Klage over manglende objektiv undersøgelse af ømt knæ
Statutory Text (3 Articles)
Klage over manglende objektiv undersøgelse af ømt knæ
Resumé
En 53-årig mand blev af sin egen læge henvist til en speciallæge i ortopædkirurgi, idet han havde smerter i begge knæ, men især i det venstre, således at han ikke kunne dyrke sport.
Speciallægen konstaterede ved en røntgenundersøgelse, at det drejede sig om slidgigt i knæene, og han foretog ingen objektiv undersøgelse.
Patienten fik senere konstateret, at han havde en beskadigelse af menisken i det venstre knæ, og han blev opereret herfor.
Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling af speciallægen.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen for behandlingen af patienten.
Nævnet lagde herved vægt på, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at en læge udfører og journalfører en objektiv undersøgelse af den eller de ekstremiteter, som der klages over, og hvad henvisningen fra egen læge omhandler.