da hendes ansættelse var tidsbegrænset og udløb uden yderligere opsigelse, finder nævnet ikke, at den manglende yderligere forlængelse af ansættelsen kan anses som en afskedigelse.
Der foreligger herefter ikke nogen overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9.
¬¬Klagen vedrører derimod efter nævnets opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt indklagede ved at undlade at forlænge ansættelsen efter den 1. februar 2007, sådan som det er sket for en anden timeansat lærer, har overtrådt ligebehandlingslovens § 2, hvorefter der ikke må ske diskrimination på grund af køn ved bl.a. ansættelser.
¬¬Det er nævnets opfattelse, at dette spørgsmål må afgøres efter ligebehandlingslovens § 16 a.
¬¬Efter denne bestemmelse skal indklagede bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
¬¬Nævnet finder, at klageren har påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede undlod at forlængede klagerens ansættelse på grund af hendes graviditet.
Nævnet har lagt vægt på, at den anden timeansatte lærer på FIF fik forlænget sin ansættelse pr. 1. februar 2007.
¬¬Nævnet finder imidlertid, at indklagede har godtgjort, at den manglende forlængelse af klagerens ansættelse ikke skyldtes klagerens graviditet.
Nævnet lægger herved til grund, at antallet af kursister pr. 1. februar 2007 var halveret i forhold til februar 2006, og at man derfor ikke havde behov for samme antal timeansatte lærere.
Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes forklaring om, at man efter en konkret vurdering fandt, at den anden timeansatte lærer var bedre kvalificeret, og derfor ikke slog stillingen op.
¬¬Som følge af det anførte ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Klagen tages ikke til følge.
¬
<2007-2765>