Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-605 (W20071038825) | DK

KEN#LOKDOK23 2007 10388 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-605 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-605

KEN#LOKDOK23 2007 10388 Valid

Resumé Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-605 Open official source

Resumé

Klager klagede over 3 artikler i SE og HØR.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er Pressenævnet opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående og kritisk omtale.

Nævnet finder, at der er en sådan offentlig interesse i, om personer, der udfører arbejde hos politikere, lønnes i overensstemmelse med lovgivningen og gældende overenskomster, at der var belæg for at bringe artiklen om lønforholdene i forbindelse med arbejdet hos [K].

Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt lønudbetalingerne til håndværkerne var i overensstemmelse med de skatteretlige regler.

Håndværkeren, der har udtalt sig til artiklen, har ifølge sin forklaring erkendt at have modtaget dagpenge uretmæssigt.

Dette forhold sammenholdt med det forhold, at SE og HØR udbetalte et økonomisk honorar for historien, gav bladet anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens vurderinger, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat som følge af, at bladet benyttede kilden.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”og efterfølgende har han ikke modtaget en regning” er en misvisende oplysning.

[B] oplyste i telefonsamtalen den 29. oktober 2007 med chefredaktør [A], at der var udarbejdet regninger den 25. oktober 2007.

[K]s pressechef, [D], oplyste i en telefonsamtale om formiddagen den 30. oktober 2007, at der forelå dokumentation og fremsendte samme dag kl. 13.41 en e-mail vedhæftet kopi af de to regninger samt yderligere en e-mail vedhæftet kopi af [C]s mail af 22. februar 2007.

Under de foreliggende omstændigheder burde det – uanset om SE og HØRs deadline måtte være den 30. oktober kl. 12.00 – have fremgået, at [K] oplyste, at han havde modtaget fakturaer med moms for arbejdet.

Nævnet udtaler sin kritik.

Det forhold, at SE og HØR på deres internetudgave af bladet angiveligt berigtigede oplysningerne kan ikke føre til et andet resultat.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Tre medlemmer udtaler

Vi finder, at forsiden ikke giver indtryk af, at [K] var bekendt med, at der angiveligt var udført ”sort” arbejde på hans ejendom, og vi udtaler derfor ikke kritik af overskriftens formulering.

Et medlem udtaler

Jeg finder, at overskriften på forsiden giver indtryk af, at [K] var vidende om, at der blev udført ”sort” arbejde hos ham, hvilket der ikke er dokumentation for.

Jeg udtaler derfor kritik af overskriftens formulering.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet vedrørende dette punkt, og Pressenævnet udtaler ikke kritik af overskriftens formulering.

KEN#LOKDOK23 2007 10388 Valid

[K] har ved advokat Hans Christoffersen klaget til Pressenævnet over tre artikler i SE og HØR nr. 44 den 1. november 2007, idet han mener, at god pres Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-605 Open official source

[K] har ved advokat Hans Christoffersen klaget til Pressenævnet over tre artikler i SE og HØR nr. 44 den 1. november 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1.

Sagsfremstilling

De påklagede artikler

SE og HØR bragte i nr. 44 den 1. november 2007 på forsiden overskrifterne ” Håndværkere taler ud.

Sort arbejde hos [K]” og med mindre typer ”[K] om SE OG HØR

”Svin””.

Inde i bladet bragte SE og HØR en artikel under overskrifterne ”Desperat partiformand” og ”[K] Amok ” samt underoverskriften ”” Du er et svin”, sagde [K], da han fik forelagt SE og HØRs oplysninger om sort arbejde på sin Frederiksberg-villa ”.

Af artiklen fremgik følgende

”[K] har tydeligvis et forklaringsproblem.

Da SE og HØRs chefredaktør, [A], ringer ham op for at få en kommentar til de faktuelle oplysninger i denne artikel, detonerer bomben.

- Du må citere mig for én ting

Du er et svin, et svin, et svin, et SVIN!, brøler Ny Alliances stifter og partiformand med desperation i stemmen.

Hans desperation er til at forstå.

SE og HØR kan i dag afsløre, at sorte håndværkere for 80.000 kr. har bygget et hegn og en skydeport ved hans hus på Frederiksberg.

En af håndværkerne fortæller, at de var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet i slutningen af august og begyndelsen af september.

