Klage over diagnosen skizofreni

Klage over diagnosen skizofreni

Resumé

En 21-årig kvinde led af nervøs spisevægring og blev henvist til psykiatrisk skadestue, idet hun vejede 35 kg.

Ved ankomsten til psykiatrisk skadestue blev hun undersøgt af en speciallæge i psykiatri, som stillede diagnosen skizofreni og depression, iværksatte antipsykotisk behandling og indlagde hende akut.

Speciallægen udfærdigede efter undersøgelsen et skadenotat og et udskrivningsbrev (epikrise), hvoraf diagnosen ”Skizofreni og Anoreksi” fremgik.

Epikrisen blev efterfølgende godkendt og underskrevet af den ansvarlige overlæge for skadestuen.

Der blev blandt andet klaget over, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at stille diagnosen skizofreni.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen, da patientens symptomer og tilstand ikke var tilstrækkeligt sikre, til at diagnosen skizofreni kunne stilles.

Nævnet har herved lagt vægt på, at patienten var fysisk udmattet, og at styringsfænomenerne og vrangforestillingerne om kroppen var spiseforstyrrelseskongruente.

Nævnet har videre lagt vægt på, at diagnosen og antipsykotiske behandling var forhastet set i forhold til den livstruende somatiske tilstand med nærings- og væskemangel.

Endelig lagde nævnet vægt på, at den somatiske tilstand kunne sløre den psykiske tilstand, hvilket burde have givet anledning til tvivl om diagnosen.

Desuden fandt nævnet anledning til at kritisere ansvarlige overlæge, som efterfølgende underskrev epikrisen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at den ansvarlige overlæge burde have været opmærksom på den af speciallægen stillede diagnose, idet det var første gang at patienten var i kontakt med psykiatrisk afdeling.

Der blev afgivet dissens.