Legislator Case Law & Legislation
W20071038325 DK

Påbud om udbedring af maskine, leverandørpåbud, strakspåbud

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

Påbud om udbedring af maskine, leverandørpåbud, strakspåbud

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

Resumé

Arbejdstilsynet gav leverandøren til en maskine importeret fra Tyskland påbud om

1. at sikre at maskinen xxx skulle indrettes så den kunne anvendes sikkert.

Dette gjaldt for den fremtidige levering af maskinen.

2. at kunder som havde fået leveret en xxx, der var produceret efter 1. august 2001, skulle tilbydes en udbedring af den ikke sikre indretning af maskinen.

Påbudet skulle efterkommes straks.

Baggrunden for påbudet var en arbejdsulykke, hvor en operatør havde fået amputeret et led på en finger.

Virksomheden klagede alene over den del af påbudet, som vedrørte de tidligere leverede maskiner.

Arbejdsmiljøklagenævnet stadfæstede Arbejdstilsynets afgørelse for så vidt angår påbudet, som vedrørte de tidligere leverede maskiner.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at maskinens sikkerhedsafstand var på 2250 mm, men ifølge den endelige udgave af EN 12463 skulle dette mål være mindst 2450 mm.

Virksomheden opfyldte således ikke kravene til indretningen, da det var muligt at række ind i de bevægelige maskindele.

Virksomheden burde i stedet have valgt at indrette maskinen efter de gældende generelle standarder.

Afskærmningen levede således ikke op til de krav, der er nævnt i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, bilag 1, punkt 1.3.7, idet enhver risiko for kontakt, der frembyder fare, skal undgås.

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

XXX

DATO

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. maj 2007 behandlet virksomhedens klage.

Virksomheden har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. juli 2006 om, at virksomheden straks skal tilbyde kunder, der har fået leveret en pølsestoppemaskine af mærket xxx, produceret efter 1. august 2001, en udbedring af den ikke sikre indretning af maskinen.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i at, virksomheden skal tilbyde kunder, der har fået leveret en pølsestoppemaskine af mærket xxx, der er produceret efter 1. august 2001, en udbedring af maskinen, således at den kan anvendes sikkert.

Påbudet skal efterkommes straks.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 13. juli 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet modtog en indberetning om en pølsestoppemaskine af mærket xxx efter en arbejdsulykke.

Maskinen er importeret fra Tyskland af xxx.

Den 22. maj 2006 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden xxx.

Virksomheden oplyste, at model xxx er indrettet efter et udkast til standard benævnt pr En 12463 af 07/1997.

Ifølge dette udkast skal den samlede afstand fra gulv til kant af tragt og ned til farestedet være mindst 2250 mm.

Virksomheden har fået påbud om straks at sikre, at pølsestoppemaskinen xxx indrettes, så den kan anvendes sikkert.

Dette gælder for eventuel fremtidig levering af maskinen.

Endvidere har virksomheden fået påbudt, at kunder, der har fået leveret en xxx, der er produceret efter 1. august 2001, skal tilbydes en udbedring af den ikke sikre indretning af maskinen.

Virksomheden klager alene over den del af påbudet, som vedrører de tidligere leverede maskiner.

På de maskiner som nu leveres, har virksomheden ændret indretningen.

Det fremgår af lovens § 30, at den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, skal sørge for, at genstanden, når den udleveres til brug eller til udstilling, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter sin hensigt uden at være farlig for sikkerhed eller sundhed.

Efter lovens § 45, stk. 2 skal anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, følges.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at den nævnte model xxx har forårsaget en arbejdsulykke, hvor en operatør fik amputeret et led på en finger.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere vægt på, at model xxx´s sikkerhedsafstand var på 2250 mm (fra gulv-over tragtkant-til farestedet), men ifølge den endelige udgave af EN 12463 skal dette mål være mindst 2450 mm.

Virksomheden opfyldte således ikke kravene til indretningen, da det var muligt at række ind i de bevægelige dele.

Virksomheden burde i stedet have valgt at indrette maskinen efter de gældende generelle standarder.

Det fremgår af bilag 1, punkt 1.3.7. i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, at maskinens bevægelige dele skal være forsynet med afskærmning, således at enhver risiko for kontakt, der frembyder fare, kan undgås.

Virksomheden anfører, at maskinens sikkerhedsafstande i øvrigt svarede til Dansk Standard DS/EN 294, 1. udgave af 10. november 1993, tabel 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at maskinens sikkerhedsafstande på 2250 mm. (1600 mm. og 650 mm.) ikke er i overensstemmelse med den generelle DS/EN 294 tabel 2.

Det er ikke tilstrækkeligt, at maskinens sikkerhedsafstande er i overensstemmelse med tabel 1, som bruges, hvor der er risiko for mindre tilskadekomst.

Sikkerhedsafstandene skal være i overensstemmelse med tabel 2, da der er tale om en risiko for alvorlig tilskadekomst.

Det må anses for en alvorlig tilskadekomst at få amputeret dele af en finger.

Afskærmningen lever således ikke op til de krav, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1, punkt 1.3.7, idet enhver risiko for kontakt, der frembyder fare, skal undgås.

Påbudet fastholdes derfor.

Efterkommelsesfrist straks betyder, at påbudet skal være efterkommet inden fremtidig levering af det tekniske hjælpemiddel.

Ved påbud om at leverandøren skal tilbyde afhjælpning af mangler ved leverede produkter, betyder efterkommelsesfrist straks, at leverandøren umiddelbart efter modtagelse af påbudet skal skrive til køberne og orientere dem om manglerne og tilbyde afhjælpning af manglerne (eller evt. tilbagekaldelse af produktet).

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

På klagenævnets vegne

Kopi til

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde

”Sagens indhold.

I anledning af en ulykke ved en pølsestoppemaskine af mærket xxx, har Arbejdstilsynet den 22. maj 2006 besøgt slagter xxx, hvor maskinen var opstillet.

Arbejdstilsynet vurderede, at pølsemaskinen ikke var lovlig indrettet samt farlig, idet man kunne række ned i de bevægelige dele.

Da maskinen fremstod som købt hos leverandøren blev der efter høring afgivet påbud til leverandøren, xxx

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 13. juli 2006 følgende afgørelse

”Påbud om ændring af pølsestoppemaskine

Beskrivelse

Arbejdstilsynet har modtaget en indberetning om en pølsestoppemaskine

model xxx.

Indberetningen er kommet efter en arbejdsulykke hvor en operatør fik amputeret et led på en finger.

Maskinen var importeret fra Tyskland af xxx.

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 22. maj 2006.

Virksomheden var repræsenteret ved administrerende direktør.

Arbejdstilsynet var repræsenteret ved og undertegnede.

Ved besøget blev følgende oplyst

Arbejdstilsynet har fremsendt en høringsskrivelse til virksomheden den 8. juni 2006.

Producenten af maskinen, xxx, har svaret på virksomhedens vegne i brev af 7. juli 2006.

xxx kvalificerer ovenstående med følgende

Vurdering

xxx er lavet efter et udkast til en standard (prEN 12463), et udkast som aldrig er blevet vedtaget.

Det betyder at formelt set havde dette udkast ingen status.

Når der ikke er en harmoniseret standard for maskinen er det de overliggende generelle standarder der angiver sikkert niveau.

Arbejdstilsynet kan oplyse at de mål der er nævnt ovenfor (2250, 1600 og 650 mm) ikke er i overensstemmelse med den generelle EN standard på sikkerhedsafstande DS/EN 294 tabel 2.

Tabel 1 bruges ved risiko for mindre tilskadekomst, tabel 2 bruges ved risiko for alvorlig tilskadekomst.

Det er Arbejdstilsynets vurdering at et amputeret led af en finger er udtryk for en “risiko for alvorlig tilskadekomst”.

xxx har ret i at indretningen er i overensstemmelse med tabel 1, men Arbejdstilsynet anser ikke denne tabel for at være relevant i det konkrete tilfælde.

Det er således Arbejdstilsynets vurdering at xxx ikke var indrettet så den kunne bruges sikkert.

Brugsanvisningen angiver ganske vist sikker anvendelse, men indretningen har ikke taget hensyn til forudsigeligt misbrug, som det feks. skete ved den tidligere omtalte ulykke.

Arbejdstilsynet mener godt at maskinen kan ændres uden at det går ud over det generelle sikkerhedsniveau og ser således ikke et behov for afprøvning eller certificering.

Påbud

Virksomheden påbydes følgende

1. at sikre at pølsestoppemaskinen xxx vil være indrettet så den kan anvendes sikkert.

Dette gælder for eventuel fremtidig levering af maskinen.

2. kunder der har fået leveret en xxx der er produceret efter 1. august 2001 skal tilbydes en udbedring af den ikke sikre indretning af maskinen.

Påbudet skal efterkommes straks.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Efterkommelsesfrist straks betyder at påbudet skal være efterkommet inden fremtidig levering af det tekniske hjælpemiddel.

Ved påbud om at leverandøren skal tilbyde afhjælpning af mangler ved leverede produkter betyder efterkommelsesfrist straks, at leverandøren umiddelbart efter modtagelse af påbudet skal skrive til køberne og orientere dem om manglerne og tilbyde afhjælpning af manglerne (eller evt. tilbagekaldelse af produktet).

Hjemmel for påbud

Vejledning

Påbudet kan efterkommes ved at indfødningstragten ændres så adgangen til de farlige maskindele ikke er mulig.

Af ergonomiske årsager må det anbefales at indfødningsstedet ikke hæves yderligere.

Med hensyn til ændringer på allerede leverede eksemplarer af maskinen skal det oplyses at Arbejdstilsynet ikke blander sig i betalingsspørgsmålet.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C skal senest fredag den 1. september 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter, samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Vedr.

Klage over påbud, sag.

Med henvisning til Deres brev dateret den 27. september 2006, skal vi meddele at vi ønsker at klage over det påbud, som er blevet udstedt på vores maskine, xxx.

Som dokumentation for vores klage over påbud, vedlægger jeg følgende dokumenter.

Brev fra xxx dateret den 13. oktober 2006.

inklusiv alle de bilag, som hører til ovennævnte brev.

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 9. november 2006 udtalt følgende

”Det er Arbejdstilsynets vurdering, at nævnte pølsestoppemaskine ikke opfyldte kravene til indretningen, hvad angår sikkerhedsafstanden fra gulv-over tragtkant-til farestedet, idet det var muligt at række ned i de bevægelige dele.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 45 stk. 1 at maskiner, maskindele, beholdere og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Efter bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, nr. 561 af 24. juni 1994, sidst ændret ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7 stk. 1, skal maskinen være indrettet, så den kan opfylde de indretningskrav, som fremgår af maskindirektivet, se bilag 1 i bekendtgørelsen.

Angående krav i forbindelse med forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele henvises til punkt 1.3.7.

Det fremgår heraf, at maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare.

På det tidspunkt, hvor pølsestoppemaskinen blev produceret var den generelle standard DS/EN 12463 gældende.

Den gælder fødevaremaskiner, påfyldningsmaskiner og hjælpeudstyr, herunder sikkerheds- og hygiejnekrav.

Det fremgår at afstanden ikke er lempeligere end 2450 mm.

Klager valgte, at indrette pølsemaskinen efter udkastet til en standard, en “prEN”, men burde i stedet have valgt at indrette maskinen efter de gældende generelle standarder, hvor afstandskravet ikke er lempeligere end de 2450 mm.

Til klagers øvrige synspunkter har Arbejdstilsynet følgende kommentarer

Det anføres, at den ulykke som skete hos en slagter, var forårsaget af, at operatøren brugte maskinen i modstrid med brugsanvisningen.

Hertil bemærkes, at maskinen også skal være indrettet, så farer ved utilsigtet brug imødegås.

Maskinens sikkerhedsafstande: 2250 mm., 1600 mm. og 650 mm. er ikke i overensstemmelse med den generelle DS/EN 294 tabel 2.

Det er ikke tilstrækkeligt at maskinens sikkerhedsafstande er i overensstemmelse med tabel 1.

De skal være i overensstemmelse med tabel 2.

Tabel 1 bruges ved risiko for mindre tilskadekomst, tabel 2 bruges ved risiko for alvorlig tilskadekomst.

Ulykken medførte amputation af dele af en finger.

Amputationer anses for en alvorlig tilskadekomst.

Det indstilles, at Arbejdstilsynets afgørelse af 13. juli 2006 fastholdes.

Sagen fremsendes med i alt 10 bilag.

Det bemærkes at den/de aktuelle punkter i standarden EN 12463, som der er henvist til i udtalelsen på side 2, afsnit 5, fremsendes efterfølgende, som et ekstra bilag 11.

Arbejdstilsynet skriver i notat af 23. oktober 2006 følgende

Begrundelsen for klagen er ikke anderledes end de oplysninger som virksomheden har meddelt i forbindelse med bemærkninger til påbudet.

Princippet i klagen er at producenten har produceret denne maskine efter et standardudkast (prEN12463).

Udkastet blev aldrig vedtaget i den daværende form.

Mindst et krav blev strammet, da standarden endelig blev vedtaget i 2004.

Det drejer sig om sikkerhedsafstanden fra gulv-over tragtkant-til farested i udkastet var fastsat til mindst 2250 mm.

I den endelige standard var kravet til dette mål 2450mm.

De 2250 mm var således ikke et officielt krav på produktionstidspunktet, det officielle krav var at finde i de generelle standarder og de er ikke lempeligere end de 2450 mm.

