Påbud om psykisk arbejdsmiljø i arresthus og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet

Påbud om psykisk arbejdsmiljø i arresthus og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet

Resumé

Arbejdstilsynet havde siden 2001 været i kontakt med et arresthus om det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne.

Den 9. marts 2006 besøgte Arbejdstilsynet igen arresthuset, hvor man foretog gruppeinterview med fængselsfunktionærerne og interview med ledelsen.

Den 22. juni 2006 gav Arbejdstilsynet påbud om, at der skulle træffes effektive foranstaltninger til at imødegå

- vold, trusler og traumatiske hændelser, herunder alenearbejde i værksted

- arbejde med mennesker under særlige vilkår

således at arbejdet for fængselsfunktionærerne i arresthuset kunne planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på såvel kort som langt sigt.

Endvidere gav Arbejdstilsynet påbud om, at der skulle bruges en autoriseret rådgiver til løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer ved arresthuset.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet om påbud om det psykiske arbejdsmiljø, fordi det fremgik, at der var sket nye tiltag.

Arbejdstilsynet havde ikke vurderet om disse tiltag havde haft en effekt på fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø.

Som følge af hjemvisningen af det materielle påbud, bortfaldt påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. maj 2007 behandlet [virksomhedens navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 22. juni 2006 vedrørende Arresthuset [navn udeladt] med påbud om

således at arbejdet for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt] kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på såvel kort som langt sigt, og

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser påbudet om, at der skal træffes effektive foranstaltninger til at imødegå psykiske arbejdsmiljøbelastninger i form af

således at arbejdet for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt] skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på såvel kort som langt sigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser således Arbejdstilsynets afgørelse af 22. juni 2006 herom, og Arbejdstilsynet skal derfor behandle sagen og træffe ny afgørelse.

Arbejdstilsynets afgørelse af 22. juni 2006 om, at [virksomhedens navn udeladt] skal bruge en autoriseret rådgiver til løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer ved Arresthuset [navn udeladt] bortfalder i kraft af, at det materielle påbud er hjemvist.

Arbejdstilsynet skal således i forbindelse med behandlingen af det materielle påbud tage stilling til, om der efter de nye regler fra 1. april 2007 er grundlag for at give påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

B E G R U N D E L S E

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse skal sikre, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de psykosociale forhold.

Det fremgår af § 4 sammenholdt med § 7 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt følgende oplysninger til grund for afgørelsen

Endvidere er det oplyst, at Arbejdstilsynet den 9. marts 2006 besøgte Arresthuset [navn udeladt], hvor man foretog gruppeinterview med fængselsfunktionærerne og interview med ledelsen.

Vedrørende vold, trusler og traumatiske hændelser, herunder alenearbejde i værksted er det oplyst, at

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at forhold peger på, at beskrivelsen i Arbejdstilsynets påbud af 22. juni 2006 om vold, trusler og traumatiske hændelser kan være ændret væsentligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i høringssvaret fra Arresthuset [navn udeladt] er oplyst, at

Endvidere har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at

For så vidt angår arbejdet med mennesker under særlige vilkår er det i påbudet af 22. juni 2006 beskrevet, at de basale jobkrav er uændrede i forhold til “Udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt]” af 8. september 2003 (benævnt: rapport af 8. september 2003).

I rapport af 8. september 2003 er det beskrevet, at

I påbudet fra 22. juni 2006 er det tilføjet, at

I [navn udeladt] høringssvar gør sikkerhedsrepræsentanten opmærksom på, at arresten ingen fast timeansat psykologkonsulent har.

Ved ustabile indsatte skal sygeplejersken, læge og socialrådgiver give særskilte vurderinger, og [virksomhedens navn udeladt] tager stilling til om det ansøgte kan bevilges.

I de seneste 6½ år er det ansøgte bevilget til 3 indsatte.

I [navn udeladt] høringssvar gør ledelsen opmærksom på, at “arresthuset ofte oplever, at belægget udgør 50 % afsonere, hvilket naturligvis afstedkommer en del større sagsbehandling i form af behandling af udgange og prøveløsladelser m.v.

For så vidt angår det rent sikkerhedsmæssige udgør det ikke større psykisk belastning, end hvis samtlige indsatte havde været varetægtsarrestanter.

I øvrigt har varetægtsarrestanter ofte et større behov for akut sagsbehandling end afsonere, som gør, at de ofte hurtigere kan “tænde af” og ”gå amok”.”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at forhold peger på, at beskrivelsen i Arbejdstilsynets påbud af 22. juni 2006 om arbejdet med mennesker under særlige vilkår kan være ændret væsentligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i høringssvaret fra [navn udeladt] er oplyst, at

Endvidere fremgår det af klagen, at [virksomhedens navn udeladt] har besluttet at indføre kolleganetværk i arresthusene.

[Virksomhedens navn udeladt] har indgået aftale med en ekstern udbyder, der skulle påbegynde uddannelsen af 2-3 kolleganetværkere pr. arresthus fra september 2006.

Netværkspersonernes opgave er at tage kontakt til kolleger i krise, som skønnes at have behov for hjælp.

Netværkspersonen hjælper med at formidle kontakten til professionelle, fx til NMC.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de nye tiltag, der er nævnt i forhold til Arresthuset [navn udeladt], og for hele området under [virksomhedens navn udeladt], sammen med den indsats, der i øvrigt er gjort i Arresthuset [navn udeladt], generelt er egnede til at påvirke arbejdsmiljøet, således at det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt] kan være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på såvel kort som langt sigt.

Det er dog ikke undersøgt om de nævnte tiltag omfatter ensartede retningslinier for arbejde i værksted, om de ensartede retningslinier er implementeret i organisationen, om instruktion og IP-telefoni har bevirket, at overfaldsalarmer m.v. virker efter hensigten, om de indførte aftenmøder og kontaktpersonnetværket har haft betydning for den støtte, der ydes til håndtering af de psykiske belastninger, og om de samlede tiltag har haft konkret effekt for det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt].

Derfor finder Arbejdsmiljøklagenævnet, at Arbejdstilsynet skal foretage en ny undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i Arresthuset [navn udeladt], herunder indhente aktuelle oplysninger om sygefravær og skadesanmeldelser, og foretage en ny vurdering.

På den baggrund skal Arbejdstilsynet træffe en ny afgørelse.

Konstaterede Arbejdstilsynet forhold, som gav anledning til afgivelse af påbud eller rapport om konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, kunne efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Det fremgår af § 2 sammenholdt med § 20 i den dagældende bekendtgørelse om problempåbud.

Et problempåbud medførte således automatisk krav om brug af autoriseret rådgiver, og et krav om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke stå alene.

Derfor ophæves Arbejdstilsynet påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver automatisk, når Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet om påbud om det psykiske arbejdsmiljø.

R E G L E R

For så vidt angår påbudet om psykisk arbejdsmiljø henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

For så vidt angår påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at påbudet fra Arbejdstilsynets side er formuleret upræcist.

Således kunne man få den opfattelse, at det er en del af påbudet, at der skal indføres systematisk supervision og gives øget mulighed for kurser.

Arbejdstilsynet bedes på den baggrund overveje, i hvilket omfang og med hvilken hjemmel Arbejdstilsynet kan stille krav om anvendelse af en bestemt metode til løsning af problemerne.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelse af 9. oktober 2006

”…

Sagens indhold

Arbejdstilsynet besøgte den 9. marts 2006 [navn udeladt] for at kontrollere, om de foranstaltninger, der var gennemført for at efterkomme Arbejdstilsynets tidligere stillede krav om forbedring af fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø, havde ført til de nødvendige forbedringer.

Ved besøget den 9. marts 2006 fokuserede Arbejdstilsynet således på de forhold, som i Arbejdstilsynets rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt] dateret 8. september 2003 er nævnt som forhold, der er lagt særlig vægt på ved vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne.

Af rapporten fra 8. september 2003 fremgår, at

“Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Vurderingen baseres på 2 konstateringer

Dels at der mangler tryghed og stabilitet i arbejdsklimaet, dels at forsøgene på at forbedre klimaundersøgelsens konklusioner vedrørende de tre indsatsområder; jobudvikling, lederes handlekraft og stemningen på arbejdspladsen, ikke har ført til mærkbare ændringer, og således fortsat opfattes som belastende.

