Klage over for lang bandageringstid efter operation af håndledsbrud

Klage over for lang bandageringstid efter operation af håndledsbrud

Resumé

En 35-årig mand faldt den 4. marts 2005 og slog sin højre hånd, hvorved han pådrog sig et brud på den tredje mellemhåndsknogle.

På grund af fejlstilling af bruddet blev patienten opereret den 9. marts 2005 med indsættelse af K- tråde i knoglen.

Der blev lagt en behandlingsplan, hvorefter der skulle foretages røntgenkontrol dagen efter operationen, og der skulle være en samlet bandageringstid på 4 uger.

Den 8. april 2005, det vil sige 4 uger og 2 dage efter operationen, henvendte patienten sig på skadestuen på grund af smerter og en dunkende fornemmelse i armen.

Reservelæge A løsnede gipsen, anlagde en ny forbinding og gav besked om, at patienten skulle henvende sig igen i tilfælde af nye smerter.

Det blev noteret i journalen, at patienten skulle komme i begyndelsen af maj til fjernelse af K-tråde og gips.

Den 14. april 2005 henvendte patienten sig igen på skadestuen.

Han blev undersøgt af reservelæge C og fik anlagt en ny gips.

Den 3. maj 2005 kom patienten til planlagt fjernelse af K- trådene.

Der var på dette tidspunkt nedsat bevægelighed i såvel håndled som i 4 af fingrene.

Der blev klaget over, at bandagen blev lagt for stramt

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den behandling, som patienten modtog af reservelæge A den 8. april 2005.

Nævnet fandt ikke i øvrigt grundlag for at kritisere den modtagne behandling.

Nævnet lagde vægt på, at reservelæge A havde anført til sagen, at hun på undersøgelsestidspunktet lige var startet som turnuslæge på afdelingen, og at hun ikke havde nogen erfaring med, hvornår K-tråde skulle fjernes.

Det var nævnets opfattelse, at det forhold, at en læge er urutineret, netop gør det nødvendigt at sikre sig orientering i den lagte plan for patienten, uanset om patienten bliver set i skadestuen eller i ambulatoriet.

Reservelægen burde således efter nævnets opfattelse have orienteret sig om den lagte plan for patienten ikke mindst, da hun gav ham en tid til fjernelse af gipsen og K-trådene.

Nævnet lagde vægt på, at reservelæge C havde anført til sagen, at hun på undersøgelsestidspunktet havde været ansat i 1½ måned som turnuskandidat på afdelingen, og at hun ikke havde nogen erfaring med, hvornår K-tråde skulle fjernes.

Hun orienterede sig i den videre plan for patienten og så, at der var givet tid til fjernelse af K-tråde den 3. maj 2005.

Det var nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge C koncentrerede sig om det akutte problem i form af stramning af gipsen og således ikke foranledigede, at den allerede planlagte tid for fjernelse af gipsskinnen og K-tråden blev ændret.