Klage over manglende diagnosticering af snoet sædstreng (testis torsio)

Klage over manglende diagnosticering af snoet sædstreng (testis torsio)

Resumé

En 23-årig mand henvendte sig på skadestuen på grund af akut opståede smerter i venstre side af pungen.

Han blev undersøgt af en reservelæge fra urologisk afdeling, som mente, at der var tale om betændelse i bitestiklen.

Patienten blev podet og sendt hjem med antibiotika og smertestillende medicin.

Senere samme dag henvendte patienten sig igen på skadestuen efter henvisning fra en vagtlæge med diagnosen snoet sædstreng.

Patienten blev tilset af den samme reservelæge samt af en overlæge fra urologisk afdeling.

Lejringen af testiklerne og sædstrengen blev vurderet som normal, og yderligere undersøgelser blev ikke fundet påkrævet.

3 dage senere blev patienten undersøgt af en vagtlæge, som fandt, at der var tale om betændelse i bitestiklen og ordinerede et stærkere, smertestillende præparat.

Dagen efter blev patienten undersøgt af en 1.reservelæge på urologisk afdeling på grund af vedvarende, stærke smerter.

Efter en undersøgelse fandt lægen, at behandlingen med antibiotika og smertestillende skulle fortsætte.

Aftenen efter blev patienten af en vagtlæge henvist til urologisk afdeling på grund af en forværring i hans tilstand.

Patienten blev her undersøgt af en reservelæge, som fandt, at venstre testikel var let forstørret, men normalt lejret og ikke oprykket.

Der kunne ikke tilbydes en akut ultralydsundersøgelse den nat.

Ultralydsundersøgelsen blev i stedet gennemført dagen efter og viste, at venstre testikel var uden blodgennemstrømning.

Patienten blev opereret senere samme dag, og det viste sig, at sædstrengen var snoet med to rotationer, og den blev bortopereret.

Der blev klaget over, at patienten ikke fik en korrekt behandling i skadestuen og af vagtlæge.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den reservelæge og den overlæge fra urologisk afdeling, som så patienten første og anden gang, idet de burde have foretaget yderligere undersøgelser i form af ultralyd og Dopplerflow, eller have indlagt ham til observation, eller foranlediget et eksplorativt indgreb for at udelukke, at der var tale om testis torsio.

Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere den 1.reservelæge, der sendte patienten hjem uden at foretaget andet end en manuel, objektiv undersøgelse.

Endvidere fandt nævnet grundlag for at kritisere den reservelæge, som så patienten efter henvisning fra en vagtlæge, idet reservelægen burde have foretaget en eksplorativ operation for at få en sikker diagnose, da der ikke var mulighed for at få en ultralydsscanning.

Endelig fandt nævnet grundlag for at kritisere den vagtlæge, som så patienten på tredjedagen i forløbet, da vagtlægen ikke alene burde have stolet på sin kliniske undersøgelse, da sygehistorien gav mistanke om testis torsio.

Nævnet lagde herved vægt på, at det hos yngre mænd er særdeles vanskeligt ved klinisk undersøgelse at afgøre, om en smertefuld tilstand i pungen skyldes en bitestikelbetændelse eller en truende testistorsion, som ubehandlet kan medføre tab af testiklen.