Arbejdstilsynet har her lagt vægt på, at institutionen selv erkender dette.

Problemet understreges yderligere af, at samarbejdsaftalen dels er opsagt, dels at konflikter mellem “strammere og slappere” ikke løses, men er vedvarende som én del af kulturen.”

Desuden fremgår det af rapporten, at

Fængselsfunktionærerne i [navn udeladt] er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang.

I vurderingen lægges der særlig vægt på

Udkastet til rapporten blev sendt med en høring om [virksomhedens navn udeladt] vilje og evne til selv at løse de påpegede problemer.

Arbejdstilsynet vurderede på baggrund af nævnte høring, at [virksomhedens navn udeladt] havde vilje og evne til selv at løse problemerne med det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne i [navn udeladt].

Af Arbejdstilsynets brev fremgik desuden

“Arbejdstilsynet skal senest 1. januar 2006 have modtaget en skriftlig meddelelse om, hvordan løsningen er gennemført.

Arbejdstilsynet skal have en tilbagemelding på

Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive problempåbud om problemerne, hvis de ikke er løst inden for den fastsatte frist.”

Med brev af 29. december 2005 har [virksomhedens navn udeladt] sendt en tilbagemelding.

I tilbagemeldingen er anført en række foranstaltninger, der er iværksat med henblik på at løse problemerne.

Det nævnes f.eks. i den lokale del af tilbagemeldingen (skrevet af [navn udeladt]), at der er udarbejdet en meget omfattende voldspolitik; at arresten har deltaget i et arbejdsmiljøprojekt, som er blevet evalueret; at perimetersikkerheden er blevet forbedret på flere punkter; at der er nedskrevet en praksis for nedlukning af værkstedet; at der har været afholdt sommer- og julefest med et meget stort antal deltagere.

Vedrørende effekten af de iværksatte tiltag anføres, at denne er svær at vurdere, da nogle af de nævnte tiltag er af nyere dato.

Der anføres ikke noget om, hvordan effekten er søgt vurderet.

Vedrørende det evaluerede arbejdsmiljøprojekt fremgår det af [virksomhedens navn udeladt] hjemmeside, at

Arbejdstilsynets besøg den 9. marts 2006 resulterede i, at [virksomhedens navn udeladt] fik påbud (1) om at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå nærmere præciserede psykiske arbejdsmiljøbelastninger, således at arbejdet for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt] kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på såvel kort som langt sigt.

Efterkommelsesfristen blev fastsat til 1. oktober 2006.

Det er således fortsat Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Arbejdstilsynet bemærker i den forbindelse, at det er uhyre vanskeligt for fængselsfunktionærerne at få relevante kurser i omgang med og håndtering af indsatte med helt særlige adfærdsmønstre (fx indsatte med mulige psykiske lidelser).

Fængselsfunktionærerne oplever klart, at de ofte står i vanskelige situationer med denne kategori indsatte; situationer som de ikke har redskaber til at håndtere.

Der tilbydes fortsat ikke systematisk supervision, hvor ovenstående problemstillinger kunne blive behandlet.

Endelig beskrives stadig alvorlige symptomer på psykisk belastning f.eks. i form af nødvendig kraftig begrænsning af engagement i arbejdet og i oplevelser af væsentlige ændringer af ens personlighed.

Arbejdstilsynet vurderede tillige, at fængselsfunktionærerne fortsat er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang.

Arbejdstilsynet bemærkede i den forbindelse, at der er væsentlige problemer med de personbårne alarmer/telefoner.

Der var endvidere mindst et aktuelt eksempel på, at den udarbejdede voldspolitik ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at fængselsfunktionærerne får den nødvendige psykiske støtte, når de kommer ud for traumatiske hændelser.

Endelig er der ikke fastlagt klare retningslinjer for, hvordan man kan imødegå den øgede risiko for vold, som alenearbejde i værkstederne medfører.

Vold, trusler og traumatiske hændelser

Omkring forebyggelse af vold, trusler og traumatiske oplevelser samt mulighederne for støtte til håndtering af eventuelle psykiske eftervirkninger af sådanne oplevelser , fremgår det således bl.a. af et gruppeinterview med fængselsfunktionærer den 9. marts 2006, at

Af interviewet med ledelsen fremgår om samme forhold bl.a., at

Arbejde med mennesker under særlige vilkår

Omkring forebyggelse af de psykiske belastninger, som kan opstå ved arbejde med mennesker under særlige vilkår fremgår det bl.a. af gruppeinterviewet med fængselsfunktionærer den 9. marts 2006, at

Af interviewet med ledelsen fremgår bl.a., at

Som følge af manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer fik virksomheden endvidere påbud (2) om at bruge en autoriseret rådgiver til løsningen.

…”

Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat kan tilføje, at Arbejdstilsynet i brev af 5. april 2006 bl.a. fremsendte udkast til påbud.

[Virksomhedens navn udeladt] gav i brev af 9. juni 2006 besked om følgende bemærkninger til Arbejdstilsynets udkast til påbud

”…

[Virksomhedens navn udeladt] fremsender derfor vedlagte høringssvar fra arresthuset vedr. det faktuelle indhold af rapporterne om fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø.

[Virksomhedens navn udeladt] har følgende supplerende bemærkninger til rapporten vedr. fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø

…

Herudover bemærkes, at [virksomhedens navn udeladt] har bedt om en samlet efterkommelsesfrist på alle eventuelle påbud.”

Sammen med brevet af 9. juni 2006 fremsendte [virksomhedens navn udeladt] følgende bemærkningerne fra Arresthuset [navn udeladt], Arrestforvarer [navn udeladt] til Arbejdstilsynet

”…

På forespørgsel fra sikkerhedsrepræsentant [navn udeladt] har jeg kun modtaget følgende bemærkninger til arbejdstilsynets rapport (citat

Side 3. v.

Vold, trusler og traumatiske hændelser

Pk. 2.

formuleringen “der foretages” skal det præciseres at vi er ved opstartsfasen.

Side 5. v.

Arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Pk. 2.

Formuleringen “vennerne” skal ændres til ældre kollegaer.

Pk. 4.

Arresten har ingen fast timeansat psykologkonsulent.

Ved ustabile indsatte skal sygeplejersken, læge og socialrådgiver give særskilt vurderinger, hvor socialrådgiver sender ansøgning til [virksomhedens navn udeladt], som behandler og evt. bevilliger det ansøgte.

I de sidste 6 1/2 år er det blevet bevilget til 3 indsatte.

For mit eget vedkommende skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på at jeg på daværende tidspunkt, - hvor mødet med arbejdstilsynet blev afholdt, - kun havde været ansat som arrestforvarer i Arresthuset fra den [dato udeladt]

I forhold til det nyligt afholdt seminar den 2. og 3. maj kan det tilføjes at vi allerede nu har iværksat visse tiltag i form af

*Netop i brugen af overfaldsalarmer, instrueres personalet og gøres i samme forbindelse opmærksom på at det er vigtigt at modtagerdelen er “synlig”

*For at sikre at alarmerne fungere optimalt er der en nøje instruks om at disse som minimum skal afprøves en gang om ugen - og at dette skal ske hver mandag aften / nat - og at det er natholdet som skal sørge for at dette effektueres.

**Instruks om betjening af alarmerne har været udfærdiget i lang tid før vores seminar - og har således ikke indgået som et punkt den 2. og 3. maj 2006

Udover de nævnte overskrifter, drøftes de andre tiltag, - som blev aftalt på seminaret - i SU med henblik på udmøntning.

Afslutningsvis i forhold til arbejdstilsynets rapport, om at arresthuset er nomineret for lavt i forhold til indsatte som har afsonerstatus - og til fængsler hvor samtlige indsatte er afsonere.

Arresthuset oplever ofte at belægget udgør 50 % afsonere, hvilket naturligvis afstedkommer en del større sagsbehandling i form af behandling af udgange og prøveløsladelser m.v.

For så vidt angår det rent sikkerhedsmæssige udgør det ikke større psykisk belastning, end hvis samtlige indsatte havde været varetægtsarrestanter.