Og at pengene blev udbetalt kontant og i tusindkronesedler.

Håndværkerne var hyret af en entreprenant herre, som færdes hjemmevant i kendismiljøet

[B].

Ud over at være bagsideskribent på Ekstra Bladet driver han en stribe udlejningsejendomme og firmaet De Hellige Håndværkere.

Så da [K] skulle have bygget sit hegn og skydeporten, ringede han til sin gode bekendt, [B].

Denne udfærdigede straks et tilbud, der dog ikke blev tilsendt [K] på papir.

Det indeholdt heller ikke hverken ordrenummer eller momsberegning.

[B] sendte blot en sms med tilbuddet.

- Jeg må tilstå, at tilbuddet kun foreligger på sms, siger [B] og tilføjer, at der skam foreligger ansættelseskontrakter for håndværkerne.

Ifølge håndværkeren er kontrakterne dog fiktive og kun lavet for at kunne fremvise dokumentation, hvis der skulle opstå problemer.

[K] kan have været uvidende om de brogede løn- og ansættelsesforhold, selv om håndværkeren hævder det modsatte.

Men tilbage står, at han har udvist en betragtelig lemfældighed ved ikke at sørge for at få et skriftligt tilbud fra sin ven, [B].

Og efterfølgende har han heller ikke modtaget en regning.

Rod i papirerne er ikke en ny ting for [B].

Af revisionspåtegningen på 2006-regnskabet for De Hellige Håndværkere ApS fremgår, at der i ”strid med bogføringslovens bestemmelser ikke er foretaget en betryggende arkivering af regnskabsmaterialet for året, samt at der ikke foreligger originalt bilagsmateriale i alle tilfælde”.”

Til artiklen var indsat følgende tekstboks ”- [K] vidste besked om det, hævder håndværkeren”.

Til artiklen var videre indsat en tekstboks under overskriften ” Kæresten afviser” , hvoraf følgende fremgik

”[K]s kæreste [C] afviser at have kendt noget til sort arbejde.

”Vi vil aldrig medvirke til sort arbejde.

Det kunne vi ikke drømme om.”

”Vi har netop altid været meget omhyggelige med at undgå det.”

”Hvis jeres oplysninger er rigtige, er jeg forfærdet.””

I forlængelse af artiklen bragte SE og HØR et interview med den omtalte håndværker under overskrifterne ”Håndværkere på job hos [K]” og ”Vi arbejdede sort” og underoverskriften ”Var på sygedagpenge og fik 80 tusindkronesedler for at bygge hegn og skydeport hos Ny Alliances formand.

Ansættelseskontrakter var fiktive, fortæller håndværkerne ”.

Af interviewet fremgik følgende

”- Hvem kontaktede jer angående arbejdet?

- Det gjorde [B].

Vi har arbejdet for ham mange gange før.

- Hvornår fandt arbejdet sted?

- Det tog tre uger.

Sidst i august, først i september.

- Hvad bestod jobbet af?

Vi skulle bygge et stort hegn og en skydeport i lærketræ.

- Hvad var aftalen med hensyn til betaling?

- Vi aftalte, at vi skulle have 80.000 kroner for arbejdet.

- Er du sikker på, at det var meningen, det skulle være sort?

- 100 procent sikker.

Hvis det ikke var sort og kontant, så ville vi nemlig slet ikke have gjort det, da vi alle var på sygedagpenge.

I øvrigt var det altid sort, når vi arbejdede for [B].

- Var der et klart design med hensyn til, hvordan porten og hegnet skulle se ud?

- Nej, det snakkede vi med [K] og hans kone, [C] om.

- Så både [K] og [C] var til stede under arbejdet?

- Ja.

- Er du overbevist om at [K] og hans kone vidste, at der her var tale om sort arbejde?

- Det er jeg slet ikke i tvivl om!

- Vi arbejdede jo også tit til klokken 24.

- Der er ingen tvivl om efter din mening, at de vidste, at der her var tale om sort arbejde?

- Nej!

- Spurgte de nogensinde, om der nu også var tale om legalt udført arbejde?

- Nej.

- Hvordan blev I betalt?

- Vi fik 40.000 kroner inden arbejdets begyndelse, og 40.000 efter at hegnet og porten var færdiglavet.

- Hvem fik I pengene af?

- Vi fik dem af [B].

- Var udbetalingen kontant?

- Ja, i tusindkronesedler.

Det er nogle fandens store sedler at rende rundt med i København.

Ingen kan veksle.

- Hvad med materialerne?

Hvem betalte for dem?

- Vi skulle selv købe dem for en del af de første 40.000 kroner, men vi fik alligevel lavet fakturaer til [B], så han kunne bruge dem til at trække fra i sit firma.

- Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men han er skidedygtig.

Men hvor længe kan det gå, når der aldrig er nogen ansatte.

- Hvad mener du med ansatte?

- [B] har et firma, der hedder De Hellige Håndværkere.

Vi havde så en aftale med [B], at hvis f.eks. skattevæsenet eller måske en nysgerrig journalist skulle komme snusende, skulle vi sige, at vi lige var blevet ansat i firmaet.

- Du mener, ligesom man hører om pizzeriaer, der får besøg af told og skat?

- Det kan man godt sige.

- Kan du uddybe det med ansættelsen i firmaet De Hellige Håndværkere?

- Vi fik lavet nogle fiktive ansættelseskontrakter, der så skulle kunne bruges som dokumentation, hvis der blev problemer.

Håndværkeren ønsker at forblive anonym, men hans identitet er kendt af SE og HØR.”

Samme dag bragte SE og HØR lederen ”Min mening” , hvoraf følgende fremgik

” [K]

Danmark er i valgkamp, og alle taler om Ny Alliance – naturligt nok, idet samtlige meningsmålinger peger på, at partiet og dets leder [K] kan afgøre, hvem der bliver den næste statsminister.

Hvis [K] ønsker det, kan han også selv blive minister.

Det er med andre ord en helt central politiker, som SE og HØR i dag omtaler i nogle kritiske artikler.

Artiklerne handler om et byggeprojekt, som [K] og hans kæreste [C] har fået udført ved deres villa på Frederiksberg.

SE og HØR kan i dag afsløre en række forhold ved dette byggeri, som – hvis vi nu skal være venlige – er noget rod

Entreprenøren er Ekstra Bladets bagsideredaktør [B] og dennes firma med det bizarre navn ”De Hellige Håndværkere”.

En af håndværkerne fortæller, at han og kollegerne er blevet aflønnet kontant med 1000-kronesedler, mens de har modtaget dagpenge fra det offentlige.

Og det eneste skriftlige tilbud, der ligger på projektet, er en sms(!) sendt fra [B] til [C].

Selv siger [K] og hans kæreste, at de troede , at alt foregik efter bogen.

Der er al mulig grund til at formode, at det vitterligt var deres overbevisning.

Og i juridisk forstand har [K] næppe gjort noget forkert.

Men ét er jura, noget andet er politik, og det er ikke udtryk for den bedste politiske dømmekraft at lade sig nøje med en sms fra Ekstra Bladets sjove mand, når man skal sikre sig, at der er ordnede forhold (hvad der nu med tydelighed viser sig ikke at have været).

[K] er meget vred over, at SE og HØR bringer denne historie, hvad der også vidner om ringe dømmekraft.

Lakmusprøven er, hvorvidt det ville have været en historie, hvis det var kommet frem, at det var Fogh eller Thorning, der havde benyttet sig af [B] og hans sorte håndværkere.

End ikke [K] vil vel benægte, at dét ville være relevant, og en historie, som medierne burde beskæftige sig med.

Men det måske mest allermest tankevækkende i denne sag er [K]s reaktion, da han fik at vide, at SE og HØR agtede at bringe disse artikler.

Jeg opfordrer alle til på SE og HØRs hjemmeside at høre, hvordan dansk politiks nye nøglefigur håndterer en presset situation.”

Hændelsesforløbet forud for offentliggørelse

[A] ringede den 29. oktober 2007 til [B] og drøftede oplysningerne fra håndværkerne.

Af samtalen fremgik bl.a. følgende

” [A], chefredaktør for SE og HØR

… De taler om kontrakter, der er lavet sådan, hvis nogen skulle komme og spørge.

Det var det, de havde fået at vide.

Og de taler om, at pengene blev udbetalt kontant.

[B], indehaver af De Hellige Håndværkere

De har fået en del penge kontant, men det er fordi, de mangler pengene…

[A]

Men kan du ikke godt se, så er vi lidt ude på en glidebane her.

