Behandling af for sen klage trods fristoverskridelse

Behandling af for sen klage trods fristoverskridelse

Resumé

Behandling af for sen klage trods fristoverskridelse

Virksomheden fik den 30. august 2006 strakspåbud om at sikre, at de ansatte ikke blev udsat for fare i forbindelse med arbejdet ved maskiner.

Sidste frist for rettidig klage var den 29. september 2006.

Der blev klaget over afgørelsen den 17. oktober 2006, og klageren erkendte, at klagen var indgivet for sent, men fandt, at klagen burde behandles af Arbejdsmiljøklagenævnet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse var principiel.

Klageren henviste til, at kun et tilsynscenter gav strakspåbud i den aktuelle situation, og selv inden for tilsynscentrets område, var praksis ikke ensartet.

Arbejdsmiljøklagenævnet besluttede at realitetsbehandle klagen, fordi en undersøgelse viste, at der var holdepunkt for klagerens anbringender.

Dato 29. november 2007

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. november 2007 taget stilling til om [navn udeladt] klage af 17. oktober 2006 skal behandles.

[Navn udeladt] har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. august 2006, hvor [virksomhedens navn udeladt] har fået strakspåbud om at tage initiativ til at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for fare ved at arbejde med Heidelberg Vingeautomater.

Spørgsmålet om behandling af klagen

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle [navn udeladt] klage, selvom klagen er modtaget efter udløbet af klagefristen på 4 uger.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen om at behandle sagen, at

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Klagen indeholder spørgsmål, om hvorvidt Arbejdstilsynets praksis for så vidt angår efterkommelsesfrist for påbud vedrørende grafiske maskiner, er ensartet og i overensstemmelse med gældende praksis.

Arbejdsmiljøklagenævnet vil derfor behandle klagen.

R E G L E R

Påbudet og efterkommelsesfristen

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] skal tage initiativ til at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for fare ved at arbejde med Heidelberg Vingeautomater.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 3. marts 2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 10. marts 2008.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således påbudet i Arbejdstilsynets afgørelse af 30. august 2006, men ændrer efterkommelsesfristen.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har ved tilsynsbesøg den 30. august 2006 konstateret, at der ved virksomhedens 2 Heidelberg Vingeautomater var mulighed for at komme i berøring med farlige, bevægelige maskindele, således at der var risiko for personskade.

Maskiner skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 45.

Maskiner skal sikres mod farer ved hjælpemidlet, herunder at personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele.

Det står i § 21, stk. 1, nr 1 i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Heidelberg Vingeautomaten udgør en risiko for, at personer kan komme til skade.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at personer kan komme i berøring med farlige, bevægelige maskindele.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 77.

Y Arbejdsgiverforening har klaget over, at Arbejdstilsynet har givet påbudet uden frist - dvs. et strakspåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har begrundet, hvorfor der i dette tilfælde skulle være tale om et strakspåbud.

Efter indstilling fra Arbejdstilsynet fastsættes derfor en frist på 3 måneder, da løsningen er velkendt inden for branchen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, herunder Arbejdstilsynets breve af 24. april 2007, 8. oktober 2007 samt 5. november 2007.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen sendes til Arbejdstilsynet.

Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

…

Kapitel 3

Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

…

§ 21.

I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet.

Det skal herunder sikres, at

Stk. 2.

Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

Stk. 3.

…

–

Arbejdstilsynet traf afgørelse den 30. august 2006,

–

sidste frist for rettidig klage var den 29. september 2006,

–

Y Arbejdsgiverforening klagede i brev af 17. oktober 2006.

–

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

§ 81, stk. 4 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

–

§ 45, § 46 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 21, stk. 1, nr. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler.

–

[Adressat udeladt]

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

1)

konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2)

forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

3)

godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

4)

anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

1)

personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer,

2)

værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

3)

varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.