I øvrigt har varetægtsarrestanter ofte et større behov for akut sagsbehandling end afsonere, som gør at de ofte hurtigere kan “tænde af” og gå amok.

Arresthuset [navn udeladt] er ligeledes privilegeret ved at [navn udeladt] Politi hurtigt kan komme til undsætning i tilfælde af optøjer / oprør eller lignede.

Mindre arresthuse er mere udsat ved at kun 2 funktionærer er på vagt, [navn udeladt] har som minimumspostbesættelse altid 7 funktionærer.

…”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 22. juni 2006 følgende afgørelse

”Arbejdstilsynet har besøgt [navn og adresse udeladt] (P-nummer [nummer udeladt]) den 9. marts 2006.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med en gruppe fængselsfunktionærer samt arrestforvarer [navn udeladt], ledende overvagtmester [navn udeladt] og ledende værkmester [navn udeladt].

Formålet med Arbejdstilsynets besøg var at kontrollere om de foranstaltninger, der var gennemført for at efterkomme Arbejdstilsynets krav om forbedring af fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø, havde ført til de nødvendige forbedringer.

Nedenstående påbud har været i høring i [virksomhedens navn udeladt].

Arbejdstilsynet har modtaget svar på høringen den 9. juni 2006.

De ændringer, som høringen har medført, er tilføjet med understregning .

Evt. slettet tekst er bevaret med overstregning.

Indledning

I “Udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt]” af 8. september 2003, vurderede Arbejdstilsynet at “der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.” Udkastet til rapporten blev sendt med en høring om [virksomhedens navn udeladt] vilje og evne til selv at løse de påpegede problemer.

På baggrund af [virksomhedens navn udeladt] høringssvar af 1. juli 2005 vurderede Arbejdstilsynet i brev af 26. september 2005, at [virksomhedens navn udeladt] havde vilje og evne til selv at løse problemerne med det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne i Arresthuset [navn udeladt].

Af brevet fremgår desuden

“Arbejdstilsynet skal senest 1. januar 2006 have modtaget en skriftlig meddelelse om, hvordan løsningen er gennemført.

Arbejdstilsynet skal have en tilbagemelding på

Hvilke løsninger, der er iværksat.

Hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft på de enkelte problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Hvordan effekten er vurderet.

Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive problempåbud om problemerne, hvis de ikke er løst indenfor den fastsatte frist.”

Med brev af 29. december 2005 har [virksomhedens navn udeladt] tilbagemeldt på Arbejdstilsynets afgørelse af 26. september 2005.

I tilbagemeldingen er anført en række foranstaltninger, der er iværksat med henblik på at løse problemerne.

Fx nævnes i den lokale del af tilbagemeldingen, at der er udarbejdet en meget omfattende voldspolitik; at arresten har deltaget i et arbejdsmiljøprojekt, som er blevet evalueret; at perimetersikkerheden er blevet forbedret på flere punkter; at der er nedskrevet praksis for nedlukning af værkstedet; at der har været afholdt sommer og julefest med et meget stort antal deltagere.

Vedrørende effekten af de iværksatte tiltag anføres at “ovennævnte tiltags effekt er svær at vurdere, nogle af de nævnte tiltag er af nyere dato.” Der anføres ikke noget om, hvordan effekten er søgt vurderet.

Vedrørende det evaluerede arbejdsmiljøprojekt fremgår af [virksomhedens navn udeladt] hjemmeside at

Beskrivelse

Ved besøget den 9. marts 2006 fokuserede Arbejdstilsynet på de forhold, som i “Udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt]” af 8. september 2003 er nævnt som forhold, der er lagt særlig vægt på ved vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø for fængselsfunktionærerne.

Det drejer sig om

“Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Vurderingen baseres på 2 konstateringer

Dels at der mangler tryghed og stabilitet i arbejdsklimaet, dels at forsøgene på at forbedre klimaundersøgelsens konklusioner vedrørende de tre indsatsområder; jobudvikling, leders handlekraft og stemningen på arbejdspladsen, ikke har ført til mærkbare ændringer, og således fortsat opfattes som belastende.

Arbejdstilsynet har her lagt vægt på, at institutionen selv erkender dette.

Problemet understreges yderligere af at samarbejdsaftalen dels er opsagt. dels at konflikter mellem “strammere og slappere” ikke løses, men er vedvarende som en del af kulturen.”

Desuden

“fængselsfunktionærerne i [navn udeladt] er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang.

I vurderingen lægges der særlig vægt på

Vold, trusler og traumatiske hændelser

Omkring forebyggelse af vold, trusler og traumatiske oplevelser samt mulighederne for støtte til håndtering af eventuelle psykiske efter virkninger af sådanne oplevelser , fremgår det af gruppeinterviewet med fængselsfunktionærer den 9. marts 2006 at

Af interviewet med ledelsen fremgår om samme forhold at

Arbejde med mennesker under særlige vilkår

Omkring forebyggelse af de psykiske belastninger, som kan opstå ved arbejde med mennesker under særlige vilkår fremgår det af gruppeinterviewet med fængselsfunktionærer den 9. marts 2006 at

Af interviewet med ledelsen fremgår

Vurdering

Der er sket forbedringer i arbejdet med at forebygge de psykiske belastninger i forbindelse med arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Det drejer sig primært om tiltagene til, at man så vidt muligt ikke sammensætter vagthold udelukkende med uerfarne fængselsfunktionærer.

Desuden er der sket en mærkbar ændring i fængselsfunktionærernes indbyrdes samarbejde, således at man nu i langt højere grad er indstillet på at støtte hinanden på tværs af afdelingerne.

På den anden side er det fortsat uhyre vanskeligt for fængselsfunktionærerne at få relevante kurser i omgang med og håndtering af indsatte med helt særlige adfærdsmønstre (fx indsatte med mulige psykiske lidelser).

Fængselsfunktionærerne oplever klart, at de ofte står i vanskelige situationer med denne kategori indsatte; situationer som de ikke har redskaber til at håndtere.

Der tilbydes fortsat ikke systematisk supervision, hvor ovenstående problemstillinger kunne blive behandlet.

Endelig beskrives stadig alvorlige symptomer på psykisk belastning fx i form af nødvendig kraftig begrænsning af engagement i arbejdet og i oplevelser af væsentlige ændringer af ens personlighed.

På den baggrund er det fortsat Arbejdstilsynets vurdering, “at der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.”

Vedrørende vold, trusler og traumatiske hændelser er der sket væsentlige forbedringer i perimetersikkerheden.

Men der er væsentlige problemer med de personbårne alarmer/telefoner.

Der er udarbejdet en voldspolitik, men der er mindst et aktuelt eksempel på, at den ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at fængselsfunktionærerne får den nødvendige psykiske støtte, når de kommer ud for traumatiske hændelser.

Der er ikke fastlagt klare retningslinier for, hvordan man kan imødegå den øgede risiko for vold, som alenearbejde i værkstederne medfører.

På den baggrund er det fortsat Arbejdstilsynets vurdering, at “fængselsfunktionærerne i [navn udeladt] er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang.”

1. påbud

Direktoratet for Kriminalforsorgen skal træffe effektive foranstaltninger til at imødegå de ovennævnte psykiske arbejdsmiljøbelastninger, således at arbejdet for fængselsfunktionærerne i Arresthuset kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt på såvel kort som langt sigt.

Påbudet skal efterkommes senest 1. oktober 2006 .

…

Hjemmel for påbud

2. påbud

Det påbydes arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Det påbydes endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i § 21-27 i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

…

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver

Vejledning

Arbejdsgiveren skal henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.

En liste over autoriserede arbejdsmiljørådgivere findes på

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest 8. oktober 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

…

Arbejdstilsynet skal endvidere senest onsdag den 23. august 2006 have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om rådgivning. …”

3.

Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

[Virksomhedens navn udeladt] har i brev af 18. juli 2006 sendt følgende klage

I et brev af 22. juni 2006 har Arbejdstilsynet vurderet, at ”fængselsfunktionærerne i [navn udeladt] er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang”.

Arbejdstilsynet har påbudt [virksomhedens navn udeladt] senest 1. oktober 2006 at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå disse psykiske arbejdsmiljøbelastninger.

Yderligere har Arbejdstilsynet påbudt [virksomhedens navn udeladt] inden den 23. august at indgå aftale med en autoriseret rådgiver med henblik på løsning af arbejdsmiljøproblemet.

[Virksomhedens navn udeladt] klager ved denne henvendelse over begge påbud.

Hvis Arbejdstilsynet / Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse om at fastholde 1. påbud, skal [virksomhedens navn udeladt] anmode om, at påbuddet gennemføres uden brug af ekstern rådgiver, jf. 2. påbud.

Hvis dette ikke kan imødekommes skal [virksomhedens navn udeladt] anmode om, at efterkommelsesfristen udskydes, indtil der er udmeldt en samlet efterkommelsesfrist på samtlige påbud, jf. nedenfor.

Om begrundelsen for klagen kan følgende oplyses

[Virksomhedens navn udeladt] er generelt meget indstillet på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og har på den baggrund iværksat en række initiativer.

Generelt kan det oplyses, at [virksomhedens navn udeladt] som andre offentlige myndigheder arbejder indenfor bestemte budgetmæssige rammer, og at man derfor ikke har økonomisk mulighed for at iværksætte alle de initiativer, som må formodes at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Særligt indførelse af supervision og afskaffelse af alenearbejde er tiltag, som ikke kan indføres uden anvendelse af betydelige ressourcer.

Vedrørende iværksættelse af systematisk supervision henvises til den generelle tilbagemelding fra juni/juli 2005, afsnit 2.7.4.

På den baggrund ses [virksomhedens navn udeladt] ikke at kunne få gavn af yderligere at skulle bruge ressourcer på eksterne, autoriserede rådgivere, idet dette vil fordyre en proces, som efter [virksomhedens navn udeladt] opfattelse vil kunne klares uden - under forudsætning af, at økonomien tillader det.

Yderligere vil [virksomhedens navn udeladt] påpege, at man i et brev af 26. april 2006 til Arbejdstilsynet har foreslået, at [virksomhedens navn udeladt] får en samlet høringsfrist på alle tilbagemeldingerne fra Arbejdstilsynet i forbindelse med den aktuelle indsats.

Baggrunden herfor er, at det kan konstateres, at flere af de forhold, som Arbejdstilsynet påpeger, er af mere generel karakter og derfor vedrører en række af [virksomhedens navn udeladt] tjenestesteder, ligesom de er ganske udgiftskrævende.

[Virksomhedens navn udeladt] har derfor brug for - som led i den overordnede indsats med at koordinere og prioritere opgaverne, at få et samlet overblik over, hvilke problemer, der er, og dermed tilrettelægge arbejdsmiljøindsatsen.

Ved brev af 8. maj 2006 meddelte Arbejdstilsynet, at man ikke så sig i stand til at fravige de individuelle høringsfrister, men at man var villig til at se på, om der eventuelt kunne gives samlede efterkommelsesfrister for påbudene.

Ved brev af 19. maj 2006 oplyste Arbejdstilsynet, at man ville vurdere, om det var muligt at give en samlet efterkommelsesfrist, når man havde et overblik over de konkrete sager.

Arbejdstilsynet ville vende tilbage til sagen i juni måned.

I et brev af 28. juni 2006 har Arbejdstilsynet oplyst, at det desværre ikke var muligt at færdiggøre alle påbud inden udgangen af juni måned, og at man derfor vil vende tilbage til sagen i august/september måned.

Hertil kan [virksomhedens navn udeladt] oplyse, at det fortsat er meget afgørende for [virksomhedens navn udeladt] at få en samlet efterkommelsesfrist, både under hensyn til tiltagenes generelle karakter og under hensyn til de betydelige ressourcer, der vil være forbundet med at iværksætte de foreslåede initiativer.

Vedrørende den konkrete klage over påbudene i Arresthuset [navn udeladt] henvises til direktoratets tilbagemelding af 9. juni 2006 vedlagt en lokal tilbagemelding fra arresthuset.

Yderligere henvises til direktoratets generelle tilbagemelding til Arbejdstilsynet fra juni 2005 samt opfølgningen på denne tilbagemelding fra december 2005.

Begge vedlægges som bilag.

Som det fremgår af disse tilbagemeldinger, har [virksomhedens navn udeladt] igennem længere tid haft stort fokus på at forbedre arbejdsmiljøet.

Der er således igangsat en række initiativer, også indenfor områderne voldsforebyggelse og opfølgning, debriefing, efteruddannelse og psykisk syge indsatte, som er problemområder, der nævnes af Arbejdstilsynet.

Derudover kan oplyses, at [virksomhedens navn udeladt] i juni måned i år afholdt en ” future camp” med titlen ”Godt arbejde camp 06”, hvor medarbejdere, ledere og eksterne deltagere var samlet i 48 timer.

Der blev udarbejdet en række forslag som alle har til formål at skabe en bedre arbejdsdag med mindre stress og bedre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

Forslagene er ved at blive bearbejdet, og der tages stilling til den endelige prioritering ultimo august 2006.

Herudover er det besluttet at indføre kolleganetværk i arresthusene.

[Virksomhedens navn udeladt] har indgået aftale med en ekstern udbyder, der påbegynder uddannelsen af 2-3 kolleganetværkere pr. arresthus fra september 2006.

Der henvises til den generelle tilbagemelding fra juni/juli 2005 for en kort beskrivelse af indholdet i kolleganetværksordningen.

I uge 26 startede et netværk for arrestforvarere.

Arrestforvarergruppen består af 38 arrestforvarere.

Formålet med netværket er at skabe et bedre og mere formaliseret forum for arrestforvarernes videndeling, så gruppen i højere grad i fremtiden vil blive i stand til at trække på hinandens ekspertise.

Den enkelte arrestforvarer vil indgå i en mindre gruppe på 6-8 arrestforvarere.

Ved at skabe et forum for videndeling vil den enkelte arrestforvarer få kendskab til de øvrige arrestforvareres erfaringer og ekspertise, så de ved, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår en situation, den enkelte arrestforvarer ikke har erfaring med at håndtere.

Dette kan være inden for såvel tekniske og faglige problemstillinger som problemstillinger med samarbejde, socialt klima, ekstraordinære episoder m.v.

Netværket opstartes ved forskellige kursusaktiviteter, hvor arrestforvarerne bl.a. bliver trænet i kommunikationsformer.

Herefter vil de enkelte netværksgrupper blive igangsat.

Under henvisning til ovenstående skal direktoratet indstille, at der træffes afgørelse om, at påbudene ophæves, subsidiært at efterkommelsesfristen udskydes.

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 9. oktober 2006 udtalt følgende

”

…

Arbejdstilsynets sagsbehandling

[Virksomhedens navn udeladt] anmodning om subsidiært at få fastsat en samlet efterkommelsesfrist på samtlige Arbejdstilsynets påbud til [virksomhedens navn udeladt] er blevet behandlet af Arbejdstilsynet, Landskronagade.

Der er medio september 2006 truffet afgørelse om, at fristerne for efterkommelse af Arbejdstilsynets påbud vil falde i to grupper.

Dette betyder for så vidt angår Arresthuset [navn udeladt], at efterkommelsesfristen er ændret til den 1. februar 2007.

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynet mener ikke, at der er taget de nødvendige konkrete initiativer i form af effektive foranstaltninger til at imødegå de nærmere præciserede psykiske arbejdsmiljøbelastninger.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for, at problemerne med håndtering af indsatte og samarbejdet herom, kan påføre personalet psykiske mén og medføre psykiske arbejdsskader i form af forøget risiko for psykisk træthed, stress og udbrændthed - reaktioner som følge af arbejde med mennesker under særlige vilkår.

Arbejdstilsynet vurderer tillige, at fængselsfunktionærerne fortsat er udsat for risiko for udsættelse for vold, trusler eller traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, og at denne risiko ikke forebygges i tilstrækkeligt omfang.

Arbejdstilsynet fastholder derfor det afgivne påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå nærmere præciserede psykiske arbejdsmiljøbelastninger, og herunder fastholdes tillige påbudet om i den forbindelse at benytte en autoriseret rådgiver.

Efterkommelsesfristen for påbudet om at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå nærmere præciserede psykiske arbejdsmiljøbelastninger er dog ændret fra 1. oktober 2006 til 1. februar 2007, jf. ovenfor.

…”

5.

