Forseelse: oplyste ikke om sit merarbejde på dagpengekort, frigørelsesattest. Tale om et uagtsomt forhold. Det indgik bl.a. i vurdering at medlemmet selv henvendte sig til a-kassen vedr. den mangelfulde udfyldelse af dagpengekortet.

Forseelse: oplyste ikke om sit merarbejde på dagpengekort, frigørelsesattest. Tale om et uagtsomt forhold. Det indgik bl.a. i vurdering at medlemmet selv henvendte sig til a-kassen vedr. den mangelfulde udfyldelse af dagpengekortet.

Resumé

Medlemmet henvendte sig den 22. august 2005 til sin a-kasse og oplyste, at han havde udfyldt sit dagpengekort forkert, idet han fra den 1. juni 2005 havde haft merarbejde.

Det fremgik af hans lønseddel for juli måned, at medlemmet havde fået udbetalt løn for 33 ekstratimer.

Medlemmet oplyste, at han ikke havde udfyldt dagpengekortet rigtigt, da han havde misforstået udfyldelsen af dagpengekortet.

Medlemmet var i perioden fra den 1. maj 2005 til den 31. august 2005 ansat ved Københavns Kommune med en ugentlig arbejdstid på 25 timer pr. uge.

Den 23. juni 2005 godkendte medlemmets a-kasse Københavns Kommunes frigørelsesattest og oplyste, at medlemmet var berettiget til at modtage supplerende dagpenge fra den 23. maj 2005.

A-kassen traf afgørelse den 13. juni 2006 vedr. tilbagebetaling af dagpenge, svig, uagtsomhed og karantæne.

Nævnet fandt, at medlemmet havde modtaget supplerende dagpenge med urette for perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet arbejdede og fik udbetalt løn for 38,5 merarbejdstimer for perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, og at medlemmet på trods af vejledningen på dagpengekortene ikke oplyste om disse ekstra timer på dagpengekortene i perioden.

Som følge af mindsteudbetalingsreglen havde medlemmet således ikke ret til supplerende dagpenge for perioden 21 til og med 29 i 2005, idet han i 8 ud af periodens 9 uger arbejdede et antal timer, som betød, at der ikke skulle udbetales supplerende dagpenge, for et mindre antal timer end 7,4 timer.

Nævnet fandt endvidere, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som han havde modtaget med urette.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke oplyste om de 38,5 merarbejdstimer på dagpengekortene vedr. perioden 21 til og med 29 i 2005, selvom det fremgik af dagpengekortet, at alle timer skulle oplyses.

Det burde derfor have stået medlemmet klart, at han skulle have oplyst om de 38,5 merarbejdstimer, som han påtog sig i perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, idet han ikke både kunne modtage dagpenge og løn for de samme timer.

Nævnet fandt endelig, at medlemmet havde handlet uagtsomt over for a-kassen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ikke havde oplyst om sit merarbejde på 38,5 timer, som han påtog sig i perioden uge 21 til og med 29 i 2005, at det fremgik af dagpengekortet, at et medlem havde pligt til at oplyse, om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelse af retten til dagpenge, og at alt arbejde skulle oplyses, samt at han på tro og love skrev under på, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte.

Nævnet noterede sig, at Arbejdsdirektoratet havde fundet at fejludbetalingen vedr. de merarbejdstimer som relaterer sig til mindsteudbetalingsreglen var uagtsomhed, og fejludbetalingen vedr. de resterende timer var svig.

Det var nævnets opfattelse, at der ikke i den konkrete sag var fuldt tilstrækkelig grundlag for at kunne konstatere, at medlemmet havde til hensigt at handle svigagtigt overfor a-kassen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet inden for en kortere periode selv henvendte sig til a-kassen vedr. fejludbetalingen, samt at der ikke forelå yderligere oplysninger i sagen, der tydede på, at han havde til hensigt at besvige a-kassen.

Medlemmet måtte herefter anses for at have handlet uagtsomt, og blev derfor pålagt en karantæne på 37 timer.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. november 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har modtaget dagpenge med urette, og skal derfor tilbagebetale det uretmæssige udbetalte beløb.

Af a-kassen opgjort til 6.952 kr. (før skat).

De anses for at have handlet uagtsomt over for a-kassen.

De skal som følge heraf gennemgå en samlet karantæne på 37 timer.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. oktober 2005 for så vidt angår tilbagebetalingsspørgsmålet, men ændrer direktoratets afgørelse for så vidt angår karantænens størrelse.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at a-kassen har opgjort tilbagebetalingskravet til 6.952 kr. (før skat).

De har ikke gjort indsigelser imod det opgjorte beløb.

Ankenævnet har desuden lagt til grund, at

–

De fra den 1. maj 2005 til den 31. august 2005 var ansat 25 timer om ugen som rengøringsassistent ved Københavns Kommune,

–

a-kassen den 23. maj 2005 godkendte den af Københavns Kommune indsendte frigørelsesattest,

–

a-kassen samtidig oplyste, at De var berettiget til at modtage supplerende dagpenge fra den 23. maj 2005,

–

De fik udbetalt løn for 38,5 ekstratimer for juni 2005,

–

De først den 22. august 2005 oplyste over for a-kassen, at De havde udfyldt Deres dagpengekort for ugerne 21 til og med 29 i 2005 forkert.

