Klage over mangelfuld behandling af kompliceret håndledsbrud (konservativ behandling)

Klage over mangelfuld behandling af kompliceret håndledsbrud (konservativ behandling)

Resumé

En 23-årig kvinde fik i skadestuen behandlet et håndledsbrud med anlæggelse af gipsskinne.

Ved en efterfølgende røntgenkontrol blev der ikke fundet nogen større forskydning i ledfladen eller nogen nævneværdig forkortning.

Ved kontrolundersøgelse efter 5 dage i ortopædkirurgisk ambulatorium blev det vurderet, at røntgen viste uændret god stilling.

Ved fornyet kontrol efter yderligere 7 dage blev der fundet mistanke om nedsynkning af ledfladen.

Stillingen blev imidlertid accepteret, da det blev vurderet, at det ville være svært at sætte bruddet på plads på dette tidspunkt.

Efterfølgende fik patienten foretaget en MR-scanning, som viste uregelmæssighed i brusken i håndleddet, hvorfor hun blev henvist til en specialafdeling med henblik på operation.

Der blev klaget over, at patienten ikke blev behandlet korrekt.

Det blev herved anført, at patienten senere fik oplyst, at bruddet burde være opereret med det samme.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den læge, som behandlede patienten i skadestuen, og de overlæger fra ortopædkirurgisk afdeling, der deltog i den efterfølgende røntgenkonference, hvor røntgenbillederne fra skadestuen blev vurderet, idet de pågældende læger burde have erkendt, at der var tale om et brud, der burde have været opereret.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere den overlæge fra radiologisk afdeling, som vurderede røntgenbillederne.

Det var således nævnets opfattelse, at røntgenbillederne af patientens håndled, selvom de ikke var af tilfredsstillende kvalitet, tydeligt viste, at der er tale om en forkortning af spolebenet, at bruddet var særdeles splintret med en ret betydelig bagudvinkling, samt at der var en markant forskydning af bruddet i selve ledfladen.

Nævnet fandt tillige grundlag for at kritisere den overlæge, som efterfølgende behandlede patienten i ortopædkirurgisk ambulatorium, idet overlægen efter nævnets opfattelse burde have rådført sig med sagkyndige håndkirurgiske kolleger med henblik på vurdering af, om der skulle foretages et operativt indgreb selvom der var gået mere end 14 dage siden bruddets opståen.

Nævnet oplyste, at splintrede brud i håndleddet hos yngre personer kræver en særlig opmærksomhed med hensyn til aktiv behandlingsindsats, oftest i form af kirurgisk indgreb, for at genskabe leddet i tilfredsstillende stilling.