Nyt efter klagen

Som anført ovenfor har Arbejdstilsynet som følge af klagen ændret efterkommelsesfristen til 1. februar 2007, dvs. ca. 7 måneder fra afgørelsen om påbud er truffet.

[Virksomhedens navn udeladt] har i brev af 24. november 2006 fremsendt følgende

”…

I brev af 20. oktober 2006 oplyser Arbejdsmiljøklagenævnet at have modtaget klage over henholdsvis påbud i det psykiske arbejdsmiljø i Arresthuset [navn udeladt]

[navn udeladt].

Efter telefonisk aftale fremsendes, til brug for behandling af begge klager, en kopi af

Specielt vedr.

Klage over påbud i det psykiske arbejdsmiljø i Arresthuset [navn udeladt]

For en god ordens skyld skal det nævnes, at der i bilagsoversigten til Arbejdstilsynets brev af 9. oktober 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet refereres til en tilbagemelding fra [virksomhedens navn udeladt] af juni 2005.

Der burde rettelig have stået 1. juli 2005, da dette er brevdatoen for fremsendelse af høringssvar samt bilag.

…

Herudover går [virksomhedens navn udeladt] ud fra, at Arbejdstilsynet har medsendt de bilag, der har været vedlagt de breve der refereres til i bilagsoversigterne.

[Virksomhedens navn udeladt] står naturligvis til rådighed, hvis I har brug for yderligere materiale fra [virksomhedens navn udeladt].

…”

De rapporter, der henvises til i [virksomhedens navn udeladt] brev af 24. november 2006, er ikke gengivet her, men rapporterne har i deres helhed været til rådighed for Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af sagen.

Arrestforvarer [navn udeladt] har oplyst, at der er indført IP-telefoni den 16. november 2006.

6.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, opslag eller egnet markering.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

…

§ 77 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2 .

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud)

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder

…

Kapitel 2

Problempåbud

§ 2 .

Konstaterer Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene ske ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres.

…

Det psykiske område

§ 20.

Manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 21.

Arbejdsgiveren har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf. bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå med rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for rådgivningspåbudet.

Stk. 3.

Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har modtaget et påbud om autor

§ 22 .

Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i rådgivningsprocessen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

§ 23.

Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24.

Aftalen, jf. § 23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25 .

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til bilag 1.

§ 26.

Arbejdsgiveren skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når arbejdsmiljøproblemet er løst.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om

Stk. 2.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27.

Arbejdsgiveren skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet problempåbudet.

Ændringslov nr. 175 af 27. februar 2007 indeholder følgende bestemmelser

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud) finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3 …

7.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-meddelelse nr. 4.08.4 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse vedlægges

1)

at [virksomhedens navn udeladt] skal træffe effektive foranstaltninger til at imødegå psykiske arbejdsmiljøbelastninger i form af

a)

vold, trusler og traumatiske hændelser, herunder alenearbejde i værksted

b)

arbejde med mennesker under særlige vilkår,

2)

at [virksomhedens navn udeladt] skal bruge en autoriseret rådgiver til løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer ved Arresthuset [navn udeladt].

a)

vold, trusler og traumatiske hændelser, herunder alenearbejde i værksted

b)

arbejde med mennesker under særlige vilkår,

-

[navn udeladt] Arrest havde i foråret 2003 40 ansatte og 69 indsatte.

Ved overbelægning kan der være op til 120 indsatte.

Det højeste antal indsatte, man har haft, er 75 i en periode.

Overbelægning klares ved indsætning af to i en celle.

-

Der er 6 afdelinger - to på hver etage.

-

Afdelingernes fællesarealer kan overvåges fra vagtrum.

-

Der er ikke overvågningsrude i dørene ind til de indsattes celler (kun i observationscelle).

-

Arresthusets værksteder ligger i stuen.

Kondirum og div. depotrum findes i kælderetagen.

-

Arresthusets bygninger er fra 1992 og fremstår derfor vedligeholdt og moderne.

De indsattes ophold i arresten strækker sig fra få dage til 1-3 år afhængigt af bl.a. pladsforholdene i landets fængsler.

-

Typen af indsatte omfatter blandt andet personer fra rockermiljøet, personer af anden etnisk oprindelse og personer med psykiske problemer, ofte behandlingskrævende.

-

Arresthuset [navn udeladt] havde i 2001 et gennemsnitligt sygefravær på 31,92 dage.

-

I perioden marts 2002 - marts 2003 var det gennemsnitlige sygefravær på 18,66 dage. 10 ud af 40 medarbejdere havde haft 4 sygeperioder eller derover. 5 ud af 40 medarbejdere havde haft 6 sygeperioder eller derover.

-

I 2001 var der anmeldt 11 skader.

-

I 2002 var der anmeldt ca. 4 skader.

-

Der forekommer voldsepisoder eller magtanvendelser.

-

Overfaldsalarmerne ikke altid fungerer efter hensigten, herunder at det tager lang tid at registrere, når en medarbejder flytter sig rundt i huset.

Det har bl.a. den konsekvens, at man ca. halvdelen af gangene løber til et forkert sted, når der slås alarm.

Alarmer afprøves hver uge.

Ved denne afprøvning bekræftes det ofte, at alarmerne viser en forkert lokalitet.

-

Lydkvaliteten i de håndbårne telefoner (alarmer) er for ringe, herunder at man fx jævnligt må råbe højt i telefonen, før modtageren kan høre/forstå, hvad der bliver sagt.

I forbindelse med kommunikation fra en fængselsfunktionær, kan det medføre at indsatte kan overhøre en kommunikation, som de ikke burde overhøre.

-

I værkstedet kan det ikke undgås, at der anvendes værktøj, der kan anvendes som våben, og der er tale om alenearbejde, herunder at den tilstedeværende værkmester selv skønner, hvor mange indsatte, der kan være i værkstedet uden øget risiko for vold m.v.

Der er stor forskel på, hvor mange indsatte værkmestrene synes, det er rimeligt at have i værkstedet, hvis man er alene.

Man er ret ofte alene i værkstedet, fordi den ene af de to værkmestre skal tilse de indsatte, som har arbejde i cellerne.

Hvis man er alene i værkstedet pga. kollegaens uventede fravær (fx sygdom), forventes det, at man har flere indsatte i værkstedet, end hvis fraværet er planlagt (ferie o.l.).

Da det skønnes at kunne give anledning til øget uro blandt de indsatte, hvis de ikke kan beskæftiges med værkstedsarbejde, skal der en del til, før man indskrænker værksteds- eller cellearbejdet.

-

Debriefing foregår efter anmodning fra den ansatte selv, eller hvis ledelsen vurderer, at det er nødvendigt.

-

Belægningen er ændret fra overvægt af varetægtsarrestanter til overvægt af afsonere.

Til forskel fra varetægtsarrestanter, bevirker afsonerens situation, at der ikke i samme udstrækning opstår episoder med vold, trusler om vold eller traumatiske hændelser.

-

Der ikke er mange fejlalarmer.

En forkert anbragt overfaldsalarm (fx tildækket med løsthængende tøj) medfører, at alarmen registreres det forkerte sted.

Medarbejderne er instrueret i vigtigheden af, at overfaldsalarmens modtagerdel er ”synlig”.

-

IP-telefoni kan afhjælpe problemerne ved talefunktionen.

-

Arresthuset [navn udeladt] har altid mindst 7 mand på vagt, og arresthuset er beliggende op ad [navn udeladt] Politi, således at hjælp hurtigt kan tilkaldes.

-

SU har nedsat en arbejdsgruppe ”Dagligdagsgruppen”, der skal udarbejde ens retningslinjer, således at alle procedurer og arbejdsforhold bliver ens i hele huset.

-

Der er indført aftenmøder, hvor den koordinerende overvagtmester samler personalet inden afmønstring med henblik på drøftelse af dagens begivenheder, herunder debriefing,

-

IP-telefoni er indført den 16. november 2006.

-

Arresthuset [navn udeladt] har en nedskrevet politik med holdninger og praktiske anvisninger for tilfælde af vold og trusler om vold.

-

Der er stående tilbud om debriefing eller krisehjælp fra NMC.

Krisehjælpen fra NMC er gratis og den ansatte kan rette henvendelse uden om ledelsen.

NMC yder krisehjælp inden for 24 timer.

-

Det af klagen fremgår, at [virksomhedens navn udeladt] har besluttet at indføre kolleganetværk i arresthusene.

[Virksomhedens navn udeladt] har indgået aftale med en ekstern udbyder, der skulle påbegynde uddannelsen af 2-3 kolleganetværkere pr. arresthus fra september 2006.

Netværkspersonernes opgave er at tage kontakt til kolleger i krise, som skønnes at have behov for hjælp.

Netværkspersonen hjælper med at formidle kontakten til professionelle, fx til NMC.

-

Det er et grundlæggende krav i arbejdet som fængselsfunktionær i [navn udeladt], at man skal kunne arbejde med mennesker, der har særlige problemer.

Blandt de indsatte kan der fx være voldsforbrydere, aggressive og truende personer, personer med brist af normer, skizofrene og også personer, der er selvmordstruede.

De indsatte har således i en række sammenhænge en adfærd, der er stærkt afvigende.

-

De indsatte afprøver konstant grænser.

Fængselsfunktionærerne er jævnligt uenige om, hvordan man skal forholde sig til de indsatte i forskellige situationer.

De ansatte omtaler forskelle i holdninger som “strammere og slappere”, og de giver udtryk for, at der på dette grundlag jævnligt opstår konflikter både mellem fængselsfunktionærerne og de indsatte og mellem kolleger indbyrdes.

Der bliver givet udtryk for, at de indsatte spiller fængselsfunktionærerne ud mod hinanden for at opnå rettigheder.

-

Arbejdet kræver på den ene side stor menneskelig indføling og på den anden side, at man kan opretholde en professionel distance i arbejdet med de indsatte.

-

50 % af de indsatte nu er afsonere.

Arresten er personalenormeret som et arresthus, hvor normeringen er lavere end i fængsler, hvor de indsatte primært er afsonere.

-

Fængselsfunktionærerne oplever det i stigende grad vanskeligt at arbejde med indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

-

Fængselsfunktionærerne oplever, at det kan være vanskeligt at få hjælp til, hvordan man kan omgås indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

Man forsøger ofte at få stedets psykologkonsulent til at tale med de ustabile indsatte, uden at det lykkes.

-

Der er ansat en sygeplejerske 4 dage om ugen til at tilse de indsatte.

Hun yder en stor indsats ikke mindst i forhold til indsatte med mulige psykiske lidelser.

Sygeplejersken kan kontaktes døgnet rundt af fængselsfunktionærerne.

-

Man er i vid udstrækning henvist til personlige strategier til at undgå for store psykiske reaktioner på det psykiske arbejdspres, fx, at man må lade være med at engagere sig for meget i arbejdet.

I samme sammenhæng beskrives oplevelser af forandringer i ens personlighed, fx væsentlige forskydninger i opfattelsen af, hvad vold eller anden afvigeradfærd er.

-

Ledelsen forventer, at fængselsfunktionærerne støtter hinanden på tværs af afdelingerne, hvis man tit har svært ved at håndtere en indsat med stærkt afvigende eller psykoselignende adfærd.

-

Der gives mange afslag på kurser; fx i retspsykiatri.

-

Ledelsen oplyser, at medarbejdernes muligheder for at få kurser er små.

Både direkte økonomisk og i forhold til, at det er vanskeligt at besætte vagter, hvis der er personale, der er fraværende.

-

SU har nedsat en arbejdsgruppe ”Dagligdagsgruppen”, der skal udarbejde ens retningslinjer, således at alle procedurer og arbejdsforhold bliver ens i hele huset.

-

Der er indført aftenmøder, hvor den koordinerende overvagtmester samler personalet inden afmønstring med henblik på drøftelse af dagens begivenheder, herunder debriefing.

-

§ 38, stk. 1, § 39 og § 77 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

-

§ 4 og § 7, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

-

§ 77, stk. 1 og § 77 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

-

§ 1, nr. 5, § 2 og § 20 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud).

-

[navn og adresse udeladt]

-

[navn og adresse udeladt], att.

Sikkerhedsrepræsentanten/de ansatte,

-

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

-

At det kan konstateres, at de bærbare overfaldsalarmer, kameraovervågningen og husordenen ikke fjerner risikoen for vold, trusler og traumatiske hændelser, men alene har en begrænset forebyggende effekt.

-

At der ikke i forebyggende øjemed sker en systematisk gennemgang af voldsepisoder, traumatiske hændelser eller episoder med trusler.

-

At fængselsfunktionærerne giver udtryk for, at de har fået sværere ved at aflæse de indsattes sindstilstand, bl.a. fordi en stor del af de indsatte er stofmisbrugere og psykisk syge.

-

At fængselsfunktionærerne ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at tolke symptomer, der kan føre til konflikter.

-

At nedposteringen og mere forråede indsatte, efter Arbejdstilsynets vurdering øger risikoen for vold og trusler.

-

At uerfarne fængselsfunktionærer må arbejde alene sammen som følge af vagtplanlægningen.

-

At der forekommer alenearbejde i værkstederne sammenholdt med konstateringen af, at værkstedet i stueetagen er placeret tæt på velegnet flugtvej/-mulighed.

-

At arresthuset ikke udover et frivilligt tilbud om brugen af NMC i tilstrækkelig grad forebygger den mentale effekt af påvirkningerne fra vold og trusler, f.eks. i form af systematisk faglig eller personlig supervision, debriefing, ledelsesmæssig og kollegial opfølgning og bearbejdning.

-

At der mangler den tryghed og stabilitet i arbejdsklimaet, som er den grundlæggende forudsætning for, at de store følelsesmæssige krav, som fængselsfunktionærerne udsættes for, kan bearbejdes fornuftigt.

-

At der er tegn på, at man også udenfor arbejdstid er følelsesmæssigt berørt af arbejdet i arresten.

1)

Hvilke løsninger der er iværksat.

2)

Hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft på de enkelte problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

3)

Hvordan effekten er vurderet.

-

“spørgeskemaundersøgelsen før og efter projektet viste, at de ansatte ved arresthuset [navn udeladt] samlet set oplever arbejdsvilkårene som uændrede efter projektet.”

-

“der opleves forbedringer af fælles værdier og mål, af den interne kommunikation og af indflydelse og engagement.”

-

“det kollegiale samarbejde og stemningen vurderes lidt ringere.”

-

Overfaldsalarmerne fungerer ikke altid efter hensigten.

De er meget længe om at registrere, når en medarbejder flytter sig rundt i huset.

Det har bl.a. den konsekvens, at man ca. halvdelen af gangene løber til et forkert sted, når der slås alarm.

-

Alarmer afprøves hver uge.

Ved denne afprøvning bekræftes det ofte, at alarmerne viser en forkert lokalitet.

-

Lydkvaliteten i de håndbårne telefoner (alarmer) er så ringe, at man jævnligt må råbe højt i telefonen, før modtageren kan høre/forstå, hvad der bliver sagt.

Fx i forbindelse med kommunikation fra en fængselsfunktionær, som har gårdtursvagt, kan dette medføre at indsatte kan overhøre en kommunikation, som de ikke burde overhøre.

-

I værkstedet kan det ikke undgås, at der anvendes værktøj, der kan anvendes som våben.

-

Ved Arbejdstilsynets besøg blev beskrevet en akut mulig traumatiserende hændelse, hvor en indsat havde forsøgt selvmord ved at skære sig i håndleddene.

Der kom 3 fængselsfunktionærer og en leder til stede hos den indsatte.

Ingen af fængselsfunktionærerne fik aktivt tilbud om debriefing.

En debriefer (som deltog i interviewet med Arbejdstilsynet) mødte tilfældigt den ene fængselsfunktionær senere på dagen og opdagede, at denne var en del påvirket af at have oplevet hændelsen.

Derefter gik han ind og gav denne kollega debriefing og støtte.

-

Ifølge voldspolitikken gives debriefing kun, hvis medarbejderen selv direkte anmoder om det, eller ledelsen vurderer, at det er nødvendigt og da kun som et tilbud.

-

Der gives altid tilbud om debriefing efter voldsepisoder eller alvorlige trusler.

Men ledelsen er bekymret for at blive for “omklamrende” ved tilbud om debriefing og anden støtte.