Supplerende dagpenge

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Et medlem kan desuden alene få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer i ugen (mindsteudbetalingsreglen).

Nævnet finder at De har modtaget supplerende dagpenge med urette for perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005.

Nævnet har lagt vægt på, at De arbejdede og fik udbetalt løn for 38,5 merarbejdstimer for perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, og at De på trods af vejledningen på dagpengekortene ikke oplyste om disse ekstra timer på dagpengekortene i perioden.

Som følge af mindsteudbetalingsreglen havde De således ikke ret til supplerende dagpenge for perioden 21 til og med 29 i 2005, idet De i 8 ud af periodens 9 uger arbejdede et antal timer, som betød, at der ikke skulle udbetales supplerende dagpenge, for et mindre antal timer end 7,4 timer jf. ovenfor.

Tilbagebetaling

Efter reglerne skal et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde indse, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Nævnet finder at De skal tilbagebetale de dagpenge, som De har modtaget med urette.

Nævnet har lagt vægt på, at De ikke oplyste om de 38,5 merarbejdstimer på dagpengekortene vedr. perioden 21 til og med 29 i 2005, selvom det fremgik af dagpengekortet, at alle timer skulle oplyses.

Det burde derfor have stået Dem klart, at De skulle have oplyst om de 38,5 merarbejdstimer, som De påtog Dem i perioden uge 21 til og med uge 29 i 2005, idet De ikke både kunne modtage dagpenge og løn for de samme timer.

Sanktion

Ifølge reglerne skal et medlem, der har gjort sig skyldig i uagtsomhed overfor a-kassen gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Nævnet finder, at De har handlet uagtsomt over for a-kassen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De ikke oplyste om Deres merarbejde på 38,5 timer, som De påtog Dem i perioden uge 21 til og med 29 i 2005, at det fremgik af dagpengekortet, at et medlem har pligt til at oplyse, om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelse af retten til dagpenge, og at alt arbejde skal oplyses, samt at De på tro og love skrev under på, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte.

Det er bl.a. anført i klagen, at De havde misforstået reglerne, hvilket De oplyste til a-kassen den 22. august 2005, og at De på grund af Deres udenlandske baggrund har forståelsesmæssige problemer.

Nævnet finder ikke, at det anførte kan føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det er Deres eget ansvar at henvende Dem til a-kassen, hvis De har problemer med at forstå og derved udfylde dagpengekortet.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at De først i forbindelse med Deres henvendelse til a-kassen den 22. august 2005 oplyste, at De havde misforstået reglerne.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at a-kassen ikke har haft anledning til at vejlede Dem.

Nævnet har noteret sig, at Arbejdsdirektoratet har fundet at fejludbetalingen vedr. de merarbejdstimer som relaterer sig til mindsteudbetalingsreglen er uagtsomhed, og fejludbetalingen vedr. de resterende timer er svig.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke i den konkrete sag er fuldt tilstrækkelig grundlag for at kunne konstatere, at De havde til hensigt at handle svigagtigt overfor a-kassen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De inden for en kortere periode selv henvendte Dem til a-kassen vedr. fejludbetalingen, samt at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der tyder på at De havde til hensigt at besvige a-kassen.

Da De herefter må anses for at have handlet uagtsomt, skal De have en karantæne 37 timer.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 62, stk. 1, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1 og stk. 5, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 15, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed,

–

§ 1, stk. 1, nr. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.,

–

§ 1, og § 7, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§ 3, stk. 1, § 5, § 6 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, med de ændringer der fremgår af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005, og

–

§ 1 og 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

NN

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1)

er aktivt arbejdssøgende,

2)

kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3)

kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4)

giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

----

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

----

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

§ 15.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1)

hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2)

hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Kapitel 1

Fradrag i ydelser

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser

1)

Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Ret til supplerende dagpenge

§ 1.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

§ 5.

Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Tidsbegrænsningen gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 2.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Det gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 3.

Med virkning fra den 1. april 2001 gælder stk. 1 og 2 også medlemmer, der er ansat i servicejob efter lov om servicejob.

Stk. 4.

A-kassen skal orientere medlemmerne, før de mister retten til supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdet i ugen ikke er omfattet af stk. 1.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 3.

Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6.

Stk. 2.

En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3.

En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4.

Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den.

Stk. 5.

Er et medlem pålagt flere karantæner i medfør af §§ 5 og 7, skal den karantæne, der forældes først, afvikles først.

En karantæne efter §§ 5 og 7 kan ikke afvikles i perioder, hvor et medlem afvikler karantæne fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) § 63, stk. 5, § 68, stk. 5, eller § 78, stk. 6.

Svig

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Gentagelsestilfælde

§ 6.

Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

Uagtsomhed

§ 7.

Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Kapitel 1

Generelle pligter

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.