Påbud om psykisk arbejdsmiljø i arresthus og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet

Påbud om psykisk arbejdsmiljø i arresthus og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet

Resumé

Arbejdstilsynet havde siden 2003 været i kontakt med et arresthus om det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne.

Den 19. april 2006 besøgte Arbejdstilsynet igen arresthuset, hvor man afholdt et indledende møde med medlemmer af sikkerhedsudvalget, efterfulgt af en gruppesamtale med ansatte.

Herefter blev der foretaget en rundgang.

På et afsluttende møde med medlemmer af sikkerhedsudvalget blev Arbejdstilsynets indtryk og vurderinger drøftet og formidlet.

Den 1. november 2006 gav Arbejdstilsynet påbud om, at der skulle træffes effektive foranstaltninger til at imødegå de i afgørelsen anførte psykiske arbejdsmiljøbelastninger for fængselsfunktionærerne ved arresthuset.

Endvidere gav Arbejdstilsynet påbud om, at der skulle bruges en autoriseret rådgiver til løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer ved arresthuset.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud, fordi nævnet fandt, at de høje krav til arbejdet sammenholdt med manglende instruktion og et antal indsatte, der konstant ligger over de fastsatte mål, på kort sigt medfører risiko for stress og psykisk træthed og på langt sigt risiko for udbrændthed og depression som følge af psykisk udmattelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt samtidig den efterkommelsesfrist, der var fastsat for påbudet samt Arbejdstilsynets påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. september 2007 behandlet [virksomhedens navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af den 1. november 2006.

Arbejdstilsynet har i afgørelsen givet [virksomhedens navn udeladt] påbud om at imødegå de i afgørelsen anførte psykiske arbejdsmiljøbelastninger for fængselsfunktionærerne ved Arresthuset i [navn udeladt], og påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning heraf.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] skal imødegå de psykiske arbejdsmiljøbelastninger, der er nævnt i Arbejdstilsynets afgørelse af den 1. november 2006 for fængselsfunktionærerne ved Arresthuset i [navn udeladt], og at [virksomhedens navn udeladt] skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning heraf.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. juli 2008.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. juli 2008.

Tilbagemelding om indgåelse af aftale med rådgiver skal ske til Arbejdstilsynet senest den 1. december 2007.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 1. november 2006.

B E G R U N D E L S E

Påbud om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet efter tilsynsbesøg den 19. april 2006 vurderer, at arbejdet i Arresthuset i [navn udeladt] fortsat indebærer stor arbejdsmængde og tidspres i forbindelse med arbejdet med mennesker under særlige vilkår.

Som grundlag for denne vurdering henviser Arbejdstilsynet bl.a. til rapport af 16. juli 2004 om det psykiske arbejdsmiljø.

Rapporten blev sendt i høring den 2. marts 2004, og var grundlaget for Arbejdstilsynets afgørelse den 11. oktober 2005 om, at [virksomhedens navn udeladt] havde vilje og evne til at løse problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres ved arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Ved vurderingen på daværende tidspunkt lagde Arbejdstilsynet særligt vægt på

Arbejdstilsynets beskrivelse af planen om, at udarbejde en handlingsplan for stresshåndtering på arbejdspladsen viste sig dog ikke at være korrekt, jf. brev af 15. december 2005 fra Arresthuset i [navn udeladt] til [virksomhedens navn udeladt].

Punktet stress var på samarbejdsudvalgets dagsorden til mødet den 25. oktober 2005.

Her besluttede samarbejdsudvalget, at det var vigtigt for arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø, at identificere, forebygge og håndtere eventuelle problemer med arbejdsrelateret stress, og samarbejdsudvalget havde besluttet, at man med udgangspunkt i [virksomhedens navn udeladt] notat om ”Fokus på stress blandt [virksomhedens navn udeladt] medarbejdere” ville sætte ”stress” på dagsordenen igen i starten af 2006.

Det fremgår af Arbejdstilsynets rapport, at Arresthuset i [navn udeladt] har 39 uniformerede årsværk.

Desuden er der 2 værkmestre og en beredskabsstyrke på 5 fængselsfunktionærer, der hjælper de små arresthuse på Fyn.