-

Hvis en værkmester er nødt til at være alene på værkstedet med indsatte, skønner den tilstedeværende værkmester selv, hvor mange indsatte, der kan være i værkstedet uden øget risiko for vold m.v.

-

Der er stor forskel på, hvor mange indsatte værkmestrene synes, det er rimeligt at have i værkstedet, hvis man er alene.

-

Man er ret ofte alene i værkstedet, fordi den ene af de to værkmestre skal tilse de indsatte, som har arbejde i cellerne.

-

Hvis man er alene i værkstedet pga. kollegaens uventede fravær (fx sygdom), forventes det, at man har flere indsatte i værkstedet, end hvis fraværet er planlagt (ferie o.l.).

-

Da det skønnes at kunne give anledning til øget uro blandt de indsatte, hvis de ikke kan beskæftiges med værkstedsarbejde, skal der en del til, før man indskrænker værksteds- eller cellearbejdet.

-

De basale jobkrav er uændrede i forhold til de, der er nævnt i “Udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt] ” af 8. september 2003.

Dog med den tilføjelse, at 50 % af de indsatte nu er afsonere.

Arresten er personalenormeret som et arresthus, hvor normeringen er lavere end i fængsler, hvor de indsatte primært er afsonere.

-

Fængselsfunktionærerne oplever det i stigende grad vanskeligt at arbejde med indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

-

Fængselsfunktionærerne oplever, at det kan være vanskeligt at få hjælp til, hvordan man kan omgås indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

Man forsøger ofte at få stedets psykologkonsulent til at tale med de ustabile indsatte, uden at det lykkes.

-

Der gives mange afslag på kurser; fx i retspsykiatri.

-

Der er stor forskel i de koordinerende overvagtmestres holdning til arbejdet og dermed til forventningerne til fængselsfunktionærernes indsats.

-

Der ydes ingen systematisk støtte til håndtering af de psykiske belastninger, som følger af de store psykologiske jobkrav.

Man er således i vid udstrækning henvist til personlige strategier til at undgå for store psykiske reaktioner på det psykiske arbejdspres; i interviewet nævnes fx, at man må lade være med at engagere sig for meget i arbejdet.

I samme sammenhæng beskrives oplevelser af forandringer i ens personlighed; fx væsentlige forskydninger i opfattelsen af, hvad vold eller anden afvigeradfærd er.

-

Medarbejdernes muligheder for at få kurser er små.

Både direkte økonomisk og i forhold til, at det er vanskeligt at besætte vagter, hvis der er personale, der er fraværende.

-

Ledelsen forventer, at fængselsfunktionærerne støtter hinanden på tværs af afdelingerne, hvis man tit har svært ved at håndtere en indsat med stærkt afvigende eller psykoselignende adfærd.

-

Ledelsen finder, at det ikke er muligt at gøre noget ved den store forskellighed i ledelsesgruppens holdninger til de indsatte.

-

Der er altid mulighed for at kontakte en af de andre ledere, der er på arbejdet.

-

Ledelsen forventer, at man selv siger fra, hvis man er utilfreds med noget hos en leder.

-

Alle fra ledelsen deltager ved et dagligt morgenmøde.

-

I et høringssvar gør ledelsen opmærksom på, at “arresthuset ofte oplever, at belægget udgør 50 % afsonere, hvilket naturligvis afstedkommer en del større sagsbehandling i form af behandling af udgange og prøveløsladelser m.v.

For så vidt angår det rent sikkerhedsmæssige udgør det ikke større psykisk belastning, end hvis samtlige indsatte havde været varetægtsarrestanter.

I øvrigt har varetægtsarrestanter ofte et større behov for akut sagsbehandling end afsonere, som gør, at de ofte hurtigere kan “tænde af’ og gå amok”.

-

Arrestforvarer [navn udeladt] har telefonisk oplyst, at personalet ved førstkommende lejlighed vil få genopfrisket, hvordan alarmerne skal placeres, så risikoen for fejlalarmer kan minimeres.

-

Aftenmøder, hvor den koordinerede overvagtmester samler personalet inden afmønstring, med henblik på drøftelse af dagens begivenheder, herunder delbriefing.

-

Nedsættelse af en dagligdagsgruppe, som har til hensigt, at udarbejde ens retningslinier, således at alle procedurer og arbejdsforhold er ens i hele “huset” …

-

(Dagligdagsgruppen er repræsenteret ved tillidsrepræsentant og 2 øvrige funktionærer - og nedsat af SU).

Dagligdagsgruppen er primært nedsat for at modvirke stress i de travle dagligdagstimer.

-

…

-

Sygdom - der er iværksat en intensiv sygdomspolitik under SU — hvor hovedformålet er at få nedbragt sygefraværet, således at ressourcerne kan bruges hensigtsmæssigt, bl.a. i form af kurser til retspsykiatri o. lign.

-

I forhold til overfaldsalarmer pågår kontakten til [navn udeladt] med henblik på at systemet udbedres.

Efterfølgende har undertegnede haft kontakt med [navn udeladt], som oplyser, at selve overfaldsalarmerne virker optimalt, dog vil sende / modtagefunktionen (talefunktion ) kunne bedres i forbindelse med indførelse af IP telefoni.

[Navn udeladt] påpeger at talefunktionen ikke har nogen indflydelse for selve alarmfunktionen.

-

I forbindelse med aktivering af overfaldsalarmerne, er der for det første ikke mange fejlalarmer, når der så løbes til en alarm kan det ikke udelukkes at enkelte løber forkert.

Dette kan skyldes at censoren ikke er aktiveret korrekt i forhold til hvor man sidst har opholdt sig.

En trøje - eller en løsthængende skjorte over censoren kan bevirke at alarmdelen / modtageren, ikke automatisk opdateres.

-

“spørgeskemaundersøgelsen før og efter projektet viste, at de ansatte ved Arresthuset [navn udeladt] samlet set oplever arbejdsvilkårene som uændrede efter projektet.”

-

“der opleves forbedringer af fælles værdier og mål, af den interne kommunikation og af indflydelse og engagement.”

-

“det kollegiale samarbejde og stemningen vurderes lidt ringere”.

-

at det kan konstateres, at de bærbare overfaldsalarmer, kameraovervågningen og husordenen ikke fjerner risikoen for vold, trusler og traumatiske hændelser, men alene har en begrænset forebyggende effekt.

-

at der ikke i forebyggende øjemed sker en systematisk gennemgang af voldsepisoder, traumatiske hændelser eller episoder med trusler.

-

at fængselsfunktionærerne giver udtryk for, at de har fået sværere ved at aflæse de indsattes sindstilstand bl.a. fordi en stor del af de indsatte er stofmisbrugere og psykisk syge

-

at fængselsfunktionærerne ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at tolke symptomer, der kan føre til konflikter

-

at nedposteringen og mere forråede indsatte, efter Arbejdstilsynets vurdering, øger risikoen for vold og trusler

-

at uerfarne fængselsfunktionærer må arbejde alene sammen som følge af vagtplanlægningen

-

at der forekommer alenearbejde i værkstederne sammenholdt med konstateringen af at værkstedet i stueetagen er placeret tæt på velegnet flugtvej/mulighed

-

at arresthuset ikke udover det frivillige tilbud om brugen af NMC i tilstrækkelig grad forebygger den mentale effekt af påvirkningerne fra vold og trusler, f eks i form af systematisk faglig eller personlig supervision, debriefing, ledelsesmæssig og kollegial opfølgning og bearbejdning

-

at der mangler den tryghed og stabilitet i arbejdsklimaet som er den grundlæggende forudsætning for, at de store følelsesmæssige krav, som fængselsfunktionærerne udsættes for, kan bearbejdes fornuftigt

-

at der er tegn på, at man også udenfor arbejdstid er følelsesmæssigt berørt af arbejdet i arresten”

-

Der forekommer ikke mange voldsepisoder eller magtanvendelser.

Men når det forekommer, sker det ofte i “bølger”.

-

Der foretages analyse og vurdering af voldsepisoder og magtanvendelser med henblik på at forbedre den forebyggende indsats.

Denne rutine er dog stadig i en startfase.

-

Fængselsfunktionærerne bruger meget tid på konfliktforebyggende kommunikation med de indsatte.

-

Der er sket positive ændringer i perimetersikkerheden.

Det har bl.a. medført at gårdturene er blevet langt mere rolige.

-

Køkkenknive er nu fastgjort, så de ikke kan tages med.

-

Overfaldsalarmerne fungerer ikke altid efter hensigten.

De er meget længe om at registrere når en medarbejder flytter sig rundt i huset.

Det har bl.a. den konsekvens, at man ca. halvdelen af gangene løber til et forkert sted, når der slås alarm.

-

Alarmer afprøves hver uge.

Ved denne afprøvning bekræftes det ofte, at alarmerne viser en forkert lokalitet.

-

Lydkvaliteten i de håndbårne telefoner (alarmer) er så ringe, at man fx jævnligt må råbe højt i telefonen, før modtageren kan høre/forstå, hvad der bliver sagt.

Fx i forbindelse med kommunikation fra en fængselsfunktionær, som har gårdtursvagt, kan dette medføre at indsatte kan overhøre en kommunikation, som de ikke burde overhøre.

-

I værkstedet kan det ikke undgås, at der anvendes værktøj, der kan anvendes som våben.

-

Ved Arbejdstilsynets besøg blev beskrevet en akut mulig traumatiserende hændelse, hvor en indsat havde forsøgt selvmord ved at skære sig i håndledene.

Der kom 3 fængselsfunktionærer og en leder til stede hos den indsatte.

Ingen af fængselsfunktionærerne fik aktivt tilbud om debriefing.

En debriefer (som deltog i interviewet med Arbejdstilsynet) mødte tilfældigt den ene fængselsfunktionær senere på dagen og opdagede, at denne var en del påvirket af at have oplevet hændelsen.

Derefter gik han ind og gav denne kollega debriefing og støtte.

-

Ifølge voldspolitikken gives debriefing kun, hvis medarbejderen selv direkte anmoder om det, eller ledelsen vurderer, at det er nødvendigt og da kun som et tilbud.

-

Der er et frivilligt ambulancetjenestesystem.

-

Der gives altid tilbud om debriefing efter voldsepisoder eller alvorlige trusler.

Men ledelsen er bekymret for at blive for “omklamrende” ved tilbud om debriefing og anden støtte.

-

Alle fængselsfunktionærer kender til NMC, hvor der anonymt kan søges krisehjælp m.v.

Det er ledelsens opfattelse at mange gør brug af denne ordning.

-

Hvis en værkmester er nødt til at være alene på værkstedet med indsatte, skønner den tilstedeværende værkmester selv, hvor mange indsatte, der kan være i værkstedet uden øget risiko for vold m.v.

-

Der er stor forskel på, hvor mange indsatte værkmestrene synes, det er rimeligt at have i værkstedet, hvis man er alene.

-

Man er ret ofte alene i værkstedet, fordi den ene af de to værkmestre skal tilse de indsatte, som har arbejde i cellerne.

-

Hvis man er alene i værkstedet pga. kollegaens uventede fravær (fx sygdom), forventes det, at man har flere indsatte i værkstedet, end hvis fraværet er planlagt (ferie o.l.).

-

Da det skønnes at kunne give anledning til øget uro blandt de indsatte, hvis de ikke kan beskæftiges med værkstedsarbejde, skal der en del til, før man indskrænker værksteds- eller cellearbejdet.

-

Arresthuset [navn udeladt] er beliggende op ad [navn udeladt] Politi, som hurtigt kan komme til undsætning i tilfælde af optøjer/oprør eller lignende.

-

Som minimumspostbesættelse er der altid 7 fængselsfunktionærer på vagt.

-

De basale jobkrav er uændrede i forhold til de, der er nævnt i “Udkast til rapport om psykisk arbejdsmiljø for fængselsfunktionærer i [navn udeladt]” af 8. september 2003.

Dog med den tilføjelse, at 50 % af de indsatte nu er afsonere.

Arresten er personalenormeret som et arresthus, hvor normeringen er lavere end i fængsler, hvor de indsatte primært er afsonere.

-

Fængselsfunktionærerne oplever det i stigende grad vanskeligt at arbejde med indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

-

Der er kommet mere fokus på sammensætning af vagtholdene, så det kun yderst sjældent sker, at 2 uerfarne er på vagt sammen.

Der er her sket en markant ændring i holdningen hos fængselsfunktionærerne, så man nu i langt mindre grad kun vil være på vagt med “vennerne”.

-

For at få afviklet en afspadseringspukkel er der netop forflyttet 5 fængselsfunktionærer fra [navn udeladt] til [navn udeladt].

-

Fængselsfunktionærerne oplever, at det kan være vanskeligt at få hjælp til, hvordan man kan omgås indsatte med stærkt psykisk afvigende adfærd.

Man forsøger ofte at få stedets psykologkonsulent til at tale med de ustabile indsatte uden at det lykkedes.

Ved ustabile indsatte skal sygeplejersken, læge og socialrådgiver give særskilte vurderinger, hvor socialrådgiver sender ansøgning til [virksomhedens navn udeladt], som behandler og evt. bevilger det ansøgte.

Inden for de seneste 6½ år er der givet bevilling til 3 indsatte.

-

Der gives mange afslag på kurser; fx i retspsykiatri.

-

Der er stor forskel i de koordinerende overvagtmestres holdning til arbejdet og dermed til forventningerne til fængselsfunktionærernes indsats.

-

Der ydes ingen systematisk støtte til håndtering af de psykiske belastninger, som følger af de store psykologiske jobkrav

Man er således i vid udstrækning henvist til personlige strategier til at undgå for store psykiske reaktioner på det psykiske arbejdspres; i interviewet nævnes fx at man må lade være med at engagere sig for meget i arbejdet.

I samme sammenhæng beskrives oplevelser af forandringer i ens personlighed; fx væsentlige forskydninger i opfattelsen af, hvad vold eller anden afvigeradfærd er.

-

Endelig bemærkes at ændringer i personalegruppen har ført til forbedringer i samarbejdsklimaet.

-

Medarbejdernes muligheder for at få kurser er små.

Både direkte økonomisk og i forhold til, at det er vanskeligt at besætte vagter, hvis der er personale, der er fraværende.

-

Der er ansat en sygeplejerske 4 dage om ugen til at tilse de indsatte.

Hun yder en stor indsats ikke mindst i forhold til indsatte med mulige psykiske lidelser.

Sygeplejersken kan kontaktes døgnet rundt af fængselsfunktionærerne.

-

Ledelsen forventer, at fængselsfunktionærerne støtter hinanden på tværs af afdelingerne, hvis man fx har svært ved at håndtere en indsat med stærkt afvigende eller psykoselignende adfærd.

-

Ledelsen finder, at det ikke er muligt at gøre noget ved den store forskellighed i ledelsesgruppens holdninger til de indsatte.

-

Der er altid mulighed for at kontakte en af de andre ledere, der er på arbejdet.

-

Ledelsen forventer, at man selv siger fra, hvis man er utilfreds med noget hos en leder.

-

Alle fra ledelsen deltager ved et dagligt morgenmøde.

-

I høringssvaret gør ledelsen opmærksom på at “arresthuset oplever ofte, at belægget udgør 50 % afsonere, hvilket naturligvis afstedkommer en del større sagsbehandling i form af behandling af udgange og prøveløsladelser m.v.

For så vidt angår det rent sikkerhedsmæssige udgør det ikke større psykisk belastning, end hvis samtlige indsatte havde været varetægtsarrestanter.

I øvrigt har varetægtsarrestanter ofte et større behov for akut sagsbehandling end afsonere, som gør at de ofte hurtigere kan “tænde af” og “gå amok”.

-

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 7 stk. 1 og 2

-

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 38 og § 77, stk. l.

-

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a

-

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 20 og § 21-27

-

[Virksomhedens navn udeladt] overordnede og generelle tilbagemelding af juni 2006 “Tilbagemelding til Arbejdstilsynet på de påpegede problemer vedr. fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljø” samt

-

“Tillæg til tilbagemeldingen fra juni 05 til Arbejdstilsynet” af december 2005

1)

2)

3)

4)

5)

Psykisk arbejdsmiljø.

1)

hvordan påbudet er efterkommet, og

2)

hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.