Timer fra et hverv som formand for et huslejenævn i en kommune kunne ikke tælle med ved beregning af skattefri præmie
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Timer fra et hverv som formand for et huslejenævn i en kommune kunne ikke tælle med ved beregning af skattefri præmie
Resumé
Medlemmet havde arbejdet som formand for et huslejenævn i kommunen.
Han havde for dette arbejde været aflønnet med A-indkomst, hvoraf der blev beregnet Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Ankenævnet udtalte, at et arbejde som formand for et kommunalt nævn ikke er et arbejde, der kan anses for et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Nævnet lagde specielt vægt på, at arbejdet ikke er undergivet en arbejdsgivers tilsyn og instruks for dets udførelse.
Nævnet fandt, at udøvelsen af arbejdet som formand i et kommunalt nævn i højere grad er at ligestille med et hverv end med et sædvanligt beskæftigelsesforhold.
Nævnet henviste til, at der gælder særlige regler for hverv m.v.
Arbejdet som formand for et huslejenævn er ikke nævnt i den lovregel, der giver de særlige regler for hverv.
Under henvisning hertil fandt nævnet, at arbejdet som formand for et huslejenævn ikke kunne medregnes ved beregning af skattefri præmie.
Ankenævnet udtalte endvidere, at et arbejde, hvor aflønningen var fri bil og telefon, heller ikke kunne anses for at være et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Nævnet henviste til, at der, uanset at indtægten var skattepligtig, var tale om en så usædvanlig aflønningsform, at arbejdet ikke kunne anses som udført på almindelige løn- og arbejdsforhold.
Et sådant arbejde ville heller ikke kunne medregnes ved beregning af skattefri præmie.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. november 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Timer fra hvervet som formand for Huslejenævnet i xxx Kommune kan ikke tælle med ved beregning af skattefri præmie.
Timer fra arbejdet som forretningsfører for firmaet xxx kan heller ikke tælle med ved beregningen af skattefri præmie.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 13. februar 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
En efterlønsmodtager kan under visse betingelser, herunder ved varetagelse af lønarbejde i et vist antal timer, opnå ret til skattefri præmie.
Hvilke timer, der vil kunne tælle med ved beregningen af den skattefri præmie fastsættes efter reglerne for beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
Efter disse regler skal et medlem have haft løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Desuden kan medregnes tidsrum, hvor et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
Bestemmelsen nævner en afgrænset gruppe og anses for udtømmende.
Et arbejde som formand for et kommunalt nævn er ikke et arbejde, der kan anses for et sædvanligt beskæftigelsesforhold på almindelig løn- og arbejdsvilkår.
Nævnet henviser specielt til, at arbejdet ikke er undergivet en arbejdsgivers tilsyn og instruktion for dets udførelse.
Nævnet finder, at udøvelsen af arbejdet som formand i et kommunalt nævn i højere grad er at ligestille med et hverv end med et sædvanligt beskæftigelsesforhold.
Nævnet henviser endvidere til, at der gælder særlige regler for hverv m.v.
Arbejdet som nævnsformand er samtidig ikke nævnt i den lovregel, der omhandler hverv og medlemskab af Folketing, Europa-Parlament og regering.
Under henvisning hertil finder nævnet, at Deres arbejde som formand for Huslejenævnet ikke vil kunne medregnes ved beregning af skattefri præmie.
Et arbejde, hvor aflønningen er fri bil og telefon kan efter nævnets opfattelse heller ikke anses for et arbejde på almindelig løn- og arbejdsvilkår.
Nævnet henviser til, at der, uanset at indtægten er skattepligtig, er tale om en så usædvanlig aflønningsform, at der ikke er tale om et arbejde, som er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Deres arbejde som forretningsfører vil derfor heller ikke kunne tælle med ved beregning af skattefri præmie.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E
De har i Deres klage blandt andet anført, at De er ansat til at behandle og træffe afgørelser i klager efter Almenlejeloven.
Der er sekretær, som forbereder sagerne.
Arbejdet svarer til arbejdet som formand for andre ankenævn.
Om arbejdet som forretningsfører har De anført, at De udarbejder regnskaber, udfører almindeligt kontorarbejde og ajourfører og redigerer 9 sociale publikationer med lovændringer og satser.
Hertil skal ankenævnet bemærke, at det anførte ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.
Nævnet henviser til sin afgørelse og begrundelsen herfor.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet.
J.nr. xxx
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 53 .
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,
Stk. 3.
Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet
…
§ 74 k.
Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden.
Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
…
Stk. 8.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn
§ 11.
Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 10, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie.
Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år.
Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode
§ 2.
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2‑8 og § 4.
Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.
…
–
De i perioden med efterløn har arbejdet som formand for Huslejenævnet i xxx Kommune,
–
De for dette arbejde blev aflønnet med A-indkomst, hvoraf der blev beregnet Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag,
–
De i perioden også arbejdede som forretningsfører for et privat firma, og
–
De i dette firma blev aflønnet med fri bil og telefon.
–
§ 53, stk. 2 og 3 a) samt § 74 k, stk. 1 og 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,
–
§ 11, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn, og
–
§ 2, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
a)
at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.
a)
har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
b)
har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,
c)
har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.