Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV

Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV

Resumé

Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV.

Den 17. oktober 2005 sendte Arbejdstilsynet et udkast til påbud i høring.

Virksomheden ville få påbud om, at der skulle udarbejdes arbejdspladsvurdering.

Arbejdsgiveren meddelte den 28. oktober 2005, at der nu forelå en arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet traf den 2. november 2005 afgørelse med påbud om arbejdspladsvurdering.

Efterkommelsesfristen var fastsat til den 16. januar 2006 og tilbagemeldingsfristen til den 23. januar 2006.

Arbejdstilsynet tilføjede, at man havde noteret sig henvendelse af 28. oktober 2005, og at virksomheden ikke behøvede at melde yderligere tilbage.

Arbejdsgiveren fandt, at påbudet ikke gav mening, fordi der er tale om et påbud om forhold, der var bragt i orden.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets afgørelse først blev truffet den 2. november 2005, og at der forelå en APV den 28. oktober 2005.

Arbejdstilsynet havde derfor ikke grundlag for at give et påbud.

Dato 28. november 2007

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. november 2007 behandlet [virksomhedens navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. november 2005 med påbud om arbejdspladsvurdering for [navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for Arbejdstilsynets påbud om arbejdspladsvurdering for [navn udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 2. november 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har aflagt besøg ved [navn udeladt] 29 september 2005.

Arbejdstilsynet konstaterede da, at der ikke var udarbejdet en arbejdspladsvurdering.

Efter endt tilsynsbesøg den 29. september 2005 blev der udleveret en kopi af en besøgsrapport til den arbejdsgiverrepræsentant, som var til stede under Arbejdstilsynets besøg.

Ifølge besøgsrapporten havde den tilstedeværende arbejdsgiverrepræsentant givet samtykke til at få et tilpasset tilsyn i umiddelbar tilknytning til screeningen, og pågældende var mundtligt underrettet om, at Arbejdstilsynet overvejede at træffe afgørelse i form af påbud m.v. om et eller flere konstaterede forhold.

Arbejdstilsynet sendte den 17. oktober 2005 ”Udkast til påbud” med en følgeskrivelse (”Høring”), som indeholdt den oplysning, at Arbejdstilsynet agtede at udstede en tilsynsrapport med påbud som følge af de konstaterede forhold ved tilsynsbesøget.

Den 28. oktober 2005 sendte [navn udeladt] oplysning om, at der nu var udarbejdet arbejdspladsvurdering for [navn udeladt].

I Arbejdstilsynets brev af 2. november 2005 (”Afgørelse”) oplyste Arbejdstilsynet, at man havde noteret sig, at virksomheden den 28. oktober 2005 opfyldte kravet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, og at virksomheden derfor ikke skulle melde yderligere tilbage.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 1.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Det fremgår af lovens § 77, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der med besøgsrapporten er tale om en afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets afgørelse først blev truffet den 2. november 2005, idet ”Udkast til påbud” af 17. oktober 2005 og afgørelsen af 2. november 2005 til sammen indeholder de elementer, der normalt kendetegner en afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der den 28. oktober 2005 forelå en arbejdspladsvurdering, der var tilgængelig for Arbejdstilsynet m.v., og at Arbejdstilsynet derfor ikke havde grundlag for at give påbud om at udarbejde en arbejdspladsvurdering den 2. november 2005.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde

” Sagens indhold

Påbudene er afgivet til [virksomhedens navn udeladt] efter tilpasset tilsyn hhv. den 29. september 2005 hos [navn udeladt] og 22. november 2005 hos [navn udeladt].

Forinden var landpolitistationerne ved screeningsbesøg blevet udtaget til tilpasset tilsyn på grund af mangler ved arbejdspladsvurderingen.

…

”

Det kan tilføjes, at Arbejdstilsynet ved besøget den 29. september 2005 udstedte en besøgsrapport, hvoraf det fremgik, at

I besøgsrapporten var de faktiske forhold beskrevet med ordene

”Ingen arbejdspladsvurdering”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet sendte den 17. oktober 2005 følgende udkast til påbud

”…

Arbejdstilsynet har besøgt [navn udeladt] den 29. september 2005.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med [navn udeladt].

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden ikke har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV).

Virksomheden har ansatte og er derfor omfattet af reglerne om arbejdspladsvurdering.

Påbud

Det påbydes [virksomhedens navn udeladt] at gennemføre arbejdspladsvurdering.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 16. januar 2006 .

…

Hjemmel

…

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest mandag den 23. januar 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

…

Klage over påbud

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et påbud vil normalt have opsættende virkning.

…”

Sammen med udkast til påbud af 17. oktober 2005 sendte Arbejdstilsynet følgende brev

” Høring om udkast til en tilsynsrapport med påbud

Arbejdstilsynet agter at udstede en tilsynsrapport med påbud som følge af de konstaterede forhold ved tilsynsbesøget hos [navn udeladt] den 29. september 2005.

Der er tale om følgende reaktioner

Påbud

000000

Arbejdspladsvurdering.

Hvis virksomheden har

kan virksomheden rette henvendelse til Arbejdstilsynet inden mandag den 31. oktober 2005 på nedenstående adresse

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Modtager Arbejdstilsynet ikke bemærkninger inden høringsfristens udløb, træffer Arbejdstilsynet afgørelse i overensstemmelse med vedlagte udkast til reaktioner.

Virksomheden bør derfor gemme udkast til reaktioner med bilag.

Virksomheden kan først klage over udkast til påbud, når Arbejdstilsynet efter høringsfristens udløb har truffet endelig afgørelse.

Arbejdstilsynet beder om, at virksomhedens sikkerhedsorganisation eller en repræsentant for de ansatte hos [navn udeladt] er gjort bekendt med udkast til påbud og har haft lejlighed til at udtale sig.

…”

Arbejdstilsynet traf den 2. november 2005 følgende afgørelse

”Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 17. oktober 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos [navn udeladt] den 29. september 2005.

Der er tale om følgende

Påbud om arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdsmiljøproblem nr. 000000

Efterkommelsesfrist 16. januar 2006

Tilbagemeldingsfrist 23. januar 2006

Arbejdstilsynet har noteret sig, at virksomheden den 28. oktober 2005 har gjort opmærksom på, at kravet i udkast til tilsynsrapport med påbud allerede er fuldt og helt opfyldt.

Virksomhedens meddelelse betyder, at virksomheden ikke skal melde yderligere tilbage til Arbejdstilsynet.

…”

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

[Navn udeladt] har i brev af 30. november 2005 skrevet

”Herved påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet tilsynsrapport med påbud af 2. ds.

På baggrund af et tilsynsbesøg hos [navn udeladt] den 29. september 2005 blev der den 17. oktober 2005 foretaget høring over udkast til en tilsynsrapport med påbud om 000000; arbejdspladsvurdering.

Der blev givet en frist til 31. oktober 2005 for fremsættelse af bemærkninger.

Ved brev af 28. oktober 2005 meddelte jeg Arbejdstilsynet, at arbejdspladsvurderingen nu var udfærdiget.

Jeg vedlagde samtidig en kopi heraf til orientering.

Desuagtet gives der den 2. ds. et “påbud om arbejdspladsvurdering” med angivelse af såvel en efterkommelsesfrist (16. januar 2006) som en tilbagemeldingsfrist (23. januar 2006).

Derudover tilføjes dog, at man har noteret sig, at virksomheden den 28. oktober 2005 har gjort opmærksom på, at kravet i udkast til tilsynsrapport med påbud allerede er fuldt og helt opfyldt , med tilføjelsen

Virksomhedens meddelelse betyde, at virksomheden ikke skal melde yderligere tilbage til Arbejdstilsynet.

”Påbudet” er således et påbud om ingenting.

Dette giver ikke nogen mening.

Jeg klager således over, at der er givet et påbud på et tidspunkt, hvor det, der gives et påbud om, var et ikke-eksisterende problem.

Da påbudet formelt er rettet til [virksomhedens navn udeladt], er det efter aftale med [virksomhedens navn udeladt], at jeg indbringer klagen, idet [navn udeladt] hører under mit embede.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet skriver følgende i udtalelse af 1. marts 2006

”…

Arbejdstilsynets udtalelse

Sagen handler ikke om, hvorvidt der for de 2 [funktion udeladt] skal gennemføres APV, men alene om der kan afgives påbud, selvom det, påbudet handler om, ikke længere gør sig gældende på tidspunktet for påbudets afgivelse, idet forholdene - i anledning af det udkast til påbud, der blev sendt i høring - allerede er bragt i orden.

Arbejdstilsynet vil på den baggrund i det følgende alene redegøre for, hvorfor påbud med frist afgives på et tidspunkt, hvor kravet er efterkommet.

Arbejdstilsynets høringsprocedure, hvorefter virksomheden får tilsendt udkast til påbud med frist i høring med tilbagemeldingsblanket mv., forinden afgørelse træffes, bevirker, at der går ca. en måned fra arbejdsmiljøovertrædelserne konstateres, til der foreligger en endelig afgørelse fra Arbejdstilsynet.

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet har konstateret en arbejdsmiljøovertrædelse, hvor der skal afgives påbud med frist, afgiver Arbejdstilsynet et påbud, uanset om virksomheden meddeler, at kravet i udkastet til påbud er opfyldt, inden endelig afgørelse træffes.

Årsagen hertil er, at Arbejdstilsynets afgørelser altid relaterer sig til det tidspunkt, hvor arbejdsmiljøovertrædelsen blev konstateret (konstateringstidspunktet), og derfor er uafhængig af, om der senere rettes op på problemet.

Arbejdstilsynet finder, at grundlaget for påbud med frist er til stede på det tidspunkt hvor afgørelse træffes, uanset om arbejdsmiljøforholdet er bragt i orden i høringsfasen.

Arbejdstilsynet finder ikke, at virksomhedens efterkommelse af påbud med frist i høringsfasen, skal forhindre Arbejdstilsynet i at udstede påbud, fordi Arbejdstilsynet har valgt en høringsprocedure, hvor der ikke høres om faktum på stedet.

Hvis Arbejdstilsynet undlader at træffe afgørelse i de tilfælde, hvor et påbud med frist efterkommes i høringsfasen, vil dette medføre, at der ikke vil være nogen dokumentation i sagens eventuelle forløb, f.eks. hvis Arbejdstilsynet senere konstaterer, at virksomheden alligevel ikke har opfyldt kravet i påbudet.

Arbejdsmiljøforholdet vil heller ikke kunne fungere som en skærpende omstændighed i en senere straffesag om det samme eller tilsvarende forhold, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3.

Ovennævnte praksis vil også medføre problemer i forhold til afgivelse af rådgivningspåbud, specielt periodepåbud, da forudsætningen for, at et arbejdsmiljøforhold tæller med i periodepåbudet er, at der er truffet en afgørelse.

Mange virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, vil kunne undgå at få pålagt rådgivningspligt ved at få forholdene vedrørende arbejdspladsvurdering (APV) og/eller sikkerhedsorganisation (SIO) bragt i orden i høringsfasen, således at grundlaget for periodepåbudet falder bort.

APV/SIO-overtrædelser vil nemlig i mange tilfælde kunne bringes i orden rimelig hurtigt.

Herved vil formålet med dele af arbejdsmiljøreformen ikke blive opfyldt, nemlig at virksomheder, der har brug for hjælp til at løfte sit arbejdsmiljøarbejde og som ikke er i stand til at løse arbejdsmiljøproblemerne selv, skal have hjælp hertil via rådgivning.

Arbejdstilsynets nuværende praksis, hvorefter det afgørende for påbud med frist er, at der på et tidspunkt blev konstateret en arbejdsmiljøovertrædelse (konstateringstidspunktet) og hvor der træffes afgørelse, selvom virksomheden har meddelt, at påbudet er efterkommet i høringsfasen, vil dels opfylde formålet med dele af arbejdsmiljøreformen, dels sikre dokumentation i sagens videre forløb i tilfælde af manglende efterkommelse, gentagelse mv.

På baggrund af ovenstående fastholder Arbejdstilsynet afgivelsen af de 2 påbud om APV.”

5.

Nyt efter klagen

På forespørgsel fra Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har Arbejdstilsynet den 28. marts 2007 oplyst følgende

”…

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har i brev af 7. december 2006 anmodet Arbejdstilsynet om svar på, med hvilken hjemmel Arbejdstilsynet kan undlade at inddrage oplysninger, der fremkommer i forbindelse med partshøring.

Sagen har været i bero på baggrund af principielle overvejelser i Arbejdstilsynet.

Spørgsmålet relaterer sig til en konkret klagesag om at gennemføre en arbejdspladsvurdering, hvor virksomheden efterfølgende efterkommer påbudet i høringsfasen.

Arbejdstilsynet har sendt et udkast til påbud til virksomheden, idet Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved besøg på virksomheden på et givent tidspunkt.

Påbudet sendes i høring, således at virksomheden har mulighed for at kommentere faktum i sagen.

Virksomheden anfører i høringssvaret, at påbudet er efterkommet.

Oplysningen har imidlertid ikke betydning for beskrivelsen af faktum i påbudet, som det forelå på konstateringstidspunktet.

Der er således ikke tale om nye oplysninger vedrørende sagens faktum, som d et forelå på konstateringstidspunktet, men om oplysninger vedrørende et helt andet forhold, nemlig efterkommelse af påbudet, som skal ske inden en nærmere fastsat frist.

Efter høringsfasens udløb meddeler Arbejdstilsynet, at påbudet står ved magt, og Arbejdstilsynet kvitterer i skrivelsen for, at virksomheden har efterkommet påbudet.

Dette følger af god forvaltningsskik.

Denne praksis er en del af Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse, og det er Arbejdstilsynets klare opfattelse, at der forvaltningsretligt ikke er noget til hinder herfor.

Arbejdstilsynet finder ikke, at dette angår et hjemmelsspørgsmål.

Den valgte procedure skal ses i sammenhæng med, at såfremt Arbejdstilsynet undlader at træffe afgørelse i de tilfælde, hvor et påbud med frist efterkommes i høringsfasen, vil det medføre, at der ikke vil være tilstrækkelig dokumentation i sagens eventuelle videre forløb.

Her tænkes særligt på, at Arbejdstilsynet senere kan konstatere, at virksomheden alligevel ikke fuldt ud har opfyldt kravet i påbudet.

Overtrædelsen, som Arbejdstilsynet har konstateret, vil heller ikke kunne indgå som en skærpende omstændighed i en eventuel senere straffesag om det samme eller tilsvarende forhold.

…”

På forespørgsel fra Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat har Arbejdstilsynet den 9. oktober 2007 oplyst følgende

”Under henvisning til sekretariatets høring af 14. juni 2007, hvori det blandt andet fremgår, at det efter klagenævnets synspunkt

Hertil skal Arbejdstilsynet bemærke følgende

Ad 1.

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet konstaterer en arbejdsmiljøovertrædelse, har Arbejdstilsynet beføjelse til at afgive påbud efter Arbejdsmiljølovens § 77, stk.1.

Det afgivne påbud udgør en forvaltningsakt.

Arbejdstilsynet skal uddybende bemærke, at der sondres mellem konstaterende og konstitutive forvaltningsakter.

De konstaterende forvaltningsakter kendetegnes ved, at de ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, modsat de konstitutive forvaltningsakter, der kendetegnes ved, at de skaber, ændrer eller ophæver retsforhold.

I de konkrete sager har Arbejdstilsynet afgivet påbud om at berigtige et forhold, som er i strid med arbejdsmiljøloven eller mod regler eller afgørelser i medfør af arbejdsmiljøloven, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1.

Et sådant påbud skaber ikke en ny retsvirkning for virksomhederne, men fastslår, at der er konstateret en overtrædelse af gældende regler, samt at virksomheden er forpligtet til at bringe forhold, der strider herimod, i orden.

Påbud afgivet i medfør af arbejdsmiljølovens § 77, stk.1, er således konstaterende afgørelser, hvilket klart fremgår af bestemmelsens ordlyd.

I de konkrete 2 sager har Arbejdstilsynet konstateret overtrædelse af allerede gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, nemlig § 6 i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse som fastsætter krav vedr.

APV.

Virksomheden høres om de faktuelle forhold på konstateringstidspunktet, og der træffes afgørelse vedrørende forholdene på konstateringstidspunktet.

Retsområdet svarer på dette punkt til strafferetten, hvor konstatering af en strafbar handling sker på baggrund af oplysninger om forholdene på gerningstidspunktet.

Som et eksempel kan nævnes, at såfremt man bliver stoppet af politiet, fordi man ikke har tændte cykellygter, når forholdene er hertil, får man udstedt en bøde af politiet.

Arbejdstilsynet har dog også beføjelsen til at udstede konstitutive påbud.

Som et eksempel herpå kan nævnes arbejdsmiljølovens § 21, stk. 1, 1. led.

Det fremgår heraf, at når Arbejdstilsynet forlanger det skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Som et andet eksempel på en konstitutiv afgørelse kan nævnes § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Her kan Arbejdstilsynet ved arbejde, hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Et påbud efter § 7, stk. 3, skaber en ny selvstændig retsstilling for virksomheden.

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke i forvejen materielle regler om pauser mv.

Arbejdstilsynet fortolker derfor påbud efter § 7, stk. 3, som et konstitutivt påbud.

Arbejdstilsynet er enig med klagenævnet i, at for de konstitutive afgørelsers vedkommende, er det først på afgørelsestidspunktet, at retstillingen etableres.

Ad 2.

Herudover er Arbejdstilsynet enig med klagenævnet i, at en myndighed skal tage hensyn til alle oplysninger, som fremkommer fra borgerne, herunder i forbindelse med en høring.

Er der tale om oplysninger om sagens faktum fra virksomhederne, fx at chaufføren ikke var ansat af virksomheden, eller at der faktisk blev brugt tekniske hjælpemidler til det pågældende løft, får oplysningerne indflydelse på den afgørelse, som Arbejdstilsynet træffer, og kan bevirke, at Arbejdstilsynet i sidste ende trækker påbudet tilbage.

Det er således samtlige oplysninger om forholdene på konstateringstidspunktet, som indgår i Arbejdstilsynets afgørelse eller procesledende beslutning.

Vedrørende oplysninger om forhold, der er indtrådt efter tidspunkt for konstatering af manglende opfyldelse af krav efter arbejdsmiljøloven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, vil disse indgå i overvejelser vedrørende gennemførelsen af afgørelsen og overvejelse om, hvorvidt der skal rejses straffesag.

Oplysningen, om at påbudet er efterkommet, vil typisk medføre, at Arbejdstilsynet beslutter sig for ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Oplysninger om efterfølgende forhold ændrer imidlertid ikke ved Arbejdstilsynets afgørelse, som træffes på konstateringstidspunktet.

Dette svarer til, at politiet ikke tillægger det betydning, at man - lige efter at være blevet stoppet af politiet uden tændte lygter - efterfølgende skynder sig at tænde cykellygterne, jf. det førnævnte eksempel.

Afsluttende bemærkninger

Arbejdstilsynet finder det meget positivt, at virksomheden har udvist vilje til at efterkomme påbudene hurtigst muligt.

Dette anser Arbejdstilsynet samtidig som virksomhedens anerkendelse af, at der har været et konkret problem i relation til arbejdsmiljølovgivningen, som skulle løses.

Arbejdstilsynet erkender, at det kan være vanskeligt for virksomhederne at forstå Arbejdstilsynets praksis, hvorefter en virksomhed, som allerede har efterkommet og rettet ind efter påbudet, får meddelelse om, at Arbejdstilsynet har modtaget oplysningen om, at påbudet er efterkommet, men samtidig meddeler, at påbudet er endeligt.

På baggrund af den rejste problemstilling vil Arbejdstilsynet overveje sin formidling overfor virksomhederne.

Arbejdstilsynet vil således blandt andet klart overfor virksomheden tilkendegive, at Arbejdstilsynet på baggrund af de nye oplysninger om efterkommelse af Arbejdstilsynets påbud ikke agter at foretage sig yderligere i sagen.

Arbejdstilsynet vil samtidig tilkendegive, at Arbejdstilsynet, med reference til påbudet, har konstateret overtrædelse af reglerne, som nu ifølge virksomheden er bragt i orden.

Arbejdstilsynet skal herudover bemærke, at en ny praksis vedrørende formidling ikke ændrer ved det forhold, at virksomheden vil få tildelt en rød eller gul smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside på baggrund af Arbejdstilsynets konstatering af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

En smiley tildeles for en minimumsperiode på 6 måneder, og selvom en virksomhed efterkommer et påbud i høringsfasen, vil dette indgå i afgørelsen af, om der skal gives et rådgivningspåbud i medfør af bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til virksomheden.

…”

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

…

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet.

En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

Vurderingen skal indeholde følgende elementer

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Forvaltningsloven, jf. lov nr 571 af 19. december 1985

…

Kapitel 5

Partshøring

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

–

§ 15 a, stk. 1 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 19, stk. 1 i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985.

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

–

[Adressat udeladt]

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet ved besøget havde talt med arbejdsgiverrepræsentant [navn udeladt]

–

besøgets årsag var screening af virksomhedens arbejdsmiljø,

–

Arbejdstilsynet ville overveje at træffe afgørelse i form af påbud m.v. om et eller flere konstaterede forhold, og

–

virksomheden ved screeningen samtykkede til at få et tilpasset tilsyn i umiddelbar tilknytning til screeningen.

–

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004, § 77, stk. 1 og § 15 a

–

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 6 a og § 6 b

–

bemærkninger til afsnittet “Beskrivelse”,

–

bemærkninger til efterkommelsesfristen for et påbud, eller

–

finder teksten uklar,

1)

er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at udgangspunktet for en myndigheds afgørelse er afgørelsestidspunktet, medmindre andet fremgår af lovgivningen mv.

2)

er god forvaltningsskik, at en myndighed bør tage hensyn til oplysninger fra borgerne, selvom der ikke er tale om nye kendsgerninger, som ikke ændrer ved det faktum, der tidligere er konstateret f.eks. oplysninger om at reglerne nu efterleves, og at klagenævnet derfor ikke finder, at der i de to omhandlede sager var grundlag for at give påbud til [virksomhedens navn udeladt].

1)

Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

1)

det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2)

udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3)

partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4)

parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5)

den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6)

der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.