Rådighed, plejevederlag, serviceloven, højere beløb end løn til social- og sundhedshjælper, efterløn, forlænget dagpengeret
Statutory Text (4 Articles)
Rådighed, plejevederlag, serviceloven, højere beløb end løn til social- og sundhedshjælper, efterløn, forlænget dagpengeret
Resumé
Et medlem søgte om ret til efterløn, da han fyldte 60 år den 26. september 2006.
Medlemmet havde fra april 2006 været på plejeorlov på fuld tid til pasning af sin moder, som var døende.
Han modtog vederlag herfor efter servicelovens § 105 (senere ændret til § 120).
Lønnen var ca. 21.000 kr. pr. måned, hvoraf der blev trukket A-skat og AM-bidrag.
Direktoratet havde vurderet, at medlemmet ikke under sin orlov opfyldte betingelserne for at stå til rådighed for fuldtidsarbejde, og han havde derfor ikke ret til efterløn.
Medlemmet klagede til ankenævnet.
Ankenævnet fandt efter en konkret vurdering, at pasningen af medlemmets moder skulle anses for arbejde.
Medlemmet stod således til rådighed for arbejdsmarkedet, og at han derfor havde ret til at få udstedt et efterlønsbevis pr. den 26. september 2006.
Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse, således at medlemmet fik ret til at få udstedt et efterlønsbevis, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. februar 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet den 26. september 2006.
De havde derfor ret til at få udstedt et efterlønsbevis pr. denne dato, hvis de øvrige betingelser var opfyldt.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. februar 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
De havde fået forlænget Deres dagpengeret til De fyldte 60 år,
De fyldte 60 år den 26. september 2006,
De fra den 11. april 2006 fik plejeorlov på fuld tid til pasning af Deres mor, og
De, da De fyldte 60 år, fortsat passede Deres mor og modtog vederlag herfor efter servicelovens § 104 (nu § 119).
Ifølge reglerne er det en betingelse for at få efterløn, at De opfylder betingelserne for at få ret til dagpenge.
Det er for at få ret til dagpenge bl.a. en betingelse, at De står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet kan overtage arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige for medlemmets faglige område.
Ankenævnet finder, at De efter en konkret vurdering opfyldte kravet om, at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da De fyldte 60 år, og De har derfor ret til efterlønsbevis pr. denne dato, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
A-kassen skal vurdere, om De opfylder de øvrige betingelser for ret til efterlønsbevis.
De var fra april 2006 til marts 2007, hvor De var fyldt 60 år, ansat som personlig hjælper for at passe Deres moder, som var døende.
De fik betaling efter servicelovens §§ 104 og 105 herfor.
Efter § 105 er betalingen 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge.
Kommunen har oplyst, at det månedlige beløb, som De ville have ret til i tilfælde af sygdom var kr. 10.348,-.
De fik imidlertid udbetalt et månedligt beløb på kr. 21.010,08.
Der blev fratrukket A-skat og AM-bidrag.
Deres kommune på tidspunktet for bevilling af vederlag er senere blevet en del af XX Kommune.
XX Kommune har ikke kunnet oplyse, hvad baggrunden har været for et vederlag på kr. 21.010,08 i Deres tilfælde.
Kommunen har oplyst, at det arbejde, som De varetog i forbindelse med pasning af Deres mor, ville være blevet varetaget af faglært plejepersonale til overenskomstmæssig løn, hvis De som nærtstående ikke havde påtaget Dem opgaven.
Den overenskomstmæssige startløn for en social- og sundhedshjælper er kr. 17.000,- - 18.000,-.
Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund helt efter omstændighederne, at pasningen af Deres mor skal anses for arbejde.
De anses således som beskæftiget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på Deres 60-års dag.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 62, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, § 74, og § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
–
§ 3 og § 8, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 11. september 2005 om rådighed.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet,
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1)
er aktivt arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
4)
giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1)
som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på institution, eller
5)
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
…
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere
Betingelser for ret til efterløn
§ 74 .
Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a-1.
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1)
er fyldt 60 år,
2)
har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3)
har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4)
ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 11. september 2005 om rådighed.
Kapitel 1
Område og begreber mv.
§ 3.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
Overtagelse af arbejde
§ 8 .
Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
…