Ophør af selvstændig virksomhed i forbindelse med overgang til efterløn. Spørgsmål om overdragelse til ægtefælle, taxavognmand
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ophør af selvstændig virksomhed i forbindelse med overgang til efterløn. Spørgsmål om overdragelse til ægtefælle, taxavognmand
Resumé
Et medlem, der havde drevet taxavognmandsforretning i samarbejde med ægtefællen, afleverede sin taxabevilling, solgte bilen og søgte om at overgå til efterløn 1. januar 2007.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed idet hans ægtefælle fortsatte vognmandsvirksomheden under eget navn og cvr-nummer.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet frem til udgangen af 2006 havde drevet selvstændig virksomhed i samarbejde med ægtefællen, idet begge ægtefæller havde haft taxabevilling, der var udarbejdet fælles regnskab for 2006, hvoraf udgifter og afskrivninger vedrørende ægtefællens bil fremgik, og ægtefællen havde modtaget løn fra medlemmets vognmandsvirksomhed.
Dato 10. december 2007
CPR-nr.
-
Ankenævnet har behandlet xxx klage på møde den 6. december 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
xxx kan ikke anses for, at være ophørt med drift af selvstændig virksomhed, hvorfor han ikke opfylder betingelserne for at overgå til efterløn den 1. januar 2007.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 13. marts 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at xxx driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Ankenævnet har yderligere lagt til grund,
Et medlem der driver selvstændig virksomhed inden overgang til efterløn kan først overgå til efterløn når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Efter reglerne kan et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når det dokumenteres at virksomheden er endelig overdraget eller lukket.
Ankenævnet finder, at xxx ikke kan anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed idet hans ægtefælle efter 1. januar 2007 har fortsat vognmandsvirksomheden under eget navn og cvr. nummer.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at xxx frem til udgangen af 2006 må anses for at have drevet selvstændig virksomhed i samarbejde med sin ægtefælle, idet både xxx og hans ægtefælle har haft taxabevilling, der er udarbejdet et fælles regnskab for 2006, hvoraf udgifter og afskrivning vedrørende ægtefællens bil fremgår og det fremgår, at ægtefællen har modtaget løn fra virksomheden.
Nævnet har desuden lagt vægt på, at både xxx navn og ægtefællens navn fremgår af forsiden af den indkomstopgørelse for 2006, som er udarbejdet af revisor i tilknytning til resultatopgørelsen for samme år.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt.
Ankenævnet finder, at xxx opgaver ikke kan anses for bortfaldet mere end midlertidigt.
Ankenævnet er opmærksom på, at xxx ikke længere selv har taxabevilling og bil, nævnet finder imidlertid at hans arbejdsopgaver med at køre taxa, rengøre denne og udarbejde regnskab fortsat er arbejdsopgaver der findes i den virksomhed der nu drives af xxx`s ægtefælle.
Ankenævnet finder det således ikke dokumenteret, at xxx arbejdsfunktioner i vognmandsvirksomheden er bortfaldet mere end midlertidigt.
Han opfylder derfor ikke betingelserne for, at blive anset for at være udtrådt af den virksomhed der nu drives videre af hans ægtefælle, hvorfor han ikke er berettiget til at overgå til efterløn pr. 1. januar 2007.
xxx ses ikke at være omfattet af nogle af de øvrige bestemmelser om ægtefælleudtræden.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
…
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
…
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.
§ 57 .
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.
…
…
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
…
§ 74 a .
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
...
§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension.
Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 2.
Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3-16.
Medlemmet skal være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed.
§ 3.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
…
Stk. 5.
Et medlem kan ikke opfylde betingelserne i stk. 1-4 ved overdragelse til ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
…
§ 9.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden.
Årsagen hertil skal være,
Stk. 2.
Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, at medlemmets arbejdsfunktioner ikke overtages af ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
–
at xxx siden 1977 har drevet vognmandsvirksomhed, og at han den 2. januar 2007 afleverede sin sidste taxatilladelse og efterfølgende solgte bilen, således at han ikke længere er i besiddelse af taxabevillinger og biler til taxakørsel,
–
at xxx`s ægtefælle siden 1997 har haft egen taxabevilling og bil,
–
at xxx`s ægtefælle i 2005 ansatte en medarbejder til at køre sin taxa,
–
at xxx`s ægtefælle har modtaget løn fra xxx`s vognmandsvirksomhed, at udgifter og afskrivninger vedrørende ægtefællens bil fremgår af xxx regnskab,
–
at xxx har fået udbetalt overskud fra virksomheden, og
–
at xxx ansøgte om at overgå til efterløn med virkning fra 1. januar 2007.
–
§ 57, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, § 74 a, stk. 1, nr. 4 og § 74 c stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
–
§ 2, § 3, stk. 1 og stk. 5 og § 9 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002.
1)
er fyldt 60 år,
2)
har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3)
har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4)
ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,
1)
at der inden for de sidste 3 måneder er opstået et behov i virksomheden for særlige, faglige kvalifikationer, eller
2)
at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.