Legislator Case Law & Legislation
W20071116925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-14-07 om beskæftigelseskrav - løsarbejder - vikar - løbende ansættelsesforhold - uafbrudt - dagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 11169 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-14-07 om beskæftigelseskrav - løsarbejder - vikar - løbende ansættelsesforhold - uafbrudt - dagpenge

KEN#LOKDOK23 2007 11169 Historic

Resume

En lønmodtager, der arbejdede for flere vikarbureauer, havde ikke været i uafbrudt løbende ansættelsesforhold i hele 13-ugers perioden før 1. fraværsdag.

Ifølge aftalerne med bureauerne var lønmodtager ansat henholdsvis som timelønnet vikar og på freelancebasis.

Bureauerne havde ikke pligt til at skaffe arbejde, og lønmodtager havde ikke pligt til at tage imod tilbudt arbejde, og der havde været dage, hvor lønmodtager havde holdt fri.

KEN#LOKDOK23 2007 11169 Historic

Love

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32, stk. 1, nr. 1

Sagsfremstilling

En lønmodtager havde i en årrække arbejdet freelance for flere vikarbureauer.

Kommunen gav afslag på dagpenge i en sygeperiode fra den 18. maj 2004.

Begrundelsen var, at der var dage i de sidste 13 uger inden første fraværsdag, hvor hun ikke havde været beskæftiget.

Lønmodtager opfyldte heller ikke i øvrigt beskæftigelseskravet over for kommunen.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for vikarer og andre løsarbejderes opfyldelse af beskæftigelseskravet over for kommunen.

Afgørelse

Lønmodtager havde ikke ret til dagpenge fra den 18. maj 2004.

Hun opfyldte ikke betingelsen (i den dagældende dagpengelovs § 4, stk. 1, nr. 1) om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før første sygedag den 18. maj 2004.

Begrundelsen var, at hun ikke havde været i uafbrudt løbende ansættelsesforhold i hele denne periode.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at lønmodtager efter ansættelsesaftalen med det ene bureau var ansat som timelønnet vikar.

Aftalen var kun gyldig under afvikling af vagter.

Hun var således ikke i ansættelse i de perioder, hvor hun ikke var i arbejde.

Ifølge aftalen med det andet bureau var hun ansat på freelancebasis.

For begge aftalers vedkommende gjaldt det, at bureauet ikke var forpligtet til at skaffe vagter, og at lønmodtager ikke havde pligt til at modtage tilbud om arbejde.

Lønmodtager opfyldte ikke i øvrigt beskæftigelseskravet over for kommunen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →