Rådighed; efterløn, vejledning, delvis hjemvisning

Rådighed; efterløn, vejledning, delvis hjemvisning

Resumé

Medlemmet søgte om henholdsvis efterlønsbevis og efterløn den 9. juni 2006.

Medlemmet ansøgte om at gå på efterløn fra den 1. juli 2006.

Medlemmet var deltidsforsikret.

Medlemmet modtog sidst dagpenge i uge 7 i 2004, og hun blev afmeldt AF den 10. februar 2004.

I januar 2005 besluttede hun, at hun ikke ønskede at have mere med AF at gøre.

Medlemmet havde efter en sag mellem AF, hendes a-kasse og Arbejdsdirektoratet ikke længere tillid til AF.

Medlemmet oplyste ved breve af henholdsvis den 6. juni 2006, den 14. juni 2006 og den 15. juni 2006 om fem stillinger, som hun havde søgt inden for de sidste 2 år.

Hun oplyste videre, at hun tjekkede på nettet, i aviser, i jobbutikken, samt via sit netværk, om der var ledige stillinger, at der ikke var mange ledige kontorstillinger at søge, samt endnu færre deltidsjobs, som hun foretrak frem for fuldtidsstillinger.

Ved brev af 21. september 2006 oplyste medlemmet, at hun ikke kun havde søgt 5 stillinger indenfor de sidste 2 år, men en hel del stillinger ved telefonisk at kontakte diverse virksomheder, der havde opslåede stillinger på nettet og i aviserne.

Hun konkretiserede ikke yderligere hvilke stillinger, der var tale om.

Medlemmets tilmeldte sig på ny AF den 5. juni 2006.

Den 9. juni 2006 modtog a-kassen medlemmets ansøgning om efterløn og efterlønsbevis.

Vejledning

Medlemmet har anført, at hun mener, at hun har fået utilstrækkelig vejledning om betingelserne for at få efterløn.

Ved brev af 4. august 2005 orienterede a-kassen medlemmet om mulighederne for at søge efterlønsbevis samt efterløn.

Brevet var vedlagt pjecen ”Efterløn”.

Medlemmet har oplyst til sagen, at hun den 17. august 2005 tog telefonisk kontakt til a-kassen, og at hun i den forbindelse fik oplyst, at hun blot skulle melde sig ledig, inden hun søgte om efterløn.

A-kassen har hertil oplyst, at der ikke er udarbejdet en samtalerapport over samtalen, samt at a-kassen hverken kan be- eller afkræfte medlemmets oplysninger om samtalens indhold.

A-kassen anførte ligeledes, at a-kassens sagsbehandler næppe ville have oplyst medlemmet om, at hun blot kunne melde sig ledig lige inden, hun skulle på efterløn, hvis medlemmet under samtalen havde oplyst, at hun hverken havde arbejde eller modtog dagpenge.

Nævnet noterede sig, at medlemmet på ny tilmeldte sig AF den 5. juni 2006, 4 dage før a-kassen modtog hendes ansøgning om efterløn og efterlønsbevis.

Efter en samlet vurdering af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af medlemmets manglende rådighed frem til det tidspunkt, hvor hun på ny tilmeldte sig AF.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at medlemmet blev afmeldt AF den 10. februar 2004, at hun ikke har været tilmeldt AF i en periode på over 2 år, og at hun i hele perioden havde været ledig.

Medlemmet kunne derfor ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, at hun stod til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden 10. februar 2004 til 5. juni 2006.

Det var dog nævnets opfattelse, at a-kassen efter medlemmets genindmeldelse i AF skulle have givet hende lejlighed til at bevise sin rådighed f.eks. ved at tildele hende en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nævnet hjemviste den del af sagen til direktoratet, der vedrører vurderingen af medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet fra tidspunktet for hendes gentilmeldelse til AF.

Vedrørende vejledningsspørgsmålet lagde nævnet vægt på, at a-kassen ved brev af 4. august 2005 orienterede medlemmet om reglerne for retten til efterløn, herunder kravene om, at hun skulle have ret til dagpenge, samt været tilknyttet arbejdsmarkedet for at være berettiget til efterløn.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at medlemmets a-kasse på ny ved brev af 25. april 2006 vejledte hende om reglerne for ret til efterlønsbevis, samt ved henholdsvis brev af 30. maj 2006 og telefonsamtale af samme dato orienterede medlemmet om, at hun ikke umiddelbart opfyldte kravene til at få efterløn, idet hun ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden februar 2004.

Det forhold, at a-kassen i et bilag til brev af 25. april 2006 oplyste medlemmet om, at hun var berettiget til et efterlønsbevis, samt hvor meget hun ville kunne få udbetalt pr. måned, kunne efter nævnets opfattelse heller ikke føre til et andet resultat.

Nævnet lagde vægt på, at sætningen om at hun er berettiget til at få udstedt et efterlønsbevis ikke skal læses isoleret, men i sammenhæng med det medfølgende brev og vejledning.

I brevet og vejledningen er betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis beskrevet.

Af brevet fremgår det endvidere, at formålet med brevet er at vejlede hende om fordelene ved at søge om efterlønsbevis og give medlemmet mulighed for at søge herom på den vedlagte blanket.

A-kassen tog således ikke konkret stilling til, om medlemmet havde ret til et efterlønsbevis, idet hun først skal udfylde og indsende ansøgningsblanketten til a-kassen, førend a-kassen kunne træffe afgørelse herom.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på mødet den 23. august 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af Deres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden frem til Deres gentilmeldelse til AF den 5. juni 2006.

For så vidt angår vurderingen af Deres tilknytning til arbejdsmarkedet efter gentilmeldelsen i AF skal nævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i direktoratet.

Ankenævnet tiltræder således delvist direktoratets afgørelse af 7. november 2006.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det fremgår af reglerne om efterløn, at retten til efterløn bl.a. er afhængig af, om et medlem ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

En af betingelserne for at få ret til dagpenge er, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kravet om at medlemmet skal have ret til dagpenge skal være opfyldt enten på tidspunktet for ansøgningen om efterlønsbevis eller – hvis et sådan ikke er udstedt – på tidspunktet ved overgang til efterløn.

For at kunne bedømme om De har ret til efterløn eller efterlønsbevis, skal der bl.a. foretages en rådighedsvurdering, der svarer til den vurdering, der foretages i forbindelse med ledighed ved ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge.

I forbindelse med en sådan rådighedsvurdering er det nødvendigt at foretage en vurdering af Deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nævnet har noteret sig, at De på ny tilmeldte Dem AF den 5. juni 2006, 4 dage før a-kassen modtog Deres ansøgning om efterløn og efterlønsbevis.

Efter en samlet vurdering af sagen finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af Deres manglende rådighed frem til det tidspunkt, hvor De på ny tilmeldte Dem AF.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De blev afmeldt AF den 10. februar 2004, at De ikke har været tilmeldt AF i en periode på over 2 år, og at De i hele perioden har været ledig.

De kan derfor ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, at De stod til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden 10. februar 2004 til 5. juni 2006.

Det er dog nævnets opfattelse, at a-kassen efter Deres genindmeldelse i AF skulle have givet Dem lejlighed til at bevise Deres rådighed f.eks. ved at tildele Dem en frist til at vise Deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nævnet skal derfor hjemvise den del af sagen til direktoratet, der vedrører vurderingen af Deres tilknytning til arbejdsmarkedet fra tidspunktet for Deres gentilmeldelse til AF.

De har anført, at Deres a-kasse i forbindelse med en telefonsamtale den 17. august 2005 oplyste Dem om, at De bare skulle melde Dem ledig, inden De søgte om efterløn.

Deres a-kasse har hertil oplyst, at der ikke er udarbejdet en samtalerapport over samtalen den 17. august 2005, at a-kassen derfor hverken kan be- eller afkræfte det anførte, men at a-kassens sagsbehandler næppe ville have oplyst Dem om, at De blot skulle melde Dem ledig, lige inden De skulle på efterløn, hvis a-kassen havde haft kendskab til, at De hverken havde arbejde eller modtog dagpenge.

Efter nævnets opfattelse kan det anførte ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at a-kassen ved brev af 4. august 2005 orienterede Dem om reglerne for retten til efterløn, herunder kravene om, at De skal have ret til dagpenge, samt været tilknyttet arbejdsmarkedet for at være berettiget til efterløn.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at Deres a-kasse på ny ved brev af 25. april 2006 vejledte Dem om reglerne for ret til efterlønsbevis, samt ved henholdsvis brev af 30. maj 2006 og telefonsamtale af samme dato orienterede Dem om, at De ikke umiddelbart opfyldte kravene til at få efterløn, idet De ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden februar 2004.

Det forhold, at a-kassen i et bilag til brev af 25. april 2006 oplyste Dem om, at De var berettiget til et efterlønsbevis, samt hvor meget De ville kunne få udbetalt pr. måned, kan efter nævnets opfattelse heller ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at sætningen om at De er berettiget til at få udstedt et efterlønsbevis ikke skal læses isoleret, men i sammenhæng med det medfølgende brev og vejledning.

I brevet og vejledningen er betingelserne for at få udstedt efterlønsbevis beskrevet.

Af brevet fremgår det endvidere, at formålet med brevet er at vejlede Dem om fordelene ved at søge om efterlønsbevis og give Dem mulighed for at søge herom på den vedlagte blanket.

A-kassen tager således ikke konkret stilling til, om De har ret til et efterlønsbevis, idet De først skal udfylde og indsende ansøgningsblanketten til a-kassen, førend a-kassen kan træffe afgørelse herom.

Nævnet skal dog medgive, at det er en uheldig formulering, når a-kassen i et bilag til brevet oplyser, at De er berettiget til at få udstedt et efterlønsbevis pr. 1. juli 2006.

Det er dog nævnets opfattelse, at De har modtaget tilstrækkelig vejledning om betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis og om betingelserne for at gå på efterløn.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

Stk. 2.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

------

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

-----------

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

Efterlønsbevis

§ 74 b.

Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.

Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3.

Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

----

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 3.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kapitel 11

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

§ 32.

Hvis et medlem efter § 17 og §§ 24-28 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede

Generelle pligter

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

–

De sidst modtog dagpenge i uge 7 i 2004,

–

De blev afmeldt AF den 10. februar 2004,

–

De ikke siden den 10. februar 2004 har været i arbejde,

–

a-kassen ved brev af 4. august 2005 orienterede Dem om mulighederne for at søge efterlønsbevis samt efterløn,

–

brevet var vedlagt pjecen ”efterløn”, hvori reglerne for ret til efterløn var beskrevet, herunder kravene om, at De skal have ret til dagpenge samt været tilknyttet arbejdsmarkedet for at være berettiget til efterløn,

–

De den 25. april 2006 modtog en blanket til ansøgning om efterlønsbevis med vejledning,

–

det af denne vejledning fremgik, at det skal dokumenteres, at samtlige betingelser for at overgå til efterløn er opfyldt på tidspunktet for udstedelse af beviset,

–

a-kassen ved brev af 30. maj 2006 fremsendte en ansøgningsblanket om overgang til efterløn,

–

a-kassen i brevet vejledte Dem om, at De for at få efterløn skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, og at De ikke umiddelbart opfyldte dette krav,

–

a-kassen samme dato telefonisk oplyste, at De ikke umiddelbart opfyldte kravene for at få efterløn, idet De ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden februar 2004,

–

De på ny tilmeldte Dem AF den 5. juni 2006,

–

AF modtog Deres ansøgning om henholdsvis efterlønsbevis og efterløn den 9. juni 2006.

–

§ 62, § 65, § 74 a og § 74 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 3 og § 32 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

–

§ 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede.

1)

er aktivt arbejdssøgende,

2)

kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3)

kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4)

giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1)

som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på institution, eller

5)

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

1)

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2)

medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3)

tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

1)

er fyldt 60 år,

2)

har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3)

har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5)

har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6)

har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.