Fængselsfunktionærerne udstationeres typisk 2 måneder ad gangen, og beredskabsstyrken udgør ikke en navngiven persongruppe, men går på skift blandt medarbejderne i arresthuset.

Der er ansat en sygeplejerske på 30 timer, en skolelærer på fuld tid samt køkkenpersonale, kontorassistent og en arbejdsmand der varetager opgaver på udendørsarealerne.

Desuden er der ansat en fængselsfunktionær i fleksjob.

Der er tilknyttet en læge 5 timer pr. uge med en fast ugentlig mødedag i arresthuset.

Derudover kan lægen kontaktes telefonisk i dagtimerne.

Efter 16 benyttes vagtlægen.

Arresthuset er indrettet i flere etager og har celler fordelt på 3 etager.

Der er plads til 69 indsatte.

I stuen er der plads til 17 indsatte.

På denne etage placeres alle nyindsatte, medmindre de er kendt af arresthuset, samt indsatte som vurderes at skulle have ekstra opmærksomhed.

På første sal er der plads til 20 indsatte, og 2. sal har plads til 32 indsatte, hvor de fleste indsatte er beskæftiget i værkstedet i dagtimerne.

Hver etage er bemandet med to medarbejdere, der har base i et kontor placeret midt på gangen i det sikrede område.

Der er indført en turnus, således at fængselsfunktionærerne 3 måneder ad gangen er på hver etage.

De indsatte i Arresthuset har ikke arbejdspligt, men får et arbejdstilbud enten i arbejdsdriften eller på cellerne.

Efter ledelsens oplysning tager i gennemsnit ca. 35 indsatte mod dette arbejdstilbud.

De indsatte har cellefællesskab to og to hver aften fra kl. 15.30—21 samt lørdag og søndag i tidsrummet kl. 8— 21.

Der er udvidet fællesskab for maksimalt 8 indsatte i kælderen i forbindelse med ophold i kondirum og bordtennis.

På gårdtursareal til fodbold er der maksimalt 12 indsatte sammen på en gang.

Arresthuset modtager alle arrestanter i politikredsen samt indsatte, som har begået mere alvorlig kriminalitet, samt de tungeste og mest ustabile indsatte fra de små arresthuse, idet Arresthuset i [navn udeladt] har en bedre sikkerhedsbemanding end de små arresthuse.

Ca. 30 % af de indsatte har en anden etnisk baggrund og omkring 80 % har et misbrug.

Psykisk syge og psykisk ustabile indsatte er ifølge medarbejderne og ledelse et stigende problem i arresthuset, fordi de bl.a. har vanskeligt ved at indordne sig og begå sig blandt øvrige indsatte i arresthuset.

De kræver ofte meget kontakt fra personalet og ekstra beskyttelse overfor øvrige indsatte.

Arresthusets ledelse oplyser, at de benytter muligheden for at få vurderet en indsat på den psykiatriske skadestue på [navn udeladt] eller på [navn udeladt] psykiatrisk hospital, hvis der er mistanke om, at en indsat virker psykisk ustabil.

Det bliver dog tilkendegivet, at den indsatte skal være psykotisk, hvis den indsatte skal indlægges.

Personalet og ledelse oplever det betryggende, at de kan få en lægelig vurdering af den psykiske tilstand.

Der er indsatte i arresthuset som har været der i ca. 2 år.

Belægningen

I rapporten af 16. juli 2004 har Arbejdstilsynet beskrevet belægningen i Arresthuset i [navn udeladt].

Følgende fremgår af rapporten

Da rapporten blev udarbejdet i 2003/2004 havde Arresthuset en belægning på 98,6 %.

Den 11. november 2003 var der 72 indsatte i arresthuset, hvoraf de 11 var afsonere.

Der havde været op til 78 indsatte i arresthuset på én gang med dobbeltbelægning på 9 celler.

Ca. 1000 indsatte passerer gennem arresthuset på et år.

Arresthuset har mange midlertidigt anbragte, som skal huses i forbindelse med sagsfremstilling.

Ifølge oplysning fra arrestforvareren, kan større komplekse sager strække sig over 3-4 dage og arresthuset skal derfor stille et rum/celle til rådighed i den periode.

Disse husninger af indsatte fra andre arresthuse indgår ikke i arresthusets beregning af belægningsprocent.

Konsekvenserne af overbelægningen beskrives af ledelsen som

Stort arbejdspres og stress på alle arbejdsfunktioner.

Både medarbejdere og ledelse anser det som urimelige forhold for de indsatte, når der er dobbeltbelægning på cellerne.

Det resulterer endvidere i, at der ofte opstår stridigheder imellem de indsatte, når de skal dele en ca. 8 m² celle, hvor der foruden cellens faste seng opstilles en feltseng.

For det meste sker dobbeltbelægningen uden tvang, men ofte er det indsatte af anden etnisk baggrund som tilbyder plads, og det er ifølge medarbejderne ikke dem, de helst ser er flere sammen i cellen.

Siden rapporten blev udarbejdet har [virksomhedens navn udeladt] i den generelle rapport fra juni 2005 og den 23. november 2006 oplyst, at målet for belægningen i 2005 var på 95-96 procent, og at belægningen i 2006 måtte forhøjes fra 92 procent på grund af ændrede forudsætninger.

Således havde der i gennemsnit været en belægning i arresthusene på 94,9 procent i 2006, og belægningen i arresthusene havde været særlig høj de 4 første måneder af 2006.

Samtidig blev der dog også indgået en flerårig aftale for årene 2004-2007, hvor det blev besluttet, at der skulle gennemføres effektivisering.

Beslutningen om hvordan effektivisering skulle gennemføres, blev lagt ud til den enkelte institution.

For Arresthuset i [navn udeladt] vedkommende betød det, at der skulle spares svarende til 185 timer i ferieafløsning for overvagtmestre.

Arresthuset i [navn udeladt] besluttede dog i stedet at spare på personalet om lørdagen, hvor de indsatte ellers har fritidsaktiviteter.

I Arbejdstilsynets påbud af 1. november 2006 er oplyst, at belægningen i Arresthuset i [navn udeladt] i 2005 var på 98 procent, heraf 2 uger med en belægning på over 100 procent.

I det første kvartal i 2006 var belægningen i gennemsnit på 100 procent og i 4 uger var belægningen over 100 procent.

Hertil kommer de midlertidigt anbragte, som skal huses i forbindelse med fremstilling i retten.

[Virksomhedens navn udeladt] har oplyst, at målet for 2007 er 92 procent.

Perioder med spidsbelastninger

I rapporten af 16. juli 2004 har Arbejdstilsynet beskrevet perioder med spidsbelastninger i Arresthuset i [navn udeladt].

Følgende fremgår af rapporten

Medarbejderne oplever tidspresset størst omkring spisetiderne kl. 11.30 — 12.15.

Arbejdet med at sørge for frokost er meget hektisk, fordi de indsatte, som er i arbejdsdrift, kun har 30 minutters frokost.

Desuden er der ifølge medarbejderne tidspres i tidsrummet kl. 16.45—21.

Aftensmaden starter med at madvognen kører rundt kl. 16.45.

Hvis indsatte har bestilt grillmad, kommer maden ca. kl. 17.20, og den skal også fordeles.

To dage om ugen er der købmand, hvor personalet skal være til stede i de ca. to timer dette foregår.

Om eftermiddagen efter kl. 16 kommer der mange advokater, for at tale med de indsatte eller have ordnet nogle papirer.

Konsekvenserne af tidspresset er, at personalet ikke selv kan få pauser eller får tid til at spise aftensmad, og at de løber hurtigt for at nå alle opgaver.

De oplyser, at de sjældent når at tale med en kollega og holde en reel pause, hvor der bliver lejlighed til at koble fra.

Hvis politiet kommer med en indsat i de sene eftermiddagstimer sker det ifølge personalets oplysning, at en medarbejder foretager visitation alene, fordi det ikke er muligt at afse tid, så begge kolleger kan være til stede.

[Virksomhedens navn udeladt] oplyser, at arrestforvareren ikke er vidende om, at der er tilfælde, hvor dette er sket.

Efter medarbejdernes opfattelse er der travlt i arresthuset om formiddagen.

Dette gælder især i stueetagen, fordi politiet hyppigt kommer med nyindsatte eller skal afhente en indsat, der skal retsfremstilles, hente en indsat som skal flyttes til andet arresthus og lignende.

Efter et overfald i retten har politiet overtaget retsfremstillingen af de indsatte, dog går fængselsfunktionærerne med i retten når der fx er tale om fristforlængelser.

Personalet oplyser, at de ikke er gode nok til at vise de ventende betjente op i personalerummet, og at det får den konsekvens, at betjentene fylder op i vagtstuen og at der dermed bliver uro og støj i vagtrummet, så personalet oplever, at det kan være vanskeligt at udføre opgaverne.

Når der er mange retsfremstillinger, bruger personalet meget tid med at lukke politiet ud/ind af arresthuset.

Medarbejderne oplyser, at de er glade for den turnusordning, som indebærer, at man skifter mellem etagerne hver 3. mdr.

De fleste kan overse 3 måneder i højt tempo.

Dog oplyses det af medarbejderne, at nogle ældre kolleger har svært ved at håndtere den store arbejdsmængde i stueetagen.

Forløbet før den endelige rapport medførte, at man i Arresthuset i [navn udeladt] drøftede muligheden for at sende hjælp fra 1. etage til stueetagen i pressede situationer, og at Arresthuset i [navn udeladt] ledelse var enig i, at der var en stor arbejdsmængde og et stort tidspres i Arresthuset i [navn udeladt].

Som en del af forklaringen nævnes den høje belægningsprocent samt omfanget af dobbeltbelægninger på cellerne.

Arresthusets ledelse mener dog, at huset har en rimelig bemanding med 2 ansatte på hver etage.

Medarbejderne oplever, at det er belastende, når indsatte konstant ringer efter personalet.

De forklarer problemet med, at de indsatte er blevet dårligere fungerende og er vanskelige at få tilbage i cellen igen, når de har været ude.

Siden rapporten blev udarbejdet er der oprettet en fast heldagspost i stueetagen.

Den pågældende varetager retsfremstillingen, og hjælper til i værkstedet, når der ikke er retsfremstilling.

Arbejdsmængden i stueetagen følges tæt af den koordinerende overvagtmester, som er placeret på 1. etage.

På dage med mange og sammenpressede arbejdsopgaver i stueetagen, lader man personale fra de to øvrige etager hjælpe til i stueetagen.

I Arbejdstilsynets påbud af 1. november 2006 er oplyst, at Arresthuset i [navn udeladt] i perioden fra 20. april 2006 til og med 31. maj 2006 har foretaget registrering af behovet for hjælp i stueetagen

Personalet i stueetagen har i den periode anmodet om hjælp 7 gange.

3 gange har der været behov for hjælp, fordi der skulle foretages visitation af mandlige indsatte og der kun var kvindelige ansatte på etagen.

I alt har der været brug for hjælp i stueetagen i 2 timer og 5 minutter.

En gang var der brug for hjælp i 1 time og 10 minutter.

De resterende 6 gange har det været 1 x 15 minutter, 4 x 10 minutter og 2 x 5 minutter.

Alle tidspunkter på nær et har været før kl. 13.

Hvor der foreligger oplysninger om, hvad der er bedt om hjælp til, har der været tale om visitationsopgaver.

De ansatte finder fortsat, at arbejdet i stueetagen er mest belastende.

Arbejdsopgaverne virker uforudsigelige (”kommer ind ad bagdøren”).

Administrativt arbejde

I rapporten af 16. juli 2004 har Arbejdstilsynet beskrevet problemer med det administrative arbejde i Arresthuset i [navn udeladt].

Følgende fremgår af rapporten

Udarbejdelse af indsættelsessamtaler og administration hertil fylder ifølge oplysning fra medarbejderne meget.

Det store flow af indsatte i arresthuset [ca. 1000 om året] bevirker, at medarbejderne har en øget mængde administrative opgaver.

Mindst 1/3 af arbejdstiden bruges til administrativt arbejde på computeren.

De ansatte oplever, at Klientsystemet er tungt og langsomt at arbejde med.

Desuden peger flere på, at der mangler uddannelse i programmet.

Enkelte medarbejdere har aldrig modtaget undervisning i systemet.

Programmet er også blevet ændret i brugerfladens skærmopløsning med den konsekvens, at skærmbilledet er blevet lille og dermed vanskelig at læse.

Stort set alle oplever som følge heraf brugen som en belastning af synet og som en træthedsfaktor.

Systemets langsomhed er specielt problematisk, når der skal ske en hurtig søgning af oplysninger i forbindelse med telefonsamtaler.

Siden rapporten blev udarbejdet har Arresthuset i [navn udeladt] oplyst, at man forsøger at optimere arbejdet, men ikke kan ændre på det forhold, at der er store mængder administrativt arbejde, som skal udføres samtidig med at arbejdet med de indsatte skal passes.

I Arbejdstilsynets påbud af 1. november 2006 er oplyst, at indførelse af en ny journaldel i edb-klientsystemet opleves som en ekstra belastning, især på grund af manglende oplæring.

De ansatte har modtaget 15 minutters uddannelse af en superbruger.

Ikke alle superbrugere har haft evne til at formidle deres viden videre til andre.

Arbejde med mennesker under særlige vilkår .

I rapporten af 16. juli 2004 har Arbejdstilsynet beskrevet problemer ved arbejdet med mennesker under særlige vilkår i Arresthuset i [navn udeladt].

Følgende fremgår af rapporten

Psykisk syge indsatte udgør et stigende problem, og mange psykisk syge har både ifølge medarbejderne og ledelsen en svigtende realitetssans.

Konsekvenser er, at de hyppigere ender i observationscellen.

Der beskrives en episode hvor arresthuset modtog en indsat direkte fra en psykiatrisk afdeling.

Den indsatte havde svært ved at begå sig i arresthuset, og slog en anden indsat under en gårdtur.

Den indsatte blev sat i strafcelle og blev derfor isoleret fra fællesskabet.

Den indsatte barrikaderede sig i cellen og satte ild på cellen.

Efterfølgende blev den indsatte overflyttet til [navn udeladt] fængsel.

De psykisk syge er svære at have i dagligdagen, og mange indsatte vurderes af medarbejderne til at skulle være på en psykiatrisk afdeling, men de oplever det er vanskeligt at få psykisk syge indsatte videre til psykiatrisk afdelinger med mindre de er psykotiske.

De oplever også, at det er vanskeligt at benytte [virksomhedens navn udeladt] muligheder, fordi det er for vanskeligt at få flyttet indsatte, som har behov for særlige foranstaltninger og behandling.

Medarbejderne beskriver, at det er vanskeligt at få tid til at tilse og passe på en indsat med så svære psykiske problemer - fx har mange problemer med at være låst inde og vanskeligt ved at være alene, de er konstant kontaktsøgende og tager derfor meget af medarbejdernes tid.

Medarbejderne opfatter det meget problematisk og modstridende, når deres arbejde består i at låse indsatte inde i en celle, hvor de er alene.

Siden rapporten blev udarbejdet har [virksomhedens navn udeladt] i den generelle tilbagemelding af juni 2005 henvist til, at man ved rekruttering, grunduddannelsen og kurser tager højde for klientellet af psykisk syge.

Heri er nævnt, at Arresthuset i [navn udeladt] har haft særlige temadage om ”misbrug og psykiske syge”.

I Arbejdstilsynets påbud af 1. november 2006 efterlyses fortsat viden/uddannelse i forhold til psykisk svage indsatte - og herudover vedr. indsatte med anden etnisk baggrund.

Supplerende oplysninger

I rapporten af 16. juli 2004 har Arbejdstilsynet suppleret beskrivelsen af de nævnte problematikker med en observation

Under observationsbesøget konstaterede Arbejdstilsynet, at der konstant var opgaver til personalet.

Der var bestandigt opgaver i forbindelse med celleopkald, indsatte som skulle lukkes ud/ind af celler i forbindelse med toiletbesøg, udlevering af medicin og lignende.

Medarbejderne har bærbare telefoner, og behøver derfor ikke at gå ind i vagtrummet når telefonen ringer.

Telefonopkald var hyppige i arresthuset den dag, men ifølge personalet svarende til en normal dag.

Når en medarbejder fx er i gang med at bistå materiale udlevering eller modtage færdigproducerede flag fra en indsat, tales der samtidig i telefon, holdes øje med indsatte, som er låst ud for at gå på toilet og lignende.

Kendetegnet for arbejdsdagen er, at personalet har mange opgaver i gang samtidigt, skal huske mange informationer og aftaler, som de indgår mens de er på gangarealet, og at de konstant bliver afbrudt i det arbejde, de er i gang med.

Der blev observeret flere hændelser, hvor indsatte efter at de var blevet lukket ud forsøgte at undgå at komme på cellen igen.

Fx gik de ned ad gangen for at snakke med en anden indsat eller opfandt forskellige problemer, der lige skulle undersøges af personalet.

Flere gange måtte fængselspersonalet være grænsesættende og påpege, at nu var det tid, at komme tilbage til cellen.

Personalet gik langt for at undgå konflikter, og de indsatte som “kører lidt stærkt”, giver de lidt mere frirum, og de forsøger at besnakke den indsatte tilbage til afdelingen.

Personalet er meget venlige og strammer kun op, der hvor den indsatte for groft udnytter fængselsfunktionærens venlighed.

Medarbejderne oplyser, at det altid er en balancegang at skulle håndtere de indsatte uden for mange konflikter, og de peger på, at det er vigtigt at have en tæt kontakt med de indsatte og være nærværende.

Der er ikke faste tidspunkter fx til det administrative computerarbejde, og medarbejderne skal derfor finde tid imellem de øvrige opgaver.

Besøgsdagen var atypisk, fordi der ikke var retsfremstilling, og der var kun en nyindsættelse.

Den 28. september 2005 beskrives sygefraværet blandt de ansatte ved Arresthuset i [navn udeladt] som værende ikke acceptabelt.

Det forklares dog med langtidssygdom.

Ved Arbejdstilsynets besøg den 19. april 2006 har de ansatte yderligere fået til opgave at foretage urinprøvekontrol blandt de indsatte, 2 pr. dag.

Regler og Arbejdsmiljøklagenævnets praksis

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse skal sikre, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de psykosociale forhold.

Det fremgår af § 4 sammenholdt med § 7 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Ved vurderingen af påbud om det psykiske arbejdsmiljø er det Arbejdsmiljøklagenævnets praksis, at forholdene skal være dokumenterede, at Arbejdstilsynet har forholdt sig til, om ændringer af de beskrevne omstændigheder har haft indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø, og om Arbejdstilsynet systematisk og ud fra objektive målepunkter har dokumenteret, at der fortsat er risiko for psykisk træthed, stress og/eller udbrændthed.

Det er en skønsmæssig vurdering, hvornår der er tale om uforsvarlige forhold.

Heri indgår bl.a. en lægelig vurdering af i hvilke situationer den menneskelige psyke generelt reagerer med psykisk træthed, stress og udbrændthed.

Hvorvidt der er tale om stor arbejdsmængde og tidspres i forbindelse med arbejdet med mennesker under særlige vilkår er en skønsmæssig helhedsvurdering.

Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at antallet af indsatte i Arresthuset i [navn udeladt] ligger over de af [virksomhedens navn udeladt] fastsatte mål siden november 2003, og at Arbejdstilsynet har konstateret, at belægningen i første kvartal i 2006 for Arresthuset i [navn udeladt] vedkommende gennemsnitlig var på 100 procent, heraf 4 uger over 100 procent.

Arbejdstilsynet har således dokumenteret, at forholdene kun er forværret for Arresthuset i [navn udeladt] på dette punkt i forhold til den oprindelige undersøgelse.

[Virksomhedens navn udeladt]/Arresthuset i [navn udeladt] har ikke tilbagevist Arbejdstilsynets tal, men oplyser i klagen, at hensigten er en belægningsprocent på 92 i 2007.

De særlige vilkår for Arresthuset i [navn udeladt] som opsamlingssted for personer, der skal fremstilles i retten - og som ikke tæller med i belægningsprocenten - taler for, at situationen er værre end tallene viser.

Herudover viser Arbejdstilsynets undersøgelse og opfølgning, at der i arbejdet i Arresthuset i [navn udeladt] er flere risikofaktorer for arbejdsbetinget stress og psykisk træthed, idet kravene til arbejdet er høje

Der er flere spidsbelastningsperioder i løbet af dagen.

Tempoet er i disse situationer højt og uden pauser.

[Virksomhedens navn udeladt] henviser i klagen til den registrering, der er foretaget af behovet for hjælp i stueetagen.