Altså, hvis man.

Noget er kontant.

Noget er på dataløn med CPR-nummer, så er det pludseligt lidt vanskeligt at se, hvad der er sort, og hvad der ikke er sort.

[B]

Næh, det er bare et forskud.

Jeg kan jo ikke give nogen penge.

[A]

Kan du også vise os nogen lønsedler på de pågældende?

[B]

Jeg har jo kontoudskrifter, hvor jeg så hæver penge…

[A]

Men det er jo ikke en lønseddel.

[B]

Næh, og så klikker han, hvad er pengene gået til, og så skriver man, det er et forskud til den og den og den, og så får de det mindre udbetalt.

[A]

Ja, men jeg går ud fra, at hvis tingene er foregået så regelret, som de er, så må der ligge en lønseddel med noget skat på.

…

[B]

Der [på www.skat.dk] kan man printe præcis, hvad der er blevet indbetalt af løn til dem.

[A]

Men kan du ikke hjælpe os med det så?

[B]

Jo, jo selvfølgelig.

[A]

Fordi det.

Jeg har jo ingen grund til at betvivle, hvad du siger [B].

Jeg konstaterer bare, at det er i direkte modstrid med hvad, de, dem vi taler med, siger.

…

[A]

Og hvordan med regning til [K], har han fået sådan en?

[B]

Min nye mand, [F], var færdig i torsdags...

Og i torsdags [den 25. oktober 2007] blev der lavet regninger.

Jeg har faktisk regningen i min computer nu.

[A]

Ja.

[B]

Der er godt nok et par regninger, men det er fordi...”

[A] havde den 29. og 30. oktober 2007 telefonsamtaler med [C].

[C] fremsendte den 29. oktober 2007 kl. 23.58 en mail til [K] og denne pressechef, [D], hvori hun oplyste, at der var to regninger.

Det fremgår af to regninger dateret den 25. oktober 2007 fra De Hellige Håndværkere til [K], [C] og [E], at regningerne er tilskrevet moms.

[K]s pressechef, [D], oplyste i en telefonsamtale med [A] om formiddagen den 30. oktober 2007, at der forelå dokumentation vedrørende arbejdet.

Ved e-mail samme dag kl. 13.41 sendt hun kopi af regningerne.

Hun sendte samtidig en kopi af en e-mail, som [C] den 22. februar 2007 havde sendt til naboen [E], som skulle afholde halvdelen af udgifterne til hegn og port.

Af denne e-mail fremgik bl.a. følgende

”Ja, vi må vist have talt forbi hinanden.

Det er ”kun” knap 70.000 kr. plus moms, når det skal være uden motor, dvs. 35.000 kr. + moms fra hver.

Det er jo noget billigere end luksusmodellen med fjernbetjening”

2.

Parternes synspunkter

2.1.

[K]s synspunkter

Advokat Hans Christoffersen har anført, at en artikel om, hvordan nogle håndværkere havde arbejdet ”sort” ved [K], var uinteressant for offentligheden.

Advokaten har videre anført, at SE og HØR ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Artiklen var baseret på oplysninger fra en anonym, betalt kilde, som efter sine egne udtalelser havde begået socialt bedrageri og skattesvig ved at udføre arbejdet for [K], mens han var på sygedagpenge.

Sædvanlig god presseskik kræver, at man har mindst to af hinanden uafhængige kilder, hvis der ikke foreligger håndfast skriftlig dokumentation.

Advokaten har anført, at overskriften ”sort arbejde hos [K]” ikke har dækning i artiklens indhold.

Overskriften efterlader en beskyldning mod [K] om, at han og [C] var vidende om, at der blev arbejdet ”sort” hos dem.

[K] havde ikke pligt eller mulighed for at dokumentere, hvordan [B] drev sin forretning, hvorfor det heller ikke var rimeligt, at han blev udsat for beskyldninger om ”sort” arbejde.

Advokaten har endvidere anført, at udsagnet ”Og efterfølgende har han heller ikke modtaget en regning” er forkert.

SE og HØR var vidende om, at der forelå regninger, inden bladet gik i trykken den 30. oktober 2007.

Under telefonsamtalen den 29. oktober 2007 med [C] fik [A] at vide, at der forelå regninger med moms på arbejdet.

Ved e-mail af 30. oktober 2007 kl. 13.41 fremsendtes to regninger på beløb omfattende moms.

