Ankestyrelsens principafgørelse R-7-07 om oplysningspligt - officialmaximen - adresse - ubekendt

Ankestyrelsens principafgørelse R-7-07 om oplysningspligt - officialmaximen - adresse - ubekendt

Resume

Sikringsstyrelsen, der havde ansvaret for, at sagen om ansøgning om social pension blev oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at styrelsen kunne træffe afgørelse, havde ikke gjort tilstrækkeligt for at finde frem til ansøgerens adresse.

Det var ikke tilstrækkeligt, at Sikringsstyrelsen, der havde fået breve til ansøgeren retur, forgæves havde spurgt Folketrygdkontoret for Utenlandssaker i Oslo, hvor ansøgeren havde en verserende pensionssag, om hans adresse.

Sikringsstyrelsen burde have anvendt EF-forordningens regler om myndighedernes pligt til at yde hinanden bistand ved anvendelsen af forordningen og have taget yderligere kontakt til den norske myndighed og bedt myndigheden - evt.

via politiet - om at forsøge at skaffe ansøgerens adresse.

Love

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - forordning nr. 1408/71 -

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lov nr. 56 af 18. januar 2007 - § 10 og § 11

Sagsfremstilling

Sikringsstyrelsen meddelte den 23. marts 2004 en ansøger, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension, fordi ansøgeren ikke havde medvirket til at få de oplysninger frem, som var nødvendige for at afgøre, om han havde ret til førtidspension.

Styrelsen henviste til retssikkerhedslovens §§ 11 og 11 b.

Begrundelsen var, at styrelsen ikke var i stand til at afklare ansøgerens helbredstilstand eller at modtage oplysninger om hans økonomiske forhold.

Godt 2 år efter modtog Sikringsstyrelsen lægelige oplysninger fra ansøgeren, der anmodede om at få sin sag genoptaget.

Sikringsstyrelsen traf herefter afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke kunne få sin sag genoptaget.

Det tilføjedes, at sagen nu blev behandlet med datoen for modtagelsen af de lægelige oplysninger som ansøgningsdato.

Sagen blev behandlet i principielt møde.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at afslå at genoptage ansøgerens tidligere sag om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Sikringsstyrelsen havde ansvaret for, at sagen om ansøgning om social pension blev oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at Sikringsstyrelsen kunne træffe afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen ikke havde gjort tilstrækkeligt for at finde frem til ansøgerens adresse, således, at styrelsen kunne skaffe de nødvendige oplysninger for sagens afgørelse.

Efter at Sikringsstyrelsen ved behandlingen af den oprindelige ansøgning om pension 9. juli 2001 havde modtaget fremsendte breve retur med adressen ubekendt, havde Sikringsstyrelsen bedt Folketrygdkontoret for Utenlandssaker i Oslo om ansøgerens adresse samt om aktuel lægeerklæring, men der forelå ikke svar herom i sagen.

Ankestyrelsen fandt, at Sikringsstyrelsen burde have anvendt EF-forordningens regler om myndighedernes pligt til at yde hinanden bistand ved anvendelsen af forordningen og have taget yderligere kontakt til den norske myndighed, hvor ansøgeren havde en verserende pensionssag og bedt myndigheden - evt.

via politiet - om at forsøge at skaffe ansøgerens adresse.

Dette havde Sikringsstyrelsen ikke gjort.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der forelå en væsentlig sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Sikringsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2006, hvorfor Sikringsstyrelsen fandtes at være forpligtet til at genoptage sagen.

Ankestyrelsen ophævede derfor Sikringsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2006, hvorefter der ikke var grundlag for at genoptage afgørelsen af 23. marts 2004.