Klage over beslutning om tvangsfiksering

Klage over beslutning om tvangsfiksering

Resumé

En 40-årig mand havde været indlagt 7 gange tidligere på psykiatrisk afdeling, heraf 4 gange i 2006.

Han havde tidligere forud for indlæggelserne løbet nøgen rundt på havneområdet ved sin båd.

Han var kendt med diagnosen paranoid skizofreni.

Aktuelt blev patienten indlagt frivilligt den 22. oktober 2006 efter selv at have henvendt sig i psykiatrisk modtagelse, idet han klagede over hørehallucinationer i form af kommanderende stemmer.

Han fortalte, at han tidligere havde følt sig som værende delt i 2 gudinder.

Han tog afstand fra selvmordstanker, men fortalte, at han tidligere havde forsøgt selvmord, men at han var glad for, at det ikke var lykkedes.

Han var produktivt psykotisk og forpint ved indlæggelsen.

Han var præget af systematiserede vrangforestillinger primært af megaloman karakter.

Under indlæggelsen blev patienten bragt i seng om natten den 24. oktober 2006 på gangen i sengeafsnittet på grund af overbelægning.

Kl. 11 om formiddagen var han opkørt og vredladen, og han kastede en pære ind på afdelingskontoret, som dog ikke ramte nogen.

Han indtog frivilligt beroligende medicin i form af 30 mg Oxazepam.

Han opholdt sig efterfølgende i afdelingens dagligstue, hvor han et kvarter senere væltede sofabordet med stor kraft.

Han fortalte, at han havde fået et epileptisk anfald.

Han fik lov til at blive siddende i dagligstuen, idet han endnu ikke havde fået tildelt sin egen stue.

Han fik egen stue ved middagstid og fik bragt mad ind på stuen af personalet.

Han kastede imidlertid maden på gulvet og fortalte, at det var guderne, der havde bestemt det.

Han gik herefter ind i spisestuen og begyndte at tage en ny portion mad.

Han fik at vide, at han skulle rydde op på sin stue først, hvorefter han væltede tallerkener, kander og fade ned fra spisebordet.

Han blev herefter ført tilbage til sin stue, og der blev truffet beslutning om at bæltefiksere ham.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsfiksering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som underkendte beslutningen.

Overlægen ankede herefter afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Nævnet tiltrådte afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, idet nævnet fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten ikke var opfyldte, idet tvangsfikseringen ikke var nødvendig for at afværge, at han udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare.

Nævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at han efter at have væltet tallerkener og fade ned fra spisebordet lod sig føre til sin stue.