Legislator Case Law & Legislation
W20071065825 DK

Klage over at udskrivningsbrev til egen læge var mangelfuldt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10658 Valid

Klage over at udskrivningsbrev til egen læge var mangelfuldt

KEN#LOKDOK23 2007 10658 Valid

Resumé

En 52-årig kvinde blev den 10. oktober 2005 af egen læge indlagt akut på medicinsk afdeling på mistanke om betændelse af hjertehinden (perikarditis).

Patienten led af forhøjet blodtryk, som hun var i medicinsk behandling for.

Der blev bestilt undersøgelser i form af blodprøver, røntgen af brystkassen samt elektrokardiografi (EKG).

Undersøgelserne viste normale forhold, fraset lavt kaliumindhold i blodet.

Patienten blev derfor udskrevet den 12. oktober 2005.

I forbindelse med udskrivelsen udfærdigede en reservelæge et udskrivningsbrev (epikrise).

Det fremgik blandt andet af udskrivningsbrevet, at man havde fundet lavt kalium i blodet, og at man havde overvejet, om det forhøjede blodtryk kunne skyldes øget dannelse af binyrebarkhormonet aldosteron.

Derfor skulle patienten kontrolleres hos egen læge og eventuelt hospitalshenvises til relevant ambulatorium (endokrinologisk ambulatorium).

Der blev klaget over, at det i udskrivningsbrevet til egen læge ikke blev oplyst, hvad patienten var blevet behandlet for under indlæggelsen fra den 10. til den 12. oktober 2005.

KEN#LOKDOK23 2007 10658 Valid

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den reservelæge, der havde skrevet udskrivningsbrevet, idet det var nævnets opfattelse, at reservelægen i udskrivningsbrevet havde beskrevet alle relevante forhold vedrørende indlæggelsen.

Nævnet lagde herved vægt på, at reservelægen i udskrivningsbrevet havde beskrevet de forskellige normale undersøgelsesresultater vedrørende patientens hjerte.

Endvidere havde hun i detaljer beskrevet de ændringer, som man under indlæggelsen havde foretaget i medicineringen.

Der var desuden beskrevet de overvejelser, som man under indlæggelsen gjorde sig vedrørende de mulige årsager til de lave kalium-salt værdier, og der var anført retningslinier for, hvorledes man anbefalede egen læge at følge op på de sygdomsmæssige hovedproblemer: lavt indhold af kalium i blodet og forhøjet blodtryk.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →