Legislator Case Law & Legislation
W20071109025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse A-3-07 om fradrag - erhvervsevnetabserstatning - hidtidig indtægt - årsløn - regulering - tilbagevirkende kraft - revalideringsydelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 11090 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse A-3-07 om fradrag - erhvervsevnetabserstatning - hidtidig indtægt - årsløn - regulering - tilbagevirkende kraft - revalideringsydelse

KEN#LOKDOK23 2007 11090 Historic

Resume

Kommunen skulle beregne fradraget i revalideringsydelse med regulering af årslønnen hvert år efter principperne i arbejdsskadesikringsloven.

Denne beregning skulle ske med tilbagevirkende kraft fra 1. december 2003.

Begrundelsen var, at Arbejdsdirektoratet havde indført hjemmel for årlig regulering af årslønnen, der var fastsat ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne.

Ændringen fandt også anvendelse i sager, hvor årslønnen ikke var blevet reguleret efter den 1. december 2003 i medfør af tidligere bekendtgørelser.

*)

KEN#LOKDOK23 2007 11090 Historic

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 59, stk. 1 og § 59, stk. 2

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at revalideringsydelsen skulle nedsættes, da ydelsen sammen med erhvervsevnetabserstatningen oversteg den hidtidige indtægt.

Der blev taget udgangspunkt i årslønnen, som var fastsat til brug for beregningen af erhvervsevnetabserstatningen.

Årslønnen var ikke reguleret, da reglerne for opregulering af den fastsatte årsløn var bortfaldet ved den seneste bekendtgørelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Da der i modsætning til tidligere ikke var fastsat regler om regulering, kunne årslønnen ikke reguleres.

Ankestyrelsen stadfæstede den 5. november 2005 kommunens og nævnets afgørelse.

Arbejdsdirektoratet ændrede efterfølgende bekendtgørelsen og indføjede hjemmel for regulering af årslønnen.

Under en anlagt retssag havde Ankestyrelsen herefter taget bekræftende til genmæle over for at anerkende, at fradraget i revalideringsydelse skulle beregnes med regulering af årslønnen hvert år efter principperne i dagældende arbejdsskadeforsikringslovs § 42, (nu lov om arbejdsskadesikring § 25).

Afgørelse

Fradraget i revalideringsydelsen skulle beregnes med regulering af årslønnen hvert år, efter principperne i arbejdsskadeforsikringslovens § 42, nugældende lovs § 25.

Denne beregning skulle ske med tilbagevirkende kraft.

Det blev lagt til grund, at revalideringsydelsen nedsattes med indtægter fra blandt andet erhvervsevnetabserstatning.

Fradraget skete dog kun i det omfang, indtægterne og revalideringsydelsen sammenlagt oversteg den hidtidige indtægt.

Ankestyrelsen lagde ved sin oprindelige afgørelse vægt på, at der ikke var regler om regulering af årslønnen i dagældende bekendtgørelse om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik.

Arbejdsdirektoratet havde efterfølgende indført hjemmel for årlig regulering af årslønnen, og ændringen fandt også anvendelse i sager, hvor årslønnen ikke var blevet reguleret efter den 1. december 2003 i medfør af de tidligere bekendtgørelser.

Der var således nu klar hjemmel for regulering af årslønnen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede derfor Ankestyrelsens afgørelse af 3. november 2005 samt dermed også det sociale nævns afgørelse af 17. marts 2005.

Den ændrede beregning skulle ske med tilbagevirkende kraft.

Note *) SM A-40-05 ophæves samtidig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →