Legislator Case Law & Legislation
W20071048525 DK

EØS, genoptagelse i a-kasse, ordlydsfortolkning af § 3 i EØS-bekendtgørelsen, bopælskravet ikke omfattet af 8-ugers-fristen

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

EØS, genoptagelse i a-kasse, ordlydsfortolkning af § 3 i EØS-bekendtgørelsen, bopælskravet ikke omfattet af 8-ugers-fristen

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

Resumé

Klager anmodede i mail af 14. marts 2006 om genoptagelse i a-kassen efter ophold i andet EØS-land (Belgien).

Medlemmet vendte hjem til Danmark 1. august 2006.

Klager havde været medlem af a-kassen i perioden 1. januar 2001 til april 2005.

Fra 1. september 2003 havde hun været bosiddende i Belgien.

Hun havde haft lønarbejde i Belgien i perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006, hvor hun havde været omfattet af det belgiske arbejdsløshedsforsikringssystem og derfor var meldt ud af a-kassen pr. 1. april 2005.

Direktoratet traf den 21. juni 2006 afgørelse om, at klager ikke kunne genoptages i a-kassen, idet hun ikke boede i Danmark.

Ankenævnet traf den 22. oktober 2007 afgørelse om, at klager kunne genoptages i a-kassen pr. 1. august 2006 og medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Belgien.

Ankenævnet lagde vægt på, at klager pr. 1. august 2006, hvor hun havde haft ophold og bopæl i Danmark, opfyldte begge betingelser i § 3 i EØS-bekendtgørelsen for at kunne medregne forsikringsperioder fra andet EØS-land.

Hun havde således dels 1) bopæl i Danmark efter § 41, stk. 1, nr. 1, i loven, og 2) skriftligt ansøgt om optagelse inden 8 uger efter forsikringsophør.

Ankenævnet anså 8-ugers-fristen for alene at vedrøre betingelsen om skriftlig ansøgning om optagelse.

Klagers beskæftigelsesperioder kunne ligeledes regnes med ved opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Ankenævnet ændrede således delvist direktoratets afgørelse, idet klager kunne genoptages fra et senere tidspunkt.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 18. oktober 2007.

Ankenævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan genoptages i a-kassen pr. 1. august 2006 og medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Belgien.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. juni 2006 således, at De kan genoptages fra et senere tidspunkt.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Forsikringsperioder og beskæftigelsesperioder, som en arbejdstager har haft i et EØS-land (Belgien) skal medregnes i et andet EØS-land (Danmark), hvis retten til arbejdsløshedsydelser i dette EØS-land (Danmark) er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder (sammenlægningsprincippet).

Retten til dagpenge i Danmark opnås efter et års uafbrudt medlemskab af en anerkendt dansk a-kasse (medlemskravet).

Retten til at opnå danske dagpenge er endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager, der sammenlagt svarer til beskæftigelse i mindst 52 uger/1924 timer inden for 3 år (beskæftigelseskravet).

Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes til beskæftigelseskravet.

En person, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som herefter har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (Belgien), kan genoptages i en a-kasse og medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode.

Det er et krav til ovenstående, at 1) personen har bopæl og ophold i Danmark og 2) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse inden 8 uger, fra personen ophørte med at være forsikret i det andet EØS-land.

Efter ankenævnets opfattelse kan 8-ugers-fristen kun anses at vedrøre betingelsen om, at personen skriftligt skal have ansøgt om optagelse.

Det kan efter ankenævnets opfattelse således ikke også stilles som betingelse, at bopælskravet skal være opfyldt inden for 8 uger efter forsikringsophør i andet EØS-land.

Ankenævnet finder derfor, at De kan genoptages i a-kassen pr. 1. august 2006 og medregne Deres forsikringsperioder i Belgien til at opfylde medlemskravet.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De ansøgte om optagelse i a-kassen i mail af 14. marts 2006.

De ansøgte således om optagelse inden 8 uger, fra De ophørte med at være forsikret i Belgien.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De pr. 1. august 2006 havde bopæl og ophold i Danmark, hvorfor De pr. denne dato opfylder begge betingelser for at kunne genoptages i a-kassen og medregne Deres forsikringsperioder.

Ankenævnet finder videre, at De kan medregne Deres lønarbejde i Belgien til at opfylde beskæftigelseskravet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L S A G E N

Efter ankenævnets opfattelse opfylder De ikke betingelserne for genoptagelse i a-kassen før den 1. august 2006.

Ankenævnet finder således ikke, at §§ 7 og 9 i EØS-bekendtgørelsen kan finde anvendelse i Deres tilfælde, eftersom Deres manglende bopæl i Danmark frem til 1. august 2006 ikke var begrundet i, at De havde arbejde i Belgien.

Det har således ikke betydning for anvendelsen af §§ 7 og 9, hvorvidt De kan anses for værende lønmodtager i forhold til Deres stilling i Danmark.

Det forhold, at De var omfattet af Deres ægtefælles attest E 106 medfører ligeledes ikke, at De ikke skal opfylde bopælskravet i EØS-bekendtgørelsen.

Det bemærkes herunder, at en attest E 106 alene giver den forsikrede og dennes familie ret til materielle ydelser fra et land ved sygdom i andet land.

Attesten vedrører ikke forhold vedrørende arbejdsløshedsforsikring.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at der er andre forhold i sagen eller regler som kan føre til, at De kan genoptages i a-kassen før 1. august 2006.

Ankenævnet skal i den forbindelse bemærke, at muligheden for at dispensere fra 8-ugers-fristen alene vedrører det tilfælde, hvor der ikke skriftligt er ansøgt om genoptagelse inden fristens udløb.

Med hensyn til a-kassens vejledning i 2005, finder ankenævnet, at De er blevet korrekt vejledt om samtlige betingelser for genoptagelse i a-kassen efter ophold i Belgien, idet De i a-kassens mail af 30. marts 2006, brev af 4. april 2006 og afgørelse af 19. april 2006 blev vejledt om betingelserne for genoptagelse i a-kassen, herunder at det var et krav, at De havde bopæl i Danmark.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra a-kassen og direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 67

Sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder

1.

Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning.

2.

Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning.

3.

Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt

4.

Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af den 11. september 2005

§ 41.

Ret til optagelse som medlem har personer,

Stk. 2.

Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

…

Stk. 4.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11.

En person, der optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke optages som deltidsforsikret.

…

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5.

…

…

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…

§ 95.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland, dog ikke Færøerne.

Stk. 2.

Optagelse i en a-kasse forudsætter, at betingelserne i § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt, jf. dog §§ 3 og 4.

Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, fraviges for personer, der har bopæl i et andet EØS-land.

Ret til at medregne forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land og ret til at blive optaget for personer, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/71 eller Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring

§ 3.

En person, som har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som herefter har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan genoptages i en a-kasse og medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven.

Det er et krav, at personen

Stk. 2.

Lønarbejde i det andet EØS-land kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 3.

Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1, nr. 2, med op til 2 år.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

–

De var medlem af a-kassen fra 1. januar 2001 til 1. april 2005, hvor De blev udmeldt,

–

De var bosiddende i Belgien fra 1. september 2003 til og med 31. juli 2006,

–

De var omfattet af det belgiske arbejdsløshedsforsikringssystem i perioden 1. april 2005 til og med 31. marts 2006,

–

Deres forsikrings- og beskæftigelsesperioder er dokumenteret på en attest E 301,

–

De i mail af 14. marts 2006 søgte om genoptagelse i a-kassen, og

–

De havde bopæl og ophold i Danmark pr. 1. august 2006.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

–

Artikel 67, stk. 1 og 2, i Rådets Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juli 1971om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

–

§ 41, stk. 1 og 7, § 53, stk. 1, 2, 4 og 8, § 65 og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 3, stk. 1, § 7 og § 9 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland, og

–

§ 1 og § 5, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

–

forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde

–

beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

1)

som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2)

som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3)

som enten

a)

dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager,

b)

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c)

dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)

dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e)

aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f)

dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

a)

at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

KEN#LOKDOK23 2007 10485 Valid

1)

har bopæl i Danmark, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, i loven, og

2)

skriftligt søger om optagelse i en a-kasse inden 8 uger, fra personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →