Klage over at praktiserende læge ikke iværksatte korrekt behandling af sår på storetå

Klage over at praktiserende læge ikke iværksatte korrekt behandling af sår på storetå

Resumé

En 67-årig kvinde, der havde haft insulinkrævende sukkersyge i 36 år, fik betændelse og sårdannelse i venstre storetå.

Hun blev sat i behandling med antibiotika, hvorefter hun skulle til kontrol hos egen læge.

I løbet af de efterfølgende to måneder blev patientens sår på storetåen skiftet i alt 15 gange af kliniksygeplejersker.

Der blev klaget over, at lægen ikke iværksatte korrekt behandling af såret på storetåen.

Nævnet fandt, at lægen ikke havde foretaget en tilstrækkelig journalføring af behandlingen af patienten.

Nævnet kunne oplyse, at fodsår hos diabetes patienter skal behandles med stor omhu, og af sundhedspersoner som har erfaring med behandling af sådanne forandringer.

Der kan meget hurtigt ske forværring, og derfor skal selv ganske små forandringer følges tæt.

Nævnet kunne videre oplyse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læger inddrager kompetent sygeplejepersonale i håndteringen af blandt andet sår, men det påhviler lægen at dokumentere, at undersøgelse og behandling skete efter gældende faglige retningslinier.

Det fremgik af læges udtalelse til sagen, at han ofte tilser sine patienter, når bandagen er fjernet, og mens de behandles af sygeplejersken, men at han ikke husker de enkelte sårskift af patientens tå.

Det var nævnets vurdering, at det burde fremgå af journalen, hvilke behandlinger af patientens tå lægen var inddraget i, og at hans vurdering af såret blev journalført for hver behandling.

Det var yderligere nævnets opfattelse, at lægen burde have en mere overordnet behandlingsplan og vejledning til sygeplejerskerne om, hvordan såret skulle behandles, og hvornår han næste gang senest skulle bedømme forholdene.

Det var nævnets vurdering, at en sådan dokumentation ikke forelå i tilstrækkeligt omfang.