Der var indtrådt forældelse. En sag om fradrag i efterløn for fratrædelsesgodtgørelse kunne derfor ikke genoptages
Statutory Text (5 Articles)
Der var indtrådt forældelse. En sag om fradrag i efterløn for fratrædelsesgodtgørelse kunne derfor ikke genoptages
Resumé
Et medlem anmodede om genoptagelse.
Han havde i 1999 fået foretaget fradrag i sin efterløn for en fratrædelsesgodtgørelse, hvilket havde været i overensstemmelse med gældende praksis.
I 2004 havde Arbejdsmarkedets Ankenævn ændret hidtidig praksis.
Der skulle ikke længere foretages fradrag i efterlønnen for fratrædelsesgodtgørelse.
Medlemmet henvendte sig i 2006 med sin anmodning om genoptagelse.
Da han henvendte sig mere end 5 år efter afgørelsen, var der indtrådt forældelse efter Lov om Forældelse af visse Fordringer.
(1908-Loven).
Der var ikke grundlag for suspension af forældelsesfristen.
Retspraksis gav ikke grundlag herfor.
Direktoratet havde efter praksisændringen udsendt en rundskrivelse, hvorefter a-kasserne i det omfang, de blev bekendt med sagerne, kunne foretage en genoptagelse.
Der var ikke herved givet a-kasserne en pligt til at genoptage.
Arbejdsmarkedets Ankenævn havde selv genoptaget sager, men det var kun de sager, man var bekendt med.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. november 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Krav på efterløn for tiden før 1. oktober 1999 er forældet.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 15. juni 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
I efterlønnen foretages fradrag for indtægter efter nærmere fastsatte retningslinjer.
Der blev således foretaget fradrag i de tilfælde, hvor en tjenestemand selv sagde sin stilling op og i den forbindelse modtog en fratrædelsesgodtgørelse, hvis tjenestemanden sagde op med et mindre varsel end de 3 år, som er den periode, arbejdsgiveren ville have haft pligt til at betale rådighedsløn i tilfælde af afskedigelse af tjenestemanden.
Den 5. juli 2004 ændrede Arbejdsmarkedets Ankenævn denne hidtidige praksis.
Ankenævnet traf en afgørelse, hvorefter en tjenestemand, der havde sagt op med et varsel på mere end 3 måneder, som kravet er i tjenestemandsloven, ikke skulle have foretaget fradrag i efterlønnen, selv om han i forbindelse med opsigelsen havde modtaget fratrædelsesgodtgørelse.
Ankenævnet fandt, at den hidtidige praksis ikke havde været i overensstemmelse med lovens intentioner.
Ifølge lov om Forældelse af visse Fordringer (1908-Loven) er fordringer på restancer af livrente, overlevelsesrente, pension og aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum, imidlertid omfattet af lovens forældelsesfrist på 5 år.
Fristen regnes fra den tid, da fordringen kan kræves betalt og fortabes, medmindre fordringsindehaveren inden fristens udløb foretager retslige skridt til fordringens inddrivelse.
Efterløn tjener samme formål som lovens eksempler, nemlig dækning af dagligdagens behov for en gruppe personer, der ikke har arbejdsindkomst og eller indkomst ved selvstændig virksomhed.
Der er tale om forsørgelsesydelser.
Efterløn er en lignende forsørgelsesydelse og må anses for omfattet af den 5-årige forældelse, som er fastsat i 1908–loven.
De rettede den 9. februar 2006 henvendelse til a-kassen om efterløn for perioden 1. april til 31. september 1999.
Der var på det tidspunkt forløbet mere end 5 år.
Kravet var således forældet.
De har anført, at De først blev gjort bekendt med den ændrede fortolkning af reglerne, som førte til den ændrede praksis, i fagbladet ”Tidende” 1/2006.
A-kassen har bekræftet, at man ikke orienterede Dem om muligheden for at få genoptaget Deres sag.
A-kassen har på denne baggrund indstillet, at der bliver givet dispensation.
Det forhold, at De først i starten af 2006 blev klar over den praksisændring, der var sket i 2004, kan ikke medføre et ændret resultat, idet ukendskab til en relevant retsregel eller til en ændret fortolkning af en retsregel ikke efter retspraksis kan føre til suspension af forældelsen.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet og brev af 7. september 2006 fra a-kassen.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
Kopi til
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. xxx
Regler
Lov om forældelse af visse Fordringer. (1908-loven)
§ 1
For følgende Fordringer gælder en Forældelsesfrist af 5 Aar
Foranførte Forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, naar der for Fordringen er udstedt Gældsbrev eller tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse og Størrelse er anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt fastslaaet.
§ 2
Den i § 1 fastsatte kortere Forældelsesfrist regnes fra den Tid, da Fordringen af Fordringshaveren kan kræves betalt.
Fordringen fortabes, medmindre Fordringshaveren inden Fristens Udløb enten erhverver Skyldnerens Erkendelse af Gælden eller foretager retslige Skridt mod ham og uden ufornødens Ophold forfølger disse til Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse.
§ 3
Naar den Fordringshaver, for Hvem noget af de i § 1 ommeldte Krav er stiftet, paa Grund af utilregnelig Uvidenhed om sit Krav eller om Skyldnerens Opholdssted har været ude af Stand til at gøre sin Ret gældende, regnes den i § 1 omhandlede kortere Forældelsesfrist først fra den Tid, da Fordringshaveren var eller ved sædvanlig Agtpaagivenhed vilde have været i Stand til at Kræve sit krav betalt.
§ 4
Den almindelige Forældelsesfrist af 20 Aar vedbliver ved Siden af den i § 1 fastsatte.
–
a-kassen den 20. april 1999 traf afgørelse, hvorefter De først havde ret til efterløn fra den 1. oktober 1999, idet De i forbindelse med Deres fratræden pr. 31. marts 1999 modtog en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn, og
–
De den 9. februar 2006 anmodede a-kassen om at genoptage sagen.
1)
Fordring, som støttes på Overenskomst om a.
Salg eller anden Overdragelse af Varer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør til fast Ejendom, b.
Brug af fast Ejendom eller Løsøre, c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning, d.
Befordring af Personer eller Gods, e.
Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst Art;
2)
Fordring på Restance af stadigt tilbagevendende Afgift, som hviler på fast Ejendom uden særlig vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance af Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag eller anden lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at betragte som Afdrag paa en skyldig Kapital;
3)
Fordring ifølge Forløfte, indgaaet for noget i denne Paragraf omhandlet Krav;
4)
Statens eller Kommunens Krav paa Skatter eller Afgifter af offentligretlig Natur;
5)
Fordring paa Erstatning for Skade, tilføjet udenfor Kontraktforhold, medmindre Skaden er bevirket ved en Forbrydelse, for hvilken der under offentlig Straffesag paalægges Straf; og
6)
Fordring, som udenfor Tilfælde af Svig haves på Betaling af, hvad nogen har ydet i urigtig Formening om, at Forpligtelse hertil paahvilede ham.