Endvidere fremsendtes [D] en mail af 22. februar 2007 til SE og HØR.

Af mailen af 22. februar 2007 fremgik, at arbejdet skulle være med moms.

[C] fik forelagt sine udtalelser den 30. oktober 2007 efter bladets deadline, hvorfor det måtte have været muligt at ændre artiklen vedrørende regningerne, selvom SE og HØR først modtog regningerne efter deadline kl. 12.00.

Advokaten har herudover anført, at artiklen har påført [K] stor skade, og artiklen påvirkede Folketingsvalget den 13. november 2007 på en uheldig måde for [K] som folketingsmedlem og formand for et nystiftet parti.

Det var [K]s indtryk, at SE og HØRs formål med telefonsamtalen var at offentliggøre en artikel om, at han havde bestilt ”sort” arbejde.

Det var grunden til, at [K] reagerede med udsagnet ”svin”.

2.2.

SE og HØRs synspunkter

SE og HØR har indledningsvis anført, at [K] som offentlig person i forhold til andre må tåle en mere nærgående omtale.

SE og HØR har anført, at to af de tre håndværkere bekræftede, at historien om ”sort” arbejde hos [K] var sand.

Den ene håndværker ønskede ikke at deltage i et interview, idet kilden havde medvirket til skatteunddragelse og overtrædelse af reglerne om sygedagpenge.

SE og HØR har bekræftet, at kilden blev betalt for tippet, men afvist at det var kildens motiv for at udtale sig.

Bladet har videre afvist, at håndværkerens udsagn skulle være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, idet der aldrig har været en direkte relation mellem [K] og håndværkeren.

SE og HØR har anført, at artiklens overskrift ”sort arbejde hos [K]” har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold.

Overskriften og artiklen indeholder ikke beskyldning om, at [K] har bestilt ”sort” arbejde, eller at han var vidende om, at arbejdet blev udført ”sort”.

Dette anføres udelukkende af håndværkeren.

Ordet ”hævder” understreger, at håndværkerens oplysning var udokumenteret.

Artiklen handler om ”sort” arbejde hos [K].

Efter de oplysninger der forelå, var det SE og HØRs vurdering, at der blev aflønnet ”sort”, hvilket var nødvendigt, idet håndværkerne samtidig modtog sygedagpenge.

SE og HØR har videre anført, at man har efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for [B] og [C].

Begge er citeret for deres udtalelser i artiklerne.

I telefonsamtalen den 29. oktober 2007 med [C] blev det ikke nævnt, at parret havde modtaget regninger for det udførte arbejde.

[C] oplyste, at parret ikke havde nogen viden om, at der blev udført ”sort” arbejde, hvilket er gengivet under ”kæresten afviser”.

Til sidst i samtalen fik [K] ordet, og hans eneste kommentar var at kalde chefredaktør [A] ”svin”.

Artiklen tager [K]s parti med udsagnene ”[K] kan have været uvidende om de brogede løn- og ansættelsesforhold, selv om håndværkeren hævder det modsatte”.

Af lederen fremgik udsagnet ”Selv siger [K] og hans kæreste, at de troede, at alt foregik efter bogen.

Der er al mulig grund til at formode, at det vitterligt var deres overbevisning.

Og i juridisk forstand har [K] næppe gjort noget forkert”.

SE og HØR har anført, at udsagnet ”og efterfølgende har han heller ikke modtaget en regning” er korrekt, idet [B] over for bladet oplyste, at regningen lå i hans computer.

SE og HØR blev om formiddagen den 30. oktober 2007 kontaktet af [D], der oplyste, at der forelå dokumentation for det udførte arbejde.

SE og HØR anmodede om at få dokumentationen tilsendt.

Ved bladets deadline kl. 12.00 havde man ikke modtaget nogen dokumentation, selvom [D] modtog mailen aftenen forinden kl. 23.58.

Kl. 13.41 modtog bladet mailen indeholdende de to regninger.

Efter bladets deadline talte [A] med [C].

Samtalen var en forelæggelse af hendes udtalelser.

Der var ikke tale om en godkendelse af citaterne.

SE og HØR har herudover oplyst, at nye oplysninger i sagen blev lagt på bladets hjemmeside, efterhånden som oplysningerne kom til bladets kundskab.

3.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.