Klage fra pårørende over manglende tvangsindlæggelse af patient med stort alkoholmisbrug

Klage fra pårørende over manglende tvangsindlæggelse af patient med stort alkoholmisbrug

Resumé

En 50-årig mand, som gennem en årrække havde haft et stort alkoholmisbrug, havde den 15. juni 2004 telefonisk kontakt med den praktiserende læge, idet hans mor havde foranlediget kontakten, da hun vurderede, at patienten var meget syg.

Lægen vurderede, at patienten ikke var psykotisk, og da han hverken ønskede indlæggelse eller ønskede at blive tilset af lægen, blev hans mor henvist til på ny at rette henvendelse, hvis situationen forværredes.

Den 18. juni 2004 blev patienten undersøgt af en vagtlæge, som fandt ham indlæggelseskrævede, hvorfor han senere samme dag blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Den 21. juni 2004 var patientens tilstand stabiliseret, hvorfor han blev udskrevet, da der ikke var grundlag for fortsat tvangstilbageholdelse, og han ikke ønskede fortsat indlæggelse.

Han blev tilbudt støtte til at få sin lejlighed ordnet, hvilket han tillige afviste.

Efterfølgende kontaktede patientens mor psykiatriske afdeling og den praktiserende læge idet hun på ny ønskede patienten tvangsindlagt.

Den 5. juli 2004 blev patienten fundet død i sin lejlighed.

Der blev klaget over den behandling, som patienten modtog af den praktiserende læge samt på psykiatrisk afdeling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den behandling, som patienten modtog af den praktiserende læge den 15. juni 2004.

Det var nævnets vurdering, at den praktiserende læge ved sin kontakt med patienten og hans mor den 15. juni 2004 havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at der ikke var tegn til sindssygdom eller en tilstand, der ganske måtte sidestilles hermed.

Det var endvidere nævnets vurdering, at den praktiserende læge på relevant vis herefter forsøgte at overtale patienten til en frivillig indlæggelse og til et lægebesøg.

Nævnet fandt på denne baggrund, at den praktiserende læge ikke havde grundlag for at foretage sig yderligere i anledning af henvendelsen.

Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at kritisere den behandling patienten modtog på psykiatrisk afdeling, herunder at det blev vurderet, at patienten ikke havde en psykose.

Herudover fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere den vurdering og rådgivning, som patientens mor modtog af den praktiserende læge den 23. juni 2004, herunder rådgivning om, at der ikke var det krævede grundlag for at tvangsindlægge sønnen.