Ukontrollabel arbejdstid, konsulent, udlånt, kontraktarbejde, arbejdsgiver
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ukontrollabel arbejdstid, konsulent, udlånt, kontraktarbejde, arbejdsgiver
Resumé
Et medlem indgik i perioden oktober 2004 til juni 2005 en tidsbegrænset kontrakt med X firma, der servicerer andre firmaer med bl.a. konsulentbistand.
Ifølge kontrakten skulle medlemmet yde konsulentbistand hos Y firma.
Der var ikke fastsat en arbejdstid eller en arbejdsnorm i ansættelseskontrakten og medlemmet skulle udføre arbejdet på firmaets forretningsadresse.
Hver måned sendte medlemmet timesedler til X firma, der var attesteret af Y firma, der altid vidste hvornår medlemmet kom og gik.
X firma administrerede alene medlemmets løn.
I juli 2005 blev medlemmet tilmeldt AF og ansøgte om dagpenge.
Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmets arbejdstid forud for juli 2005 skulle anses for ukontrollabel.
Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid skulle anses for kontrollabel.
Der blev lagt vægt på, at medlemmets daglige arbejde foregik hos Y firma.
Medlemmet delte kontor med en anden person, der var medlemmets nærmeste overordnede og som attesterede medlemmets lønsedler.
Der blev videre lagt vægt på, at X firma udbetalte løn på baggrund af de attesterede lønsedler.
Ankenævnet fandt på denne baggrund, at Y firma i relation til, om medlemmets arbejdstid kunne anses som kontrollabel, måtte anses som arbejdsgiver, dvs.
X firmas repræsentant, som på dennes vegne havde registreret medlemmets arbejdstid.
Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 18. oktober 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at Deres arbejdstid skal anses for kontrollabel.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 25. oktober 2005.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Såfremt et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssats.
Et medlems arbejdstid kan anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.
Det fremgår af Deres ansættelseskontrakt, at De er ansat af X firma, men at De ikke var ansat for at arbejde i X firma idet De ifølge kontrakten i hele perioden skulle arbejde som konsulent i Y firma, som var kunde hos X firma.
Deres daglige arbejde foregik på Y firmas kontor i N by.
De delte kontor med den person, der var Deres nærmeste overordnede, og som har attesteret Deres timesedler
Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at X firma har udbetalt løn på baggrund af de attesterede lønsedler.
Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund, at Y firma i relation til, om Deres arbejdstid kan anses som kontrollabel, må anses som arbejdsgiver, X firmas repræsentant, som på dennes vegne har registreret Deres arbejdstid.
Deres arbejdstid kan således anses for kontrollabel.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets kontorrapport af 8. juni 2006.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
Kapitel 10
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 59 .
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.
…
Stk. 3.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
…
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, j. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
Kontrollabel arbejdstid
§ 3 .
Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.
Stk. 2.
Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.
Stk. 4.
Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden efter en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.
Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt
Stk.5.
Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.
…
–
De den 12. oktober 2004 indgik en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med X firma for perioden 4. oktober 2004 til 30. juni 2005,
–
det af kontrakten fremgik, at De skulle arbejde som konsulent for Y firma i hele perioden,
–
der ikke var fastsat en arbejdstid eller en arbejdsnorm i ansættelsesaftalen,
–
De ifølge kontrakten skulle aflønnes med kr. 500,- pr. time,
–
De hver måned skulle fremsende timesedler til X firma med angivelse af arbejdstimer pr. dag,
–
De ifølge Y firma udførte arbejdet på firmaets forretningsadresse i N by,
–
de månedlige timesedler blev attesteret af Y firma,
–
Y firma altid vidste hvornår De kom og gik, og
–
X firma alene administrerede lønnen i perioden, hvor De udførte arbejde for Y firma.
–
§ 59, stk. 1, 3 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. juni 2003, og
–
§ 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.
1)
Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.
2)
Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.
3)
Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.
4)
Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.
5)
Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.
6)
Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.