Den gennemførte registrering giver ikke umiddelbart anledning til at tro, at de ansatte er overbebyrdede, og ledelsen af Arresthuset i [navn udeladt] giver udtryk for, at man lægger stor vægt på, at arbejdsmængden i stueetagen følges tæt af den koordinerende overvagtmester, som er placeret på 1. etage.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog, at placeringen af den koordinerende overvagtmester taler for, at de ansatte i stueetagen selv må styre og træffe beslutning om, hvornår de har behov for hjælp.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det stiller høje krav til de ansattes indbyrdes kommunikation, gensidig forståelse og respekt, og det at kunne aflæse forskellige sociale situationer og handle effektivt i dem, samtidig med at de føler sig overbebyrdede.

Personalet har mange opgaver i gang samtidigt, skal huske mange informationer og aftaler, som de indgår mens de er på gangarealet, og de bliver konstant afbrudt i det arbejde, de er i gang med.

Der er således konstant krav om opmærksomhed og koncentration.

[Virksomhedens navn udeladt] henviser i klagen til, at Arresthuset i [navn udeladt] pr. 22. december 2006 overgår til IP-telefoni, og at telefonopkald derfor kan gå direkte til den person, som opkaldet er til.

De mange forstyrrelser, som Arbejdstilsynet har beskrevet ved observationen i stueetagen, omfatter dog ikke alene opkald, der blot skal videre til andre, men også opkald og andre forstyrrelser, som den ansatte selv skal besvare og handle på.

Kravet til de ansatte om at kunne håndtere de indsatte uden for mange konflikter kræver tæt kontakt med de indsatte og de ansattes nærvær.

Der er således krav om, at den ansatte har og bruger sin indlevelsesevne konstruktivt i arbejdet.

Også i den forbindelse stilles høje krav til opmærksomhed og koncentration.

Manglende oplæring i de edb-systemer, som de ansatte skal anvende, medfører krav, som er uklare, og den ansatte skal bruge intellektuelle og følelsesmæssige ressourcer i et større omfang for at løse opgaven, end opgaven kræver.

[Virksomhedens navn udeladt] beskriver, at man er ved at forenkle brugerfladerne, iværksætte et pilotprojekt til forbedring af medarbejdernes IT-kompetencer, og at der vil blive etableret en weblog til udveksling af erfaringer, råd og vejledning.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de beskrevne tiltag på længere sigt kan medføre, at de ansatte bliver bedre til det arbejde, som kræves, men tiltagene kan ikke erstatte den nødvendige instruktion.

Arbejdsopgaverne i stueetagen opfattes mest belastende på grund af uforudsigelighed.

Det stiller krav om fleksibilitet, om at kunne håndtere stadige forandringer, og krav, som indbyrdes kan være modstridende.

Dvs. forhold, som medfører, at den ansatte skal være opmærksom, have mange bolde i luften og træffe beslutning om, hvad der nu skal ske.

Sygefraværet i Arresthuset i [navn udeladt] er ikke oplyst i tal, men angives senest som ikke acceptabelt.

Forklaringen tilskrives langtidsfravær.

Det er Arbejdsmiljøklagenævnets opfattelse, at udbrændthed og depression, som udspringer af, at det psykiske arbejdsmiljø er stressende og psykisk trættende, også kan medføre langtidsfravær.

Hverken det forhold, at de ansatte har fået yderligere en opgave i form af urinprøvekontrol, og at Arresthuset i [navn udeladt] er pålagt generelle besparelser taler for, at vilkårene for de ansatte er blevet lettere.

Arbejdsmiljøklagenævnet er i den forbindelse opmærksomt på, at [virksomhedens navn udeladt]/Arresthuset i [navn udeladt] er underlagt politiske og økonomiske krav, som [virksomhedens navn udeladt] og Arresthuset i [navn udeladt] ikke har direkte indflydelse på, men hverken [virksomhedens navn udeladt] eller Arresthuset i [navn udeladt] har tilkendegivet, at urinprøvekontrollen er implementeret/organiseret på en sådan måde, at det ikke bliver en yderligere belastning i de ansattes forhold til de indsatte - og en yderligere opgave, der skal indpasses i en i forvejen travl hverdag.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de høje krav til arbejdet sammenholdt med manglende instruktion og et antal indsatte, der konstant ligger over de af [virksomhedens navn udeladt] fastsatte mål, på kort sigt medfører risiko for stress og psykisk træthed og på langt sigt risiko for udbrændthed og depression som følge af psykisk udmattelse.

Det forhold, at der er en turnus, således at fængselsfunktionærerne 3 måneder ad gangen er på hver etage, kan ses som et led i forebyggelsen af, at den arbejdsmiljømæssige belastning, som arbejdet i stueetagen medfører, bliver uforsvarlig og medfører risiko for sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog ikke, at den beskrevne turnus er et middel, der i tilstrækkeligt omfang fjerner de ovenfor nævnte risici, fordi arbejdet i Arresthuset i [navn udeladt] i øvrigt stiller nogle af de samme krav.

Den restitution, som den ansatte vil kunne opnå ved at arbejde på en af de andre etager, synes derfor at være begrænset.

Efterkommelsesfristen

[Virksomhedens navn udeladt] har i klagen anmodet om en udskydelse af efterkommelsesfristen, således at man kan skaffe sig overblik over det samlede antal endelige påbud, fordi flere forhold har generel karakter og kan være udgiftskrævende at løse.

Arbejdstilsynet har i den oprindelige afgørelse fastsat en efterkommelsesfrist på 9 måneder.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Det fremgår af lovens § 77.

Arbejdsmiljøklagenævnets praksis er at følge den efterkommelsesfrist, som Arbejdstilsynet har fastsat, medmindre der fremkommer oplysninger om konkrete forhold, der kan begrunde en længere frist.

[Virksomhedens navn udeladt] er ikke fremkommet med konkrete oplysninger om forhold ved Arresthuset i [navn udeladt], der skulle kunne begrunde en længere frist, hvorfor fristen er fastsat til 9 måneder.

Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund,

En virksomhed skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis Arbejdstilsynet har givet påbud om et alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud).

Arbejdstilsynets påbud om psykisk arbejdsmiljø ved Arresthuset i [navn udeladt], som anført i Arbejdstilsynets afgørelse af 1. november 2006, er et problempåbud, jf. § 20 i bekendtgørelsen.

Da der er tale om et problempåbud, kan dette som udgangspunkt alene efterkommes ved brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan alene undlades, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Som anført har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt til grund for denne afgørelse, at [virksomhedens navn udeladt] inden for det seneste år ikke har løst et identisk arbejdsmiljøproblem ved Arresthuset i [navn udeladt], da Arbejdstilsynet så tidligt som i november 2003 konstaterede problemet.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2 finder således ikke anvendelse.

R E G L E R

For så vidt angår påbudet om psykisk arbejdsmiljø henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

For så vidt angår påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt [virksomhedens navn udeladt] rapport ”Tilbagemelding til Arbejdstilsynet på de påpegede problemer vedr. fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø”, juni 2005.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, opslag eller egnet markering.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

§ 77 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7 .

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud)

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder

…

Kapitel 2

Problempåbud

§ 2.

Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

…

Det psykiske område

§ 20.

Manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 21 .

Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2 .

Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3.

Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23.

Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24.

Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26.

Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

Stk. 2.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

Ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007 indeholder følgende bestemmelser

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud) finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

…

–

at Arresthuset i [navn udeladt] fortsat havde en høj belægningsprocent, herunder at man fortsat udnyttede dobbeltcellerne

–

at der fortsat var dage og tidspunkter, hvor arbejdsmængden var stor

–

at sygefraværets omfang blev anset for at være acceptabelt

–

at der var planlagt møde i samarbejdsudvalget til udformning af en handlingsplan for stresshåndtering på arbejdspladsen.

–

at Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om psykisk arbejdsmiljø ved Arresthuset i [navn udeladt], som anført i Arbejdstilsynets afgørelse af 1. november 2006

–

at [virksomhedens navn udeladt] ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem ved Arresthuset i [navn udeladt].

–

§ 38, stk. 1, § 39 og § 77 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 4 og § 7, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

–

§ 77, stk. 1 og § 77 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 1, nr. 5, § 2 og § 20 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud).

–

[Adressat udeladt]

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, Postboks 1228, 0900 København C.

1)

…

2)

…

3)

…

4)

…

5)

Psykisk arbejdsmiljø.

1)

hvordan påbudet er efterkommet, og

2)

hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.