Selvforskyldt ledig, karantæne, væsentligst selv skyld i afskedigelse, supplerende dagpenge, 52-ugers-regel
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Selvforskyldt ledig, karantæne, væsentligst selv skyld i afskedigelse, supplerende dagpenge, 52-ugers-regel
Resumé
Et medlem var ansat på en kontrakt hvoraf det fremgik, at han var ansat med et gennemsnitligt timetal på 20 timer om ugen, og at ansættelsesforholdet ophørte i forbindelse med at retten til supplerende dagpenge ophørte.
Medlemmet fik udstedt frigørelsesattest.
Forud for medlemmets ophør i jobbet søgte han vejledning i a-kassen og fik skriftligt oplyst, at han tidligst kunne sige op til fratræden samtidig med, at han mistede retten til supplerende dagpenge.
Arbejdsgiveren opsagde medlemmet til fratræden forud for tidspunktet, hvor medlemmet havde modtaget supplerende dagpenge i 52 uger.
Direktoratet vurderede ligesom a-kassen, at medlemmet var selvforskyldt ledigt.
Direktoratet vurderede, at medlemmet væsentligst selv var skyld i afskedigelsen.
Direktoratet fandt, at afskedigelsen var begrundet i medlemmets forhold.
Det var et ønske fra medlemmets side, at ansættelsesforholdet skulle ophøre i forbindelse med, at hans ret til supplerende dagpenge ville ophøre.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldes ham.
Ankenævnet lagde vægt på, at det var arbejdsgiveren, der bragte ansættelsesforholdet til ophør, og at det var arbejdsgiveren, der fastsatte tidspunktet.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 25. oktober 2007.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med De blev opsagt fra Deres stilling som handicapmedhjælper.
De skal derfor ikke have en karantæne.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 16. november 2006.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
De ifølge ansættelseskontrakt af 3. maj 2005 blev ansat fra den 1. maj 2005 som handicapmedhjælper.
Timetallet var på gennemsnitlig 20 timer om ugen.
Arbejdsforholdet kunne opsiges med en uges varsel fra begge parter og ophører i forbindelse med at supplerende dagpenge ophører.
Der blev givet frigørelsesattest,
De løbende fik supplerende dagpenge,
a-kassen ved brev af 2. juni 2006 oplyste Dem om reglerne for modtagelse af supplerende dagpenge.
De blev bl.a. oplyst om 52-ugers-grænsen for modtagelse af supplerende dagpenge, og De blev oplyst om, at De uden at få en karantæne kunne sige Deres deltidsjob op, når De mistede retten til supplerende dagpenge.
De blev opfordret til at rette henvendelse til a-kassen for at få oplyst det nøjagtige tidspunkt for, hvornår De mistede retten til supplerende dagpenge,
De efterfølgende var i kontakt til a-kassen, og drøftede spørgsmålet om ophør af retten til supplerende dagpenge.
A-kassen har ikke foretaget notater fra samtalen,
Af reglerne fremgår det, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.
Ankenævnet har lagt vægt på, at det er arbejdsgiveren, som bringer arbejdsforholdet til ophør ved at opsige Dem på grund af ønsket om at få en ny hjælper sat hurtigere ind i arbejdet.
Det er således også arbejdsgiveren, der har fastsat datoen for Deres fratræden.
Ankenævnet finder ikke, at De ved arbejdsgiverens afskedigelse af Dem, således at arbejdsgiveren var sikret kontinuerlig hjælp til pasning, væsentligst selv var skyld i afskedigelsen.
Nævnet vurderer derfor, at De ikke ved afskedigelsen blev selvforskyldt ledig, og at De derfor ikke skal have en karantæne.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt sekretariatets brev af 31. august 2007, a-kassens brev med bilag af 13. september 2007 og Deres brev af 21. september 2007.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
A-kassen,
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 63 .
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Afskedigelse m.v.
§ 6 .
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet....
–
arbejdsgiveren opsagde Dem ved opsigelse af 8. august 2006 til fratrædelse 18. august 2006.
Som begrundelse er anført, ”på grund af indtrufne omstændigheder”,
–
arbejdsgiveren den 16. september 2006 supplerende har anført som årsag til arbejdsophøret
”A-kassens regel med kun at måtte oppebære supplerende dagpenge i 54 ud af 70 uger.
Desværre og med stor beklagelse.”,
–
arbejdsgiveren ved brev af 8. december 2006 yderligere har præciseret, at årsagen til at De blev afskediget pr. 18. august 2006 alene begrundes i, at arbejdsgiveren havde ansat en ny person pr. 14. august 2006 til erstatning for Dem, og
–
De har forklaret, at De havde orienteret Deres arbejdsgiver om, at De ville ophøre med arbejdet, når Deres ret til supplerende dagpenge ophørte.
Deres arbejdsgiver var helt afhængig af en personlig handicaphjælper, og arbejdsgiveren ønskede, at den nye mand skulle begynde i jobbet, når De påbegyndte Deres ferie i uge 33 (14. august 2006).
–
§ 63, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og
–
§ 6, stk. 1, 1. pkt., i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.
1)
at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
2)
at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3)
at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
4)
at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.