Klage over valg af fødselsmetode (bristet livmoder)

Klage over valg af fødselsmetode (bristet livmoder)

Resumé

En 29-årig kvinde, der var 3. gangs fødende, var i graviditetsuge 32 og 38 til samtale hos en overlæge, hvor det blev besluttet at stile mod vaginal fødsel.

Kvinden havde ved sin første fødsel fået akut kejsersnit og ved den anden fødsel pådraget sig en total lukkemuskelsprængning.

Den 17. oktober 2005 blev fødslen sat i gang som planlagt.

Den 19. oktober 2005 blev der foretaget hindesprængning.

Om aftenen samme dag, blev der konstateret, at fosteret stod i ansigtsstilling, og en overlæge vurderede, at der fortsat kunne stiles mod vaginal fødsel og øgede mængden af vestimulerende medicin.

Kort efter faldt hjertelyden hos fosteret, og der blev ordineret akut kejsersnit, hvorved det blev konstateret, at livmoderen var revnet, og fostrets hoved var ude i bughulen.

Barnet var levende ved fødslen, men viste tegn på hjerneskade.

Der blev klaget over, at der ikke blev givet korrekt rådgivning ved samtalerne før fødslen, og at kvinden ikke fik en korrekt behandling i forbindelse med fødslen den 19. oktober 2005.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger, idet det var nævnets opfattelse, at der ikke var nogen tvingende medicinsk indikation for, at kvinden skulle have haft planlagt kejsersnit.

Nævnet lagde vægt på, at hendes anden fødsel var foregået vaginalt, og at den tidligere bristning af bækkenbunden ikke var en kontradiktion mod at føde vaginalt igen.

Videre lagde nævnet vægt på, at en ansigtsstilling ikke er en kontradiktion mod fortsat at stile mod vaginal fødsel.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at fødslen blev overvåget tæt, og at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere vestimulerende medicin.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere de jordemødre, der var involveret i fødslen, idet de relevant tilkaldte læge ved afvigelser fra det normale forløb.