Klage over vagtlæges manglende diagnosticering af hjertesygdom

Klage over vagtlæges manglende diagnosticering af hjertesygdom

Resumé

Forældrene til en otte uger gammel pige tog den 5. november 2005 kontakt til vagtlægekonsultationen, da pigen konstant var ked af det, havde pustende vejrtrækning, spiste mindre end normalt og sov mindre end ellers.

En vagtlæge undersøgte pigen i vagtlægekonsultationen, og han fandt, at der ikke var tale om noget akut, hvorfor han tilrådede, at pigen blev set af sin praktiserende læge en af de førstkommende hverdage, herunder vejet.

Pigens forældre henvendte sig herefter på et sygehus med pigen, hvor man fandt, at det drejede sig om en tilstand af hjertesygdom med arrytmi-forstyrrelse, for hvilken pigen modtog behandling med god effekt.

Der blev klaget over, at pigen ikke korrekt behandling.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlægen.

Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen på baggrund af pigens forældres oplysning om stødende vejrtrækning havde talt pigens puls.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlægen ved sin undersøgelse af pigen mistænkte mistrivsel og ikke konstaterede den senere diagnosticerede hjertesygdom.

Videre lagde nævnet vægt på, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlægen gav pigens forældre besked om at henvende sig til praktiserende læge en af de førstkommende hverdage og i øvrigt henvende sig i vagtlægekonsultationen igen, hvis pigen fik det værre.