Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-4191

Nævnet fandt, at en arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes fertilitetsbehandling, hvorfor klagen ikke kunne tages til følge.

¬En kvinde blev ansat som sælger i en privat virksomhed den 1. marts 2006.

Kvinden var delvis provisionslønnet, og ved hendes ansættelse blev der fastlagt et budget for, hvor meget hun årligt skulle omsætte for.

I uge 45, 2006 meddelte hun sin arbejdsgiver, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling.

Hun var efterfølgende en del fraværende på grund af fertilitetsbehandling og influenza.

Hun modtog en skriftlig opsigelse den 7. december 2006 til fratræden den 31. marts 2007.

Kvinden gjorde gældende, at hendes opsigelse var i strid med ligebehandlingsloven, idet den blev meddelt hende ganske kort tid efter at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling.

Hun gjorde endvidere gældende, at hun under sin ansættelse havde udført sit arbejde upåklageligt, og ikke havde modtaget nogen kritik.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet, men i hendes dårlige arbejdsindsats og deraf følgende dårlige salgsresultater, der dokumenteret lå væsentligt under det forudsatte budget.

Arbejdsgiveren bestred således, at kvinden havde udført sit arbejde upåklageligt, og gjorde gældende, og at det var hende bekendt, da der var blevet gjort opmærksom på dette på salgsmøder, der fandt sted hver 14. dag.

Nævnet fandt, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes fertilitetsbehandling.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en kvinde, der var i fertilitetsbehandling ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Nævnet finder ikke, at klagen kan tages til følge.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat som sælger hos indklagede, et privat firma, den 1. marts 2006.

Hun var ifølge sin kontrakt aflønnet med en fast løn på 16.700 kr. månedligt, hvortil kom provision.

Det fremgår af provisionsaftalen, at provisionen var beregnet med udgangspunkt i en omsætning på 3.635.800 kr. årligt.

Hendes arbejde bestod i dels opsøgende salg, dels opfølgning hos firmaets kommende og daværende kunder.

¬¬Ved klagers ansættelse blev fastsat et budget, hvorefter hun i 2. kvartal 2006 skulle omsætte for 1.139.500 kr., i 3. kvt.

2006 skulle omsætte for 985.000 kr. og i 4. kvartal 2006 skulle omsætte for 1.272.000 kr. Klager nåede i 2. og 3. kvartal 2006 kun hen-holdsvis 45% og 30% af budgettet.

¬¬I uge 45 (6.-10. november 2006) meddelte klager sin arbejdsgiver, dennes ægtefælle, samt en ansat, at hun skulle have fertilitetsbehandling, og at en stor del af undersøgelserne i forbindelse hermed ville komme til at finde sted i arbejdstiden og med kort varsel.

¬¬Den 16. - 17. november 2006 var klager sygemeldt med influenza.

Mandag den 20. november 2006 mødte klager sent på grund af fertilitetsbehandling.

Den 21. og 22. november 2006 var klager atter sygemeldt på grund af influenza.

Den 23. november 2006 mødte klager på arbejde, idet hun havde et kundemøde, til trods for at hun endnu ikke var helt rask.

Samme dag meddelte klageren sin arbejdsgiver, at hun var nødsaget til at gå tidligt den følgende dag, idet hun skulle til en fertilitetsbehandling den 24. november 2006.

Indklagede udtrykte, at han var ærgerlig over dette, da der var indkaldt til internt møde i virksomheden den dag.

¬¬Klageren gik til lægen samme dag og sygemeldte sig umiddelbart derefter.

¬¬Klager modtog en skriftlig opsigelse den 7. december 2007 til fratræden den 31. marts 2007.

Det fremgår, at begrundelsen for opsigelsen var, at klageren ikke havde opnået de salgsresultater, der var forventet.

¬¬Ved brev af 3. august 2007 indbragte klagerens faglige organisation sagen for Lige-stillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande : ¬ Klageren har påstået at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse ¬¬ Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation : ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hende umiddelbart efter, at klager havde oplyst indklagede om, at hun skulle modtage fertilitetsbehandling.

Derfor bør indklagede løfte bevisbyrden jf. ligebehandlingslovens § 16, stk.4, for, at afskedigelsen ikke er begrundet i hendes behandling for barnløshed.

¬¬Hun har endvidere anført, at hendes arbejdsgiver reagerede negativt, både da hun i første omgang oplyste ham om fertilitetsbehandlingerne, og i særdeleshed da hun oplyste ham om, at hun ikke ville kunne deltage i det interne virksomhedsmøde den 23. november 2006 på grund af fertilitetsbehandling.

¬¬Klager gør yderligere gældende, at hun altid har udført sit arbejde upåklageligt, og ikke har modtaget nogen advarsler eller påtaler vedrørende sit arbejde.

Det forhold, at hun ikke havde opnået de forventede salgstal burde ikke føre til en afskedigelse.

Der var tale om, at hun havde få, men større kunder, og indklagede var indforstået med, at dette kunne betyde, at salgsarbejdet tog længere tid end sædvanligt.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin primære påstand gældende, at afgørelse af sagen kræver, at der afgives partsforklaringer, og eftersom dette ikke er muligt ved Ligestillingsnævnet, bør sagen afvises.

¬¬Til støtte for sin subsidiære påstand gør indklagede gældende, at den omvendte bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse på denne sag, idet der er tale om fertilitetsbehandlinger og ikke graviditet eller barsel, som reglen foreskriver.

¬¬Det afvises, at afskedigelsen var begrundet i klagerens fertilitetsbehandling, og gøres gældende, at den udelukkende skyldtes hendes utilfredsstillende arbejdsindsats med deraf følgende dårlige salgsresultater.

I forbindelse med klagerens ansættelse blev der fastlagt et budget for hendes salg, der skulle række for den resterende del af 2006, og budgettet blev fast til et salg på kr. 3.635.800 kr. Dette tal var en del af ansættelseskontrakten.

Af de provisionsberegninger, der har fundet sted kan det konstateres, at klageren i 2. og 3. kvartal kun har opnået henholdsvis 45 % og 30 % af budgettet.

Dette var tillige langt under det budget (pipeline) klageren selv havde lagt.

Dette kunne ikke være klageren ubekendt, idet der blev afholdt salgsmøder hver 14. dag.

¬¬Det bestrides derfor, at klageren havde udført sit arbejde upåklageligt, idet hendes salgsarbejde og salg ikke var tilfredsstillende, ligesom det bestrides, at klageren ikke var bekendt med dette.

Klageren var blevet gjort bekendt med det ved flere lejligheder, bl.a. var der blevet holdt separate møder med klageren, netop for at diskutere de dårlige salgsresultater, og det blevet aftalt, at hendes a conto løn skulle nedsættes.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006).

¬¬Ligestillingsnævnet finder, at sagen er egnet til behandling ved nævnet, og indklagedes primære påstand om afvisning af sagen tages derfor ikke til følge.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

I retspraksis anses den periode, hvor en kvinde søger at blive gravid ved kunstig befrugtning for at være omfattet af ligebehandlingslovens § 9, jf. højesteretsdommen refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s.

603, hvori flertallet af Højesterets dommere bl.a. udtaler: ¬¬" Ligebehandlingslovens § 9 omhandler forbud blandt andet mod afskedigelser »på grund af graviditet «.

Efter formålet med bestemmelsen må den efter vores opfattelse forstås således, at den tillige omfatter forbud mod afskedigelser, som er begrundet i, at den afskedigede forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning.

Denne fortolkning er da også lagt til grund i forarbejderne til lov nr. 440 af 7. juni 2001 om ændring af bl.a. ligebehandlingsloven." ¬¬Godtgørelse i sagen blev derfor udmålt i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. § 9.

¬¬Ligestillingsnævnet finder herefter, at klageren i denne sag på tilsvarende måde er omfattet af reglen i ligebehandlingslovens § 9.

¬¬Ligebehandlingslovens § 16 a er sålydende: ¬¬" Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, 9 og 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskels-behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket ." ¬¬Nævnet finder, at klageren på grund af den tidsmæssige tætte sammenhæng, der er mellem hendes oplysning til indklagede om, at hun begyndte et behandlingsforløb for barnløshed og hendes afskedigelse, har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke er sket på baggrund af klagerens fertilitetsbehandling.

Nævnet finder, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes dokumentation for, at klageren ikke havde opnået tilfredsstillende salgsresultater, og at hendes salgstal var faldende.

¬Det er under sagen dokumenteret, at klagerens salgstal, var en forudsætning for hendes ansættelse, og at denne forudsætning tydeligt fremgik af hendes ansættelseskontrakt, og klageren har ikke under sagen bestridt, at opgørelserne af salgstallene eller forudsætningen var korrekte.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven, og indklagedes subsidiære påstand tages derfor til følge.

¬

<2007-4191>