Legislator Case Law & Legislation
W20071069525 DK

Klage over manglende vagtlægebesøg (mistanke om lårbenshalsbrud)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10695 Valid

Klage over manglende vagtlægebesøg (mistanke om lårbenshalsbrud)

KEN#LOKDOK23 2007 10695 Valid

Resumé

En 77-årig kvinde faldt om natten på det plejehjem, hvor hun boede.

Nogle timer senere kontaktede en sygeplejerske fra plejehjemmet vagtlægen.

Vagtlægen vurderede på baggrund af samtalen, at der ikke var grundlag for at foranledige et sygebesøg.

Den efterfølgende morgen blev patienten indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling, hvor man konstaterede, at hun havde et brud på lårbenshalsen.

Der blev klaget over, at vagtlægen ikke fandt grundlag for at tilse patienten.

KEN#LOKDOK23 2007 10695 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at brud på hoften/lårbenet er en hyppig faldskade, som specielt opstår hos ældre.

Patienten led ligeledes af knogleafkalkning, hvorfor der forelå en betydelig mistanke om, at hun havde pådraget sig et brud.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlægen mente, at der kunne være tale om hoftebrud, men at yderligere undersøgelser kunne vente til den efterfølgende dag.

Denne kontakt kunne vagtlægen dog ikke være sikker på ville finde sted.

Nævnet har særligt lagt vægt på, at det er almindelig praksis i dag, at diagnosticere og behandle hoftebrud uden unødig forsinkelse.

Der burde som minimum være tilbudt en lægelig vurdering af forholdene inden for en kort tidsfrist.

En udskydelse af en sådan undersøgelse, med de usikkerheder det indebar, var derfor ikke acceptabel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →