Påbud om vaccination af ansatte ved håndtering af spildevand
Statutory Text (3 Articles)
Påbud om vaccination af ansatte ved håndtering af spildevand
Resumé
Arbejdstilsynet besøgte den 17. august 2006 virksomheden, der oplyste, at personale der beskæftiges med håndtering af spildevand tilbydes vaccination, men at det ikke er alle der har ønsket at tage imod tilbuddet.
Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet med håndtering af spildevand, var forbundet med en alvorlig smitterisko.
Arbejdstilsynet traf den 19. oktober 2006 afgørelse om, at personer skal vaccineres effektivt mod leverbetændelse ( hepatitis A), stivkrampe ( tetanus ) og polio (børnelammelse) , hvis deres beskæftigelse for størstedelens vedkommende består i håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand) og kloakslam o.l.
Personer der af helbredshensyn, religiøse grunde e.l. ikke ønsker at lade sig vaccinere, må ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde.
Vaccinationerne skal kunne dokumenteres.”
Arbejdsmiljøklagenævnet traf den 27. november 2007 afgørelse om at xxx skulle sikre sig
at de ansatte er vaccineret effektivt mod leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe (tetanus) og polio (børnelammelse), hvis deres beskæftigelse for størstedelens vedkommende består i håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand) og kloakslam o.l., og
at ansatte, der af helbredshensyn, religiøse grunde e.l. ikke er vaccineret, ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet er desuden enig med Arbejdstilsynet i, at xxx skal kunne dokumentere, at de ansatte, som arbejder med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand) og kloakslam o.l., er effektivt vaccineret.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. november 2007 behandlet xxx klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2006 med påbud til yyy om, at personer skal vaccineres effektivt mod leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe (tetanus) og polio (børnelammelse), hvis deres beskæftigelse for størstedelens vedkommende består i håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand)og kloakslam o.l., og at personer, der af helbredshensyn, religiøse grunde e.l. ikke ønsker at lade sig vaccinere, ikke må beskæftiges ved det pågældende arbejde.
Vaccinationerne skal kunne dokumenteres.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i påbudet om, at yyy skal sikre sig
at de ansatte er vaccineret effektivt mod leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe (tetanus) og polio (børnelammelse), hvis deres beskæftigelse for størstedelens vedkommende består i håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand) og kloakslam o.l., og
at ansatte, der af helbredshensyn, religiøse grunde e.l. ikke er vaccineret, ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet er desuden enig med Arbejdstilsynet i, at yyy skal kunne dokumentere, at de ansatte, som arbejder med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand) og kloakslam o.l., er effektivt vaccineret.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. januar 2008.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. januar 2008.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2006.
B E G R U N D E L S E
Nævnet har lagt til grund, at det ved Arbejdstilsynets besøg i virksomheden den 17. august 2006 blev oplyst, at personale, der beskæftiges med håndtering af spildevand, tilbydes vaccination.
Det er dog ikke alle ansatte, der har ønsket at tage imod tilbuddet om vaccination.
Virksomheden oplyste, at de ikke ville tvinge de ansatte til at lade sig vaccinere og de ville helst lade det foregå ad frivillighedens vej.
Ifølge § 24 i bekendtgørelsen om kloakarbejde skal de ansatte, hvor arbejdet primært eller for størstedelens vedkommende består i arbejde med håndtering, behandling af eller analyse af spildevand (kloakvand), kloakslam og lignende, være vaccineret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav herom.
Det er anført i Arbejdstilsynets vejledning D.2.14, at ansvaret for overholdelse af vaccinationsbestemmelserne påhviler såvel arbejdsgiveren som den enkelte medarbejder.
Vaccinationerne skal kunne dokumenteres.
Desuden fremgår det af Arbejdstilsynets vejledning D.2.14, hvornår en vaccination kan betragtes som effektiv.
Det forhold, at xxx oplyser at virksomheden har en procedure som følger op på at den enkelte ansatte får foretaget vaccination, er efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkelig til at opfylde kravet om, at de ansatte er vaccineret, med mindre vaccinationerne kan dokumenteres.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, §§ 48 og 77, stk. 1.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 9 af 14. januar 1988, § 24.
På klagenævnets vegne
Kopi til
xxx
xxx
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 8
Stoffer og materialer
§ 48.
Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 77. stk. 1 Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 9 af 14. januar 1988
Kapitel 5
Særlige regler om arbejdets udførelse
Sikkerhedsforanstaltninger
Vaccination
§ 24.
Ansatte, hvis beskæftigelse primært eller for størstedelens vedkommende består i arbejde med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand), kloakslam og lignende, skal være vaccineret i overensstemmelse med arbejdstilsynets krav herom.
2.
AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.
At-vejledning D.2.14.