Refusion, forsvarligt skøn, ikke foretaget en vurdering, ikke begrundet afgørelsen om fortsat dagpengeret, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret, ikke afgjort om medlemmet skal tilbagebetale
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Refusion, forsvarligt skøn, ikke foretaget en vurdering, ikke begrundet afgørelsen om fortsat dagpengeret, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret, ikke afgjort om medlemmet skal tilbagebetale
Resumé
Medlemmet havde registreret selvstændig virksomhed siden 1996.
Medlemmet havde fuldtidsbeskæftigelse fra 1997 til 30. maj 2003.
Medlemmet meldte sig ledig fra juni måned 2003 og oplyste om sin virksomhed, at
- virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,
- virksomheden startede i sommeren 1996,
- arbejdsopgaverne var konsulentopgaver, handlingsplaner, markedsføring, rådgivning m.v.,
- virksomheden stadig var aktiv,
- virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 25.000 kr.,
- virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 10.000 kr., og
- han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden.
A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret.
Medlemmet fik deltidsansættelse og afmeldte sig AF fra januar 2004.
Medlemmet meldte sig igen ledig fra februar 2005, og oplyste om sin virksomhed, at
- virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,
- virksomheden startede i sommeren 1996,
- arbejdsopgaverne var konsulentopgaver,
- virksomheden stadig var aktiv,
- han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden
- virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 0 kr.,
- virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 5.000 kr.,
- han i sidste regnskabsår havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 180.000 kr., og
- han i indeværende år havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 15.000 kr.
A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet havde dagpengeret.
Direktoratet traf i medlemmets sag afgørelse om, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Direktoratet traf afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion for dagpenge udbetalt efter februar 2005, idet a-kassen blot havde genoptaget dagpengeudbetalingen inden for 78-ugers begrænsningen, og idet der var sket væsentlige ændringer i medlemmets virksomhed, fordi medlemmet havde fået flere og bedre lønnede opgaver hos en enkelt kunde.
Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde ret til refusion, idet a-kassen ikke ved sin afgørelse i februar 2005 foretog en egentlig vurdering af medlemmets virksomhed, herunder om virksomheden til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.
Dato 14. december 2007
AA
CPR-nr. xxx
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. december 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
A-kassen har ikke krav på refusion for de fejludbetalte dagpenge for perioden fra den 1. februar 2005 til den 31. januar 2006.
Ankenævnet fastholder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 15. januar 2007 men med en ændret begrundelse.
B E G R U N D E L S E
A-kassen har med brev af 22. december 2006 anmodet om refusion med henvisning til refusionsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Ankenævnet har lagt til grund, at a-kassen ved afgørelse af 22. december 2006 har meddelt, at medlemmet ikke skal tilbagebetale de dagpenge, han har modtaget med urette for perioden fra den 1. februar 2005 til den 31. januar 2006.
Direktoratet har den 15. januar 2007 truffet afgørelse om, at a-kassen ikke har ret til refusion efter hovedreglen i § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven og § 3 i refusionsbekendtgørelsen.
A-kassen har i sin klage gjort gældende, at der ikke er væsentlige ændringer i medlemmets virksomhed i en retning, så virksomheden skal anses for hovedbeskæftigelse.
Direktoratets skøn er på den baggrund et andet end a-kassens, som fandt, at der var tale om bibeskæftigelse (med dagpengeret).
A-kassen fandt imidlertid ikke, at a-kassens skøn var truffet på et uforsvarligt grundlag.
A-kassen havde blot skønnet anderledes end direktoratet.
Ankenævnet er enig med a-kassen i, at der er tale om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Ankenævnet er imidlertid ikke enig i, at bibeskæftigelsen med rette kan vurderes som med dagpengeret.
Ankenævnet traf på mødet den 13. december 2007 afgørelse om, at medlemmet har modtaget dagpenge med urette for perioden fra den 1. februar 2005 til den 31. januar 2006, idet han har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret fra den 1. februar 2005.
En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis a-kassen med urette har udbetalt ydelser.
Det fremgår af refusionsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at a-kassen har ret til refusion i tilfælde, hvor udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Afgørelse af om et medlems selvstændige virksomhed er bibeskæftigelse med dagpengeret beror på et konkret skøn om beskæftigelsen i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.
Skønnet skal foretages på grundlag af alt arbejdet i virksomheden og virksomhedens indretning.
Der lægges vægt på blandt andet: arten og omfanget af virksomheden, ansat arbejdskraft, medlemmets og andres arbejdsindsats, og virksomhedens omsætning og indtjening.
Ankenævnet finder ikke, at a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og at skønnet kan anses for forsvarligt.
Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet i perioden indtil den 30. maj 2003 var fuldtidsansat.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at medlemmet på sin ledighedserklæring den 1. juli 2003 oplyste, at
Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet på sin ledighedserklæring den 1. februar 2005 oplyste, at
Efter nævnets opfattelse havde virksomheden en type arbejdsopgaver, der forudsætter en vis kundekontakt.
Denne beskæftigelse ville efter sin art ikke til enhver tid frit kunne placeres, men måtte tilrettelægges så det også passede med virksomhedens kunder.
Skønnet af om den selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse drives med eller uden dagpengeret er ikke let at foretage i den konkrete sag.
Ankenævnet finder imidlertid ikke, at a-kassen har foretaget et forsvarligt skøn af dagpengeretten.
Ankenævnet har lagt vægt på, at a-kassen ved sin afgørelse af 10. februar 2005 ikke foretog en egentlig vurdering af, om medlemmets virksomhed, herunder om virksomheden til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid fra den 1. februar 2005.
Det forhold, at medlemmet pga. lille aktivitet konkret havde kunnet drive virksomheden uden for normal arbejdstid, ændrer ikke på vurderingen af, at virksomhedens opgaver med blandt andet kundekontakt ikke til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid.
Ankenævnet finder derfor ikke, at a-kassens skøn om, at beskæftigelse i virksomheden til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid, var forsvarligt.
Ankenævnet finder derfor ikke, at a-kassen har ret til refusion efter refusionsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
NN
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
…
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.
Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
…
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
…
Bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
§ 3.
En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.
Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
Stk. 2.
A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.
§ 4.
Skyldes udbetalingen at medlemmet har udvist svig, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kassen ret til refusion.
Retten falder dog bort i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 5.
Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2.
En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette.
A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6.
§ 6.
En a-kasse har ret til refusion, hvis Arbejdsformidlingen er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette.
A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag.
§ 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 4-6.
–
virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,
–
arbejdsopgaverne var konsulentopgaver, handlingsplaner, markedsføring, rådgivning m.v.,
–
virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 25.000 kr.,
–
virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 10.000 kr., og
–
han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden.
–
virksomheden var enkeltmandsvirksomhed uden ansatte,
–
arbejdsopgaverne var konsulentopgaver,
–
han var beskæftiget i 0-10 timer om ugen i virksomheden,
–
virksomheden i sidste regnskabsår havde en omsætning på 0 kr.,
–
virksomheden i indeværende år havde en omsætning på ca. 5.000 kr.,
–
han i sidste regnskabsår havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 180.000 kr., og
–
han i indeværende år havde haft bruttoindtægt fra lønarbejde på 15.000 kr.
–
§ 86, stk. 4og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og
–
§§ 3-7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.