Indberetning af vagtlæges behandling af 4-uger gammelt spædbarn
Statutory Text (3 Articles)
Indberetning af vagtlæges behandling af 4-uger gammelt spædbarn
Resumé
En 4 - uger gammel pige blev undersøgt af en vagtlæge, idet hendes vejrtrækning var rallende, hun havde knækkelyde fra brystet, blå mærker på begge kinder og udslæt på brystkassen.
Vagtlægen henviste efter undersøgelse af pigen forældrene til at søge behandling hos egen læge, såfremt der opstod yderligere blå mærker.
Sundhedsstyrelsen indberettede lægens behandling til Patientklagenævnet.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen for ikke på grundlag af de beskrevne iagttagelser at have indlagt det 4 uger gamle spædbarn til observation på børneafdelingen.
Nævnet lagde vægt på, at vejen fra de primære symptomer til alvorlig sygdom hos spædbørn ofte er meget kort, og at usædvanlige symptomer bør, selvom diagnosen ikke kan stilles, føre til overvejelser om akut indlæggelse til observation, selvom barnet ved undersøgelsen ikke er alment påvirket.