Hertil kommer at producenten anfører at den ulykke der skete i kreds amt skete fordi operatøren brugte maskinen i modstrid med brugsanvisningen.

Producenten kan siges at være i god tro, da et tysk prøvningsinstitut har erklæret at den daværende model af pølsestopper var i overensstemmelse med maskindirektivet.

Arbejdstilsynet har fastholdt kravet da maskinen ikke overholdt kravene på produktionstidspunktet.

Producentens nuværende maskiner opfylder standardens krav på dette punkt.

Derfor er påbudets krav kun relevant for tidligere leverede modeller.

I klagen skrives at de i givet fald vil efterkomme påbudet ved at forlænge maskinens ben.

Det har været berørt før og undertegnede har frarådet dette af ergonomiske årsager.

Producenten oplyser at indfødningshøjden stiger fra 1600 til 1700 mm.

I den endelige standardtekst pkt. 5.7.6 er anført at hvis denne højde overstiger 1400 mm skal der monteres en indfødningsanordning (loading device).

Dette krav gælder dog ikke hvis der kun bruges små mængder fars, men det er vurderingen at det ikke er tilfældet her.

5.

Nyt efter klagen

Intet nyt er modtaget i sekretariatet siden klagen.

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

§ 30.

Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7.

Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2.

Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4.

Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf.

Det kan herunder påbydes,

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler.

7.

Maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag 1.

Stk. 2.

En maskine eller en sikkerhedskomponent kan dog uden at opfylde stk. 1 forevises på messer, udstillinger o.l., hvis det med tydelig skiltning er angivet, at maskinen, henholdsvis sikkerhedskomponenten ikke opfylder lovgivningens krav og ikke kan erhverves, før den er bragt i overensstemmelse hermed.

Ved demonstrationer af maskinens og sikkerhedskomponentens funktioner skal der være truffet passende sikkerhedsforanstaltninger til personbeskyttelse.

__________

Bilag 1 - Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner og sikkerhedskomponenter

1.3.7.

Forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele

Maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller, hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare.

Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele.

I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og evt. en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare.

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning B.1.2 fra oktober 2003 om vejledning om de særlige krav, der gælder ved indretning, markedsføring og salg af maskiner og sikkerhedskomponenter, som er omfattet af Maskindirektivet. (vedlagt)

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

–

§ 30, stk. 1, § 45, § 46 og § 77 stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 7, § 8 samt bilag 1, punkt 1.3.7 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler.

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

–

at denne skulle sikre, at pølsestoppemaskinen blev indrettet så den kan anvendes sikkert, gældende fra fremtidig levering.

–

at kunder som havde fået leveret maskinen, skal tilbydes en udbedring, af den ikke sikre indretning af maskinen.”

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

a)

Model xxx leveres ikke længere til det danske marked.

I de seneste fem år er der leveret seks eksemplarer til det danske marked.

b)

Model xxx er indrettet efter et udkast til standard benævnt prEn 12463 af 07/1997.

Ifølge dette udkast skal den samlede afstand fra gulv til kant af tragt og ned til farestedet være mindst 2250 mm. xxx overholdt dette mål nøjagtigt.

Overkant af tragt er i en højde af 1600 mm, afstand fra overkant af tragt til farestedet er 650 mm.

c)

I den endelige udgave af EN 12463 skal dette mål være mindst 2450 mm.

d)

Efter brugsanvisningen skal pølsestoppemaskinen fødes ved at tragten skilles ad, en klump fars lægges i tragten, den lukkes og maskinen kan fortsætte.

e)

Når tragten er adskilt er “føde-højden” 1400 mm over jorden.

Denne højde er ca. i skulderhøjde og den bør ikke blive større.

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

f)

Brugsanvisningen anfører at også ved tømning skal tragten adskilles.

g)

Maskinen bør af ergonomiske årsager ikke hæves til et højere niveau end det nuværende.

Dette kan dog undtages ved små produktionsvolumener.

h)

xxx anfører at den oprindelige udformning af pølsestopperen er indrettet i henhold til EN 294 tabel 1.

i)

xxx oplyser at deres CE mærkning bortfalder hvis maskinen ændres.

Det anføres at maskinen i så fald skal testes og certificeres af en autoriseret testinstitution i henhold til gældende vejledninger og love.

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

–

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006, § 30, § 45 stk. 1 og § 77 stk. 1 og 3

–

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7 stk. 1 jf. bilag I pkt. 1.3.7

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

1)

at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt standses.

KEN#LOKDOK23 2007 10383 Valid

1)

at levering eller markedsføring standses,

2)

at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →