Klage over vagtlæges undersøgelse og behandling i forbindelse med mavesmerter

Klage over vagtlæges undersøgelse og behandling i forbindelse med mavesmerter

Resumé

En 25-årig spastisk lammet mand, som led af personlighedsforstyrrelse, og som var bosat på en institution, fik den 29. oktober 2004 om natten mavesmerter, hvorefter lægevagten blev kontaktet af institutionens personale.

Vagtlæge B ordinerede smertestillende medicin og konkluderede, at smerterne var spastisk relaterede.

Senere samme nat blev vagtlæge B kontaktet på ny, idet patienten fortsat havde smerter.

Vagtlæge B ordinerede sygebesøg, som blev aflagt umiddelbart efter af vagtlæge C. Han ordinerede beroligende behandling, idet patienten havde øget spasticitet i muskulaturen.

Den 29. oktober om eftermiddagen blev vagtlægen igen kontaktet, da patienten havde kramper, smerter i maven, kvalme og svimmelhed.

Der blev ordineret hjemmebesøg, som blev aflagt af vagtlæge D, som gav patienten en indsprøjtning med beroligende medicin.

Den 30. oktober blev vagtlægen kontaktet igen, da patienten fortsat havde smerter.

Vagtlæge A vejledte om at rette henvendelse igen, hvis smerterne fortsatte.

Ca. 2 timer senere blev patienten indlagt og opereret akut, idet blindtarmen var sprængt.

Der blev klaget over, at lægerne ikke foretog en korrekt undersøgelse og behandling i forbindelse med mavesmerter.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlæges behandling d. 30. oktober.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved henvendelse til vagtlæge A forelå oplysninger om fortsatte mavesmerter uden bedring samt 5 kontakter med lægevagten på 1 døgn, hvorfor vagtlæge A burde have spurgt nærmere til de enkelte symptomer, som kunne have foranlediget visitation til fornyet sygebesøg og vurdering af patienten.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de øvrige vagtlæger.

Nævnet har herved lagt vægt på, at blindtarmsbetændelse er en svær diagnose at stille, og at oplysningerne om patienten stammede fra personalet på institutionen og ikke patienten selv.

Videre har nævnet lagt vægt på, at den første vagtlæge på relevant vis ordinerede smertestillende medicin og sygebesøg, at den anden vagtlæge ved sin undersøgelse af patienten kun fik oplysninger om muskelspasmer og ikke om maveproblemer og at den tredje vagtlæge ikke fandt indikation for blindtarmsbetændelse.