Legislator Case Law & Legislation
W20071079625 DK

Klage over utilstrækkelig kikkertundersøgelse af tyktarmen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10796 Valid

Klage over utilstrækkelig kikkertundersøgelse af tyktarmen

KEN#LOKDOK23 2007 10796 Valid

Resumé

En 42-årig kvinde fik på baggrund af frisk blod i afføringen foretaget en undersøgelse af tyktarmen med et sigmoideskop af en speciallæge i kirurgisk gastroenterologi.

Undersøgelsen blev udført indtil 40 cm. fra endetarmsåbningen, og speciallægen fandt ved undersøgelsen normal slimhinde.

Fire måneder senere blev patienten akut indlagt på medicinsk afdeling på grund af fortsat blod i afføringen.

Her blev der på ny udført en kikkertundersøgelse.

Denne viste en forsnævring på overgangen mellem endetarm og tyktarm, som det ikke var muligt at passere.

Der blev herefter taget vævsprøver og CT-scanning, der udover forsnævringen viste flere forstørrede lymfeknuder, men intet ondartet.

Der blev klaget over, at speciallægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af endetarmen.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen for hendes undersøgelse af patientens endetarm.

KEN#LOKDOK23 2007 10796 Valid

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at speciallægen på grundlag af den lave blodprocent og det friske blod fra tarmen samt oplysningerne om træthed og ændrede afføringsvaner burde have foretaget en fuld tyktarmsundersøgelse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det forhold, at speciallægen ikke kunne komme forbi et knæk 40 cm oppe i tarmen hos patienten, burde have medført røntgenfotografering af tyktarmen eller henvisning til yderligere udredning på et sygehus.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →