Klage over brud på tavshedspligten ved videregivelse af oplysninger til forældre

Klage over brud på tavshedspligten ved videregivelse af oplysninger til forældre

Resumé

En 37-årig kvinde blev i psykotisk tilstand tvangstilbageholdt/tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Hun blev bæltefikseret, og der blev anlagt fodremme for at forhindre hende i at smyge sig ud af mavebæltet.

Næste formiddag henvendte patientens mor sig telefonisk til afdelingen for at søge oplysning om datterens tilstand.

En social- og sundhedsassistent oplyste i telefonen om patientens tilstand og om bæltefikseringen.

Der blev klaget over, at social- og sundhedsassistenten uden patientens samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes forældre.

Patientklagenævnet fandt, at social- og sundhedsassistenten havde overtrådt sin tavshedspligt, da hun videregav oplysninger om patientens helbredstilstand og behandling til hendes mor.

Social- og sundhedsassistenten anførte, at patienten var sovende, da moderen ringede, og hun valgte at informere moderen om patientens tilstand og om bæltefikseringen ud fra den betragtning, at hun var nærmeste pårørende, og at moderen var bekymret og havde brug for at vide, hvordan tilstanden var.

Informationen blev også givet for at forberede moderen på, at patientens tilstand var dårlig, hvis moderen ønskede at besøge datteren.

Social- og sundhedsassistenten anførte desuden, at hun overordnet anså videregivelsen for berettiget, da det var for patientens bedste, og patienten havde ikke givet udtryk for ønske om diskretion i forhold til forældrene.

Det var nævnets opfattelse, at de videregivne oplysninger måtte anses som fortrolige.

Det var desuden nævnets opfattelse, at hensynet til patientens moders interesse i at blive informeret om datterens tilstand ikke klart oversteg hensynet til patientens krav på tavshed omkring hendes psykiske tilstand og bæltefikseringen af hende, da disse oplysninger måtte betegnes som værende af følsom karakter og beskyttelsesværdige i forvaltningslovens forstand.

Det var videre nævnets opfattelse, at social- og sundhedsassistenten ikke havde noget grundlag for at antage, at det skulle være til patientens bedste at fortælle moderen om hendes helbredstilstand.